Den kan slå hele og halve bestande ihjel og er dødelig via en række forskellige følgesygdomme. Selve sygdommen skal ”brænde ud” og kan kun behandles ved at behandle alle eventuelle følgesygdomme den optræder ved, som beskrevet i næste afsnit om tegn på sygdommen.

Sygdommen skal tages alvorligt. Den er ikke særlig kendt, men virker til at optræde oftere nu end tidligere, selv om den stadig langtfra optræder ofte, heldigvis.

Tegn på klamydia ved marsvin

Jeg har heldigvis (7-9-13) til dato aldrig selv haft klamydia ved mine dyr, så mine personlige erfaringer med denne sygdom er ikke eksisterende. Derfor er alt der er skrevet i artiklen her om klamydia baseret på hvad andre med personlig erfaring med sygdommen beretter og fortæller om deres forløb. Kilde henvisninger kommer til sidst i indlægget.

Symptomerne er alt fra ingenting til flere ting. Det kan være én eller flere af følgende:

• Dyr der dør uden nogen synlig grund
• Hunner der lige har født der dør uden at vise tegn på drægtighedssyge
• Vandlig øjenflod
• Kraftig gullig øjenbetændelse
• Snot, hosten, nysen, forkølelse
• Lungebetændelse
• Drægtige hunner der pludselig dør

Det kan være så lidt som dyr med øjenbetændelse kun, der behøver ikke være flere ting galt på samme dyr.

Behandlingen af klamydia

Jeg har personlig ingen erfaring har med denne sygdom hos marsvin. Derfor vil jeg ikke gøre mig klog på den eksakte behandling af det. Ud fra hvad opdrættere der har haft sygdommen hos bestanden beskriver så skal der behandles med midlet Ronoxan og der skal benyttes en øjensavle/øjendråber indeholdende hydrocortison med terramycin.

Der kan foretages tests for at finde ud af om der er tale om klamydia. Man skal dog være opmærksom på at en test kan komme tilbage falsk negativ. Derfor er en negativ test er ikke altid en garanti. Det er vigtigt at sygdommen ikke bare slås hen som banale sygdomme, så er man i tvivl bør man få testet.

Dyrlæger med relevant viden

Umiddelbart er der 3 dyrlæger som minimum som har viden omkring klamydia ved marsvin. Bo Andersen, ansat ved Dyrehospitalet City syd i Aalborg,  Mette Lybek Rueløkke, ansat ved KU i København samt Maria Hjort, ansat ved Albertslund dyreklinik. Om der er flere kompetente dyrlæger med viden inden for området ved jeg ikke, det kan sagtens ske.

Kilde henvisning samt hvor der kan findes mere information

Mine oplysninger til denne artikel er hentet fra opdrættere der har fortalt og søgt vejledning til hvordan de skulle håndtere sygdommen.

Der kan hentes en del information i de 2 facebook grupper hvor dette er foregået:

Marsvin i DK

Marsvineinfo

Man kan søge i de 2 grupper på klamydia. Der er flere tråde og indlæg hvor der står meget mere om sygdommen end fortalt her. Vær opmærksom på at klamydia kan staves på flere måder, f.eks.  chlamydia, clamydia og klamydia

Indlægget Sygdom: Klamydia hos marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Hvorfor karantæne ?

I forbindelse med dyrehold især større dyrehold er karantæne et vigtigt redskab for at undgå at få sygdom ind i dit dyrehold. Ligeledes også i forhold til ikke at sende smitte videre til andre hvis man oplever sygdom i ens bestand. Det er alt andet lige lettere at undgå sygdom end at skulle behandle 100 eller 200 dyr for noget. Samtidigt er det også lette at undgå man mister nogle af sine dyr.

I artiklen her vil jeg tage udgangspunkt i marsvinehold, og i marsvinesygdomme da dette er mit hovedinteresse område. De fleste grundlæggende principper i karantæne og smittekilde/risiko kan dog med lethed overføres til andre sygdomme og andre former for dyrehold.

Nyindkøbte dyr

Når man køber nye dyr ind til sit dyrehold, så kan man aldrig vide om afsenderen har sygdom i sin bestand. I princippet burde vi alle kunne gå ud fra at har man sygdom er man ærlig. At ingen sender dyr ud til nye hjem hvis man har sygdom i sin bestand. Men sådan forholder det sig desværre ikke altid. Der vil altid være folk som enten er ligeglad med andres dyr og den smitterisiko de udgør, eller er simpelthen uvidende. Ved rigtig mange sygdomme kan dyrene være raske smittebærere. Dette vil sige, at dyrene ser raske ud og udviser intet tegn på sygdom, men kan have smitten med sig. Når de har smitten med sig kan de så overføre den til de andre dyr og så kommer det måske i udbrud hos et andet dyr.

