Om mig

 

Sortfods Gnavercorner - information om hvem jeg er og en præsentation af mig og min erfaring

Mig og Washabi ude til PR for Dansk MarsvineKlub i Plantorama i Randers.

Jeg er en kvinde fra 1983, der nyder naturen, dyreliv og at læse en god bog.

Dyr har altid været en del af mit liv så længe jeg kan huske, jeg er vokset op på et lille landbrug og vi har altid haft dyr.

I 2002 fik jeg mit første marsvin, en hvid semilanghåret han fra en dyrehandel som desværre døde efter en kasteration nogle måneder efter. Jeg var dybt ulykkelig over tabet, og min far sagde til mig at jeg kunne finde en ny men han synes ikke jeg skulle købe i en dyrehandel igen. Så jeg gik på nettet og fandt en opdrætter i Aalborg hvor vi kørte op og hentede et nyt marsvin. Jeg fik en masser materiale med omkring Dansk MarsvineKlub mv. Og lige siden har jeg været medlem af Dansk MarsvineKlub.

Jeg har gennem årene opdrættet lidt forskelligt, langhåret, skinnyer (hårløse), sort tan, kæledyr, og amerikansk crested (i farven sort).

I 2014 valgte jeg sammen med min 4 år yngre lillesøster at oprette en formidling og feriepasning af marsvin. Gennem mine (vores) mange år som opdrættere har vi ikke kunnet undgå og se at der findes mange marsvin derude som får brug for nye hjem af forskellige årsager, og det er ikke altid let for private at finde nye gode hjem, og slet ikke hvis de står med 2 marsvin som f.eks ikke kan enes mere (hvilket overraskende mange faktisk ofte gør) eller hvis de kun har et marsvin fordi makkeren er død.

Vi har før 2014 taget formidlingsdyr ind i ny og næ, men officielt i september 2014 valgte vi at oprette formidlingen og feriepasningen.

Formidlingen og feriepasningen har hjemmesiden her: http://www.marsvineformidling.dk  og mit eget opdræt har hjemmesiden her: http://www.von-sortfod.dk/

Igennem alle årene har jeg sat mig meget ind i marsvinenes univers, deres pasning, pleje, sygdomme mv. Og igennem de omkring 13 år jeg indtil nu har haft marsvin har jeg derved opbygget en god portion erfaring og viden omkring de små dyr.

Christina

 

Print Friendly, PDF & Email

2 thoughts on “Om mig

  1. Mit navn er Armin Rolfes og jeg er PR manager for Zoobio.dk.

    Vi vil meget gerne annoncere på dit websted, dvs. vi vil gerne drøfte muligheden for at placere et banner, tekstlink eller en artikel om os eller vores produkter på sortfodsgnavercorner.dk. Send mig din prisliste, hvis dette har interesse. Vi ville også blive glade, hvis du har andre midler til reklame til rådighed.
    Jeg glæder mig til at høre fra dig!

    Venligst,
    Armin Rolfes
    Zoobio GmbH, Berlin
    pr6@zoobio.de

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *