Læbesvamp ?>

Læbesvamp

Mange marsvin har læbesvamp, enten fordi marsvinet ejer, ikke har opdaget det eller fordi det går i sig selv igen.  Et marsvin med læbesvamp bør altid behandles selvom det i nogen tilfælde går i sig selv igen.  Dette skyldes at læbesvamp er uhyre smitsomt. 

Hvad er læbesvamp

Det menes at læbesvamps fremkaldes af en encellet gærsvamp deres findes i munden på marsvinene.
Unger og ungdyr er mest udsatte for at få læbesvamp, men selv voksne marsvin kan få det.  Det skal lige siges læbesvamp kan smitte fra mennesker til dyr og fra dyr til mennesker.  En lille rift eller et lille sær i læben på marsvinet er svampens indgang til at fodfæste sig i læben.

Den lille rift eller det lille sår kan skyldes et skarpt strå eller den har været i en lille kamp med et andet marsvin.  Hvis marsvinene går sammen og den ene får læbesvamp, smitter det ofte til de andre, da de spiser af det samme foder og derved spredes svampen.  Svampen kan også spredes hvis man når man fylder vandflasker op, ikke får sat den samme flaske på alle steder, men får byttet rundt på dem.

 

Hvor starter læbesvamp ofte?

Læbevamp begynder ofte i hareskåret, eller i mundvigen, huden fortykkes og sprækker (revner) og bliver skorpet.
I de milde tilfælde skal du være ekstra opmærksom på det for du i det hele taget opdager det, men det er også for det meste i de tilfælde det går i sig selv igen.  Men som oftest vil læbesvamp udvikle sig og det kræver behandling. Læbesvampen til brede sig til hele læben, og give store og grimme fortykkelser, det er grimt at se på og det generer dyret.

Når du opdager læbesvamp bør du straks tage dit dyr til dyrlægen og få en salve der kan behandle det. Salven du skal have skal være bakterie og svampedræbende medikamenter samtidig med binyrebarkhormon.  Det viser sig nemlig at når læbesvampen har ødelagt læbe huden inficeres den med bakterier.  Behandlingen består i at smøre de angrebne hud områder 2 gange dagligt, men det er en lang og sejt behandling, da det tager tid at behandle læbesvamp.

Lidt efter lidt vil den ødelagte hud på læben blive erstattet af ny og sund hud indefra.  Hvis der er løse skorper på læben bør du fjerne dem inden du smøre læben. Behandlingen af læbesvampen forsættes en uge efter hud forandringerne er forsvundet og mindst 2-4 uger i alt. Hvis du stopper behandlingen for tidligt, kan du risikere det blusser op igen og du må starte forfra.  Når først, du har haft læbesvamp i din marsvinestald en gang, så behold salven, den kan holde sig i flere år.  Så kan du hurtigt behandle dine dyr hvis der kommer et nyt tilfælde en gang.

Marsvin = hele familiens projekt ?>

Marsvin = hele familiens projekt

Marsvin = hele familiens projekt

Som opdrætter gennem lidt over 14 år og en del af en marsvineformidling (internat for marsvin) har jeg gennem tiden solgt/formidlet rigtig mange marsvin til rigtig mange børnefamilier.  Rigtig mange af familierne har været ansvaret,  med dyrene bevidst og har taget god vare på dyrene. Desværre har der også være knap så gode familier i blandt.

Som opdrætter og formidler forsøger jeg altid at finde et godt hjem til dyrene. Jeg spørger ind til folk når de henvender sig og forsøger at vejlede bedst muligt om dyrenes behov mv. Jeg sender endda altid en opdrættermappe med info materiale med. Man får ligeledes livslang råd og vejledning hvis man ønsker dette.

Alligevel sker det at jeg enten bliver kontaktet af familierne igen på et tidspunkt, med henblik på at de skal af med dyrene. Det sker også jeg finder dem til salg på diverse online sider.

Det er ikke fordi jeg ikke har forståelse for der kan ske meget i folk liv som pludselig gør der ikke er tid og overskud til dyrene (eller andet), men desværre er der en bestemt årsag der ofte går igen.

Den mest brugte forklaring på hvorfor dyrene skal væk

Den forklaring der desværre alt for ofte går igen er at barnet/børnene i familien har mistet interessen for dyrene. Jeg har svært ved at forstå forældre når det kommer til dyr tror at de kan give børnene nogle dyr og så holder interessen ved børnene ved og de skal nok klare de praktiske pligter som rengøring af bur, fodring, opfyldning af vand, negleklip mv.  Jeg har godt nok ikke selv børn, men jeg kan da huske at jeg som barn ikke legede med det samme stykke legetøj flere måneder/år i træk, men skiftede ud i mellem hvad der var det bedste i perioder. Og på den måde mener jeg godt man kan drage paralleller til dyr. Den store forskel er at vi taler levende dyr kontra dødt legetøj. Og dyr er ikke noget man bare bør købe og smide væk når interessen ikke er der mere.

Hvorfor ikke hele familiens projekt

Jeg er oprigtigt forundret og ked af det på dyrenes vegne at mange forældre ikke gør det til familiens projekt.  Måske det handler om dyrenes størrelse, for jeg tvivler på at forældre ville købe en hund til deres børn og når de så ikke gider lufte den mere så skal den væk. Så hvorfor er det så at det er helt ok når det handler om små dyr ? Skyldes det at man tænker de er mindre værd end en hund?, at de er lettere at komme af med ? Jeg ved det ikke, men jeg undre mig.

 

Overvejelser før anskaffelse

Marsvin er levende væsner lige såvel som hunde er. Og i mine øjne bør ansvarlige forældre gøre det til hele familiens projekt når det kommer til dyr.

Derfor inden anskaffelse så synes jeg det er meget relevant at tænke over følgende ting som familie:

  • Vil hele familien have marsvin, for hvad sker der hvis børnene mister interessen eller 14 dage, 1 måned, 5 måneder. Det må kunne forvente at børn ikke altid holder interessen for dyrene. (det er ikke fordi børnene gør det med vilje, men det sker altså også selv børnene sværger højt og helligt at det aldrig vil ske)
  • Hvem tager pligterne med rengøring af bur,  fodring, opfyldning af vand, negleklipning mv. Det er ikke sikkert børnene efter nogen tid synes det er sjovt at det skal gøres.
  • Hvem skal passe dyrene når familien skal på ferie ? Venner, familie eller kan man få dem passet andre steder ? (overraskende mange tænker ikke over man er “bundet” af levende dyr når det kommer til at skulle på ferie)

 

Alt i alt

Jeg siger ikke at man som børnefamilie skal springe ud i dybt vand og efter køb af 2 marsvin skal melde sig ind i en forening om marsvin og begynde at udstille og have den helt vilde interesse i marsvin mv. men blot at man sætter sig ned og tænker det igennem inden man ringer/skriver på nogle marsvin og henter dem hjem. Både de overvejelser som står herover men også søger lidt info omkring dyrenes pasning og pleje.

Selv små dyr som marsvin kan blive mærket af at flytte fra hjem til hjem, og desværre ses det også nogle gange at marsvinene får lov til at gå og blive glemt på et børneværelse og kun få basis plejen med burskifte, mad og vand. Dette er jo heller ikke “sjovt” for marsvinene at leve på den måde.

Og som jeg skrev tidligere oppe, der er naturligvis også masser af årsager hvorfor det kan være nødvendigt at komme af med marsvinene.  Jeg vil altid mene at det er bedre dyrene kommer et sted hen hvor de er ønsket, end at de går og bliver glemt. Ingen tvivl om dette. Det er også en måde at være ansvarlig på, at finde nyt hjem til dyrene i tiden inden de bliver glemt uanset årsagen til dette.

 

Hømider (Static lice) ?>

Hømider (Static lice)

Hvad er hømider (Static lice)

Det skal lige siges at ordet hømider faktisk er misvisende, i Sverige kaldes de static lice. Static lice er en pels mide som lever af pelsen og i pelsen af marsvinet.
Det hjælper ikke at du ikke giver marsvinet hø eller du fryser høet ned da det ikke har noget med høet at gøre.
I Sverige er static lice afvisnings grund (til udstillinger) ved indtjek men i Danmark er det ikke da static lice ikke er en sygdom eller noget alvorligt for marsvinene.

Dog kan det være meget generende for marsvinet hvis der er mange static lice f. eks omkring øjnene. Static lice sidder tæt, små sorte prikker, som perler på en snor.

Normalt vil static lice ikke være den store gene for marsvinet, medmindre der er rigtig mange af dem. Men er der mange af dem bør de behandles. De anses generelt set som nyttedyr som holder huden sund og ordner ting som døde hudceller på marsvinene. Dog er nogle få opdrættere uenig i den betragtning, langt de fleste er dog enige.

 

Hvordan ser hømider så ud

Hvis du har et hvidt marsvin, vil de ses meget tydeligt, som små sorte prikker i pelsen, det ser ret træls ud.  Hvis du kommer til en udstilling og der findes static lice på marsvinet, vil dyret ikke blive afvist under indtjek(på udstillingerne), men static lice i pelsen vil dog oftest trække ned i bedømmelsen af marsvinet.

Hvordan fjerner man hømider

Frontline Vet er et af midlerne du kan bruge mod static lice. Det virker kun på nogen static lice, flere opdrættere mener at nogen static lice er blevet resistente over for frontline. Men du kan dog sprøjte marsvinet med frontline, kun lidt under maven og gnide det lidt ind. Frontline skal ind i marsvinet blodbane og det kommer den på den måde. Frontline vil jeg ikke anbefale du sprayer med i til den store guld medalje, det er trods alt noget krads noget.

Jeg personligt har stor succes med at bruge aromatic shampoo fra groomer’s edge.  Jeg plejer til udstilling at gøre marsvinene våde, og så sæbe dem ind i aromatic og så sætte dem, rullet ind i et håndklæde i sofaen i ca. 10-15 min. Derefter skyller jeg shampooen ud og føntørre marsvinene til de er tørre.

Det plejer at virker rigtig godt, og gør at dyrene slipper af med static lice. Det skal dog siges at jeg ikke gør noget ved at dyrene har static lice medmindre de udstilles. De er jo uskadelige og har kun noget at sige i forbindelse med udstilling.

 

Sygdom: Klamydia hos marsvin ?>

Sygdom: Klamydia hos marsvin

Klamydia ved marsvin er ikke en kønssygdom, som vi kender den fra mennesker. Ved marsvin er det en potentielt dødelig sygdom, som smitter via dråber – altså f.eks. nys, snot, savl mv.

Den kan slå hele og halve bestande ihjel og er dødelig via en række forskellige følgesygdomme. Selve sygdommen skal ”brænde ud” og kan kun behandles ved at behandle alle eventuelle følgesygdomme den optræder ved, som beskrevet i næste afsnit om tegn på sygdommen.

Sygdommen skal tages alvorligt. Den er ikke særlig kendt, men virker til at optræde oftere nu end tidligere, selv om den stadig langtfra optræder ofte, heldigvis.

Sygdom: Klamydia hos marsvin

Tegn på klamydia ved marsvin

Jeg har heldigvis (7-9-13) til dato aldrig selv haft klamydia ved mine dyr, så mine personlige erfaringer med denne sygdom er ikke eksisterende. Derfor er alt der er skrevet i artiklen her om klamydia baseret på hvad andre med personlig erfaring med sygdommen beretter og fortæller om deres forløb. Kilde henvisninger kommer til sidst i indlægget.

Symptomerne er alt fra ingenting til flere ting. Det kan være én eller flere af følgende:

  • Dyr der dør uden nogen synlig grund
  • Hunner der lige har født der dør uden at vise tegn på drægtighedssyge
  • Vandlig øjenflod
  • Kraftig gullig øjenbetændelse
  • Snot, hosten, nysen, forkølelse
  • Lungebetændelse
  • Drægtige hunner der pludselig dør

Det kan være så lidt som dyr med øjenbetændelse kun, der behøver ikke være flere ting galt på samme dyr.

Behandlingen af klamydia

Jeg har personlig ingen erfaring har med denne sygdom hos marsvin. Derfor vil jeg ikke gøre mig klog på den eksakte behandling af det. Ud fra hvad opdrættere der har haft sygdommen hos bestanden beskriver så skal der behandles med midlet Ronoxan og der skal benyttes en øjensavle/øjendråber indeholdende hydrocortison med terramycin.

Der kan foretages tests for at finde ud af om der er tale om klamydia. Man skal dog være opmærksom på at en test kan komme tilbage falsk negativ. Derfor er en negativ test er ikke altid en garanti. Det er vigtigt at sygdommen ikke bare slås hen som banale sygdomme, så er man i tvivl bør man få testet.

 

Dyrlæger med relevant viden

Umiddelbart er der 3 dyrlæger som minimum som har viden omkring klamydia ved marsvin. Bo Andersen, ansat ved Dyrehospitalet City syd i Aalborg,  Mette Lybek Rueløkke, ansat ved KU i København samt Maria Hjort, ansat ved Albertslund dyreklinik. Om der er flere kompetente dyrlæger med viden inden for området ved jeg ikke, det kan sagtens ske.

Kilde henvisning samt hvor der kan findes mere information

Mine oplysninger til denne artikel er hentet fra opdrættere der har fortalt og søgt vejledning til hvordan de skulle håndtere sygdommen.

Der kan hentes en del information i de 2 facebook grupper hvor dette er foregået:

Marsvin i DK

Marsvineinfo

Man kan søge i de 2 grupper på klamydia. Der er flere tråde og indlæg hvor der står meget mere om sygdommen end fortalt her. Vær opmærksom på at klamydia kan staves på flere måder, f.eks.  chlamydia, clamydia og klamydia

Karantæne ved sygdom – hvordan, hvorfor og hvornår? ?>

Karantæne ved sygdom – hvordan, hvorfor og hvornår?

Karantæne ved sygdom - hvordan, hvorfor og hvornår?

Hvorfor karantæne ?

I forbindelse med dyrehold især større dyrehold er karantæne et vigtigt redskab for at undgå at få sygdom ind i dit dyrehold. Ligeledes også i forhold til ikke at sende smitte videre til andre hvis man oplever sygdom i ens bestand. Det er alt andet lige lettere at undgå sygdom end at skulle behandle 100 eller 200 dyr for noget. Samtidigt er det også lette at undgå man mister nogle af sine dyr.

I artiklen her vil jeg tage udgangspunkt i marsvinehold, og i marsvinesygdomme da dette er mit hovedinteresse område. De fleste grundlæggende principper i karantæne og smittekilde/risiko kan dog med lethed overføres til andre sygdomme og andre former for dyrehold.

Nyindkøbte dyr

Når man køber nye dyr ind til sit dyrehold, så kan man aldrig vide om afsenderen har sygdom i sin bestand. I princippet burde vi alle kunne gå ud fra at har man sygdom er man ærlig. At ingen sender dyr ud til nye hjem hvis man har sygdom i sin bestand. Men sådan forholder det sig desværre ikke altid. Der vil altid være folk som enten er ligeglad med andres dyr og den smitterisiko de udgør, eller er simpelthen uvidende. Ved rigtig mange sygdomme kan dyrene være raske smittebærere. Dette vil sige, at dyrene ser raske ud og udviser intet tegn på sygdom, men kan have smitten med sig. Når de har smitten med sig kan de så overføre den til de andre dyr og så kommer det måske i udbrud hos et andet dyr.

Det er derfor vigtigt man sætter ny indkøbte dyr i karantæne for at undgå at der kan komme nogen form for smitte ind i den faste bestand man har. Hvordan kommer jeg ind på senere i indlægget her.

Når du har sygdom i din bestand

Når du har sygdom i din bestand bør du holde 100 % karantæne. Det vil sige du sender ikke dyr ud til andre. Du deltager ikke i udstillinger med dine dyr.  Du tilfører ikke nye dyr til dit dyrehold da dette stresser dit dyrehold.

Med andre ord; ingen dyr ud og ingen dyr ind. Venner, bekendte mv. som har marsvin derhjemme må heller ikke komme på besøg og nusse marsvin eller lignende. Hvis du bor småt kan det være svært med karantæne, men så starter karantæne linjen altså ved din hoveddør. Dette vil sige at alle der færdes i dit hjem skal være klar over karantænen, og har de selv marsvin bør de skifte tøj og vaske/desinficere hænder inden de rører ved egne marsvin efter dine.

Bor du i en større bolig hvor dyrene har sit eget værelse, og hvor du kan lukke døren til så er det muligt at undgå at være så skrap overfor besøgende, men det forudsætter så at de besøgende ikke besøger marsvinenes areal.

Hvad så hvis jeg vil ud af “huset”?

Hvis du gerne vil besøge andre i karantæne perioden, så kan du selvfølgelig det. Det kræver at du tager dine forholdsregler for de andres skyld. Hvis det er meget smitssomt det du har i bestanden som f.eks klamydia (ved marsvin er dette en potentielt dødelig sygdom og ikke en kønssygdom som kendt fra mennesker) eller ringorm så bør du bade, tage rent tøj på og være sikker på hænder og arme er sprittet af inden du går ud af hoveddøren. Du må ikke have været i kontakt med dine dyr efter badet.

Hvis vi snakker knapt så “farlige” sygdomme som alm. svamp eller skab så vil jeg som minimum sige man vasker hænder, arme og spritter af samt skifter tøj inden man tager ud.

Hvilken karantæneperiode ved hvilken sygdom

Marsvin får heldigvis ikke ret mange “slemme” sygdomme, og de er stort set alle ret nemme at komme til livs.

Generelt er rettesnoren ved sygdom ved marsvin at man holder karantæne min. 14 dage efter endt behandling (dette er også Dansk Marsvineklubs retningslinje for opdrættere).

Ved lus (som ikke er en sygdom som sådan) vil jeg dog sige at når dyrene først er sprøjtet med frontline vet og der ingen lus er tilbage levende i pelsen, så kan dyret godt sendes ud. Men ellers er det 14 dage efter behandlingen.

Ved svamp og ringorm bør det som min. være 14 dage efter end behandling og der hverken er symptomer eller tegn efter svamp. Med tegn mener jeg bare pletter, fortykket hud eller skællet hud og pelsen bør være kommet retur.

Ved Skab/sellnick igen 14 dage efter end behandling, og ingen synlige tegn på der har været skab. Her igen ment som bare pletter, skæl, sår, rødmen eller lign.

Klamydia er en anden snak. Det er en rigtig slem sygdom som man ikke en gang ønsker sin værste fjende skal opleve. Det er heldigvis ikke ret ofte sygdommen optræder, men det kunne virke til at sygdommen optræder oftere nu end tidligere. Desværre findes der ikke ret meget nedskrevet materiale om den, og der er ikke mange dyrlæger som kender til den. Klamydia hos marsvin er også kendt hos rotter under navnet SDA. Tegnene på klamydia vil jeg komme ind på i næste blogindlæg, som omhandler Klamydia.

Klamydia har den ulempe at det kan blusse op igen, når man tror, man er kommet den til livs. Der kan nemt gå en måned uden nogen symptomer og man tænker at så er man fri! Og så på dag 35 bum så er der symptomer igen. Hvilket er derfor der kan gå rigtig længe inden man slipper af med den. Nogle vælger faktisk at aflive hele bestanden i de tilfælde hvor sygdommen blusser op igen og igen.

Ved klamydia anbefaler man derfor at man holder 3 måneders karantæne (som minimum!) efter man sidst har haft symptomer og oplever man symptomer så starter man forfra på de 3 måneder. Dette skal tages yderst seriøst.

Kamille blomsten ?>

Kamille blomsten

 

Kamille blomsten er helt tilbage fra gammel tid kendt som en nyttig naturplante. Der findes forskellige “arter” af kamille planten og her har jeg fokus på vellugtende kamille da det primært er den som skulle have god effekt på flere sygdomme mv.

Vellugtende kamille (Matricaria recutita) er en enårig plante som bliver mellem 20-60 cm høj, plante blomstre i Juli-September. Midten af blomsten er gul og er samtidig hul hvis man skære den over. Vellugtende kamille vokser oftes i områder som har godt med vand, f.eks vandholdige marker, moser, fugtige enge mv.

Kamille indeholder en række æteriske olier bla. stofferne alfa bisabolol og chamazulen. Forskere har undersøgt de 2 stoffer og flere forsøg har vist at stofferne har en betændelseshæmmende effekt samt at de også har en antibakteriel og antifungal effekt, hvilket vil sige at kamille har en effekt og kan bekæmpe bakterier og svampe (hvilket gør kamille kan bekæmpe mindre infektioner som for eksempel forkølelse og ondt i halsen, og kan have en effekt på visse hudlidelser).

Forskere har derudover lavet forsøg der viser at kamilles indhold af flavonoider er gode for fordøjelsen og har en krampeløsneeffekt, hvilket bla. gør at kamille er godt til spædbørn med kollik.

Kamille har desuden en smertestillende effekt som skyldes plantes indhold af salicylsyre (samme stof som i piletræer).

Overordnet set har kamille mange virkninger, lige fra at kunne benyttes som beroligende, smertestillende, krampeløsende, febersænkende, fordøjelsesfremmende, bakteriedræbende, sårheling og ved mave problemer såsom diarre og urolig mave.

