Man kan sagtens vaske sit marsvin, men man skal nøjes med at gøre det når det vitterlig trænger til det. De fleste marsvin holder sig nemlig fint rene og behøver derfor ikke at blive badet.  Men få marsvin kan trænge til et bad i ny og næ.

Mine bliver generelt set kun vasket hvis de er meget beskidte eller hvis de skal udstilles.

Til vask af marsvin skal du normalt kun bruge tré ting: Shampoo, håndklæde og føntørrer. Føntørren skal dog kun bruges ved langhårede og/eller generelt pelsede dyr – til skinnyer er det nok at tørre dem med håndklædet.

Hvordan gør man

Når man skal vaske et marsvin, er det en god idé at bruge en køkkenvask med flad bund, da det så er lettere for marsvinet at stå fast deri.

Jeg gør det, at jeg stiller marsvinet i vasken, og så sætter jeg min venstre hånd ind under marsvinets mave med håndfladen opad, så marsvinet står med forpoterne op af min venstre underarm og står på bagpoterne i vasken. På den måde føler marsvinet sig trygt og jeg har styr på det. Samtidig har jeg min højre hånd fri.

Med min højre hånd gør jeg så marsvinets pels/krop våd, men kun fra nakken og ned. Hovede, ører, ansigt mm. skal ikke gøres våd. Vandet skal være tempereret “babyvarmt”.

Hvis det er en Skinny, jeg skal vaske, starter jeg som regel med at affedte selve huden med en affedtende shampoo (groomers goop eller grimeinator). Shampooen masseres ind på tør hud hvor jeg samtidig kan gnubbe de fedtede døde hudceller, som ofte samler sig midt på ryggen, af og derefter skylle shampooen af. Derefter går den egentlige vask i gang.

Pelsen/huden gøres våd, og derefter masseres en smule shampoo blidt ind i pelsen/huden.

Bagefter skylles alt shampooen ud igen. På pelsede dyr, skylles der grundigt indtil jeg er sikker på ALT shampooen er ude igen da der kan sidde en del shampoo i sådan en pels.

Valg af shampoo

Af shampooer er der masser at vælge imellem, generelt set er det en god ide at vælge en hunde shampoo. Hunde har samme Ph værdi som marsvin. B&B har en masse lækre økologiske hundeshampooer som kan bruges du kan se et stort udvalg hos www.foderhulen.dk

B&B har lanceret en gnavershampoo som faktisk er rigtig god til marsvin, den er med Hyben og Jamin.

Når marsvinet er vasket

Når shampooen er skyllet ud, pakker jeg marsvinet ind i et håndklæde og frotterer pelsen/tørrer huden blidt. Hvis det er et pelset marsvin, føntørres pelsen tør. Marsvin bliver let forkølede, så vær sikker på at al pelsen er tør igen, også på maven, før det sættes ind i sit bur igen.

Fedtplet

Nogle marsvin danner en såkaldt fedtplet på numsen, lige ved halebenet. Dette skyldes en kirtel de har der. Det er langtfra alle der danner fedtplet, og det optræder oftest hos hanner.

Pletten kan blive utrolig fedtet og ikke specielt lækker. Til udstilling skal fedtpletten fjernes, og det kan gøres med flere midler.

Man kan købe en affedtende shampoo (bla. hos foderhulen.dk)  og ellers kan noget så simpelt som Vel opvaskemiddel eller Swarfega/Plum håndrens bruges.

Man masserer bare midlet ind på pletten og lader det sidde 10-15 minutter afhængigt af hvor slem pletten er, og derefter skyller man det ud. Er pletten ikke væk efter det kan man give en tur mere. Derefter føntørrer man grisen helt tør.

Indlægget Bad af marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor marsvin, men også indenfor kaniner, som ikke kender forskellen på disse forskellige termer.

Min viden omkring disse termer har jeg tilegnet mig i kraft af min landbrugsuddannelse, min far, som i mange år har kørt på maskinstation (og presset, og pakket disse forskellige græsser osv. ), samt samlet fra diverse artikler, som er fundet på nettet.

Jeg tager dem fra en ende af.

