Marsvin = hele familiens projekt

Marsvin = hele familiens projekt

Som opdrætter gennem lidt over 14 år og en del af en marsvineformidling (internat for marsvin) har jeg gennem tiden solgt/formidlet rigtig mange marsvin til rigtig mange børnefamilier.  Rigtig mange af familierne har været ansvaret,  med dyrene bevidst og har taget god vare på dyrene. Desværre har der også være knap så gode familier i blandt.

Som opdrætter og formidler forsøger jeg altid at finde et godt hjem til dyrene. Jeg spørger ind til folk når de henvender sig og forsøger at vejlede bedst muligt om dyrenes behov mv. Jeg sender endda altid en opdrættermappe med info materiale med. Man får ligeledes livslang råd og vejledning hvis man ønsker dette.

Alligevel sker det at jeg enten bliver kontaktet af familierne igen på et tidspunkt, med henblik på at de skal af med dyrene. Det sker også jeg finder dem til salg på diverse online sider.

Det er ikke fordi jeg ikke har forståelse for der kan ske meget i folk liv som pludselig gør der ikke er tid og overskud til dyrene (eller andet), men desværre er der en bestemt årsag der ofte går igen.

Den mest brugte forklaring på hvorfor dyrene skal væk

Den forklaring der desværre alt for ofte går igen er at barnet/børnene i familien har mistet interessen for dyrene. Jeg har svært ved at forstå forældre når det kommer til dyr tror at de kan give børnene nogle dyr og så holder interessen ved børnene ved og de skal nok klare de praktiske pligter som rengøring af bur, fodring, opfyldning af vand, negleklip mv.  Jeg har godt nok ikke selv børn, men jeg kan da huske at jeg som barn ikke legede med det samme stykke legetøj flere måneder/år i træk, men skiftede ud i mellem hvad der var det bedste i perioder. Og på den måde mener jeg godt man kan drage paralleller til dyr. Den store forskel er at vi taler levende dyr kontra dødt legetøj. Og dyr er ikke noget man bare bør købe og smide væk når interessen ikke er der mere.

Hvorfor ikke hele familiens projekt

Jeg er oprigtigt forundret og ked af det på dyrenes vegne at mange forældre ikke gør det til familiens projekt.  Måske det handler om dyrenes størrelse, for jeg tvivler på at forældre ville købe en hund til deres børn og når de så ikke gider lufte den mere så skal den væk. Så hvorfor er det så at det er helt ok når det handler om små dyr ? Skyldes det at man tænker de er mindre værd end en hund?, at de er lettere at komme af med ? Jeg ved det ikke, men jeg undre mig.

 

Overvejelser før anskaffelse

Marsvin er levende væsner lige såvel som hunde er. Og i mine øjne bør ansvarlige forældre gøre det til hele familiens projekt når det kommer til dyr.

Derfor inden anskaffelse så synes jeg det er meget relevant at tænke over følgende ting som familie:

  • Vil hele familien have marsvin, for hvad sker der hvis børnene mister interessen eller 14 dage, 1 måned, 5 måneder. Det må kunne forvente at børn ikke altid holder interessen for dyrene. (det er ikke fordi børnene gør det med vilje, men det sker altså også selv børnene sværger højt og helligt at det aldrig vil ske)
  • Hvem tager pligterne med rengøring af bur,  fodring, opfyldning af vand, negleklipning mv. Det er ikke sikkert børnene efter nogen tid synes det er sjovt at det skal gøres.
  • Hvem skal passe dyrene når familien skal på ferie ? Venner, familie eller kan man få dem passet andre steder ? (overraskende mange tænker ikke over man er “bundet” af levende dyr når det kommer til at skulle på ferie)

 

Alt i alt

Jeg siger ikke at man som børnefamilie skal springe ud i dybt vand og efter køb af 2 marsvin skal melde sig ind i en forening om marsvin og begynde at udstille og have den helt vilde interesse i marsvin mv. men blot at man sætter sig ned og tænker det igennem inden man ringer/skriver på nogle marsvin og henter dem hjem. Både de overvejelser som står herover men også søger lidt info omkring dyrenes pasning og pleje.

Selv små dyr som marsvin kan blive mærket af at flytte fra hjem til hjem, og desværre ses det også nogle gange at marsvinene får lov til at gå og blive glemt på et børneværelse og kun få basis plejen med burskifte, mad og vand. Dette er jo heller ikke “sjovt” for marsvinene at leve på den måde.

Og som jeg skrev tidligere oppe, der er naturligvis også masser af årsager hvorfor det kan være nødvendigt at komme af med marsvinene.  Jeg vil altid mene at det er bedre dyrene kommer et sted hen hvor de er ønsket, end at de går og bliver glemt. Ingen tvivl om dette. Det er også en måde at være ansvarlig på, at finde nyt hjem til dyrene i tiden inden de bliver glemt uanset årsagen til dette.

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *