Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor marsvin, men også indenfor kaniner, som ikke kender forskellen på disse forskellige termer.

Min viden omkring disse termer har jeg tilegnet mig i kraft af min landbrugsuddannelse, min far, som i mange år har kørt på maskinstation (og presset, og pakket disse forskellige græsser osv. ), samt samlet fra diverse artikler, som er fundet på nettet.

Jeg tager dem fra en ende af.

Hø:

Når der tales hø, er der ofte tale om 1. slæt[1] og 2. slæt. Det er meget normalt at en græsmark slås (med en slåmaskine) 2 gange om året, altså 1. slæt og 2. slæt (og eventuelt et 3.slæt).

1. slæt tages ofte i juni måned lige før Skt. Hans, afhængig af vejret. 1. slæt har et højere indhold af næringsstoffer i forhold til 2. og 3. slæt. Lige før Skt. Hans springer græssernes blomster ud, og på det tidspunkt er indholdet af vitaminer, mineraler og kulhydrater højest.

Når græsset er slået og ligger på marken, skal det vendes for at græsset tørrer og bliver til hø. Jo mere græsset vendes, jo hurtigere tørrer det, og jo oftere det vendes jo mere grønt bliver høet når græsset går fra at være græs til det bliver til hø.

En stor fordom er, at gult hø er mindre godt/ ligefrem dårligt i forhold til grønt hø. Det er langt fra korrekt. Farven på hø afhænger bl.a. af hvor mange gange i løbet af en dag at græsset er blevet vendt, ligesom at høet bliver afbleget af solen. Så hø, der har ligget og er blevet tørret mens vejret har været overskyet vil ofte være grønnere, end hvis det har ligget og tørret mens solen har bagt ned fra en skyfri himmel.

Enghø eller kulturgræs

Derudover er der forskel på om vi taler enghø eller kulturgræs. Enghø kommer af enggræs og indeholder som regel mindre sukker og er mere vådtolerant.

Høet skal være så tørt at det har under 15 % vandindhold for at undgå mugdannelse, og dette gøres som sagt ved at vende høet og lade det tørre på marken.

I det danske vejr kan det være svært at få lavet alm. hø da det kræver 4-7 dage med godt vejr således at høet er godt tørt. Et godt alternativ er derfor wraphø.

Teknologien er for nogle kommer så langt at der findes steder som kunsttørret høet i stedet for at tørre det på marken. Når man kunsttørre det så køre man det ind i et tørre anlæg hvor høet tørres ved hjælp af varme og på den måde bevare høet bla. sin grønne farve på modsat hvis solen tørre det så bliver høet ofte gult.

Men der er dog langt i mellem steder som kunsttørre høet, og derfor kan det i nogle år være svært at finde godt kvalitets hø. Derfor kan mærker som Vita krafs vita verde hø anbefales, ligesom JR’s farms hø sortiment også er godt. Du kan finde begge typer hø hos foderhulen

Wraphø:

Wraphø slås efter blomstreringen ligesom alm. hø, og presses ligesom alm. hø. Det pakkes derefter ind i lufttæt plastik. Wraphø har et tørstofindhold ca. 60 % eller mere.

I særdeles tørt wraphø, finder ensileringsprocessen ikke sted, og der er intet der beskytter wraphøet hvis der går hul på ballen under opbevaring.

Ved wraphø, som ligger på 60-80 % i tørstofindhold sker der en ensilering, ligesom ved ensilage, men fordi wraphøet har et meget højere tørstofindhold sker der ikke den samme gæring som ved ensilage.

Om vinteren kan en åbnet wraphøballe holde sig omkring 7 dage, og om sommeren ofte kun 2 dage, men det afhænger af temperaturen, fugtigheden i ballen, og fugtigheden i luften. Hvis man forsøger at mindske luften der kommer ind i ballen f.eks ved at dække den godt til osv. kan det forlænge holdbarheden.

Til marsvin og kaniner skal man være opmærksom på, at man får det wraphø som mindst har et tørstofindhold på 60 % og meget gerne højere. Det er det, jeg kalder hestewrap. Heste kan nemlig heller ikke tåle wraphø som er for vådt, og skal derfor helst have wraphø med et tørstofindhold på 60-80 %. Dette kan marsvin og kaniner også godt spise.

Man skal dog være opmærksom på at wraphø ikke bare er wraphø. Det findes både mindre tørt og mere tørt, og det skal som sagt være den tørre udgave til heste, marsvin og kaniner.

Ensilage:

Ensilage slås før blomstringen og ligger ½-1 dage på marken før det presses i baller, som pakkes ind i lufttæt plastik. Det har et højt proteinindhold og et lavt fiberindhold, og har en fugtighed på 60-65 %.

Under ensileringen fjerner man ilten fra græsset og skaber derved et anaerobt[2] miljø. I det miljø dør de bakterier der har behov for ilt, og derved forhindrer man direkte forrådnelse.  Under ensileringen har man kun brug en bestemt bakterietype, nemlig mælkesyrebakterien, da andre bakterietyper blot skader gæringsprocessen. Under ensileringen skal mælkesyrebakterierne udnytte glukosen (druesukkeret) fra planterne og omdanne den til mælkesyre.

Efterhånden som mælkesyre dannes, sker ensileringen, og ph-værdien falder. Når ph-værdien kommer ned på 3-3,5 (der er lidt uenigheder omkring hvor den eksakte ph grænse, hvor gæringen stopper, er) stopper gæringen og ideelt set er ensileringsfasen nu slut.

Ensilage har en ph værdi på omkring 3-4 (eksperterne er lidt uenige om den optimale ph-værdi)

Det bruges udelukkende til kvæg, da bl.a. heste ikke kan tåle det, da det er meget surt.

Halm:

Halm er de strå, som bliver til overs, når kornet er høstet. Korn bruges til foder, brændsel og lignende. Et restprodukt fra når kornaksen er høstet, er så halmen. Halmen bruges bl.a. til co2 neutral forbrænding såsom i halmfyr, bioethanol[3], eller til strøelse ved forskellige dyr som heste, grise, køer osv.

Frøgræs halm:

Frøgræs er en sort, der plantes for at høste frøene, og det er så planten man bruger til fodring. Der er ikke den store næringsværdi i det, og desuden står frøgræs længere på marken for at frøene modnes, ligesom med korn. Derfor er der endnu færre næringsstoffer i frøgræs end i andet.

Rigtig mange af det vaccumpakkede hø man kan købe sig til i diverse brugser, købmandsforretninger osv. er faktisk frøgræs selvom der står enghø på pakken.

Frøgræs koster ikke særlig meget at fremstille og det er heller ikke meget værd som foder, men sælges desværre ofte som værende enghø. Det skal man altid være opmærksom på, hvis man skal ud og købe hø, så man ikke bliver snydt.

Equsana grass ( før kaldet Green Power grass fra Dangrønt) og lignende:

Der findes flere forskellige produkter bl.a.  Equsana

Jeg har brugt både den der hedder Equsana Grass, Equsana Alfa Blend og Equsana Alfa Gold til mine marsvin.

Equsana Grass  er snittet og varmlufttørre græs tilsat melasse ( sukker) og kan ifølge nogle erstatte hø til heste, bla. Heste med luftvejs allergi. Jeg har brugt Equsana Grass i lang tid til marsvinene, og det er godt til marsvin som skal ha ekstra huld.

Equsana Alfa Blend er snittet lucerne, snittet grønthø, tilsat melasse, og soja olie. Jeg har fundet denne særlig anvendelig til skinny marsvin da den indeholder olie også som efter min erfaringer giver noget til huden på skinnyerne. Den er også god til at give ekstra huld på marsvin.

Equsana Alfa Gold er lucerne tilsat soja olie. Denne giver også godt huld på marsvinene.

Kan de erstattet hø til marsvin ?

Der er en del hestefolk som mener disse grass produkter kan erstatte hø hos heste, men dette er der delte meninger om. Jeg er også stødt på folk, som mener at disse produkter kan erstatte hø ved marsvin – dette er jeg bestemt ikke enig i.

Fælles for disse grass produkter er, at de er meget findelte, da de er snittet, og desuden tilsat mange forskellige ting såsom melasse, og sojaolie. Og disse bør heller ikke gives på daglig basis pga. bla. Melassen i dem.

Marsvin bør i min verden have fri adgang til hø hele tiden, og dermed spise primært hø. Udfra de ting der er puttet i de forskellige grass typer og konsistensen på det, mener jeg ikke at grass produkterne kan erstatte hø.

Der er ting i alm. hø, som ikke er i grass typerne, og marsvin bruger bl.a. hø til at holde godt gang i maven og i tarmfloraen og det mener jeg ikke kan erstattes ved hjælp af grass produkterne.

Udover de nævne grass typer ovenover findes der også en Oil version, som er tilsat olie (vist nok hør olie) den er på ligefod med overstående. Ligesom der findes adskillige andre lign produkter fra andre producenter.

[1] Når der er tale om 1. slæt er det første gang det år at græsset slåes, når der er tale om 2. slæt er det anden gang på samme år at græsset slåes.

[2] Iltfri

[3] Som erstatning for benzin

Til denne artikel er nedenstående kilder fra nettet brugt:

http://www.landogliv.dk/Tema/Klargoering-af-hest-2008/Hoe+eller+wrap.htm

http://faxiposten.wordpress.com/2009/09/17/hvad-er-t%C3%B8rstof-procenten-pa-mit-h%C3%B8wrap/

http://www.hippolyt.dk/files/Muggent_graes.pdf

http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oeko-kvaeg-faar-ged/ladetoerret-hoe-og-hoemaelk/fodring/tab-ved-konservering-og-lagring.aspx

http://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8

http://horseconsult.com/articles/showfaq.asp?FaqID=280

Derudover er min far Preben Jensen, benyttet som kilde han har mange årring erfaring med at lave hø, samt køre på maskinstation og presse og pakke ensilage, hø, halm osv.

http://pj-rechnology.dk/ensilageballer.htm

Indlægget Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Så som ny inden for marsvin kan jeg godt forstå hvis man bliver overrumplet og finder det svært at navigere i. Da jeg startede med marsvin for lidt over 17 år siden, der var alle rådene at man skulle bruge et rent pillefoder til marsvin så de ikke kunne sortere i foderet. For marsvin skulle være ligesom børn, og spise det farvestralene og lade de kedelige men gode ting ligge.

Og nu 17 år efter så fodre rigtig mange faktisk med blandinger, dog ikke supermarked blandinger men nogle de selv sammensætter. Dette gælder også mange opdrættere. Så måske det er gået op for mange at en optimal fodring ikke nødvendigvis er rene piller som grundfoder.

Forholdet i mellem tørfoder, hø og grønt

Marsvin bør altid leve primært af hø, derefter varieret grønt og til sidst skal tørfoder være et tilskud. Jeg ved der findes mange steder der står marsvin skal leve af 80 % hø, men helt ærligt hvor mange marsvin tror du selv der har læst det ? Der hersker ingen tvivl om at marsvin primært bør leve af godt kvalitets hø, men om det lige er 80 % eller 50 % det betvivler jeg på har nogen betydning.

Hvad er godt hø ?

Godt hø dufter godt, det støver ikke. Hvis høet er kunsttørret eller det er enghø vil du ofte opleve det er meget grønt, hvilket kun er en god ting. Hø tørret på marken og som er alm. markgræs vil dog oftes være bleget af solen mens det tørre. Gult hø er ikke nødvendigvis = dårligt hø.

Hø bør aldrig opbevares i lukket plastik da det skal have mulighed for at ånde, og plastik er vejen til mug, og den slags. Det kan anbefales at bruge et dynbetræk eller lign, til at opbevare sit hø i.

Der er desværre nogle som på nettet påstår at det meste hø der sælges er lucerne hø (alfalfa) også selvom det sælges som værende enghø eller alpe hø. Dette er ikke korrekt. Der er meget strenge krav i DK til varedeklerationer på alt dyrefoder inklusiv hø. Det godt være de ikke liste alle græsser der er i høet, men de må altså ikke bare kalde det enghø og så er der lucerne hø i stedet. Det ville være falsk være betegnelse og er imod loven.

Hvis du har et marsvin med urinvejsproblemer af den ene eller anden art, kan du med fordel bruge timote hø. Det skyldes at timote hø er meget lav på calcium indholdet. Timote hø er egentligt bare et fint navn for græs arten Engrottehale.

Hvad grønt bør jeg give og hvor meget ?

Marsvin har godt af grønt, og de har meget godt af meget grønt. Nøglen til sund trivsel ved marsvin er varieret grønt. Nogle grønsager indeholder mange c vitaminer hvor andre grønt emner indeholder mere kalk eller mere fosfor. Ved at varierer grønt emnerne så får marsvinene et bredt udsnit af de forskellige vitaminer og mineraler. Desuden tror jeg bestemt marsvin vil elsker varieret grønt ligesom vi andre heller ikke gider kartoffler og sovs hver dag.

Hvor meget grønt du kan give dine marsvin kommer an på dyrene. Nogle marsvin spiser alt grønt de får ned i buret, mens andre spiser mindre. Når du får marsvin så start op med lidt grønt, så øger du mængden hen af vejen. Og når/hvis du kommer dertil hvor dyrene har grønt liggende dagen efter du har givet det, ja så har du givet for meget (for det er jo spild at skulle smide det ud fordi det ikke bliver spist). Og så kan du jo trappe lidt ned. Skulle du opleve problemer med smattede pøller eller dårlig mave, så er det tegn på for meget grønt, især hvis også grøntet er meget vand holdigt såsom agurk, salat og tomat.

Grønt med meget vand i er ikke egnet til andet end godbider, hvor grønt såsom gulerødder, rødbede, broccoli, og alle typer kål er gode fiberrige og ikke særlig vandholdige. Du kan se en lang liste over grønt på listen her listen er i pdf udgave og er printervenlig. Listen opdateres jævnligt med ny viden og nye grønt emner.

Tørfoder

Der findes mange typer foder på markedet. Der er de rene pillemærker såsom Mifuma, Berkel, Cavia korrel, og Cavia Grass. Fælles for dem alle er at de har et enormt højt indhold af c vitamin. Hvis man fodre varieret med grønt, og ofte (hver dag eller hver anden) så har man ikke brug for den høje mængde c vitamin i pillerne, og man kan komme ud for at dyrene får problemer med urinvejssten grundet for meget c vitamin. Bla. ligger Mifuma på 2020 mg c vitamin pr. kg. og Berkel ligger på 3000 mg. c vitamin pr kg. Cavia Korrel ligger på 4000 mg. c vitamin pr kg.

Marsvin har når de ikke er drægtige brug for 500 mg. c vitamin pr. kg. Så som man kan se på tallene er der meget c vitamin i pille mærkerne.

Derfor kan det anbefales at kigge på fodermærker som har et lidt lavere indhold af c vitamin.

Foder findes i mange prisklasser, også foder som indeholder mindre c vitamin. Bla. så indeholder Cavia Complete 750 mg. c vitamin pr. kg og det er jo nok, også til drægtige marsvin, Emotion Beauty Selection fra Vita kraft inderholder 725 mg. c vitamin pr. kg som jo også er nok. Noget relativt nyt foder i DK er Beaphar Care + Marsvin, det er foder som dufter helt vildt godt og er farverigt, det indeholder nok c vitamin og dyrene er vilde med det.

Et andet produkt som også er rigtig godt er Nature Fiberfood Cavia, det indeholder dog kun 250 mg. c vitamin pr. kg og dermed ikke nok, men det er et lækkert foder, som man jo kan blande jo med et af de 2 andre herover og derved komme op på nok c vitamin pr. kg.

Hvordan fodre jeg selv ?

Jeg har mange dyr, men det afholder mig ikke fra at fodre med godt kvalitets hø. Dyrene lever primært af hø, dog har jeg ikke spurgt dem om de spiser 80 % hø ud af deres daglige kost. Om vinteren får de en del foder gulerødder da de er billige. Udover gulerødderne får de masser af varieret grønt. Om vinteren er det købegrønt, om sommeren er det primært græs og natur grønt.

Af tørfoder blander jeg mit eget. Supermarkedes blandinger er oftes dårlige kvalitet og jeg kan godt li jeg kan sammensætte det jeg finder bedst ud fra min erfaring. Jeg blander mifuma op med flere forskellige typer müsli bla. Rabbit royale. Derudover tilsætter jeg en masse tørret blomster, tørret blade, og andre tørret urter. Jeg køber alle overstående ting via www.foderhulen.dk som har et bredt udvalg af tørret urter, blomster, og blade.

Dyrene er vilde med alle de tørrede ting, og de guffer løs. Rigtig mange af de tørrede urter, blomster og blade har forskellige gavnlige effekter. Nogle er gode til at styrke immunforsvaret, andre er gode f.eks i forbindelse med drægtighed. Hindbærblade kan f.eks hjælper på veer hos et marsvin. Birkeblade er vandrivende og kan rense urinvejene. Og på den måde er der rigtig mange forskellige gavninge effekter ved naturens egne blomster, blade og urter, og de er alle sunde og fulde af vitaminer og mineraler til dyrene.

Jeg vil generelt siger at jeg mener ikke man kan fodre sine marsvin med for meget grønt, så længe deres pøller har fast form, og maven er god. Jeg er helt sikker på en optimal fodring består af masser af grønt.

Indlægget Optimal fodring blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Marsvin lever gennemsnitligt omkring 4-7 år. Alderen afhænger dog bl.a. af opvækst, levevilkår, avl og lignende, så det er også normalt med både kortere og længere levetid. Et marsvin er fuldvoksent omkring 1½ års alderen, og vejer gennemsnitligt omkring 900-1400g. Marsvin kan dog sagtens veje mere uden at være fede, hvis blot størrelse og vægt hænger sammen.

Kønsmodning:

Marsvin regnes som kønsmoden når de er 4 uger og vejer 300g. og det er på det tidspunkt, de bør kønsopdeles. Hanner begynder ofte på et tidspunkt at brumme, vugge og forsøge at parre andre i buret. Dette betyder dog ikke at de kan lave unger og/eller forsøger på det. Det er en del af deres opvækst og leg, og derfor bør man ikke tage dem fra moren med mindre de er 4 uger og vejer 300g. Vægten bestemmer dog ofte mere over kønsmodenhed, end alderen gør. Dvs. en hanunge på 6 uger og 250g. er næppe i stand til at lave unger, mens en hanunge på 3 uger og 370g. har større sandsynlighed for at have held med det og kan bedre forsvares at fravænne før tid. Dog skal det siges at man også skal se på om der er hun unger i kuldet. Er eneste hun moren i buret, så har ungerne bedst af at blive i buret selvom de vejer 370 gram og ikke er 4 uger. Odds for de gør moren drægtige er ikke store.

Marsvineunger bør dog aldrig forlade hjemmet før de er min. 4 uger og vejer min. 300g.

Avl:

Marsvinehunner bør være omkring 1 år, og veje min. 900g. før de sættes i avl for første gang. Der har tidligere været en myte om at hunner skulle føde deres første kuld før de var 1 år da deres bækken ellers voksede sammen, samt at de ikke måtte veje over 1000g. da de ellers ville udvikle drægtighedssyge. Ny viden viser dog at hunner klarer drægtighed, fødsel og pasningen af ungerne bedre, hvis man venter med at sætte hende i avl til hun er omkring 1 år gammel. Hun bør samtidig have en god fast krop med en god vægt – gerne over 1000g. men uden at være fed.

Drægtighed:

Marsvinehunner kommer i brunst hver 16.-18. dag i få timer af gangen, og går drægtige i 68-72 dage. Kuldene består i gennemsnit af 2-4 unger med en fødselsvægt på omkring 100g. hver. Ungerne er fuldt udviklede og vil i løbet af de første timer allerede begynde at nippe til hø og foder, selv om de dier ved moren.

Fravænning:

Marsvin bør, som tidligere fortalt, ikke fravænnes før de er 4 uger og vejer 300g. De bør under alle omstændigheder aldrig forlade hjemmet før de er min. 4 uger og vejer min. 300g.

Fodring af marsvin:

Marsvin producerer ikke selv c-vitamin og har derfor behov for at få det tilført gennem kosten. Det kan gøres gennem et c-vitamin beriget tørfoder, og/eller gennem grøntfodring. Vil man gerne være sikker på at marsvinene får hvad de skal have af vitaminer mm. kan det anbefales at vælge et pelleteret tørfoder med c-vitamin, som f.eks. Mifuma, Berkel, Cavia Grass eller Cavia Complete. Det er ensartet pillefoder så marsvinene ikke kan sortere, og samtidig indeholder de hvad marsvinene har brug for, så man er sikker på, de er dækket ind. Marsvin har brug for min. 500 mg c vitamin pr kg. foder for at være dækket ind. Derfor kan man sagtens blande overstående mærker foder med en müsli f.eks rabbit royal. Eller blande det med diverse tørret urter, blomster, og blade som fåes ved diverse online shops (bla. hos www.foderhulen.dk )

Marsvin har desuden godt af at få varieret grønt, og skal derudover altid have adgang til hø, som er vigtigt for deres fordøjelse og trivsel. Ud over dette, skal marsvinene selvfølgelig altid have adgang til frisk vand.

Grønttyper marsvin har godt af er f.eks. alle former for kål, gulerødder, peberfrugt og rodfrugter samt grønt fra naturen som græs, mælkebøtter og skvalderkål.

Giftigt grønt:

Der findes nogle ting som er giftige eller frarådes til marsvin. Under giftige ting er bl.a. kartofler (både rå og kogte), avokado, bønner, porrer, hyld og smørblomster.

Som ting der frarådes kan nævnes frugter og grene fra alle stenfrugttræer (pga. indhold af blåsyre), spinat og rabarber (pga. højt indhold af oxalsyre).

Du finder en grøntliste her og en liste over naturensplanter her

Man bør dog altid starte langsomt op med nye typer af grønt, da man ellers kan risikere diarré og/eller trommesyge.

C-vitamin dråber til vandet eller pulver til at strø på maden må frarådes, da fælles for disse er, at marsvinene ikke får noget særligt udbytte af disse, og man derfor heller ikke kan være sikker på at marsvinene er dækket tilstrækkeligt ind gennem disse.

Et eller to marsvin?

Marsvin er flokdyr, og bør derfor altid bo mindst 2 sammen. 2 marsvin kræver ikke mere pleje end 1 marsvin, og ved at have 2 marsvin sammen, har de altid hinanden og føler sig derved også mere trygge og bliver lettere tamme. Mange tror, at man kan nøjes med 1 marsvin hvis bare dette marsvin får menneskekontakt nok. Det kan ikke siges klart nok, at menneskekontakt aldrig vil være nok for at sikre et marsvin trives og man derfor altid bør holde mindst 2 marsvin sammen.

Hvis ikke man ønsker unger, bør det være to marsvin af samme køn, eller en kastreret han med en hun. Hunner går ofte sammen uden problemer, hvor hanner kan være lidt sværere – dog kan to hanner ofte enes uden problemer hvis der er lidt aldersforskel på dem, så de har en naturlig rangorden imellem sig.

For råd om sammensætning af hanner se min artikel om emnet her

Marsvin og kaniner sammen:

Det kan på ingen måde anbefales at holde marsvin og kaniner sammen. De er to forskellige dyrearter, der ikke taler samme sprog eller spiser samme mad. De kan derudover forvolde stor skade på hinanden og bør aldrig forefindes i samme bur.

For yderligere info se min artikel om emnet her

Buret:

Det kan altid anbefales med jo mere plads jo bedre. Samtidig er det dog vigtigt at se på de individuelle marsvin for hvad de har behov for. Et bur på 100 cm. * 50 cm. er en god størrelse til 2 marsvin. Er det hanner, kan et større bur dog være en god idé. Buret bør indeholde mindst 1 madskål og drikkeflaske. Samtidig kan man have huler, huse, rør, sten, høhæk eller hvad man kan finde på. Marsvin elsker at undersøge ting, så nogle har stor glæde ud af rør, sten og andet. Mine marsvin har stor glæde af deres hængekøjehuse. De ligger både i køjerne, og under dem.

Der findes mange forskellige typer strøelse på markedet – træspåner, hørstrøelse, hemp, fleece er blot nogle af typerne. Hvad man vælger, er smag og behag, men uanset bør buret rengøres jævntligt. Hvor ofte der er behov for det afhænger bl.a. af antal marsvin i buret, type af bundlag og dyrenes aktivitetsniveau.

Buret bør placeres et sted hvor der er forholdsvist roligt, og fri for træk og direkte sol. De bør desuden stå indenfor, da marsvin ikke tåler temperaturer lavere end 10 grader og derfor ikke kan bo udenfor året rundt.

Anden pasning:

Marsvin skal have klippet kløer jævntligt. Det gøres nemt med en almindelig negleklipper og bør gøres mindst 1 gang om måneden, da kløerne ellers kan begynde at kroge og til sidst genere marsvinets poter. Lyse kløer er nemme at klippe, da man der kan se blodårerne igennem, mens mørke kløer kan være sværere. Er det svært, så er det bedre at nippe lidt af gangen og ofte.

Langhårede marsvin bør friseres og klippes jævntligt, for at pelsen ikke filtrer og generer marsvinet. Pelsen på et langhåret marsvin vokser hele livet og de kræver derfor lidt ekstra pelspleje.

Marsvin kan vaskes efter behov. De fleste marsvin holder dog selv deres pels ren og fin, mens nogle har behov for at blive vasket en gang imellem. Det er dog ikke nogen man bør gøre hele tiden, men kun hvis de trænger. Man kan vaske dem i en almindelig uparfumeret shampoo, eller en hundeshampoo. Man skal blot huske at al shampoo skal skylles ud igen og pelsen derefter tørres med håndklæde eller føntørrer.

Indlægget Pasningsvejledning – Marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Latinsk betegnelse Gálium aparíne

Burresnerre kendes på de ru blade, som virkede klæbende da de har bittesmå bagudrettede torne. Planten er rigtig god til at klatre op af hegn, buske, vægge og andre planter netop på grund af sine klæbende blade. Den vokser ofte på steder hvor der også vokser brændenælder da disse fungere som støtte for burresnerren, da planten ikke er stærk nok i stænglerene til at stå selvstændigt, burresnerre planten har udover sine klæbende blade nogle små klæbende kugler disse betegnes som frø og har fået tilnavnet præstelus.  Hver burresnerreplante kan have op til 300 præstelus på sig.

