Så som ny inden for marsvin kan jeg godt forstå hvis man bliver overrumplet og finder det svært at navigere i. Da jeg startede med marsvin for lidt over 17 år siden, der var alle rådene at man skulle bruge et rent pillefoder til marsvin så de ikke kunne sortere i foderet. For marsvin skulle være ligesom børn, og spise det farvestralene og lade de kedelige men gode ting ligge.

Og nu 17 år efter så fodre rigtig mange faktisk med blandinger, dog ikke supermarked blandinger men nogle de selv sammensætter. Dette gælder også mange opdrættere. Så måske det er gået op for mange at en optimal fodring ikke nødvendigvis er rene piller som grundfoder.

Forholdet i mellem tørfoder, hø og grønt

Marsvin bør altid leve primært af hø, derefter varieret grønt og til sidst skal tørfoder være et tilskud. Jeg ved der findes mange steder der står marsvin skal leve af 80 % hø, men helt ærligt hvor mange marsvin tror du selv der har læst det ? Der hersker ingen tvivl om at marsvin primært bør leve af godt kvalitets hø, men om det lige er 80 % eller 50 % det betvivler jeg på har nogen betydning.

Hvad er godt hø ?

Godt hø dufter godt, det støver ikke. Hvis høet er kunsttørret eller det er enghø vil du ofte opleve det er meget grønt, hvilket kun er en god ting. Hø tørret på marken og som er alm. markgræs vil dog oftes være bleget af solen mens det tørre. Gult hø er ikke nødvendigvis = dårligt hø.

Hø bør aldrig opbevares i lukket plastik da det skal have mulighed for at ånde, og plastik er vejen til mug, og den slags. Det kan anbefales at bruge et dynbetræk eller lign, til at opbevare sit hø i.

Der er desværre nogle som på nettet påstår at det meste hø der sælges er lucerne hø (alfalfa) også selvom det sælges som værende enghø eller alpe hø. Dette er ikke korrekt. Der er meget strenge krav i DK til varedeklerationer på alt dyrefoder inklusiv hø. Det godt være de ikke liste alle græsser der er i høet, men de må altså ikke bare kalde det enghø og så er der lucerne hø i stedet. Det ville være falsk være betegnelse og er imod loven.

Hvis du har et marsvin med urinvejsproblemer af den ene eller anden art, kan du med fordel bruge timote hø. Det skyldes at timote hø er meget lav på calcium indholdet. Timote hø er egentligt bare et fint navn for græs arten Engrottehale.

Hvad grønt bør jeg give og hvor meget ?

Marsvin har godt af grønt, og de har meget godt af meget grønt. Nøglen til sund trivsel ved marsvin er varieret grønt. Nogle grønsager indeholder mange c vitaminer hvor andre grønt emner indeholder mere kalk eller mere fosfor. Ved at varierer grønt emnerne så får marsvinene et bredt udsnit af de forskellige vitaminer og mineraler. Desuden tror jeg bestemt marsvin vil elsker varieret grønt ligesom vi andre heller ikke gider kartoffler og sovs hver dag.

Hvor meget grønt du kan give dine marsvin kommer an på dyrene. Nogle marsvin spiser alt grønt de får ned i buret, mens andre spiser mindre. Når du får marsvin så start op med lidt grønt, så øger du mængden hen af vejen. Og når/hvis du kommer dertil hvor dyrene har grønt liggende dagen efter du har givet det, ja så har du givet for meget (for det er jo spild at skulle smide det ud fordi det ikke bliver spist). Og så kan du jo trappe lidt ned. Skulle du opleve problemer med smattede pøller eller dårlig mave, så er det tegn på for meget grønt, især hvis også grøntet er meget vand holdigt såsom agurk, salat og tomat.

Grønt med meget vand i er ikke egnet til andet end godbider, hvor grønt såsom gulerødder, rødbede, broccoli, og alle typer kål er gode fiberrige og ikke særlig vandholdige. Du kan se en lang liste over grønt på listen her listen er i pdf udgave og er printervenlig. Listen opdateres jævnligt med ny viden og nye grønt emner.

Tørfoder

Der findes mange typer foder på markedet. Der er de rene pillemærker såsom Mifuma, Berkel, Cavia korrel, og Cavia Grass. Fælles for dem alle er at de har et enormt højt indhold af c vitamin. Hvis man fodre varieret med grønt, og ofte (hver dag eller hver anden) så har man ikke brug for den høje mængde c vitamin i pillerne, og man kan komme ud for at dyrene får problemer med urinvejssten grundet for meget c vitamin. Bla. ligger Mifuma på 2020 mg c vitamin pr. kg. og Berkel ligger på 3000 mg. c vitamin pr kg. Cavia Korrel ligger på 4000 mg. c vitamin pr kg.

Marsvin har når de ikke er drægtige brug for 500 mg. c vitamin pr. kg. Så som man kan se på tallene er der meget c vitamin i pille mærkerne.

Derfor kan det anbefales at kigge på fodermærker som har et lidt lavere indhold af c vitamin.

Foder findes i mange prisklasser, også foder som indeholder mindre c vitamin. Bla. så indeholder Cavia Complete 750 mg. c vitamin pr. kg og det er jo nok, også til drægtige marsvin, Emotion Beauty Selection fra Vita kraft inderholder 725 mg. c vitamin pr. kg som jo også er nok. Noget relativt nyt foder i DK er Beaphar Care + Marsvin, det er foder som dufter helt vildt godt og er farverigt, det indeholder nok c vitamin og dyrene er vilde med det.

Et andet produkt som også er rigtig godt er Nature Fiberfood Cavia, det indeholder dog kun 250 mg. c vitamin pr. kg og dermed ikke nok, men det er et lækkert foder, som man jo kan blande jo med et af de 2 andre herover og derved komme op på nok c vitamin pr. kg.

Hvordan fodre jeg selv ?

Jeg har mange dyr, men det afholder mig ikke fra at fodre med godt kvalitets hø. Dyrene lever primært af hø, dog har jeg ikke spurgt dem om de spiser 80 % hø ud af deres daglige kost. Om vinteren får de en del foder gulerødder da de er billige. Udover gulerødderne får de masser af varieret grønt. Om vinteren er det købegrønt, om sommeren er det primært græs og natur grønt.

Af tørfoder blander jeg mit eget. Supermarkedes blandinger er oftes dårlige kvalitet og jeg kan godt li jeg kan sammensætte det jeg finder bedst ud fra min erfaring. Jeg blander mifuma op med flere forskellige typer müsli bla. Rabbit royale. Derudover tilsætter jeg en masse tørret blomster, tørret blade, og andre tørret urter. Jeg køber alle overstående ting via www.foderhulen.dk som har et bredt udvalg af tørret urter, blomster, og blade.

Dyrene er vilde med alle de tørrede ting, og de guffer løs. Rigtig mange af de tørrede urter, blomster og blade har forskellige gavnlige effekter. Nogle er gode til at styrke immunforsvaret, andre er gode f.eks i forbindelse med drægtighed. Hindbærblade kan f.eks hjælper på veer hos et marsvin. Birkeblade er vandrivende og kan rense urinvejene. Og på den måde er der rigtig mange forskellige gavninge effekter ved naturens egne blomster, blade og urter, og de er alle sunde og fulde af vitaminer og mineraler til dyrene.

Jeg vil generelt siger at jeg mener ikke man kan fodre sine marsvin med for meget grønt, så længe deres pøller har fast form, og maven er god. Jeg er helt sikker på en optimal fodring består af masser af grønt.

Indlægget Optimal fodring blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Når folk nævner marsvin og plænegræs i samme sætning så er der altid en masse mennesker som kommer med kommentare omkring det er en skidt ide eller desideret farlig.

Hvis man tænker sig lidt om og bruger sin sunde fornuft mv. så er det faktisk ikke spor farligt eller en dårlig ide.

Det der kan være det farlige i plænegræs til marsvin er følgede:

En plæneklipper slår græsset meget fint og hver græsstrå bliver nærmest mast i stykker og jo kortere strående er jo hurtigere trækker saften fra græsstrået ud og derved starter gærringen når græsset ligger i en bunke. Typisk tegn på gæring er at bunken med græs også bliver varm.

Hvis græsset ligger i bunke og gære så er det at det bliver farligt for dyrene da dyrene ikke kan tåle at det gære, men hvis man undlader at give ret meget græs af gangen eller breder det ud så det ikke ligger i en bunke og gære så kan man sagtens give det til dyrene.

Dyrene vil dog uden tvivl være mere glad for græs klippet med le, segl eller med hænderne da stråene er længere. Eller i sidste ende vil de nok også sætte mere pris på at blive lukket på græs.

Et argument som gerne går igen hos folk som ikke er korrekt informeret er bekymringen om olie, benzin mv. fra plæneklipperen, i og for sig en forståelig bekymring. Dog må det siges at en plæneklipper jo generelt set ikke bør være utæt hverken med olie eller benzin (af miljø hensyn) og derfor bør det ikke være noget problem, og vi skal også huske på at plæneklipperen indeholder ikke noget brændstoft eller olie mv. som vores store mark køretøjer gør. Så hvis man mener benzin og olie udgør en risiko for dyrene fordi det er slået med en plæneklipper så kan jeg fortælle at det må være det samme som med landsbrugsmaskinerne, som slåmaskine, presser, traktor mv.

Så konklutionen på marsvin og plænegræs er at marsvin og andre dyr gerne må få plæne græs så længe man giver det med det samme, i mindre portioner, og ikke i bunker.

Marsvin på græs på nyslået græsplæne

Og når vi er ved det med plænegræs og masvin så må man også godt sætte marsvin i deres græsningsbure på græsplænen lige efter man har slået græsplænen med plæneklipperen. Hvis man har opsamler på plæneklipperen ligger græsset jo netop ikke på plænen når man har slået det og derved kan det jo ikke ligge og gære. Og har man ikke opsamler på så udgør det kun en risiko hvis plænen har været meget lang da man slog den med plæneklipperen, hvis det er tilfældet så kan man tage sin løvrive og rive det løse græs væk derfra hvor ens græsningsbur eller udendørs indhegning til marsvinene skal stå.

Indlægget Marsvin og plænegræs -myter og fakta blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Det er meget fristende så snart solen skinner og vejret er godt her om foråret at sætte marsvin på græs. Men man skal huske selvom vejret er godt, og luften er lun så er jorden altså lidt længere tid om at blive varm.

Marsvin går jo altså nede i jord højde og bliver let kolde hvis de bliver sat på græs for tidligt, også selvom det kun er for en times tid eller lign. Prøv du at sætte dig på jorden på rumpen og se hvor lang tid der går inden din rumpe bliver kold.

Der er en tommefinger regel der siger at kan du sidde på jorden i 10 minutter eller mere uden at blive kold i rumpen så kan marsvinene komme ud, forudsat de står i ly for nedbør og vind.

Med skinnyer skal man være endnu mere varsom da de jo ingen pels har, og de bliver lettere syge ved lavere temperature.

I stedet for at være så opsat på at sætte marsvin på græs i det tidlige forår når solen skinner så lad græsset og grøntet kommer til marsvinene indenfor. Allerede nu kan man finde fine mælkebøtter og spæde kvalderkål rundt omkring.

Marsvinene bliver ikke mindre glade for grøntet ved at det bliver serveret i buret fremfor at de bliver sat på græs. Til gengæld risikere du ikke nogle syge marsvin bagefter.

Mængden af grønt

Når du giver natur grønt her om foråret så husk at grøntet om foråret er særdeles kraftigt  og det indeholde rigtig meget sukker, det er vigtigt at vænne dyrene til mere og mere da man ellers risikere trommesyge (trommesyge er en luftudspiling af tarmsystemet).  Marsvin kan også udvikle trommesyge om vinteren når man begynder og fodre med kål. Generelt set bør man altid give en lille smule af et grønt emne hvis ikke marsvinene er vant til det og stille og roligt øge mængden, så undgår man trommesyge.

Derfor vær varsom med mængden og start forsigtig ud og øg mængden stille og roligt hen mod sommeren, selvom det er fristende og smide en hel bunke ind til dyrene når de står der og ser så sultne ud.

Når først vi når hen på sommeren så kan marsvinene tåle rigtig meget naturgrønt hvis man har øget mængden hen af vejen siden foråret, og de elsker det.

Fodnote: Billederne i artiklen her er freepics

Indlægget Marsvin på græs blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.