Så som ny inden for marsvin kan jeg godt forstå hvis man bliver overrumplet og finder det svært at navigere i. Da jeg startede med marsvin for lidt over 17 år siden, der var alle rådene at man skulle bruge et rent pillefoder til marsvin så de ikke kunne sortere i foderet. For marsvin skulle være ligesom børn, og spise det farvestralene og lade de kedelige men gode ting ligge.

Og nu 17 år efter så fodre rigtig mange faktisk med blandinger, dog ikke supermarked blandinger men nogle de selv sammensætter. Dette gælder også mange opdrættere. Så måske det er gået op for mange at en optimal fodring ikke nødvendigvis er rene piller som grundfoder.

Forholdet i mellem tørfoder, hø og grønt

Marsvin bør altid leve primært af hø, derefter varieret grønt og til sidst skal tørfoder være et tilskud. Jeg ved der findes mange steder der står marsvin skal leve af 80 % hø, men helt ærligt hvor mange marsvin tror du selv der har læst det ? Der hersker ingen tvivl om at marsvin primært bør leve af godt kvalitets hø, men om det lige er 80 % eller 50 % det betvivler jeg på har nogen betydning.

Hvad er godt hø ?

Godt hø dufter godt, det støver ikke. Hvis høet er kunsttørret eller det er enghø vil du ofte opleve det er meget grønt, hvilket kun er en god ting. Hø tørret på marken og som er alm. markgræs vil dog oftes være bleget af solen mens det tørre. Gult hø er ikke nødvendigvis = dårligt hø.

Hø bør aldrig opbevares i lukket plastik da det skal have mulighed for at ånde, og plastik er vejen til mug, og den slags. Det kan anbefales at bruge et dynbetræk eller lign, til at opbevare sit hø i.

Der er desværre nogle som på nettet påstår at det meste hø der sælges er lucerne hø (alfalfa) også selvom det sælges som værende enghø eller alpe hø. Dette er ikke korrekt. Der er meget strenge krav i DK til varedeklerationer på alt dyrefoder inklusiv hø. Det godt være de ikke liste alle græsser der er i høet, men de må altså ikke bare kalde det enghø og så er der lucerne hø i stedet. Det ville være falsk være betegnelse og er imod loven.

Hvis du har et marsvin med urinvejsproblemer af den ene eller anden art, kan du med fordel bruge timote hø. Det skyldes at timote hø er meget lav på calcium indholdet. Timote hø er egentligt bare et fint navn for græs arten Engrottehale.

Hvad grønt bør jeg give og hvor meget ?

Marsvin har godt af grønt, og de har meget godt af meget grønt. Nøglen til sund trivsel ved marsvin er varieret grønt. Nogle grønsager indeholder mange c vitaminer hvor andre grønt emner indeholder mere kalk eller mere fosfor. Ved at varierer grønt emnerne så får marsvinene et bredt udsnit af de forskellige vitaminer og mineraler. Desuden tror jeg bestemt marsvin vil elsker varieret grønt ligesom vi andre heller ikke gider kartoffler og sovs hver dag.

Hvor meget grønt du kan give dine marsvin kommer an på dyrene. Nogle marsvin spiser alt grønt de får ned i buret, mens andre spiser mindre. Når du får marsvin så start op med lidt grønt, så øger du mængden hen af vejen. Og når/hvis du kommer dertil hvor dyrene har grønt liggende dagen efter du har givet det, ja så har du givet for meget (for det er jo spild at skulle smide det ud fordi det ikke bliver spist). Og så kan du jo trappe lidt ned. Skulle du opleve problemer med smattede pøller eller dårlig mave, så er det tegn på for meget grønt, især hvis også grøntet er meget vand holdigt såsom agurk, salat og tomat.

Grønt med meget vand i er ikke egnet til andet end godbider, hvor grønt såsom gulerødder, rødbede, broccoli, og alle typer kål er gode fiberrige og ikke særlig vandholdige. Du kan se en lang liste over grønt på listen her listen er i pdf udgave og er printervenlig. Listen opdateres jævnligt med ny viden og nye grønt emner.

Tørfoder

Der findes mange typer foder på markedet. Der er de rene pillemærker såsom Mifuma, Berkel, Cavia korrel, og Cavia Grass. Fælles for dem alle er at de har et enormt højt indhold af c vitamin. Hvis man fodre varieret med grønt, og ofte (hver dag eller hver anden) så har man ikke brug for den høje mængde c vitamin i pillerne, og man kan komme ud for at dyrene får problemer med urinvejssten grundet for meget c vitamin. Bla. ligger Mifuma på 2020 mg c vitamin pr. kg. og Berkel ligger på 3000 mg. c vitamin pr kg. Cavia Korrel ligger på 4000 mg. c vitamin pr kg.

Marsvin har når de ikke er drægtige brug for 500 mg. c vitamin pr. kg. Så som man kan se på tallene er der meget c vitamin i pille mærkerne.

Derfor kan det anbefales at kigge på fodermærker som har et lidt lavere indhold af c vitamin.

Foder findes i mange prisklasser, også foder som indeholder mindre c vitamin. Bla. så indeholder Cavia Complete 750 mg. c vitamin pr. kg og det er jo nok, også til drægtige marsvin, Emotion Beauty Selection fra Vita kraft inderholder 725 mg. c vitamin pr. kg som jo også er nok. Noget relativt nyt foder i DK er Beaphar Care + Marsvin, det er foder som dufter helt vildt godt og er farverigt, det indeholder nok c vitamin og dyrene er vilde med det.

Et andet produkt som også er rigtig godt er Nature Fiberfood Cavia, det indeholder dog kun 250 mg. c vitamin pr. kg og dermed ikke nok, men det er et lækkert foder, som man jo kan blande jo med et af de 2 andre herover og derved komme op på nok c vitamin pr. kg.

Hvordan fodre jeg selv ?

Jeg har mange dyr, men det afholder mig ikke fra at fodre med godt kvalitets hø. Dyrene lever primært af hø, dog har jeg ikke spurgt dem om de spiser 80 % hø ud af deres daglige kost. Om vinteren får de en del foder gulerødder da de er billige. Udover gulerødderne får de masser af varieret grønt. Om vinteren er det købegrønt, om sommeren er det primært græs og natur grønt.

Af tørfoder blander jeg mit eget. Supermarkedes blandinger er oftes dårlige kvalitet og jeg kan godt li jeg kan sammensætte det jeg finder bedst ud fra min erfaring. Jeg blander mifuma op med flere forskellige typer müsli bla. Rabbit royale. Derudover tilsætter jeg en masse tørret blomster, tørret blade, og andre tørret urter. Jeg køber alle overstående ting via www.foderhulen.dk som har et bredt udvalg af tørret urter, blomster, og blade.

Dyrene er vilde med alle de tørrede ting, og de guffer løs. Rigtig mange af de tørrede urter, blomster og blade har forskellige gavnlige effekter. Nogle er gode til at styrke immunforsvaret, andre er gode f.eks i forbindelse med drægtighed. Hindbærblade kan f.eks hjælper på veer hos et marsvin. Birkeblade er vandrivende og kan rense urinvejene. Og på den måde er der rigtig mange forskellige gavninge effekter ved naturens egne blomster, blade og urter, og de er alle sunde og fulde af vitaminer og mineraler til dyrene.

Jeg vil generelt siger at jeg mener ikke man kan fodre sine marsvin med for meget grønt, så længe deres pøller har fast form, og maven er god. Jeg er helt sikker på en optimal fodring består af masser af grønt.

Indlægget Optimal fodring blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Marsvin er en af de dyrearter, der ikke danner sit eget c-vitamin, og derfor er det vigtigt at ejerne er klar over dette og er opmærksom på at netop dette vitamin er livsvigtigt at tilføre marsvinet, gennem dets kost mv. Dette skal dog ikke skræmme folk til at overdosere dette vitamin, blot ved en sund og nærende kost kan man sikre vitamin tilførslen så alle vitaminer bliver dækket.

C-vitaminet bliver brugt til marsvinets knoglebygning og er især meget vigtigt for drægtige hunner samt unger (men alle marsvin skal have vitaminet tilført). Et voksent marsvin har brug for 10 mg. C-vitamin dagligt.

Drægtige hunner/hunner der ammer, har brug for 2-3 gange så meget mens små unger i vækst har brug for 5-15 mg. C-vitamin dagligt.

Får marsvinet ikke dette vitamin, opstår c-vitamin mangel, også kaldet skørbug (Skørbug er en kraftigere slags c-vitamin mangel). Symptomerne på denne sygdom, kan være nogle som nedsat vækst, nedsat livskraft (herunder appetit og opførsel), forhøjet dødelighed blandt unger, kortere levetid.

Mange gange opstår c-vitamin mangel/skørbug om vinteren fordi der ikke er nær så meget frisk grønt, som om sommeren. Dette er dog en dum undskyldning for ikke at sørge for vitaminet til marsvinet.

Ved blot en solid kost af marsvinepiller med tilsat c-vitamin er marsvinets c-vitamin dækket ind. Af gode mærker kan anbefales Mifuma, Cavia Complete, Berkel, Emotion Beauty Selection, eller Beaphar Care +.  Hvis du blot har et par marsvin og derfor fodre med varieret grønt så vil jeg anbefale dig at kigge på Cavia Complete, Emotion Beauty Selection eller Beaphar Care +, disse produkter inderholder c vitamin men ikke i så store mængder som Mifuma og Berkel. Mifuma og Berkel egner sig bedre til opdrættere, som måske ikke fodre så varieret med grønt i så store mængder. Store mængder c vitamin kan nemlig også have en bagside.

Så til private som ofte fodre med meget grønt og varieret der er det bedre at vælge et foder med lidt mindre c vitamin i.

Et højt indhold af c vitamin kan give nogle problemer og derfor er det en god ide at have det i tankerne også når der vælges foder. Overdosering af c vitamin skal udskilles af nyrene og tisses ud. Derfor kan det sætte nyrene på overarbejde og resultere i det man kalder utættenyre og i andre tilfælde også medføre urinvejsproblemer. Derfor hvis man fodre med meget varieret grønt, kan det anbefales at vælge et tørfoder som har et c vitamin indhold på omkring 1000 mg. c vitamin og ikke som mange pillefoder mærker har på 2000 mg. eller højere.

Har man et marsvin med tendens til urinvejs problemer kan det desuden være en fordel at gå uden om tørfoder som er bygget på lucerne da lucerne indehold en del kalk som også kan give problemer med urinvejene.

Hvorfor ikke c vitamin i dråbeform

Det kan ikke anbefales at bruge c-vitamin dråber i drikkevandet.

Dette virker som en let løsning, men mange marsvin drikker ikke særlig meget vand, og der er derfor en god chance for at c-vitaminet når at blive nedbrudt af lyser inden marsvinet indtaget vandet.

Der er også mange c-vitaminholdige grøntsager man sagtens kan købe om vinteren.

C-vitamin er også kendt som askorbinsyre

Allerede omkring 1907-1910 blev det kendt at mangel på c-vitamin var en alvorlig ting, og at det kunne give skørbug.

Først i 1934 fandt man ud af at man kunne fremstille c-vitamin kemisk og dermed bekæmpe c-vitamin mangel. C-vitamin optages, når foderet passerer tarmen, dermed kan sygdomme i tarmsystemet ødelægge optagelsen af c-vitamin, så dyr der f.eks. lider af diarré gennem noget tid kan komme til at lide af c-vitamin mangel hvilket man skal være opmærksom på.

Marsvin er ikke de eneste der ikke selv kan fremstille c-vitamin.

Mennesker og aber kan f.eks. heller ikke fremstille netop dette vitamin. Mange gange vil c-vitamin mangel vise sig ved blødning fra tandkødet, løse tænder og diarré.

Frugt/ grønt med meget c-vitamin. ( mg c-vitamin pr. 100g grønt):

Hyben ( 840 mg)

Grønkål ( 185 mg )

Persille ( 182 mg)

Solbær ( 155 mg)
Peberfrugt ( 151 mg)
Rosen kål ( 122 mg)
Broccoli ( 120 mg, dog ikke stilken, stilken er 0 mg)
Rødbede ( 110 mg)
Blomkål ( 73 mg)
Rød/hvid kål og Kina kål ( 50 mg)
Tomat ( 20 mg)
Radise ( 33mg)
Ærter ( 43 mg)
Citron ( 49 mg)
Kiwi ( 98 mg)
Papaya ( 62 mg)
Grape frugt ( 47 mg)
Mandarin ( 31 mg)

Kun til godbidder:
Agurk
Banan ( det feder)
Salat
Jordbær
Rosiner
Vindruer

Forbudte ting at fodre med:

Bønner (både kogte og rå) da de indeholder giftstoffet Lectin.

Kartofler (kan være giftige, både kogte og rå) da de kan indeholde Solanin

Rabarber (De indeholder for meget oxalsyre)

Tomatplanten (de må godt få selve tomaterne men ikke planten den er giftig)

Kløver er ikke godt til drægtige da det kan forårsage abort, og sterilitet. Dog skal man have i mente der skal en meget stor mængde til før det udgør nogen risiko.

Ting de godt må få, med måde:

Æbler – Du må gerne fodre med æbler, dog kun i små mængder hvis de er sure.

Spinat – Indeholder ligeledes for meget oxalsyre, kan dog gives i små mængder, men ikke til voksende unger/ drægtige hunner.

Championer – Må godt gives til marsvinet, men kræver tit tilvænning. Dog er der ikke mange der gider at spise dem, jeg tror der skyldes konsistensen.

Stjernefrugt – Må godt gives, og i store mængder dog ikke hvis marsvinet ikke er vant til det.

Indlægget C-vitamin behov blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Denne artikel hører sammen med artiklerne:

Avlsvejledning: http://sortfodsgnavercorner.dk/2015/10/19/avlsvejledning-for-marsvin/

Når marsvinehunnen skal have unger: http://sortfodsgnavercorner.dk/2015/10/20/naar-marsvinehunnen-skal-have-unger/

I denne artikel vil jeg udelukkende have fokus på når hunnen er drægtig, hvordan man giver hunnen den bedst mulige drægtighed samt hvad man må og ikke må med drægtige marsvin.

Marsvin går drægtig i 68-72 dage og hvis man er lidt garvet vil man kunne mærke spark og bevægelse i ungerne ca. 3-4 uger før hunnen nedkommer. Og ved f.eks skinny marsvin vil man faktisk ofte kunne se ungerne bevæge sig i morens mave.

Som udgangspunkt skal et drægtigt marsvin behandles som ethvert andet marsvin, det skal have masser af godt hø, varieret grønt og godt tørfoder.

 I starten af drægtigheden vil der ikke rigtig være noget at mærke på det drægtige marsvin, det opføre sig som normalt. Jo længere marsvinet kommer hen i drægtigheden vil det ofte hvile mere og tage den mere med ro, dog er der højdrægtige hunner som både benytter sin sædvanlige hængekøje og står og tigger langs burkanten sevom maven er stor og i vejen.

Under hele drægtigheden må du gerne gøre bur rent som normalt, burrengøring er jo nødvendig. Dog kan det være en rigtig god ide at tage marsvinehunnen og løfte ud af buret og over f.eks i en kasse hvor hun så sidder mens du gør bur rent, hvorefter du løfter hende retur til buret. Husk at støtte maven underneden marsvinet når du løfter, og hold godt fast i hende.

Når marsvinehunnen først er blevet stor og rund om maven, så lad hende blive i buret (burskifte undtaget) og lad være med at tage hende ud for at nusse og hygge med eller for at veje hende mv. Der er simpelthen ingen grund til unødigt at tage hende ud af buret for at pille, nusse, mærke og veje. Det risikerer at stresse hende især hvis hun er første gangs fødende og hun har i sidste ende meget bedre af at blive i buret i fred og ro, selvom det er super hyggeligt at nusse med et marsvin.

Og selvom det kan være svært at vente på at ungerne ser dagens lys, så behøver man ikke gå og tjekke til hunnen hele tiden og så igen, marsvin føder ofte når de føler der er mest ro og fred f.eks om natten. Og langt de fleste marsvin klare selv fødslen mv. uden problemer.

Der er ikke så meget mere at tage hensyn til eller lign. Undervejs i drægtigheden.

Christina

Indlægget Den bedst mulige drægtighed blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Marsvin er en af de dyrearter, der ikke danner sit eget c-vitamin. Derfor er det vigtigt at ejerne er klar over dette og er opmærksom på at netop dette vitamin er livsvigtigt at tilføre marsvinet, gennem dets kost mv.

Dette skal dog ikke skræmme folk til at overdosere dette vitamin (da det i sig selv også kan give problemer). Blot ved en sund og nærende kost kan man sikre vitamin tilførslen så alle vitaminer bliver dækket.

C-vitaminet bliver brugt til marsvinets knoglebygning og er især meget vigtigt for drægtige hunner samt unger (men alle marsvin skal have vitaminet tilført).

• Et voksent marsvin har brug for 10 mg. C-vitamin dagligt.
• Drægtige hunner/hunner der ammer, har brug for 2-3 gange så meget mens små unger i vækst har brug for 5-15 mg. C-vitamin dagligt.

For lidt c vitamin

Får marsvinet ikke dette vitamin, opstår c-vitamin mangel, også kaldet skørbug (Skørbug er en kraftigere slags c-vitamin mangel). Symptomerne på denne sygdom, kan være nogle som nedsat vækst, nedsat livskraft (herunder appetit og opførsel), forhøjet dødelighed blandt unger, kortere levetid.

Ved blot en solid sund kost af masser af hø, masser af varieret grønt samt et godt tørfoder med tilsat c-vitamin er marsvinets c-vitamin dækket ind.

Det kan ikke anbefales at bruge c vitamin dråber til at putte i drikkevandet. Dette virker som en let løsning, men mange marsvin drikker ikke særlig meget vand, og derfor når c-vitaminet  at fordampe inden marsvinet indtaget vandet.

Marsvins kost bør består af følgende i den nævnte rækkefølge:

• Hø, masser af frisk nærende hø
• Grønt, masser af varieret frisk grønt både fra naturen men også gerne købegrønt
• Tørfoder, et godt tørfoder som ikke er en gængs gnaverblanding (hvorfor kommer jeg tilbage til)
• 

Gnaverblandinger

Herover ses et billede af en gængs “gnaverblanding”

Opfylder ikke af arternes foderbehov

Utrolig mange dyrebutikker sælger det de kalder “gnaverblandinger” de kendetegnes ved at de i følge producenten kan bruges til en lang række dyr såsom: Marsvin, Kaniner, Hamster, chinchillaer.

I princippet har producenten også ret, der er bare det ved det at forskellige dyrearter har forskellige foderbehov. F.eks skal hamster have animalsk protein, hvilket der ikke er i en gnaverblanding. Marsvin skal have c vitamin, men det skal kaniner ikke. Så uanset hvordan man vender og drejer det og anskuer en “gnaverblanding” så opfylder den ikke en eneste af arternes foderbehov til fulde.

For marsvinene vedkommende indeholder “gnaverblandingerne” ofte alt for lidt c vitamin. Det kan man selvfølgelig kompensere for ved at fodre godt med varieret grønt eller blande pille foder med c vitamin i “gnaverblandingen”. Men der er flere ting i sådan en “gnaverblanding” som ikke er optimal for marsvin.

Fyldstof i foderet

F.eks solsikkefrø, for det første feder de til marsvin, men derudover og egentligt værre er at de ofte er med skal på, hvilket gør marsvin forbavsende let kan få dem til at sidde fast på fortænderne. Jeg har oplevet marsvin der har gået rundt med en solsikke kerne der sad fast på en fortand, og marsvinet synes bestemt ikke det var sjovt.