Det er derfor vigtigt man sætter ny indkøbte dyr i karantæne for at undgå at der kan komme nogen form for smitte ind i den faste bestand man har. Hvordan kommer jeg ind på senere i indlægget her.

Når du har sygdom i din bestand

Når du har sygdom i din bestand bør du holde 100 % karantæne. Det vil sige du sender ikke dyr ud til andre. Du deltager ikke i udstillinger med dine dyr.  Du tilfører ikke nye dyr til dit dyrehold da dette stresser dit dyrehold.

Med andre ord; ingen dyr ud og ingen dyr ind. Venner, bekendte mv. som har marsvin derhjemme må heller ikke komme på besøg og nusse marsvin eller lignende. Hvis du bor småt kan det være svært med karantæne, men så starter karantæne linjen altså ved din hoveddør. Dette vil sige at alle der færdes i dit hjem skal være klar over karantænen, og har de selv marsvin bør de skifte tøj og vaske/desinficere hænder inden de rører ved egne marsvin efter dine.

Bor du i en større bolig hvor dyrene har sit eget værelse, og hvor du kan lukke døren til så er det muligt at undgå at være så skrap overfor besøgende, men det forudsætter så at de besøgende ikke besøger marsvinenes areal.

Hvad så hvis jeg vil ud af “huset”?

Hvis du gerne vil besøge andre i karantæne perioden, så kan du selvfølgelig det. Det kræver at du tager dine forholdsregler for de andres skyld. Hvis det er meget smitssomt det du har i bestanden som f.eks klamydia (ved marsvin er dette en potentielt dødelig sygdom og ikke en kønssygdom som kendt fra mennesker) eller ringorm så bør du bade, tage rent tøj på og være sikker på hænder og arme er sprittet af inden du går ud af hoveddøren. Du må ikke have været i kontakt med dine dyr efter badet.

Hvis vi snakker knapt så “farlige” sygdomme som alm. svamp eller skab så vil jeg som minimum sige man vasker hænder, arme og spritter af samt skifter tøj inden man tager ud.

Hvilken karantæneperiode ved hvilken sygdom

Marsvin får heldigvis ikke ret mange “slemme” sygdomme, og de er stort set alle ret nemme at komme til livs.

Generelt er rettesnoren ved sygdom ved marsvin at man holder karantæne min. 14 dage efter endt behandling (dette er også Dansk Marsvineklubs retningslinje for opdrættere).

Ved lus (som ikke er en sygdom som sådan) vil jeg dog sige at når dyrene først er sprøjtet med frontline vet og der ingen lus er tilbage levende i pelsen, så kan dyret godt sendes ud. Men ellers er det 14 dage efter behandlingen.

Ved svamp og ringorm bør det som min. være 14 dage efter end behandling og der hverken er symptomer eller tegn efter svamp. Med tegn mener jeg bare pletter, fortykket hud eller skællet hud og pelsen bør være kommet retur.

Ved Skab/sellnick igen 14 dage efter end behandling, og ingen synlige tegn på der har været skab. Her igen ment som bare pletter, skæl, sår, rødmen eller lign.

Klamydia er en anden snak. Det er en rigtig slem sygdom som man ikke en gang ønsker sin værste fjende skal opleve. Det er heldigvis ikke ret ofte sygdommen optræder, men det kunne virke til at sygdommen optræder oftere nu end tidligere. Desværre findes der ikke ret meget nedskrevet materiale om den, og der er ikke mange dyrlæger som kender til den. Klamydia hos marsvin er også kendt hos rotter under navnet SDA. Tegnene på klamydia vil jeg komme ind på i næste blogindlæg, som omhandler Klamydia.

Klamydia har den ulempe at det kan blusse op igen, når man tror, man er kommet den til livs. Der kan nemt gå en måned uden nogen symptomer og man tænker at så er man fri! Og så på dag 35 bum så er der symptomer igen. Hvilket er derfor der kan gå rigtig længe inden man slipper af med den. Nogle vælger faktisk at aflive hele bestanden i de tilfælde hvor sygdommen blusser op igen og igen.

Ved klamydia anbefaler man derfor at man holder 3 måneders karantæne (som minimum!) efter man sidst har haft symptomer og oplever man symptomer så starter man forfra på de 3 måneder. Dette skal tages yderst seriøst.

Indlægget Karantæne ved sygdom – hvordan, hvorfor og hvornår? blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.