Hvorfor vil jeg avle?

1. Fordi jeg vil tjene penge.

– Hvis dette er dit svar, så glem alt om marsvineavl. Når man medregner udgifter til spåner, foder, grønt, stamtavler, dyrlæger mm. så er der absolut ingen fortjeneste ved salget af unger.

2. Fordi det kunne være sjovt/spændende at få unger.

 – Hvis dette udelukkende er grunden, bør du tænke dig om en ekstra gang. Der sidder utrolig mange uønskede marsvin rundt omkring i landet, og der er ingen grund til at lave flere bare fordi det kunne være sjovt eller spændende. Der er også så mange risikofaktorer man skal medregne. Der er altid en risiko ved at sætte en hun til han.

3. Fordi jeg gerne vil avle efter specifikke farver/aftegninger.

 – Hvis dette er dit svar, skal du tænke dig grundigt om. Grunden er god nok, men det kræver meget at avle på noget (farver/aftegninger) som der ikke er mange herhjemme der avler på. Det giver udfordringer i forhold til at få avlsdyr hjem og måske også i forhold til afsætning på unger. Men er man frisk på en udfordring og sætter man sig grundigt ind i racerne/farverne/aftegningerne, så skal det ikke være en hindring.

4. Fordi jeg ønsker at bidrage til at forbedre marsvinenes helbred, temperament, størrelse, pels, type (og/eller andre eksempler).

 – Hvis dette er dit svar, er du godt på vej til en god start som marsvineopdrætter. Det er altid ønskeligt med avl efter bedre temperament, størrelse, helbred mm. Da det giver bedre dyr med bedre livskvalitet.

 Har jeg råd til at avle? 

Inden man begynder på marsvineavl, bør man først og fremmest kigge godt på sin økonomi. Dyr har en tendens til de altid bliver syge eller får brug for dyrlæge, uden for de billige takster – dvs. om aftenen, i weekenden osv. og det kan hurtigt blive en bekostelig affære. Man er nødt til at have råd til eventuelle akutte dyrlægebesøg, da man har pligt til at søge dyrlæge hvis det bliver nødvendigt.

Salg af ungerne: 

Inden man begynder at avle, skal man gøre op med sig selv hvad der skal ske med ungerne der kommer. Marsvin nedkommer som regel med 1-6 unger, gennemsnittet er på 3-4 i et kuld. Hanunger er som regel lidt sværere at komme af med end hununger, og hvis man ikke selv skal beholde alle ungerne, skal man være klar på hvad der skal ske. Man kan være uheldig at det netop er 5 hanunger man får, og hvad skal der så ske. Det er op til hver enkelt hvor man vil annoncere sine unger, om man vil aflevere i dyrehandel mv. men det er en rigtig god ting at have tænkt over det på forhånd.

Avlsdyrene: 

Når man skal vælge sine avlsdyr, er det vigtigt at man vælger med fornuften og ikke bare med hjertet. Det er vigtigt at dyrene har en ordentlig størrelse, da man avler efter solide og robuste dyr. Jo mere man ved om sine dyrs baggrund, jo bedre da man så ved mere om hvad der ligger bag i linjerne af eventuelle skavanker, dårligt temperament, sygdomme mm.

Der er ingen decideret vejledninger for hvornår hanner må bruges i avl, men for at de skal have en god størrelse til avl bør de være min. 6 mdr. og have en god kropsstørrelse.

Hunmarsvin bør være mindst 7-9 mdr. når de parres første gang, gerne ældre. Gamle myter lyder på at hunnen SKAL have født sit første kuld inden hun bliver 1 år, men nyere viden viser at dette ikke nødvendigvis er korrekt. Faktisk kan det være bedre at lade hunner vente længere, før de sættes i avl da de først er udvoksede når de er omkring 1½ år gamle.

En tommelfingerregel har altid lydt at de samtidig skal veje mellem 700 – 950. men i takt med at man avler marsvin større, er den vægtgrænse også blevet mere flydende, især da nogle racer generelt er større uden at være fede. Mht. hunnens størrelse handler det om at mærke på hunnens kondition. Hun skal være solid og fast. Hun må ikke blive fed, da det giver større risiko for drægtighedssyge. Det er forskelligt hvor lang pause hunnen bør have fra fravænning af kuld til hun kan parres igen, da nogle hunner malker alt fedt af unger amning og andre slet ikke taber noget. Men man bør ikke tage adskillige kuld lige i rap på hunnen, da hendes krop ikke kan holde til det i længden.

Parringen: 

Det er uden betydning om parret sættes sammen i hannens eller hunnens bur, men de bør gå sammen i 5 uger for at sikre parring da de så har gået sammen i 2 brunstperioder.

Drægtigheden:

Hunmarsvin går drægtige i 68-72 dage, gennemsnitligt 70 dage. Det er forskellige på hunner hvor let de stresses, men de fleste kan sagtens gå sammen med hannen, eller med hungruppe i det meste af drægtigheden. Et stykke tid før fødslen bør hun flyttes for sig selv for ikke at blive stresset. Hun kan evt. få en enkelt hun at gå sammen med. En erfaren hun er ofte en god hjælp for en førstegangsfødende hun. Som altid bør også den højdrægtige hun få hø i buret.

Fødslen: 

 Det er meget forskelligt på hunnerne hvor meget man hører til dem når de føder. Nogle opdager man slet ikke mens andre piver eller er rastløse lige op til. Man bør ikke forstyrre hunnen mens hun føder, med mindre man kender sin hun meget godt og ved hvor meget hun kan tåle at blive forstyrret undervejs. Er man så heldig at opleve fødslen, er det en god idé at holde øje, da nogle hunner sommetider glemmer at åbne fosterhinden til ungen, og den bliver derved kvalt hvis man ikke åbner for den. Hinden er ikke særlig svar at få åben og behøver bare lige åbnes om munden. Ungerne skal komme som perler på en snor, der må ikke være for lang tid imellem de kommer. Hele fødslen bør være overstået i løbet af kort tid. Går fødslen i stå kan man mærke efter om man kan mærke flere unger i hunnen og om de er i live. Kan hun ikke selv føde dem, skal man akut til dyrlægen og have dem ud enten ved vefremkaldende eller kejsersnit, da de vil forgifte hende indefra hvis de dør i hende. Når hunnen er færdig og har spist moderkagerne skal eventuelle døde unger fjernes. Nogle hunner spiser hele eller dele af døde unger, dette er ganske naturligt da marsvin i naturen er byttedyr, og hunner vil derfor prøve at rydde op efter sig for ikke at tiltrække rovdyr.

Ungernes opvækst: 

De fleste hunner har intet imod at man kigger og låner hendes unger lidt når hun er færdig med at føde, så man kan godt tage dem ud og tjekke køn osv. I løbet af kort tid efter fødslen. Allerede kort tid efter fødslen render de rundt og begynder at udforske verdenen i buret selv. I løbet af deres første 4 uger bør man have dem ude jævnligt for at vænne dem til menneskehænder. Mange bruger at have hunner og deres unger gående sammen i såkaldte børnehaver, og der kan de komme ned allerede få dage efter fødslen. Det har den fordel at hunnerne så deles om arbejdet med ungerne, og ungerne får mere opdragelse af flere hunner.

Ungerne skal blive hos deres mor til de er 4 uger gamle og vejer 300 gram. Begge dele skal være opfyldt, og de må gerne blive hos moren til de vejer lidt mere end 300gram.

Det er meget normalt at unger taber sig lidt når de bliver taget fra moren, og især hvis de straks efter de tages fra moren skal flytte til helt nyt hjem.

Derfor er det en god ide at lade ungerne gå ved sin mor til vejer 325-350 gram. Og når de så tages fra moren at han ungerne f. eks kommer over til et voksent han marsvin at gå (f.eks. faren til kuldet) og hun ungerne eventuelt over til en anden hun.

Man skal være opmærksom på at marsvineunger igennem opvæksten godt kan finde på at brumme og vrikke med måsen som om de er i brunst/vil parre de andre.

Især hanungerne vil når de nærmer sig 3 uger gerne begynde og brumme og vugge, og i nogle tilfælde også hoppe lidt op på moren.

Det er en udbredt fejl fortolkning at folk straks tror at han ungerne er i gang med at parre moren. Moren kommer i brunst kort tid efter fødslen og så kommer hun ikke i brunst før efter 14-16 dage efter, og der er ungerne jo kun 14 dage gamle. Så når ungerne er 3 uger gamle ca. så er moren ikke i brunst.

Marsvineungerne øver sig også bare i at spille voksne, og dette sker der ikke noget ved. Så længe hanungerne ikke vejer 300 gram eller over når de er 3 uger gamle.

Hvis du oplever at få et kuld unger hvor hannerne når 300 gram eller mere i en alder af 3 uger, så vil jeg kun være bekymret hvis der også er hun unger i kuldet. Hvis der er hununger i kuldet og hannerne i kuldet vejer omkring 350 gram i en alder af 3 uger, så vil jeg der tage hanungerne fra og sætte dem sammen med en anden han (eller sætte hanungerne samme i et andet bur) men det er altså meget sjældent det sker. Og jeg vil kun i meget sjældne tilfælde tage marsvine hanunger fra før de er 4 uger.

Medlem af DMK mm. 

Hvis du ønsker at opdrætte marsvin af grund 3 og/eller 4 i toppen, vil det være en god idé at blive medlem af DMK. Derved kan du stambogsføre unger du får, og derved føre et mere registreret og ordnet opdræt. Det vil være lettere at se hvem der er i familie, hvilke kombinationer der vil være gode og dårlige mm. hvis der er stamtavler på dyrene.

Du kan se mere om DMK på www.marsvineklub.dk

Lavet i samarbejde med Benedikte, von Fancy opdræt

Christina