Herover ses korn i kerneform

En anden ting er at der altid i disse “gnaverblandingerne” er masser af korn i kerneform. Min erfaring er at marsvin ikke optager korn i kerneform. Det er derfor i bund og grund bare fylde at putte korn i kerneform i “gnaverblandingerne” og det er ofte kornkernerne der ligger tilbage eller spredt uden for madskålen. Korn i kerneform puttes ofte i blandingerne som billig fyldstof.

Men valser man derimod korn er min erfaring at marsvin kan optage det og gøre brug af det. Ment på den måde at valset korn kan være en god ting at benytte (i begrænset mængde) til f.eks at give lidt ekstra huld på marsvin eller bare som ekstra guf. Nogle bruger også havregryn, det kan man også men vil dog mene at valset korn er sundere end havregryn og så skal man passe på med for meget kalk hvis man benytter havregryn.

Herover ses korn der er valset

Udover de overstående ting som alle taler imod at benytte en “gnaverblanding” så er det faktisk også ret dyrt i længden.

Hvad tørfoder skal jeg så bruge..

Når jeg nu så forklare hvorfor man ikke skal benytte en “gnaverblanding” jamen hvad skal/bør man så bruge som tørfoder for at give sine marsvin optimalt tørfoder.

I bund og grund er der nok ikke noget tørfoder som er det eneste rigtige at bruge. Der er et par mærker inden for tørfoder som kan anbefales og som er rigtig gode.

Hvis du har mange dyr, eventuel er opdrætter

Mange opdrættere bruger rent pille foder, de mest populære mærker er Mifuma, Cavia grass, eller Berkel,

Fordelen for opdrætterene ved at bruge disse mærker tørfoder er at de alle indeholder mere end rigeligt c vitamin. Således at man er sikker på marsvinene er dækket ind med c vitamin uanset hvor meget eller lidt grønt man giver dyrene. I forhold til c vitamin skal man ikke nødvendigvis tænke over hvor varieret man fodre med grønt.

Mifuma indeholder f.eks 2020 mg c vitamin pr. kg.  og Berkel på 3000 mg pr. kg.

Pille foderet den fordel at det er relativt billigt i forhold til at man kan købe større mængder af det, f.eks omkring 180-200 kr. for en sæk med 25 kg.

De 2 pille foder typer ligner hinanden i opbygningen, Mifuma er bygget på lucerne grønmel, samme er Berkel.

Er du opdrætter med en del dyr, er pillefoder en fin ide som basis. Men det skader ikke at overveje at lave din egen blanding ud af flere ting.

Forskel på at have få marsvin og mange marsvin

Men jeg vil som opdrætter sige der er stor forskel på at fodre 2 marsvin eller 100 marsvin. Pililefoderet er praktisk og billigt når man har mange marsvin. Hvis du som privat har få marsvin vil jeg helt klart anbefale dig at se bort fra pille foderet og satse på noget langt bedre.

Fordelen som opdrætter ved at bruge pille foder er at det er billigt, man skal ikke tænke på hvor varieret man fodre med grønt for at dyrene er dækket ind med c vitamin. Men efter 17 år som opdrætter må jeg også ærligt sige det er ikke det bedste at fodre med.

Hvis du har få dyr

Som ejer af få dyr, der uden tvivl fodre med masser af lækkert varieret grønt skal man også tænke på at alt grønt indeholder c vitamin, og læg det oven i det høje c vitamin indhold der er i pille foder (ofte min. 2000 mg. c vitamin pr kg.) så får dyrene jo et stort indtag af c vitamin da de kun max har brug for 700 mg c vitamin pr. kg. For meget c vitamin kan give urinvejsproblemer da urinvejene udleder den overskydende c vitamin, plus nyrerne sættes på arbejde for at udskille det.

Til dig som har få marsvin kan jeg anbefale at kigge på Burgess Excel foder. Det findes i en udgave med mint og en med solbær og oregano

Det er rigtig godt foder, det inderholder nok c vitamin til dyrene er dækket ind (ca 1000 mg c vitamin pr. kg). Der er korn i burgess excel, men ikke i kerne form. Burgess Excel er bygget på græs modsat de andre mærker. Og er ikke i piller, men ligner lidt mere marsvinepøller i måneform kan man vel sige

Hvis man er på jagt efter et kornfrit foder kan jeg anbefale cavia complete det er kornfrit og er på samme måde som burges excel i marsvinpølle form. Cavia Complete indeholder 750 mg c vitamin pr. kg hvilket er nok til dyrene er dækket ind.

Et andet godt foder, som er relativt nyt i danmark er fra Beaphar. Det hedder Beaphar + marsvin. Det er nogle små kugler i forskellige farver. Det dufter helt vildt godt af urter. Foderet indeholder 1000 mg. c vitamin pr kg. Mine dyr er helt syge med det. De kan finde på at rode alt andet ud af skålen for at finde foderet i bunden af skålen.

Konklusionen 

Så alt i alt vil min klare anbefaling være lad være med at hoppe på dyrebutikkens dyre og dårlige “gnaverblanding” men køb i stedet nogle af overstående mærker. Det er både bedre, og sundere for dyrene.

Dog skal man altid tænke over at de 2 primære foderkilder til marsvin skal/bør være hø og varieret grønt og derefter kommer tørfoderet som et tilskud. Marsvin behøver derfor ikke at have madskålen fyldt med tørfoder døgnet rundt. Marsvin skal ganske vist altid have noget at spise i buret, men det bør være hø de altid har i buret.

Hvis du skulle stå og mangle inspiration til hvilke grønt emner du kan servere for dine marsvin, så kan du med fordel læse her: http://www.von-sortfod.dk/Artikler/fodring/Grontliste.pdf

Og skulle du være usikker på hvilke grønt emner fra naturen marsvinene kan spise så kan du læse her: https://foderhulen.dk/gode-raad-og-information/info-naturens-planter/

Som fodnote hvordan fodre jeg så mine marsvin

Mine marsvin får tørfoder en gang i døgnet. De har adgang til hø hele døgnet og de får grønt en gang om dagen.

Da jeg boede i byen med 50 marsvin var deres grønt mængde ikke så stor. Det indrømmer jeg gerne, det var ikke hver dag de fik varieret købe grønt. Men de fik fodergulerødder hver dag. Da jeg flyttede på landet med adgang til naturgrønt så får de masser af dejlig naturgrønt.

Da jeg startede i 2002 med marsvin og opdræt, der blev jeg “oplært” af andre opdrættere om at foder piller var det eneste rigtige at fodre med. Gennem flere år var det så det jeg gjorde. Men den dag i dag er jeg ikke enig i den filosofi mere. Jeg har oplevet flere dyr med urinvejsproblemer da jeg kun brugte rene foder piller. Men efter jeg laver min egen blanding så oplever jeg sjældent det mere. Langt de fleste marsvin hos mig får 1/4 del mifuma blandet med musli, deri blander jeg alverden af tørret urter, blomster, blade, stilke, og chips. Alt sammen naturlige produkter som er tørret. Alle tingene kan fåes hos www.foderhulen.dk 

På den måde oplever jeg dyrene får en lækker pels, godt huld. De er alle store og flotte og stor trives. Det kan endda ses på formidlingsmarsvinene som vi får ind i formidlingen.

Mine skinnyer, og ældre kæledyr bor i en anden afdeling, og de får det samme, dog med den ændring af de får Beaphar + marsvin. Det gør de fordi de elsker det, og fordi de trives ekstra godt på det. De er lidt mere forkælet end resten af min “bestand” er.

Lidt fakta om c vitamin

C-vitamin er også kendt som askorbinsyre. Allerede omkring 1907-1910 blev det kendt at mangel på c-vitamin var en alvorlig ting, og at det kunne give skørbug. Først i 1934 fandt man ud af at man kunne fremstille c-vitamin kemisk og dermed bekæmpe c-vitamin mangel. C-vitamin optages, når foderet passerer tarmen, dermed kan sygdomme i tarmsystemet ødelægge optagelsen af c-vitamin.  Dyr der f.eks. lider af diarré, gennem noget tid kan komme til at lide af c-vitamin mangel (hvilket man skal være opmærksom på).

