Hanmarsvin sammen

Hanmarsvin sammen kan sagtens lade sig gøre ! !

I min tid som opdrætter og formidler er jeg ofte støt på folk som ikke tror han marsvin kan gå sammen. Nogle har læst eller fået at vide at hanmarsvin sammen er no go.

Det kan godt undre mig at man den dag i dag stadig støder på den opfattelse. Især når man tænker på hvor mange grupper der omhandler marsvin der findes på facebook. Information om marsvin er let tilgængelig på nettet. Jeg er naturligvis godt klar over at googler du om han marsvin kan sammen får du også svaret nej.

Nå men tilbage til det artiklen her handler om, nemlig om han marsvin kan gå sammen. Hvordan man optimere mulighederne for det at have hanner sammen lykkes.

Når jeg sætter hanner sammen

Når jeg sætter 2 hanner sammen så sætter jeg dem sammen som værende 1 unge (4-12 uger gammel) og 1 voksen han (6 måneder eller ældre). Jo yngre den voksne er jo yngre (ned til 4 uger) er den lille han unge jeg sætter ham sammen med.

Min erfaring på området er at der skal være en god aldersforskel imellem de 2 hanner, da en aldersforskel også er lig med størrelses forskel. Når der er aldersforskel og størrelseforskel så vil hierarkiet imellem de 2 hanner oftest være givet på forhånd. Det vil sige det automatisk giver sig selv, den store og ældste bestemmer, den lille indordner sig under dette.

Min erfaring er hvis man sørger for en god aldersforskel og sætter de 2 hanner sammen i god tid inden man sælger dem. Så man kan observere deres adfærd overfor hinanden inden de skal ud i nyt hjem, så har man rigtig god mulighed for at sikre sig at det er en sammensætning der vil ende lykkeligt resten af livet. Der er dog ingen garantier, det skal man være klar over. Men man kan gøre sit til at sammensætningen ender lykkeligt i 2 marsvinehanner som kan sammen resten af livet.

Aldersforskel og størrelsesforskel gør det ikke alene, et godt fif er at de har godt med plads. Til hanmarsvin sammen er min erfaring og vurdering at et bur på 100*60 cm er minimum og gerne større. De skal have plads til at komme væk fra hinanden, og have plads til huse og lign. i buret.

Huse i buret

Angående huse i bure med 2 hanner, så vil jeg anbefale man ikke bruger huse hvor den ene han kan “fange” den anden han i, det kan give problemer og kampe. Jeg vil klart anbefale Hængekøjehusene/carporthusene fra Foderhulen.dk. De er super gode, mine marsvin elsker dem. Det gør at hannerne ikke har mulighed for at fange hinanden i husene uden at kunne komme ud igen.

En af mine store kæpheste inden for marsvin er netop det at marsvin ikke bør gå alene. Desværre ses det alt for ofte at voksne hanner går alene hos private. Enten netop på grund af overstående opfattelse. Eller på grund af uvidenhed omkring at marsvin er flokdyr.

Hvorfor aldersforskel

I vores formidling får vi rigtig mange voksne hanner ind. Ret ofte er det hanner som har gået sammen men var  jævnaldrene og nu ikke kan enes mere. Familien ved ofte ikke hvad de nu skal stille op med dyrene og vælger derfor nyt hjem.

Ofte er grunden til hannerne er jævnaldrene fordi dyrehandleren hvor de er købt har solgt dem sammen og sagt at de sagtens kan enes bare de har gået sammen siden de var små.

Jeg synes det er synd og skam for dyrene og i bund og grund også for familierne som pludselig står i et dilemma omkring deres dyr.

Jeg er godt klar over at der er eksempler på at 2 jævnaldrene han unger kan vokse op og kunne sammen hele livet, men det er ud fra min erfaring et fåtal.

Ud fra overstående er det min klare anbefaling og erfaring at skal man have 2 hanner sammen så er der bedst odds for at de kan leve lykkeligt sammen resten af deres liv hvis der er en aldersforskel på dem.

Hvilket også er grunden til at alle hanner både fra mit opdræt samt vores formidling sælges parvis på den måde (medmindre man skal bruge dem til avl og har flere marsvin og lign.)

Jeg håber artiklen her kan være med til at kaste lidt mere lys på det at holde hanmarsvin sammen, og hvordan man kan gøre for at det skal ende lykkeligt med 2 hanner sammen.

Christina

Print Friendly, PDF & Email

9 thoughts on “Hanmarsvin sammen

  1. Hvor lang tid går der før 2 hanner af forskellig alder kan sammen ? Hvor lang tid skal jeg give dem ? Den ene er 6 uger den anden er 8 måneder.
    Vh Mette

    1. Hej Mette

      Det er meget forskelligt hvor længe der går. Men så længe der ikke er blod og bidsår, så skal du bare afvente og lad tiden gå. Jeg ved det er svært, og man gerne vil gribe ind. Men det bedste du kan gøre er at afvente. Så længe den lille får mad, og der ingen blod og bidsår er, så er der masser af gode muligheder for at de kommer til at enes fint sammen. Alderen på dem er også fin, så der er ikke noget der nu og her viser det ikke burde blive et godt match.

  2. Hej Christina,

    Ville du sætte en 4-årige han sammen med en unge? Han er ikke den dominante type, men jeg ved ikke rigtigt hvad han ville synes, når knægten bliver teenager og eventuelt dominerende. Jeg ville meget hellere finde ham en anden ældre han at nyde pensionist-tilværelsen med.
    Så vidt jeg forstår (eller eventuelt bilder mig selv ind) er hormonerne hos ældre hanner faldet til ro, så det bliver nemmere at finde en anden senior med matchende personlighed. Har du erfaring på dette område?
    Skal der stadig være betydelig aldersforskel/størrelsesforskel på to ældre hanner (3+) eller handler det kun om personlighed, når de nærmer sig pensionsalderen?

    1. Hej Luana

      Min erfaring er at du ikke skal satse på han vil kunne gå sammen med en voksen han. Jeg har gennem mange år haft ældre hanner, og jeg har ikke oplevet at de er blevet mindre dominante med alderen. Nogle enkelte er blevet lidt senile, men ikke så senile at de glemmer alt om deres natur med at skabe rangorden.
      Jeg vil derfor stadig anbefale dig at finde en han unge på 4-8 uger til ham. En han unge kan faktisk også ofte gøre den ældre mere aktiv og live ham op, og på den måde vil jeg mene at det kan forlænge hans liv og hans livsglæde at få en lille frisk han unge ind.
      Når/hvis den lille overtager og bestemmer, så vil det være når den gamle han er gammel og senil, og så vil der næppe blive det store problem ud af det.

      Så jeg kan ikke anbefale dig at forsøge med en voksen han, også eftersom de ældre herre kan komme slemt til skade hvis de flyver i totterne på hinanden.

      1. Mange tak for dit hurtige svar!

        Jeg kan forstå hvordan introduktionen går glattere med en unge, da dominansen er givet på forhånd. Men har ungen ikke også naturlige instinkter, der kommer til udtryk en dag i fremtiden, når han når puberteten? Eller bliver han bare banket på plads inden det bliver til en rigtig duel om dominans?

        Jeg tænkte heller ikke, at de ville blive mindre dominante, bare at det er nemmere at sameksistere uden de hormonelle svingninger. Her hvor jeg bor anbefales 1,5 kvadratmeter til to voksne hanner, hvilket nok også gør det nemmere?
        Når du ikke kan anbefale at sætte to voksne sammen, er det så mest fordi deres introduktion kan gå helt galt og kræver både is i maven og masser af tid? Eller har de også større risiko for at komme op at slås senere, hvor jeg måske ikke er der til at forhindre alvorlige skader?
        Jeg har meget svært ved at forlige mig med tanken om en unge – hvilket selvfølgelig ikke skal gå ud over den gode gamle:)

        1. Det er ikke dominansen der er givet på forhånd. Men hirakiet. Det hiraki er naturligt fordi den største og ældste bestemmer. Den lille vil være kønsmoden når den bliver taget fra moren som 4 uger og 300 gram. Så der er for så vidt ikke en pubert hos marsvin.
          Der er aldrig nogen sikkerhed når det kommer til marsvin, hverken med hanner eller hunner. Et hiraki kan altid skifte, og man ved aldrig hvad det ender med. Men som regel er det kun hvis den der bestemmer bliver syg eller lign hirakiet skiftet. Og hvis det skifter så kan det være den voksne/ældste bare indfinder sig under det.

          Når jeg ikke kan anbefale 2 voksne sammensættes så skyldes det at odds for de kan enes er meget lille. Det er de færreste der har held til at sammensætte voksne hanner, netop fordi de ofte begge vil bestemme og skal slås om hvem der skal bestemme. Og så står du let der med 2 voksne hanner der ikke kan sammen. Generelt set med hanmarsvin er det sådan at der er blod og bidsår så forsøger man ikke igen, og det vil der meget ofte være med voksne hanner.
          Hvor imod med en hanunge, så går det næsten altid 100 % gnidningsfrit.

          Plads til 2 marsvin er meget individuelt hvad man anbefaler. Selvfølgelig er god plads en faktor for om de kan. Men som sagt, jeg kan ikke anbefale 2 voksne generelt set da odds ikke er gode. Og slet ikke hvis ikke du har en plan B for hvad der skal ske hvis de ikke kan enes. For hvis de skal sammensættes skal de i samme bur, og så skal du have is i maven selvom de eventuelt flyver rundt med totter af pels i munden lige indtil der enten falder ro på eller den ene så ender med at få bidt den anden og de skal skilles. Ikke noget med at tro du kan sætte dem sammen og så skille dem ad når det bliver slemt og så sammensætte dem igen. For de starter bare forfra igen.
          Ligesom du skal holde øje med om de trives eller den ene er underkuet.

          Jeg personligt forstår ikke hvorfor du har noget imod en han unge. Jeg ved godt det er en skrue uden ende. Men du kan jo finde en opdrætter hvor du kan låne en hanunge og så retunere den når den gamle er død. Der er flere af os som gerne låner han unger ud til det formål.

          1. Jeg bruger nok ordet pubertet forkert, men jeg mener perioden mellem kønsmoden og voksen, der svarer til teenage-alderen hos mennesker. Nogen mener, at marsvin har et hormonmæssigt udsving i 3-5 måneders alderen, hvor de eventuelt vil forsøge at overtage den dominerendes plads på toppen. Uanset, jeg er glad for at du ikke oplever problemer med slåskampe! Det er betryggende.

            Måske tager jeg fejl, men det lyder ikke som om du har personlig erfaring med at sætte to voksne (3+) hanner sammen på mere end 60*100cm? Jeg er med på det er en svær kombination, så jeg søgte blot personlig erfaring, jeg har læst om problemerne ved at adskille og konsekvenserne af blod. Min nuværende er en stor fyr, så han vil sandsynligvis føle sig krænket over manglen på social afstand, hvis han skulle passere et andet voksent marsvin i så smalt et bur 🙂

            Jeg vil helst finde et marsvin der mangler et hjem, frem for at købe hos et opdræt, og det ser ud som om voksne han-marsvin ofte mangler hjem. Jeg har tid, plads og interessen til at forsøge med to voksne hanner, men selvfølgelig vil jeg gøre det ansvarligt.
            Og det lyder som om jeg med rimelig succes kan sætte de to voksne med hver deres unge, hvis de ikke kan sammen. Tak for dine input 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *