Så som ny inden for marsvin kan jeg godt forstå hvis man bliver overrumplet og finder det svært at navigere i. Da jeg startede med marsvin for lidt over 17 år siden, der var alle rådene at man skulle bruge et rent pillefoder til marsvin så de ikke kunne sortere i foderet. For marsvin skulle være ligesom børn, og spise det farvestralene og lade de kedelige men gode ting ligge.

Og nu 17 år efter så fodre rigtig mange faktisk med blandinger, dog ikke supermarked blandinger men nogle de selv sammensætter. Dette gælder også mange opdrættere. Så måske det er gået op for mange at en optimal fodring ikke nødvendigvis er rene piller som grundfoder.

Forholdet i mellem tørfoder, hø og grønt

Marsvin bør altid leve primært af hø, derefter varieret grønt og til sidst skal tørfoder være et tilskud. Jeg ved der findes mange steder der står marsvin skal leve af 80 % hø, men helt ærligt hvor mange marsvin tror du selv der har læst det ? Der hersker ingen tvivl om at marsvin primært bør leve af godt kvalitets hø, men om det lige er 80 % eller 50 % det betvivler jeg på har nogen betydning.

Hvad er godt hø ?

Godt hø dufter godt, det støver ikke. Hvis høet er kunsttørret eller det er enghø vil du ofte opleve det er meget grønt, hvilket kun er en god ting. Hø tørret på marken og som er alm. markgræs vil dog oftes være bleget af solen mens det tørre. Gult hø er ikke nødvendigvis = dårligt hø.

Hø bør aldrig opbevares i lukket plastik da det skal have mulighed for at ånde, og plastik er vejen til mug, og den slags. Det kan anbefales at bruge et dynbetræk eller lign, til at opbevare sit hø i.

Der er desværre nogle som på nettet påstår at det meste hø der sælges er lucerne hø (alfalfa) også selvom det sælges som værende enghø eller alpe hø. Dette er ikke korrekt. Der er meget strenge krav i DK til varedeklerationer på alt dyrefoder inklusiv hø. Det godt være de ikke liste alle græsser der er i høet, men de må altså ikke bare kalde det enghø og så er der lucerne hø i stedet. Det ville være falsk være betegnelse og er imod loven.

Hvis du har et marsvin med urinvejsproblemer af den ene eller anden art, kan du med fordel bruge timote hø. Det skyldes at timote hø er meget lav på calcium indholdet. Timote hø er egentligt bare et fint navn for græs arten Engrottehale.

Hvad grønt bør jeg give og hvor meget ?

Marsvin har godt af grønt, og de har meget godt af meget grønt. Nøglen til sund trivsel ved marsvin er varieret grønt. Nogle grønsager indeholder mange c vitaminer hvor andre grønt emner indeholder mere kalk eller mere fosfor. Ved at varierer grønt emnerne så får marsvinene et bredt udsnit af de forskellige vitaminer og mineraler. Desuden tror jeg bestemt marsvin vil elsker varieret grønt ligesom vi andre heller ikke gider kartoffler og sovs hver dag.

Hvor meget grønt du kan give dine marsvin kommer an på dyrene. Nogle marsvin spiser alt grønt de får ned i buret, mens andre spiser mindre. Når du får marsvin så start op med lidt grønt, så øger du mængden hen af vejen. Og når/hvis du kommer dertil hvor dyrene har grønt liggende dagen efter du har givet det, ja så har du givet for meget (for det er jo spild at skulle smide det ud fordi det ikke bliver spist). Og så kan du jo trappe lidt ned. Skulle du opleve problemer med smattede pøller eller dårlig mave, så er det tegn på for meget grønt, især hvis også grøntet er meget vand holdigt såsom agurk, salat og tomat.

Grønt med meget vand i er ikke egnet til andet end godbider, hvor grønt såsom gulerødder, rødbede, broccoli, og alle typer kål er gode fiberrige og ikke særlig vandholdige. Du kan se en lang liste over grønt på listen her listen er i pdf udgave og er printervenlig. Listen opdateres jævnligt med ny viden og nye grønt emner.

Tørfoder

Der findes mange typer foder på markedet. Der er de rene pillemærker såsom Mifuma, Berkel, Cavia korrel, og Cavia Grass. Fælles for dem alle er at de har et enormt højt indhold af c vitamin. Hvis man fodre varieret med grønt, og ofte (hver dag eller hver anden) så har man ikke brug for den høje mængde c vitamin i pillerne, og man kan komme ud for at dyrene får problemer med urinvejssten grundet for meget c vitamin. Bla. ligger Mifuma på 2020 mg c vitamin pr. kg. og Berkel ligger på 3000 mg. c vitamin pr kg. Cavia Korrel ligger på 4000 mg. c vitamin pr kg.

Marsvin har når de ikke er drægtige brug for 500 mg. c vitamin pr. kg. Så som man kan se på tallene er der meget c vitamin i pille mærkerne.

Derfor kan det anbefales at kigge på fodermærker som har et lidt lavere indhold af c vitamin.

Foder findes i mange prisklasser, også foder som indeholder mindre c vitamin. Bla. så indeholder Cavia Complete 750 mg. c vitamin pr. kg og det er jo nok, også til drægtige marsvin, Emotion Beauty Selection fra Vita kraft inderholder 725 mg. c vitamin pr. kg som jo også er nok. Noget relativt nyt foder i DK er Beaphar Care + Marsvin, det er foder som dufter helt vildt godt og er farverigt, det indeholder nok c vitamin og dyrene er vilde med det.

Et andet produkt som også er rigtig godt er Nature Fiberfood Cavia, det indeholder dog kun 250 mg. c vitamin pr. kg og dermed ikke nok, men det er et lækkert foder, som man jo kan blande jo med et af de 2 andre herover og derved komme op på nok c vitamin pr. kg.

Hvordan fodre jeg selv ?

Jeg har mange dyr, men det afholder mig ikke fra at fodre med godt kvalitets hø. Dyrene lever primært af hø, dog har jeg ikke spurgt dem om de spiser 80 % hø ud af deres daglige kost. Om vinteren får de en del foder gulerødder da de er billige. Udover gulerødderne får de masser af varieret grønt. Om vinteren er det købegrønt, om sommeren er det primært græs og natur grønt.

Af tørfoder blander jeg mit eget. Supermarkedes blandinger er oftes dårlige kvalitet og jeg kan godt li jeg kan sammensætte det jeg finder bedst ud fra min erfaring. Jeg blander mifuma op med flere forskellige typer müsli bla. Rabbit royale. Derudover tilsætter jeg en masse tørret blomster, tørret blade, og andre tørret urter. Jeg køber alle overstående ting via www.foderhulen.dk som har et bredt udvalg af tørret urter, blomster, og blade.

Dyrene er vilde med alle de tørrede ting, og de guffer løs. Rigtig mange af de tørrede urter, blomster og blade har forskellige gavnlige effekter. Nogle er gode til at styrke immunforsvaret, andre er gode f.eks i forbindelse med drægtighed. Hindbærblade kan f.eks hjælper på veer hos et marsvin. Birkeblade er vandrivende og kan rense urinvejene. Og på den måde er der rigtig mange forskellige gavninge effekter ved naturens egne blomster, blade og urter, og de er alle sunde og fulde af vitaminer og mineraler til dyrene.

Jeg vil generelt siger at jeg mener ikke man kan fodre sine marsvin med for meget grønt, så længe deres pøller har fast form, og maven er god. Jeg er helt sikker på en optimal fodring består af masser af grønt.

Indlægget Optimal fodring blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Marsvin er en af de dyrearter, der ikke danner sit eget c-vitamin, og derfor er det vigtigt at ejerne er klar over dette og er opmærksom på at netop dette vitamin er livsvigtigt at tilføre marsvinet, gennem dets kost mv. Dette skal dog ikke skræmme folk til at overdosere dette vitamin, blot ved en sund og nærende kost kan man sikre vitamin tilførslen så alle vitaminer bliver dækket.

C-vitaminet bliver brugt til marsvinets knoglebygning og er især meget vigtigt for drægtige hunner samt unger (men alle marsvin skal have vitaminet tilført). Et voksent marsvin har brug for 10 mg. C-vitamin dagligt.

Drægtige hunner/hunner der ammer, har brug for 2-3 gange så meget mens små unger i vækst har brug for 5-15 mg. C-vitamin dagligt.

Får marsvinet ikke dette vitamin, opstår c-vitamin mangel, også kaldet skørbug (Skørbug er en kraftigere slags c-vitamin mangel). Symptomerne på denne sygdom, kan være nogle som nedsat vækst, nedsat livskraft (herunder appetit og opførsel), forhøjet dødelighed blandt unger, kortere levetid.

Mange gange opstår c-vitamin mangel/skørbug om vinteren fordi der ikke er nær så meget frisk grønt, som om sommeren. Dette er dog en dum undskyldning for ikke at sørge for vitaminet til marsvinet.

Ved blot en solid kost af marsvinepiller med tilsat c-vitamin er marsvinets c-vitamin dækket ind. Af gode mærker kan anbefales Mifuma, Cavia Complete, Berkel, Emotion Beauty Selection, eller Beaphar Care +.  Hvis du blot har et par marsvin og derfor fodre med varieret grønt så vil jeg anbefale dig at kigge på Cavia Complete, Emotion Beauty Selection eller Beaphar Care +, disse produkter inderholder c vitamin men ikke i så store mængder som Mifuma og Berkel. Mifuma og Berkel egner sig bedre til opdrættere, som måske ikke fodre så varieret med grønt i så store mængder. Store mængder c vitamin kan nemlig også have en bagside.

Så til private som ofte fodre med meget grønt og varieret der er det bedre at vælge et foder med lidt mindre c vitamin i.

Et højt indhold af c vitamin kan give nogle problemer og derfor er det en god ide at have det i tankerne også når der vælges foder. Overdosering af c vitamin skal udskilles af nyrene og tisses ud. Derfor kan det sætte nyrene på overarbejde og resultere i det man kalder utættenyre og i andre tilfælde også medføre urinvejsproblemer. Derfor hvis man fodre med meget varieret grønt, kan det anbefales at vælge et tørfoder som har et c vitamin indhold på omkring 1000 mg. c vitamin og ikke som mange pillefoder mærker har på 2000 mg. eller højere.

Har man et marsvin med tendens til urinvejs problemer kan det desuden være en fordel at gå uden om tørfoder som er bygget på lucerne da lucerne indehold en del kalk som også kan give problemer med urinvejene.

Hvorfor ikke c vitamin i dråbeform

Det kan ikke anbefales at bruge c-vitamin dråber i drikkevandet.

Dette virker som en let løsning, men mange marsvin drikker ikke særlig meget vand, og der er derfor en god chance for at c-vitaminet når at blive nedbrudt af lyser inden marsvinet indtaget vandet.

Der er også mange c-vitaminholdige grøntsager man sagtens kan købe om vinteren.

C-vitamin er også kendt som askorbinsyre

Allerede omkring 1907-1910 blev det kendt at mangel på c-vitamin var en alvorlig ting, og at det kunne give skørbug.

Først i 1934 fandt man ud af at man kunne fremstille c-vitamin kemisk og dermed bekæmpe c-vitamin mangel. C-vitamin optages, når foderet passerer tarmen, dermed kan sygdomme i tarmsystemet ødelægge optagelsen af c-vitamin, så dyr der f.eks. lider af diarré gennem noget tid kan komme til at lide af c-vitamin mangel hvilket man skal være opmærksom på.

Marsvin er ikke de eneste der ikke selv kan fremstille c-vitamin.

Mennesker og aber kan f.eks. heller ikke fremstille netop dette vitamin. Mange gange vil c-vitamin mangel vise sig ved blødning fra tandkødet, løse tænder og diarré.

Frugt/ grønt med meget c-vitamin. ( mg c-vitamin pr. 100g grønt):

Hyben ( 840 mg)

Grønkål ( 185 mg )

Persille ( 182 mg)

Solbær ( 155 mg)
Peberfrugt ( 151 mg)
Rosen kål ( 122 mg)
Broccoli ( 120 mg, dog ikke stilken, stilken er 0 mg)
Rødbede ( 110 mg)
Blomkål ( 73 mg)
Rød/hvid kål og Kina kål ( 50 mg)
Tomat ( 20 mg)
Radise ( 33mg)
Ærter ( 43 mg)
Citron ( 49 mg)
Kiwi ( 98 mg)
Papaya ( 62 mg)
Grape frugt ( 47 mg)
Mandarin ( 31 mg)

Kun til godbidder:
Agurk
Banan ( det feder)
Salat
Jordbær
Rosiner
Vindruer

Forbudte ting at fodre med:

Bønner (både kogte og rå) da de indeholder giftstoffet Lectin.

Kartofler (kan være giftige, både kogte og rå) da de kan indeholde Solanin

Rabarber (De indeholder for meget oxalsyre)

Tomatplanten (de må godt få selve tomaterne men ikke planten den er giftig)

Kløver er ikke godt til drægtige da det kan forårsage abort, og sterilitet. Dog skal man have i mente der skal en meget stor mængde til før det udgør nogen risiko.

Ting de godt må få, med måde:

Æbler – Du må gerne fodre med æbler, dog kun i små mængder hvis de er sure.

Spinat – Indeholder ligeledes for meget oxalsyre, kan dog gives i små mængder, men ikke til voksende unger/ drægtige hunner.

Championer – Må godt gives til marsvinet, men kræver tit tilvænning. Dog er der ikke mange der gider at spise dem, jeg tror der skyldes konsistensen.

Stjernefrugt – Må godt gives, og i store mængder dog ikke hvis marsvinet ikke er vant til det.

Indlægget C-vitamin behov blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Latinsk betegnelse Gálium aparíne

Burresnerre kendes på de ru blade, som virkede klæbende da de har bittesmå bagudrettede torne. Planten er rigtig god til at klatre op af hegn, buske, vægge og andre planter netop på grund af sine klæbende blade. Den vokser ofte på steder hvor der også vokser brændenælder da disse fungere som støtte for burresnerren, da planten ikke er stærk nok i stænglerene til at stå selvstændigt, burresnerre planten har udover sine klæbende blade nogle små klæbende kugler disse betegnes som frø og har fået tilnavnet præstelus.  Hver burresnerreplante kan have op til 300 præstelus på sig.

Vi kender alle præstelusene eller burrene som nogle også kalder dem, de hænger fast i alt lige meget om det er katte/hunde pels, vores tøj, med andre ord de hænger fast i alt.

Burresnerre blomster i Juli-September med fine hvide blomster.

Burresnerre er rig på c vitamin, og menes at være blodtryksnedsættende samt at være vanddrivende.

Hele planten kan spises både af mennesker og marsvin. Vi mennesker kan bla. Bruge bladende og de unge skud til salat (i rå tilstand) eller bruge skuddene til stuvninger.

Planten indeholder dog en del kalk, og man bør derfor ikke give den i store mængder.

Indlægget Burresnerre blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Det er meget fristende så snart solen skinner og vejret er godt her om foråret at sætte marsvin på græs. Men man skal huske selvom vejret er godt, og luften er lun så er jorden altså lidt længere tid om at blive varm.

Marsvin går jo altså nede i jord højde og bliver let kolde hvis de bliver sat på græs for tidligt, også selvom det kun er for en times tid eller lign. Prøv du at sætte dig på jorden på rumpen og se hvor lang tid der går inden din rumpe bliver kold.

Der er en tommefinger regel der siger at kan du sidde på jorden i 10 minutter eller mere uden at blive kold i rumpen så kan marsvinene komme ud, forudsat de står i ly for nedbør og vind.

Med skinnyer skal man være endnu mere varsom da de jo ingen pels har, og de bliver lettere syge ved lavere temperature.

I stedet for at være så opsat på at sætte marsvin på græs i det tidlige forår når solen skinner så lad græsset og grøntet kommer til marsvinene indenfor. Allerede nu kan man finde fine mælkebøtter og spæde kvalderkål rundt omkring.

Marsvinene bliver ikke mindre glade for grøntet ved at det bliver serveret i buret fremfor at de bliver sat på græs. Til gengæld risikere du ikke nogle syge marsvin bagefter.

Mængden af grønt

Når du giver natur grønt her om foråret så husk at grøntet om foråret er særdeles kraftigt  og det indeholde rigtig meget sukker, det er vigtigt at vænne dyrene til mere og mere da man ellers risikere trommesyge (trommesyge er en luftudspiling af tarmsystemet).  Marsvin kan også udvikle trommesyge om vinteren når man begynder og fodre med kål. Generelt set bør man altid give en lille smule af et grønt emne hvis ikke marsvinene er vant til det og stille og roligt øge mængden, så undgår man trommesyge.

Derfor vær varsom med mængden og start forsigtig ud og øg mængden stille og roligt hen mod sommeren, selvom det er fristende og smide en hel bunke ind til dyrene når de står der og ser så sultne ud.

Når først vi når hen på sommeren så kan marsvinene tåle rigtig meget naturgrønt hvis man har øget mængden hen af vejen siden foråret, og de elsker det.

Fodnote: Billederne i artiklen her er freepics

Indlægget Marsvin på græs blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.