 

Kamille til marsvin

 

Til marsvin kan kamille blomsten bruges i tørret form. (du kan enten købe det online i flere helse butikker eller tørre dem selv i ovnen ved 30 grader til de er 100% tørre hvorefter de skal opbevares i et lufttæt glas eller lign. for ikke at suge fugt)

De kan give til dyr som har brug at falde til ro, f.eks unge dyr som er stresset over flytning, udstilling eller lign. da kamille virker beroligende. Derudover kan kamille bruges til at lave kamillete som kan gives afkølet til dyrene enten i vandflasken eller via en engangssprøjte hvis dyrene er forkølet.

I det store hele bør man kunne bruge kamille blomster både som tørret og i te form til marsvin på ligefod med til mennesker dermed ment som: beroligende, smertestillende, krampeløsende, febersænkende, fordøjelsesfremmende, bakteriedræbende, sårheling samt ved f.eks maveproblemer såsom diarre.

En ting som de langt de fleste tror er at kamille te kan bruges til at rense øjne på kattekillinger, marsvin og kaniner mv. dette kan IKKE anbefales. Kamille te indeholde mikro partikler som kan ridse hornhinden og derfor kan det ikke anbefales. Det er en gammel husråd, men man er blevet klogere på det punkt siden da. Brug i stedet saltvandspipetter som fåes på apoteket.

OBS: Vær opmærksom på at ikke alt kan klares med kamille og er man i tvivl bør man altid opsøge en dyrlæge. 

Burresnerre ?>

Burresnerre

Latinsk betegnelse Gálium aparíne

Burresnerre kendes på de ru blade, som virkede klæbende da de har bittesmå bagudrettede torne. Planten er rigtig god til at klatre op af hegn, buske, vægge og andre planter netop på grund af sine klæbende blade. Den vokser ofte på steder hvor der også vokser brændenælder da disse fungere som støtte for burresnerren, da planten ikke er stærk nok i stænglerene til at stå selvstændigt, burresnerre planten har udover sine klæbende blade nogle små klæbende kugler disse betegnes som frø og har fået tilnavnet præstelus.  Hver burresnerreplante kan have op til 300 præstelus på sig.

Vi kender alle præstelusene eller burrene som nogle også kalder dem, de hænger fast i alt lige meget om det er katte/hunde pels, vores tøj, med andre ord de hænger fast i alt.

Burresnerre blomster i Juli-September med fine hvide blomster.

Burresnerre er rig på c vitamin, og menes at være blodtryksnedsættende samt at være vanddrivende.

Hele planten kan spises både af mennesker og marsvin. Vi mennesker kan bla. Bruge bladende og de unge skud til salat (i rå tilstand) eller bruge skuddene til stuvninger.

Planten indeholder dog en del kalk, og man bør derfor ikke give den i store mængder.

 

Marsvin og plænegræs -myter og fakta ?>

Marsvin og plænegræs -myter og fakta

Marsvin og plænegræs -myter og fakta

Når folk nævner marsvin og plænegræs i samme sætning så er der altid en masse mennesker som kommer med kommentare omkring det er en skidt ide eller desideret farlig.

Hvis man tænker sig lidt om og bruger sin sunde fornuft mv. så er det faktisk ikke spor farligt eller en dårlig ide.

Det der kan være det farlige i plænegræs til marsvin er følgede:

En plæneklipper slår græsset meget fint og hver græsstrå bliver nærmest mast i stykker og jo kortere strående er jo hurtigere trækker saften fra græsstrået ud og derved starter gærringen når græsset ligger i en bunke. Typisk tegn på gæring er at bunken med græs også bliver varm.

Hvis græsset ligger i bunke og gære så er det at det bliver farligt for dyrene da dyrene ikke kan tåle at det gære, men hvis man undlader at give ret meget græs af gangen eller breder det ud så det ikke ligger i en bunke og gære så kan man sagtens give det til dyrene.

Dyrene vil dog uden tvivl være mere glad for græs klippet med le, segl eller med hænderne da stråene er længere. Eller i sidste ende vil de nok også sætte mere pris på at blive lukket på græs.

Marsvin og plænegræs - Marsvin på græs

Et argument som gerne går igen hos folk som ikke er korrekt informeret er bekymringen om olie, benzin mv. fra plæneklipperen, i og for sig en forståelig bekymring. Dog må det siges at en plæneklipper jo generelt set ikke bør være utæt hverken med olie eller benzin (af miljø hensyn) og derfor bør det ikke være noget problem, og vi skal også huske på at plæneklipperen indeholder ikke noget brændstoft eller olie mv. som vores store mark køretøjer gør. Så hvis man mener benzin og olie udgør en risiko for dyrene fordi det er slået med en plæneklipper så kan jeg fortælle at det må være det samme som med landsbrugsmaskinerne, som slåmaskine, presser, traktor mv.

Så konklutionen på marsvin og plænegræs er at marsvin og andre dyr gerne må få plæne græs så længe man giver det med det samme, i mindre portioner, og ikke i bunker.

 

Marsvin på græs på nyslået græsplæne

Og når vi er ved det med plænegræs og masvin så må man også godt sætte marsvin i deres græsningsbure på græsplænen lige efter man har slået græsplænen med plæneklipperen. Hvis man har opsamler på plæneklipperen ligger græsset jo netop ikke på plænen når man har slået det og derved kan det jo ikke ligge og gære. Og har man ikke opsamler på så udgør det kun en risiko hvis plænen har været meget lang da man slog den med plæneklipperen, hvis det er tilfældet så kan man tage sin løvrive og rive det løse græs væk derfra hvor ens græsningsbur eller udendørs indhegning til marsvinene skal stå.

 

 

 

 

 

Marsvin på græs ?>

Marsvin på græs

guinea-pig-eating-a-dandelion-1247557

Det er meget fristende så snart solen skinner og vejret er godt her om foråret at sætte marsvin på græs. Men man skal huske selvom vejret er godt, og luften er lun så er jorden altså lidt længere tid om at blive varm.

Marsvin går jo altså nede i jord højde og bliver let kolde hvis de bliver sat på græs for tidligt, også selvom det kun er for en times tid eller lign. Prøv du at sætte dig på jorden på rumpen og se hvor lang tid der går inden din rumpe bliver kold.

Der er en tommefinger regel der siger at kan du sidde på jorden i 10 minutter eller mere uden at blive kold i rumpen så kan marsvinene komme ud, forudsat de står i ly for nedbør og vind.

Med skinnyer skal man være endnu mere varsom da de jo ingen pels har, og de bliver lettere syge ved lavere temperature.

I stedet for at være så opsat på at sætte marsvin på græs i det tidlige forår når solen skinner så lad græsset og grøntet kommer til marsvinene indenfor. Allerede nu kan man finde fine mælkebøtter og spæde kvalderkål rundt omkring.

Marsvinene bliver ikke mindre glade for grøntet ved at det bliver serveret i buret fremfor at de bliver sat på græs. Til gengæld risikere du ikke nogle syge marsvin bagefter.

 

in-jail-1492630

 

Mængden af grønt

Når du giver natur grønt her om foråret så husk at grøntet om foråret er særdeles kraftigt  og det indeholde rigtig meget sukker, det er vigtigt at vænne dyrene til mere og mere da man ellers risikere trommesyge (trommesyge er en luftudspiling af tarmsystemet).  Marsvin kan også udvikle trommesyge om vinteren når man begynder og fodre med kål. Generelt set bør man altid give en lille smule af et grønt emne hvis ikke marsvinene er vant til det og stille og roligt øge mængden, så undgår man trommesyge.

Derfor vær varsom med mængden og start forsigtig ud og øg mængden stille og roligt hen mod sommeren, selvom det er fristende og smide en hel bunke ind til dyrene når de står der og ser så sultne ud.

Når først vi når hen på sommeren så kan marsvinene tåle rigtig meget naturgrønt hvis man har øget mængden hen af vejen siden foråret, og de elsker det.

 

 

Fodnote: Billederne i artiklen her er freepics

Fodring af kaniner ?>

Fodring af kaniner

Lad mig først slå fast jeg er fuldt klar over kaniner ikke er gnaver og derfor falder emnet her uden for det jeg normalt skriver om her på bloggen nemlig marsvin. Men udover jeg har mange marsvin og har haft det gennem en del år, så har jeg også 2 kaniner, og har haft kaniner gennem min opvækst.

Kaniner er ikke det jeg ved mest om, her er det marsvinene min viden ligger hos dog kan langt de fleste ting overføre fra marsvin til kaniner når det kommer til fodring (det er i hvertfald min erfaring og min påstand).

Kaninkosten hovedbestanddel

Ved kaniner er det ligesom ved marsvin at de primært bør leve af godt og frisk hø, derefter varieret grønt og til sidst tørfoder/kraftfoder. Tørfoder/kraftfoder er kun ment som et tilskud, og dermed ikke det kaniner primært skal leve af.

Kaniner kan både spise alm. hø og wraphø (det tørre som også benyttes til heste) det anbefales dog at man langsomt vænner dem til wraphøet da det skulle være lidt skrappere ved maven end alm. hø men det har den fordel det på mange områder er mere frisk end alm. hø da det jo er pakket ind i plastik.

Varieret grønt er for at sige det lige ud en “varm kartoffel” blandt kaninfolk fordi en del følger et koncept som mener at mange basale grønt emner er problematiske for kaniner. Konceptet råder til max 1 cm gulerod pr. kg kaninen vejer, at man skal undgå iceberg salat fordi kaniner vil få diarre af det, og majs (og ærter) er forbudt da kaniner efter konceptet mening ikke kan nedbryde hinderne som majs og ærter er “overtrukket” med.  Jeg vælger så at tro at kaninerne jo må nedbryde hinderne på majs og ærter da de ikke kommer hele ud med kaninens afføring, og kaninen jo ikke bliver mere og mere oppustet af dem og til sidst eksplodere (eller hvad man nu vil kalde det), og ud skal de jo medmindre de nedbrydes i kroppen.

Min erfaring og viden omkring grønt fodring stammer primært fra fodring af marsvin samt af mine kaniner gennem årene. Vi har altid i min familie fodret kaninerne med masser af grønt og varieret grønt både købe grønt og natur grønt. Alle vores kaniner gennem årene er døde af alderdom og har levet gode liv, de har aldrig nogen sinde haft diarre overhovedet.

De 2 kaniner jeg har nu er en raceren angora på 6 kg. ca som er 5 år ca. og en dværg vædder (fra en dyrehandel) som er omkring 1½ år gammel. De er begge neutraliseret og er bondet (knyttet til hinanden) og går sammen i stuen i en indhegning.

De har hø hele tiden, de får varieret grønt hver dag og de får en smule kraftfoder af mærket Burgess Excell ca. 1 gang om dagen (nogle gange har de dage uden kraftfoderet).

Der er ingen af dem som har haft diarre nogen sinde, og i den periode vi har haft dem har de hver været til dyrlægen 1 gang ( Angoraen var da han brækkede en tå, og dværg vædderen var da hun skulle neutraliseres).

Kraftfodermærker

Angående kraftfoder mærket så har vi udelukkende valgt burgess excell fordi det er det foder vi har lettest ved at holde angoraen nede i vægt på. Vi har brugt andet foder men der har vi erfaret det var svært at holde ham stabilt i vægt.

Men ellers er min holdning at næsten alt kaninfoder kan bruges til kaniner, af den grund af det kun er nemt som et lille supplement til den daglige fodring skal bør bestå primært af hø og derefter af varieret grønt. Og næsten alt er stort set kun skadelige i større mængder så hvis man holder sig til at kraftfoder er i begrænset mængde og kun som et lille tilskud, så kan stort set næsten alt kraftfoder til kaniner anvendes.

Sådan fodre vi vores kaniner

 

Vores kaniner bliver grønt fodret ud af disse 2 lister:

http://www.von-sortfod.dk/Artikler/fodring/Grontliste.pdf

http://www.von-sortfod.dk/artikel_naturensplanter.php

Begge lister er mine egne som tager udgangspunkt i marsvinefodring. Min erfaring er at kaniner og marsvin er utrolig ens (hvis ikke 100% ens) når det kommer til grønt fodring. Det eneste man altid skal huske på er at introducere nye grønt emner langsomt og i små mængder og så tænke over at man ikke samme dag man giver iceberg f.eks bør give agurk også da det er 2 meget vandholdige grønt emner.

Jeg er ikke enig i at iceberg er dårligt og give diarre medmindre man giver meget af det og eventuelt til en kanin som ikke er vænnet til det, ligesom jeg heller ikke mener man risikere problemer med tarm luft ved kaniner når man giver alle former for kål så længe man altid huske at starter ud med en lille mængde og tilvænner det.

Vores 2 kaniner får let 15-20 gulerødder om dage, og et kvart kålhoved (afhægig af størrelsen), så går de og spiser on/off af kålhovedet de næste 24-48 timer sammen med deres hø mv. hvilket der for vores kaniner ikke er nogen problemer i da de er vænnet til store mængder grønt.

 

Det var så lidt om kanin fodring baseret ud fra min vide, erfaringer og holdninger til emnet.

Christina

Facebook Auto Publish Powered By : XYZScripts.com