Denne artikel hører sammen med artiklerne:

Avlsvejledning: http://sortfodsgnavercorner.dk/2015/10/19/avlsvejledning-for-marsvin/

Når marsvinehunnen skal have unger: http://sortfodsgnavercorner.dk/2015/10/20/naar-marsvinehunnen-skal-have-unger/

I denne artikel vil jeg udelukkende have fokus på når hunnen er drægtig, hvordan man giver hunnen den bedst mulige drægtighed samt hvad man må og ikke må med drægtige marsvin.

Marsvin går drægtig i 68-72 dage og hvis man er lidt garvet vil man kunne mærke spark og bevægelse i ungerne ca. 3-4 uger før hunnen nedkommer. Og ved f.eks skinny marsvin vil man faktisk ofte kunne se ungerne bevæge sig i morens mave.

Som udgangspunkt skal et drægtigt marsvin behandles som ethvert andet marsvin, det skal have masser af godt hø, varieret grønt og godt tørfoder.

 I starten af drægtigheden vil der ikke rigtig være noget at mærke på det drægtige marsvin, det opføre sig som normalt. Jo længere marsvinet kommer hen i drægtigheden vil det ofte hvile mere og tage den mere med ro, dog er der højdrægtige hunner som både benytter sin sædvanlige hængekøje og står og tigger langs burkanten sevom maven er stor og i vejen.

Under hele drægtigheden må du gerne gøre bur rent som normalt, burrengøring er jo nødvendig. Dog kan det være en rigtig god ide at tage marsvinehunnen og løfte ud af buret og over f.eks i en kasse hvor hun så sidder mens du gør bur rent, hvorefter du løfter hende retur til buret. Husk at støtte maven underneden marsvinet når du løfter, og hold godt fast i hende.

Når marsvinehunnen først er blevet stor og rund om maven, så lad hende blive i buret (burskifte undtaget) og lad være med at tage hende ud for at nusse og hygge med eller for at veje hende mv. Der er simpelthen ingen grund til unødigt at tage hende ud af buret for at pille, nusse, mærke og veje. Det risikerer at stresse hende især hvis hun er første gangs fødende og hun har i sidste ende meget bedre af at blive i buret i fred og ro, selvom det er super hyggeligt at nusse med et marsvin.

Og selvom det kan være svært at vente på at ungerne ser dagens lys, så behøver man ikke gå og tjekke til hunnen hele tiden og så igen, marsvin føder ofte når de føler der er mest ro og fred f.eks om natten. Og langt de fleste marsvin klare selv fødslen mv. uden problemer.

Der er ikke så meget mere at tage hensyn til eller lign. Undervejs i drægtigheden.

Christina

Indlægget Den bedst mulige drægtighed blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Det er altid en oplevelse. Men oplevelsen er ikke risikofri det skal man være klar over.

Denne artikel vil hænge en del sammen med artiklen som hedder Avlsvejledning. Artiklen finder du her: http://sortfodsgnavercorner.dk/2015/10/19/avlsvejledning-for-marsvin/

Jeg vil anbefale dig at læse artiklen avlsvejledning før du forsætter med at læse denne artikel da avlsvejledningen dækker meget af basis overvejelserne med hvorfor du vil lave et kuld unger, hvad der skal ske med ungerne osv.

Men nu tilbage til denne artikel, denne artikel tager udgangspunkt i at du er kommet så vidt så du vil lave et kuld unger og hun marsvinet sættes til han.

Når hunnen sættes til han

Hunnen og hannen skal gå sammen i 5 uger ca. før du kan være sikker på hun er drægtig (helt sikker kan du aldrig være), for så har hunnen været i brunst 2 gange og der er stor chance for hun er drægtig.

Altid noterer ned hvilken dato du satte hunnen samen med hannen og altid notere ned hvilken dato du tog hannen og hunnen fra hinanden. Med datoen for hvornår du satte dem sammen kan du nemlig udregne en dato for hvornår hunnen tidligst kan nedkomme, og med en dato for hvornår du skilte hannen og hunnen ad har du en dato for hvornår hun senest kan nedkomme.

Hannen SKAL fjernes fra hunnen INDEN hun føder, da hunnen kommer i brunst kort tid efter fødslen og hun ville blive genparret med det samme hvis hannen går hos hende. Og det er for hårdt for hunnens krop at gøre det generelt set når hun både skal give mælk, og passe unger samt bære et nyt kuld i maven.

Når hunnen er drægtig

Så kan hun i bund og grund ”bare” behandles som ethvert andet marsvin, hun skal selvfølgelig skånes for stress og når hun er høj drægtig skal man undgå at løfte for meget på hende. I forbindelse med bur rengøring kan man godt flytte hende, det er vigtigt man holder godt ved hende og støtter under maven.

Du kan sagtens gøre rent ved marsvinemor helt op til fødslen, det sker der ikke noget ved. Det duer jo ikke at hun skal føde i et beskidt bur.  Så længe du er rolig når du flytter hende, og ellers håndterer hende så sker der ikke noget ved at gøre bur rent lige op til fødslen.

Under drægtigheden skal hun selvfølgelig have godt med foder, det gælder alt fra tørfoder, grønt og til hø. Hun skal jo spise for mere end sig selv, og alt det foder hun ikke selv bruger går jo direkte til de små marsvinebabyer.

Når hun føder

Når hun så går i fødsel vil man ofte kunne se hun sidder og har veer, hvis man har set eller hørt om hvordan mennesker har veer så kan man godt forestille sig hvordan det ser ud på marsvin. Man kan tydeligt se hun sidder og presser en gang i mellem og har veer. Nogle gange så sidder marsvinemor også og kommer med et par kny ligesom mange kvinder skriger når de har veer.

Som hovedregel klare marsvinemor selv fødslen presser ungerne ud en efter en, pakker ungerne ud af fosterhinderne. Der er fosterhinde omkring alle ungerne, og den skal marsvinemor pakke ungen ud af ved at bide hul på hinden og spise den. Hvis marsvinemor er for langsom eller glemmer at pakke ungerne ud, så dør ungerne. De kan ikke trække vejret i fosterhinden når, først de er kommet ud.

Det sker desværre at marsvinemødre ikke altid får pakket ungerne ud af fosterhinden tidsnok eller glemmer det hvis de er første gangs fødende og derfor er lidt overvældet.

Hvis du er til stede under fødslen og du kan se marsvinemor ikke helt har styr på det, og hun glemmer at pakke ungen ud så kan du træde til, og med neglene eller en saks hurtigt lige lave hul på fosterhinden, således du kan trække næsen af ungen fri af hinden. Så plejer marsvinemor at klare resten selv, og ungen kan få luft når du har fjernet hinden fra næsen.

Hunnen vil efter at have født ungerne rydde op efter sig, det vil sige hun spiser normalt alt hvad der hedder moderkager og fosterhinder. Nogle hunner kan dog godt finde på at efterlade lidt, som du så må fjerne.

Kommer der dødfødte unger, hvilket der godt kan komme så kan du fjerne dem straks efter navlestrengen til moren er bidt over. Det kan være en fordel at fjerne dem, så mormarsvinet ikke skal spekulerer på den/de døde unger. Nogle gange kan de nemlig godt finde på at forsætte med at rengøre døde unger i håb om de kommer til live. Og der er jo ingen grund til at mormarsvinet spilder tiden med det.

Men hvis mormarsvinet virker stresset og er urolig så lad den/de døde unger ligge (medmindre hun har fokus på at tage sig af de døde), så du undgår at stresse hende.

De små nyfødte levende unger kan du tage op stort set med det samme, det er ikke ligesom med andre dyrearter hvor du ikke må røre ved dem det første stykke tid. Marsvineunger føder med pels, og åbne øjne fuldt ud klar til at løbe rundt i buret. Så du kan tage ungerne op og kigge på dem kort tid efter fødslen.

Efter fødslen

Efter fødslen bør marsvinemor sammen med sine unger ligge og putte og ungerne dier ved hende. Det kan sagtens ske hun virker lidt træt, det er især hvis det har været en hård eller lang fødsel.

En marsvinemor har altid brug for rigtig godt foder, hun skal jo producerer mælk til sine unger og det kræver ressourcer. Så husk altid at give din marsvinemor godt med foder, og du må meget gerne kræse om hende og forkæle hende.

Ungerne vil i løbet af nogle dage også begynde at nippe til både tørfoderet, høet og til de grønne du giver marsvinemor. Hen af vejen vil de også begynde at drikke vand.

Hvornår skal ungerne tages fra?

Ungerne skal blive hos deres mor til de er 4 uger gamle og vejer 300 gram. Begge dele skal være opfyldt, og de må gerne blive hos moren til de vejer lidt mere end 300gram.

Det er meget normalt at unger taber sig lidt når de bliver taget fra moren, og især hvis de straks efter de tages fra moren skal flytte til helt nyt hjem.

Derfor er det en god ide at lade ungerne gå ved sin mor til vejer 325-350 gram. Og når de så tages fra moren at han ungerne f. eks kommer over til et voksent han marsvin at gå (f.eks. faren til kuldet) og hun ungerne eventuelt over til en anden hun.

Man skal være opmærksom på at marsvineunger igennem opvæksten godt kan finde på at brumme og vrikke med måsen som om de er i brunst/vil parre de andre.

Især hanungerne vil når de nærmer sig 3 uger gerne begynde og brumme og vugge, og i nogle tilfælde også hoppe lidt op på moren.

Det er en udbredt fejl fortolkning at folk straks tror at han ungerne er i gang med at parre moren. Moren kommer i brunst kort tid efter fødslen og så kommer hun ikke i brunst før efter 14-16 dage efter, og der er ungerne jo kun 14 dage gamle. Så når ungerne er 3 uger gamle ca. så er moren ikke i brunst.

Marsvineungerne øver sig også bare i at spille voksne, og dette sker der ikke noget ved. Så længe hanungerne ikke vejer 300 gram eller over når de er 3 uger gamle.

Hvis du oplever at få et kuld unger hvor hannerne når 300 gram eller mere i en alder af 3 uger, så vil jeg kun være bekymret hvis der også er hun unger i kuldet. Hvis der er hununger i kuldet og hannerne i kuldet vejer omkring 350 gram i en alder af 3 uger, bør du holde øje med hanungenes adfærd. Ofte så øver de sig bare uden der sker noget ved det. Hvis både hun ungerne vejer 300-350 gram og han ungerne også gør det vil jeg holde et vågent øje og vurdere om det er øvelse eller alvor. Hvis han ungerne virkelig render rundt og brummer og parre og jeg vurdere det ikke bare er leg så fravænner jeg dem. Jeg sætter dem over til en voksen han, men de får ikke lov til at flytte før de er 4 uger gamle. Jeg forsøger altid at undgå at fravænne unger før de er 4 uger og 300 gram og det er sjældent jeg er nød til at gøre det før (heldigvis).

Til slut

Til slut vil jeg sige at det kan være svært at forberede sig på alt hvad man kan komme ud for når man taler avl med marsvin. Men man kan i hvert fald gøre et forsøg på at forberede sig så godt så muligt ved at læse så meget om de dejlige dyr som man kan komme til.

Jeg vil gerne opfodre til at man søger godt og grundigt efter alt den information man kan finde overhovedet. Nettet bugner af informationer, og rigtig mange opdrættere har gode hjemmesider. Der findes også rigtig mange gode informationssider samt rigtig mange gode facebook grupper I kan se et udvalg af links på min hjemmeside her: http://www.von-sortfod.dk/links_blandet.php

Held og lykke med familie forøgelsen

Indlægget Når marsvinehunnen skal have unger blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

1. Fordi jeg vil tjene penge.

– Hvis dette er dit svar, så glem alt om marsvineavl. Når man medregner udgifter til spåner, foder, grønt, stamtavler, dyrlæger mm. så er der absolut ingen fortjeneste ved salget af unger.

2. Fordi det kunne være sjovt/spændende at få unger.

 – Hvis dette udelukkende er grunden, bør du tænke dig om en ekstra gang. Der sidder utrolig mange uønskede marsvin rundt omkring i landet, og der er ingen grund til at lave flere bare fordi det kunne være sjovt eller spændende. Der er også så mange risikofaktorer man skal medregne. Der er altid en risiko ved at sætte en hun til han.

3. Fordi jeg gerne vil avle efter specifikke farver/aftegninger.

 – Hvis dette er dit svar, skal du tænke dig grundigt om. Grunden er god nok, men det kræver meget at avle på noget (farver/aftegninger) som der ikke er mange herhjemme der avler på. Det giver udfordringer i forhold til at få avlsdyr hjem og måske også i forhold til afsætning på unger. Men er man frisk på en udfordring og sætter man sig grundigt ind i racerne/farverne/aftegningerne, så skal det ikke være en hindring.

4. Fordi jeg ønsker at bidrage til at forbedre marsvinenes helbred, temperament, størrelse, pels, type (og/eller andre eksempler).

 – Hvis dette er dit svar, er du godt på vej til en god start som marsvineopdrætter. Det er altid ønskeligt med avl efter bedre temperament, størrelse, helbred mm. Da det giver bedre dyr med bedre livskvalitet.

 Har jeg råd til at avle? 

Inden man begynder på marsvineavl, bør man først og fremmest kigge godt på sin økonomi. Dyr har en tendens til de altid bliver syge eller får brug for dyrlæge, uden for de billige takster – dvs. om aftenen, i weekenden osv. og det kan hurtigt blive en bekostelig affære. Man er nødt til at have råd til eventuelle akutte dyrlægebesøg, da man har pligt til at søge dyrlæge hvis det bliver nødvendigt.

Salg af ungerne: 

Inden man begynder at avle, skal man gøre op med sig selv hvad der skal ske med ungerne der kommer. Marsvin nedkommer som regel med 1-6 unger, gennemsnittet er på 3-4 i et kuld. Hanunger er som regel lidt sværere at komme af med end hununger, og hvis man ikke selv skal beholde alle ungerne, skal man være klar på hvad der skal ske. Man kan være uheldig at det netop er 5 hanunger man får, og hvad skal der så ske. Det er op til hver enkelt hvor man vil annoncere sine unger, om man vil aflevere i dyrehandel mv. men det er en rigtig god ting at have tænkt over det på forhånd.

Avlsdyrene: 

Når man skal vælge sine avlsdyr, er det vigtigt at man vælger med fornuften og ikke bare med hjertet. Det er vigtigt at dyrene har en ordentlig størrelse, da man avler efter solide og robuste dyr. Jo mere man ved om sine dyrs baggrund, jo bedre da man så ved mere om hvad der ligger bag i linjerne af eventuelle skavanker, dårligt temperament, sygdomme mm.

Der er ingen decideret vejledninger for hvornår hanner må bruges i avl, men for at de skal have en god størrelse til avl bør de være min. 6 mdr. og have en god kropsstørrelse.

Hunmarsvin bør være mindst 7-9 mdr. når de parres første gang, gerne ældre. Gamle myter lyder på at hunnen SKAL have født sit første kuld inden hun bliver 1 år, men nyere viden viser at dette ikke nødvendigvis er korrekt. Faktisk kan det være bedre at lade hunner vente længere, før de sættes i avl da de først er udvoksede når de er omkring 1½ år gamle.

En tommelfingerregel har altid lydt at de samtidig skal veje mellem 700 – 950. men i takt med at man avler marsvin større, er den vægtgrænse også blevet mere flydende, især da nogle racer generelt er større uden at være fede. Mht. hunnens størrelse handler det om at mærke på hunnens kondition. Hun skal være solid og fast. Hun må ikke blive fed, da det giver større risiko for drægtighedssyge. Det er forskelligt hvor lang pause hunnen bør have fra fravænning af kuld til hun kan parres igen, da nogle hunner malker alt fedt af unger amning og andre slet ikke taber noget. Men man bør ikke tage adskillige kuld lige i rap på hunnen, da hendes krop ikke kan holde til det i længden.

Parringen: 

Det er uden betydning om parret sættes sammen i hannens eller hunnens bur, men de bør gå sammen i 5 uger for at sikre parring da de så har gået sammen i 2 brunstperioder.

Drægtigheden:

Hunmarsvin går drægtige i 68-72 dage, gennemsnitligt 70 dage. Det er forskellige på hunner hvor let de stresses, men de fleste kan sagtens gå sammen med hannen, eller med hungruppe i det meste af drægtigheden. Et stykke tid før fødslen bør hun flyttes for sig selv for ikke at blive stresset. Hun kan evt. få en enkelt hun at gå sammen med. En erfaren hun er ofte en god hjælp for en førstegangsfødende hun. Som altid bør også den højdrægtige hun få hø i buret.