Marsvin er ikke de eneste der ikke selv kan fremstille c-vitamin. Mennesker og aber kan f.eks. heller ikke fremstille netop dette vitamin. Mange gange vil c-vitamin mangel vise sig ved blødning fra tandkødet, løse tænder og diarré.

Artiklen er revideret d. 8/12-19

Indlægget Fodring af marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Utroligt mange nye marsvinene ejere køber en saltsten/kalksten til deres marsvin, fordi de har læst eller hørt marsvinene skal have sådan en. Og ofte hvis de spørger i dyrhandlen får de også at vide at sådan en saltsten skal marsvinene have.

Det er IKKE korrekt. Saltsten/kalksten er for det første totalt unødvendligt hvis man giver et ordentligt foder til sine marsvin da marsvinene så vil være dækket ind med vitaminer, og mineraler (og salt) via foderet. Dernæst er saltsten/kalksten kendt for at skabe nyreproblemer ved både marsvin og kaniner og derfor frarådes de både til kaniner og marsvin af utroligt mange opdrætter af begge arter.

Jeg er ikke dyrlæge udannet og det er derfor svært at forklare hvad helt præsis det er salt sten og kalk sten gør ved marsvin. Men i følge det kan jeg finde på google fra pålidelige kilder er at marsvin og kaniner for den sags skyld ikke bare optager det kalk de har brug for og så kommer resten ud med afføringen lige som det gør ved vi mennesker. Men i stedet så optager kaniner og marsvin alt kalken i kosten og det de ikke har brug for sendes igennem nyrerne som fungere som et renseri og det udskilles via urinen. Nyrerne opgave er at fjerne affaldsstoffer fra blodet og regulere de forskellige kropsvæsker såsom vand, elektrolytter, og sukker har den rigtige mængde/koncentration.

Hvis nyrerne skal udskille/rense rigtig meget kalk så kan der for det første kommer kalk aflejringer i nyrerne som kan nedsætte nyrernes funktion, derudover så anstrenger det også nyrerne hvis de gennem lang tid skal rense/udskille rigtig meget kalk.

I daglig tale kalder man det der sker med nyrerne for “utætte” nyre.

Samtidigt med nyrerne belastet så øger for meget kalk også risikoen både for krystaller og sten i urinen som kan give blæresten og urinvejsproblemer.

Jeg har i forvejen skrevet en artikel om urinvejsproblemer i forbindelse med for meget kalk som ligger på bloggen her, eller på min hjemmeside.

Symptomerne på nyreproblemer er:

• Marsvinet taber sig og bliver ved med det selvom dyret spiser som det plejer (eller spiser mere)
• Drikker markant mere vand
• Øget urinering
• Nedstemthed

Symptomerne viser sig oftest først når nyreproblemerne er meget fremskreden, og det kan ikke behandles. Før eller siden vil dyret enten stopper med at spise selv og dø eller kræve en aflivning fordi dyret simpelthen bliver for afmagret til det er forsvarligt at holde det i live.

Angående salt, så er det ved marsvin ligesom ved mennesker, for meget salt hæver blodtrykket og påvirker forskellige ting som øger risikoen for hjertekar sygdomme.

En god marsvinekost bør bestå af:

• Frisk lækkert, velduftende hø
• Frisk varieret grønt, både købe grønt og naturgrønt kan bruges
• Et godt pillefoder af god kvalitet, her kan mærkerne Mifuma, Cavia korrel, Burgess Excell nævnes.

Overstående i den nævnte rækkefølge. Husk på tørfoderet er kun et tilskud, høet samt grøntet skal være det primære for marsvinene at leve af.

Hvis man fodre på den måde og eventuelt med de forslået tørfoder mærker så er en saltsten/kalksten ikke nødvendig, og man undgår derfor den skadelige effekt af dem.

Mifuma kan bla. købes ved: Foderhulen.dk

Burgess Excell kan købes billigt ved: Vetuk

Indlægget Saltsten/kalksten eller ej blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.