Hø:

Når der tales hø, er der ofte tale om 1. slæt[1] og 2. slæt. Det er meget normalt at en græsmark slås (med en slåmaskine) 2 gange om året, altså 1. slæt og 2. slæt (og eventuelt et 3.slæt).

1. slæt tages ofte i juni måned lige før Skt. Hans, afhængig af vejret. 1. slæt har et højere indhold af næringsstoffer i forhold til 2. og 3. slæt. Lige før Skt. Hans springer græssernes blomster ud, og på det tidspunkt er indholdet af vitaminer, mineraler og kulhydrater højest.

Når græsset er slået og ligger på marken, skal det vendes for at græsset tørrer og bliver til hø. Jo mere græsset vendes, jo hurtigere tørrer det, og jo oftere det vendes jo mere grønt bliver høet når græsset går fra at være græs til det bliver til hø.

En stor fordom er, at gult hø er mindre godt/ ligefrem dårligt i forhold til grønt hø. Det er langt fra korrekt. Farven på hø afhænger bl.a. af hvor mange gange i løbet af en dag at græsset er blevet vendt, ligesom at høet bliver afbleget af solen. Så hø, der har ligget og er blevet tørret mens vejret har været overskyet vil ofte være grønnere, end hvis det har ligget og tørret mens solen har bagt ned fra en skyfri himmel.

Enghø eller kulturgræs

Derudover er der forskel på om vi taler enghø eller kulturgræs. Enghø kommer af enggræs og indeholder som regel mindre sukker og er mere vådtolerant.

Høet skal være så tørt at det har under 15 % vandindhold for at undgå mugdannelse, og dette gøres som sagt ved at vende høet og lade det tørre på marken.

I det danske vejr kan det være svært at få lavet alm. hø da det kræver 4-7 dage med godt vejr således at høet er godt tørt. Et godt alternativ er derfor wraphø.

Teknologien er for nogle kommer så langt at der findes steder som kunsttørret høet i stedet for at tørre det på marken. Når man kunsttørre det så køre man det ind i et tørre anlæg hvor høet tørres ved hjælp af varme og på den måde bevare høet bla. sin grønne farve på modsat hvis solen tørre det så bliver høet ofte gult.

Men der er dog langt i mellem steder som kunsttørre høet, og derfor kan det i nogle år være svært at finde godt kvalitets hø. Derfor kan mærker som Vita krafs vita verde hø anbefales, ligesom JR’s farms hø sortiment også er godt. Du kan finde begge typer hø hos foderhulen

Wraphø:

Wraphø slås efter blomstreringen ligesom alm. hø, og presses ligesom alm. hø. Det pakkes derefter ind i lufttæt plastik. Wraphø har et tørstofindhold ca. 60 % eller mere.

I særdeles tørt wraphø, finder ensileringsprocessen ikke sted, og der er intet der beskytter wraphøet hvis der går hul på ballen under opbevaring.

Ved wraphø, som ligger på 60-80 % i tørstofindhold sker der en ensilering, ligesom ved ensilage, men fordi wraphøet har et meget højere tørstofindhold sker der ikke den samme gæring som ved ensilage.

Om vinteren kan en åbnet wraphøballe holde sig omkring 7 dage, og om sommeren ofte kun 2 dage, men det afhænger af temperaturen, fugtigheden i ballen, og fugtigheden i luften. Hvis man forsøger at mindske luften der kommer ind i ballen f.eks ved at dække den godt til osv. kan det forlænge holdbarheden.

Til marsvin og kaniner skal man være opmærksom på, at man får det wraphø som mindst har et tørstofindhold på 60 % og meget gerne højere. Det er det, jeg kalder hestewrap. Heste kan nemlig heller ikke tåle wraphø som er for vådt, og skal derfor helst have wraphø med et tørstofindhold på 60-80 %. Dette kan marsvin og kaniner også godt spise.

Man skal dog være opmærksom på at wraphø ikke bare er wraphø. Det findes både mindre tørt og mere tørt, og det skal som sagt være den tørre udgave til heste, marsvin og kaniner.

Ensilage:

Ensilage slås før blomstringen og ligger ½-1 dage på marken før det presses i baller, som pakkes ind i lufttæt plastik. Det har et højt proteinindhold og et lavt fiberindhold, og har en fugtighed på 60-65 %.

Under ensileringen fjerner man ilten fra græsset og skaber derved et anaerobt[2] miljø. I det miljø dør de bakterier der har behov for ilt, og derved forhindrer man direkte forrådnelse.  Under ensileringen har man kun brug en bestemt bakterietype, nemlig mælkesyrebakterien, da andre bakterietyper blot skader gæringsprocessen. Under ensileringen skal mælkesyrebakterierne udnytte glukosen (druesukkeret) fra planterne og omdanne den til mælkesyre.

Efterhånden som mælkesyre dannes, sker ensileringen, og ph-værdien falder. Når ph-værdien kommer ned på 3-3,5 (der er lidt uenigheder omkring hvor den eksakte ph grænse, hvor gæringen stopper, er) stopper gæringen og ideelt set er ensileringsfasen nu slut.

Ensilage har en ph værdi på omkring 3-4 (eksperterne er lidt uenige om den optimale ph-værdi)

Det bruges udelukkende til kvæg, da bl.a. heste ikke kan tåle det, da det er meget surt.

Halm:

Halm er de strå, som bliver til overs, når kornet er høstet. Korn bruges til foder, brændsel og lignende. Et restprodukt fra når kornaksen er høstet, er så halmen. Halmen bruges bl.a. til co2 neutral forbrænding såsom i halmfyr, bioethanol[3], eller til strøelse ved forskellige dyr som heste, grise, køer osv.

Frøgræs halm:

Frøgræs er en sort, der plantes for at høste frøene, og det er så planten man bruger til fodring. Der er ikke den store næringsværdi i det, og desuden står frøgræs længere på marken for at frøene modnes, ligesom med korn. Derfor er der endnu færre næringsstoffer i frøgræs end i andet.

Rigtig mange af det vaccumpakkede hø man kan købe sig til i diverse brugser, købmandsforretninger osv. er faktisk frøgræs selvom der står enghø på pakken.

Frøgræs koster ikke særlig meget at fremstille og det er heller ikke meget værd som foder, men sælges desværre ofte som værende enghø. Det skal man altid være opmærksom på, hvis man skal ud og købe hø, så man ikke bliver snydt.

Equsana grass ( før kaldet Green Power grass fra Dangrønt) og lignende:

Der findes flere forskellige produkter bl.a.  Equsana

Jeg har brugt både den der hedder Equsana Grass, Equsana Alfa Blend og Equsana Alfa Gold til mine marsvin.

Equsana Grass  er snittet og varmlufttørre græs tilsat melasse ( sukker) og kan ifølge nogle erstatte hø til heste, bla. Heste med luftvejs allergi. Jeg har brugt Equsana Grass i lang tid til marsvinene, og det er godt til marsvin som skal ha ekstra huld.

Equsana Alfa Blend er snittet lucerne, snittet grønthø, tilsat melasse, og soja olie. Jeg har fundet denne særlig anvendelig til skinny marsvin da den indeholder olie også som efter min erfaringer giver noget til huden på skinnyerne. Den er også god til at give ekstra huld på marsvin.

Equsana Alfa Gold er lucerne tilsat soja olie. Denne giver også godt huld på marsvinene.

Kan de erstattet hø til marsvin ?

Der er en del hestefolk som mener disse grass produkter kan erstatte hø hos heste, men dette er der delte meninger om. Jeg er også stødt på folk, som mener at disse produkter kan erstatte hø ved marsvin – dette er jeg bestemt ikke enig i.

Fælles for disse grass produkter er, at de er meget findelte, da de er snittet, og desuden tilsat mange forskellige ting såsom melasse, og sojaolie. Og disse bør heller ikke gives på daglig basis pga. bla. Melassen i dem.

Marsvin bør i min verden have fri adgang til hø hele tiden, og dermed spise primært hø. Udfra de ting der er puttet i de forskellige grass typer og konsistensen på det, mener jeg ikke at grass produkterne kan erstatte hø.

Der er ting i alm. hø, som ikke er i grass typerne, og marsvin bruger bl.a. hø til at holde godt gang i maven og i tarmfloraen og det mener jeg ikke kan erstattes ved hjælp af grass produkterne.

Udover de nævne grass typer ovenover findes der også en Oil version, som er tilsat olie (vist nok hør olie) den er på ligefod med overstående. Ligesom der findes adskillige andre lign produkter fra andre producenter.

[1] Når der er tale om 1. slæt er det første gang det år at græsset slåes, når der er tale om 2. slæt er det anden gang på samme år at græsset slåes.

[2] Iltfri

[3] Som erstatning for benzin

Til denne artikel er nedenstående kilder fra nettet brugt:

http://www.landogliv.dk/Tema/Klargoering-af-hest-2008/Hoe+eller+wrap.htm

http://faxiposten.wordpress.com/2009/09/17/hvad-er-t%C3%B8rstof-procenten-pa-mit-h%C3%B8wrap/

http://www.hippolyt.dk/files/Muggent_graes.pdf

http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oeko-kvaeg-faar-ged/ladetoerret-hoe-og-hoemaelk/fodring/tab-ved-konservering-og-lagring.aspx

http://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8

http://horseconsult.com/articles/showfaq.asp?FaqID=280

Derudover er min far Preben Jensen, benyttet som kilde han har mange årring erfaring med at lave hø, samt køre på maskinstation og presse og pakke ensilage, hø, halm osv.

http://pj-rechnology.dk/ensilageballer.htm

Indlægget Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Marsvin er en af de dyrearter, der ikke danner sit eget c-vitamin, og derfor er det vigtigt at ejerne er klar over dette og er opmærksom på at netop dette vitamin er livsvigtigt at tilføre marsvinet, gennem dets kost mv. Dette skal dog ikke skræmme folk til at overdosere dette vitamin, blot ved en sund og nærende kost kan man sikre vitamin tilførslen så alle vitaminer bliver dækket.

C-vitaminet bliver brugt til marsvinets knoglebygning og er især meget vigtigt for drægtige hunner samt unger (men alle marsvin skal have vitaminet tilført). Et voksent marsvin har brug for 10 mg. C-vitamin dagligt.

Drægtige hunner/hunner der ammer, har brug for 2-3 gange så meget mens små unger i vækst har brug for 5-15 mg. C-vitamin dagligt.

Får marsvinet ikke dette vitamin, opstår c-vitamin mangel, også kaldet skørbug (Skørbug er en kraftigere slags c-vitamin mangel). Symptomerne på denne sygdom, kan være nogle som nedsat vækst, nedsat livskraft (herunder appetit og opførsel), forhøjet dødelighed blandt unger, kortere levetid.

Mange gange opstår c-vitamin mangel/skørbug om vinteren fordi der ikke er nær så meget frisk grønt, som om sommeren. Dette er dog en dum undskyldning for ikke at sørge for vitaminet til marsvinet.

Ved blot en solid kost af marsvinepiller med tilsat c-vitamin er marsvinets c-vitamin dækket ind. Af gode mærker kan anbefales Mifuma, Cavia Complete, Berkel, Emotion Beauty Selection, eller Beaphar Care +.  Hvis du blot har et par marsvin og derfor fodre med varieret grønt så vil jeg anbefale dig at kigge på Cavia Complete, Emotion Beauty Selection eller Beaphar Care +, disse produkter inderholder c vitamin men ikke i så store mængder som Mifuma og Berkel. Mifuma og Berkel egner sig bedre til opdrættere, som måske ikke fodre så varieret med grønt i så store mængder. Store mængder c vitamin kan nemlig også have en bagside.

Så til private som ofte fodre med meget grønt og varieret der er det bedre at vælge et foder med lidt mindre c vitamin i.

Et højt indhold af c vitamin kan give nogle problemer og derfor er det en god ide at have det i tankerne også når der vælges foder. Overdosering af c vitamin skal udskilles af nyrene og tisses ud. Derfor kan det sætte nyrene på overarbejde og resultere i det man kalder utættenyre og i andre tilfælde også medføre urinvejsproblemer. Derfor hvis man fodre med meget varieret grønt, kan det anbefales at vælge et tørfoder som har et c vitamin indhold på omkring 1000 mg. c vitamin og ikke som mange pillefoder mærker har på 2000 mg. eller højere.

Har man et marsvin med tendens til urinvejs problemer kan det desuden være en fordel at gå uden om tørfoder som er bygget på lucerne da lucerne indehold en del kalk som også kan give problemer med urinvejene.

Hvorfor ikke c vitamin i dråbeform

Det kan ikke anbefales at bruge c-vitamin dråber i drikkevandet.

Dette virker som en let løsning, men mange marsvin drikker ikke særlig meget vand, og der er derfor en god chance for at c-vitaminet når at blive nedbrudt af lyser inden marsvinet indtaget vandet.

Der er også mange c-vitaminholdige grøntsager man sagtens kan købe om vinteren.

C-vitamin er også kendt som askorbinsyre

Allerede omkring 1907-1910 blev det kendt at mangel på c-vitamin var en alvorlig ting, og at det kunne give skørbug.

Først i 1934 fandt man ud af at man kunne fremstille c-vitamin kemisk og dermed bekæmpe c-vitamin mangel. C-vitamin optages, når foderet passerer tarmen, dermed kan sygdomme i tarmsystemet ødelægge optagelsen af c-vitamin, så dyr der f.eks. lider af diarré gennem noget tid kan komme til at lide af c-vitamin mangel hvilket man skal være opmærksom på.

Marsvin er ikke de eneste der ikke selv kan fremstille c-vitamin.

Mennesker og aber kan f.eks. heller ikke fremstille netop dette vitamin. Mange gange vil c-vitamin mangel vise sig ved blødning fra tandkødet, løse tænder og diarré.

Frugt/ grønt med meget c-vitamin. ( mg c-vitamin pr. 100g grønt):

Hyben ( 840 mg)

Grønkål ( 185 mg )

Persille ( 182 mg)

Solbær ( 155 mg)
Peberfrugt ( 151 mg)
Rosen kål ( 122 mg)
Broccoli ( 120 mg, dog ikke stilken, stilken er 0 mg)
Rødbede ( 110 mg)
Blomkål ( 73 mg)
Rød/hvid kål og Kina kål ( 50 mg)
Tomat ( 20 mg)
Radise ( 33mg)
Ærter ( 43 mg)
Citron ( 49 mg)
Kiwi ( 98 mg)
Papaya ( 62 mg)
Grape frugt ( 47 mg)
Mandarin ( 31 mg)

Kun til godbidder:
Agurk
Banan ( det feder)
Salat
Jordbær
Rosiner
Vindruer

Forbudte ting at fodre med:

Bønner (både kogte og rå) da de indeholder giftstoffet Lectin.

Kartofler (kan være giftige, både kogte og rå) da de kan indeholde Solanin

Rabarber (De indeholder for meget oxalsyre)

Tomatplanten (de må godt få selve tomaterne men ikke planten den er giftig)

Kløver er ikke godt til drægtige da det kan forårsage abort, og sterilitet. Dog skal man have i mente der skal en meget stor mængde til før det udgør nogen risiko.

Ting de godt må få, med måde:

Æbler – Du må gerne fodre med æbler, dog kun i små mængder hvis de er sure.

Spinat – Indeholder ligeledes for meget oxalsyre, kan dog gives i små mængder, men ikke til voksende unger/ drægtige hunner.

Championer – Må godt gives til marsvinet, men kræver tit tilvænning. Dog er der ikke mange der gider at spise dem, jeg tror der skyldes konsistensen.

Stjernefrugt – Må godt gives, og i store mængder dog ikke hvis marsvinet ikke er vant til det.

Indlægget C-vitamin behov blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Igen har min lille skinny gruppe på 3 være test grise. Denne gang var det GuldMix fra Foderhulen

Mine 3 skinnyer klager bestemt ikke, næst efter Frugtguf så er det her en klar vinder. De elsker simpelthen blandingen. Især min 5 åring skinny dame Kamille er helt vild med den. Det er lige før hun fejer de andre af vejen for at komme til skålen.

Blandingen er bl.a. rigtig god til at give lidt på sidebenene til dem som trænger, og den er også meget god til ekstra guf.

Eneste punkt er jeg kunne ønske mig den var lidt billigere. (men man kan jo ikke få alt).

4/5 muttepoter herfra.

Indlægget Anmeldelse af Guldmix blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

I min tid som opdrætter og formidler er jeg ofte støt på folk som ikke tror han marsvin kan gå sammen. Nogle har læst eller fået at vide at hanmarsvin sammen er no go.

Det kan godt undre mig at man den dag i dag stadig støder på den opfattelse. Især når man tænker på hvor mange grupper der omhandler marsvin der findes på facebook. Information om marsvin er let tilgængelig på nettet. Jeg er naturligvis godt klar over at googler du om han marsvin kan sammen får du også svaret nej.

Nå men tilbage til det artiklen her handler om, nemlig om han marsvin kan gå sammen. Hvordan man optimere mulighederne for det at have hanner sammen lykkes.

Når jeg sætter hanner sammen

Når jeg sætter 2 hanner sammen så sætter jeg dem sammen som værende 1 unge (4-12 uger gammel) og 1 voksen han (6 måneder eller ældre). Jo yngre den voksne er jo yngre (ned til 4 uger) er den lille han unge jeg sætter ham sammen med.

Min erfaring på området er at der skal være en god aldersforskel imellem de 2 hanner, da en aldersforskel også er lig med størrelses forskel. Når der er aldersforskel og størrelseforskel så vil hierarkiet imellem de 2 hanner oftest være givet på forhånd. Det vil sige det automatisk giver sig selv, den store og ældste bestemmer, den lille indordner sig under dette.

Min erfaring er hvis man sørger for en god aldersforskel og sætter de 2 hanner sammen i god tid inden man sælger dem. Så man kan observere deres adfærd overfor hinanden inden de skal ud i nyt hjem, så har man rigtig god mulighed for at sikre sig at det er en sammensætning der vil ende lykkeligt resten af livet. Der er dog ingen garantier, det skal man være klar over. Men man kan gøre sit til at sammensætningen ender lykkeligt i 2 marsvinehanner som kan sammen resten af livet.

Aldersforskel og størrelsesforskel gør det ikke alene, et godt fif er at de har godt med plads. Til hanmarsvin sammen er min erfaring og vurdering at et bur på 100*60 cm er minimum og gerne større. De skal have plads til at komme væk fra hinanden, og have plads til huse og lign. i buret.

Huse i buret

Angående huse i bure med 2 hanner, så vil jeg anbefale man ikke bruger huse hvor den ene han kan “fange” den anden han i, det kan give problemer og kampe. Jeg vil klart anbefale Hængekøjehusene/carporthusene fra Foderhulen.dk. De er super gode, mine marsvin elsker dem. Det gør at hannerne ikke har mulighed for at fange hinanden i husene uden at kunne komme ud igen.

En af mine store kæpheste inden for marsvin er netop det at marsvin ikke bør gå alene. Desværre ses det alt for ofte at voksne hanner går alene hos private. Enten netop på grund af overstående opfattelse. Eller på grund af uvidenhed omkring at marsvin er flokdyr.

Hvorfor aldersforskel

I vores formidling får vi rigtig mange voksne hanner ind. Ret ofte er det hanner som har gået sammen men var  jævnaldrene og nu ikke kan enes mere. Familien ved ofte ikke hvad de nu skal stille op med dyrene og vælger derfor nyt hjem.

Ofte er grunden til hannerne er jævnaldrene fordi dyrehandleren hvor de er købt har solgt dem sammen og sagt at de sagtens kan enes bare de har gået sammen siden de var små.

Jeg synes det er synd og skam for dyrene og i bund og grund også for familierne som pludselig står i et dilemma omkring deres dyr.

Jeg er godt klar over at der er eksempler på at 2 jævnaldrene han unger kan vokse op og kunne sammen hele livet, men det er ud fra min erfaring et fåtal.

Ud fra overstående er det min klare anbefaling og erfaring at skal man have 2 hanner sammen så er der bedst odds for at de kan leve lykkeligt sammen resten af deres liv hvis der er en aldersforskel på dem.

Hvilket også er grunden til at alle hanner både fra mit opdræt samt vores formidling sælges parvis på den måde (medmindre man skal bruge dem til avl og har flere marsvin og lign.)

Jeg håber artiklen her kan være med til at kaste lidt mere lys på det at holde hanmarsvin sammen, og hvordan man kan gøre for at det skal ende lykkeligt med 2 hanner sammen.

Christina

Indlægget Hanmarsvin sammen blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.