Fødslen: 

 Det er meget forskelligt på hunnerne hvor meget man hører til dem når de føder. Nogle opdager man slet ikke mens andre piver eller er rastløse lige op til. Man bør ikke forstyrre hunnen mens hun føder, med mindre man kender sin hun meget godt og ved hvor meget hun kan tåle at blive forstyrret undervejs. Er man så heldig at opleve fødslen, er det en god idé at holde øje, da nogle hunner sommetider glemmer at åbne fosterhinden til ungen, og den bliver derved kvalt hvis man ikke åbner for den. Hinden er ikke særlig svar at få åben og behøver bare lige åbnes om munden. Ungerne skal komme som perler på en snor, der må ikke være for lang tid imellem de kommer. Hele fødslen bør være overstået i løbet af kort tid. Går fødslen i stå kan man mærke efter om man kan mærke flere unger i hunnen og om de er i live. Kan hun ikke selv føde dem, skal man akut til dyrlægen og have dem ud enten ved vefremkaldende eller kejsersnit, da de vil forgifte hende indefra hvis de dør i hende. Når hunnen er færdig og har spist moderkagerne skal eventuelle døde unger fjernes. Nogle hunner spiser hele eller dele af døde unger, dette er ganske naturligt da marsvin i naturen er byttedyr, og hunner vil derfor prøve at rydde op efter sig for ikke at tiltrække rovdyr.

Ungernes opvækst: 

De fleste hunner har intet imod at man kigger og låner hendes unger lidt når hun er færdig med at føde, så man kan godt tage dem ud og tjekke køn osv. I løbet af kort tid efter fødslen. Allerede kort tid efter fødslen render de rundt og begynder at udforske verdenen i buret selv. I løbet af deres første 4 uger bør man have dem ude jævnligt for at vænne dem til menneskehænder. Mange bruger at have hunner og deres unger gående sammen i såkaldte børnehaver, og der kan de komme ned allerede få dage efter fødslen. Det har den fordel at hunnerne så deles om arbejdet med ungerne, og ungerne får mere opdragelse af flere hunner.

Ungerne skal blive hos deres mor til de er 4 uger gamle og vejer 300 gram. Begge dele skal være opfyldt, og de må gerne blive hos moren til de vejer lidt mere end 300gram.

Det er meget normalt at unger taber sig lidt når de bliver taget fra moren, og især hvis de straks efter de tages fra moren skal flytte til helt nyt hjem.

Derfor er det en god ide at lade ungerne gå ved sin mor til vejer 325-350 gram. Og når de så tages fra moren at han ungerne f. eks kommer over til et voksent han marsvin at gå (f.eks. faren til kuldet) og hun ungerne eventuelt over til en anden hun.

Man skal være opmærksom på at marsvineunger igennem opvæksten godt kan finde på at brumme og vrikke med måsen som om de er i brunst/vil parre de andre.

Især hanungerne vil når de nærmer sig 3 uger gerne begynde og brumme og vugge, og i nogle tilfælde også hoppe lidt op på moren.

Det er en udbredt fejl fortolkning at folk straks tror at han ungerne er i gang med at parre moren. Moren kommer i brunst kort tid efter fødslen og så kommer hun ikke i brunst før efter 14-16 dage efter, og der er ungerne jo kun 14 dage gamle. Så når ungerne er 3 uger gamle ca. så er moren ikke i brunst.

Marsvineungerne øver sig også bare i at spille voksne, og dette sker der ikke noget ved. Så længe hanungerne ikke vejer 300 gram eller over når de er 3 uger gamle.

Hvis du oplever at få et kuld unger hvor hannerne når 300 gram eller mere i en alder af 3 uger, så vil jeg kun være bekymret hvis der også er hun unger i kuldet. Hvis der er hununger i kuldet og hannerne i kuldet vejer omkring 350 gram i en alder af 3 uger, så vil jeg der tage hanungerne fra og sætte dem sammen med en anden han (eller sætte hanungerne samme i et andet bur) men det er altså meget sjældent det sker. Og jeg vil kun i meget sjældne tilfælde tage marsvine hanunger fra før de er 4 uger.

Medlem af DMK mm. 

Hvis du ønsker at opdrætte marsvin af grund 3 og/eller 4 i toppen, vil det være en god idé at blive medlem af DMK. Derved kan du stambogsføre unger du får, og derved føre et mere registreret og ordnet opdræt. Det vil være lettere at se hvem der er i familie, hvilke kombinationer der vil være gode og dårlige mm. hvis der er stamtavler på dyrene.

Du kan se mere om DMK på www.marsvineklub.dk

Lavet i samarbejde med Benedikte, von Fancy opdræt

Christina

Indlægget Avlsvejledning for marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.