Vi kender alle præstelusene eller burrene som nogle også kalder dem, de hænger fast i alt lige meget om det er katte/hunde pels, vores tøj, med andre ord de hænger fast i alt.

Burresnerre blomster i Juli-September med fine hvide blomster.

Burresnerre er rig på c vitamin, og menes at være blodtryksnedsættende samt at være vanddrivende.

Hele planten kan spises både af mennesker og marsvin. Vi mennesker kan bla. Bruge bladende og de unge skud til salat (i rå tilstand) eller bruge skuddene til stuvninger.

Planten indeholder dog en del kalk, og man bør derfor ikke give den i store mængder.

Indlægget Burresnerre blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Det er altid en oplevelse. Men oplevelsen er ikke risikofri det skal man være klar over.

Denne artikel vil hænge en del sammen med artiklen som hedder Avlsvejledning. Artiklen finder du her: http://sortfodsgnavercorner.dk/2015/10/19/avlsvejledning-for-marsvin/

Jeg vil anbefale dig at læse artiklen avlsvejledning før du forsætter med at læse denne artikel da avlsvejledningen dækker meget af basis overvejelserne med hvorfor du vil lave et kuld unger, hvad der skal ske med ungerne osv.

Men nu tilbage til denne artikel, denne artikel tager udgangspunkt i at du er kommet så vidt så du vil lave et kuld unger og hun marsvinet sættes til han.

Når hunnen sættes til han

Hunnen og hannen skal gå sammen i 5 uger ca. før du kan være sikker på hun er drægtig (helt sikker kan du aldrig være), for så har hunnen været i brunst 2 gange og der er stor chance for hun er drægtig.

Altid noterer ned hvilken dato du satte hunnen samen med hannen og altid notere ned hvilken dato du tog hannen og hunnen fra hinanden. Med datoen for hvornår du satte dem sammen kan du nemlig udregne en dato for hvornår hunnen tidligst kan nedkomme, og med en dato for hvornår du skilte hannen og hunnen ad har du en dato for hvornår hun senest kan nedkomme.

Hannen SKAL fjernes fra hunnen INDEN hun føder, da hunnen kommer i brunst kort tid efter fødslen og hun ville blive genparret med det samme hvis hannen går hos hende. Og det er for hårdt for hunnens krop at gøre det generelt set når hun både skal give mælk, og passe unger samt bære et nyt kuld i maven.

Når hunnen er drægtig

Så kan hun i bund og grund ”bare” behandles som ethvert andet marsvin, hun skal selvfølgelig skånes for stress og når hun er høj drægtig skal man undgå at løfte for meget på hende. I forbindelse med bur rengøring kan man godt flytte hende, det er vigtigt man holder godt ved hende og støtter under maven.

Du kan sagtens gøre rent ved marsvinemor helt op til fødslen, det sker der ikke noget ved. Det duer jo ikke at hun skal føde i et beskidt bur.  Så længe du er rolig når du flytter hende, og ellers håndterer hende så sker der ikke noget ved at gøre bur rent lige op til fødslen.

Under drægtigheden skal hun selvfølgelig have godt med foder, det gælder alt fra tørfoder, grønt og til hø. Hun skal jo spise for mere end sig selv, og alt det foder hun ikke selv bruger går jo direkte til de små marsvinebabyer.

Når hun føder

Når hun så går i fødsel vil man ofte kunne se hun sidder og har veer, hvis man har set eller hørt om hvordan mennesker har veer så kan man godt forestille sig hvordan det ser ud på marsvin. Man kan tydeligt se hun sidder og presser en gang i mellem og har veer. Nogle gange så sidder marsvinemor også og kommer med et par kny ligesom mange kvinder skriger når de har veer.

Som hovedregel klare marsvinemor selv fødslen presser ungerne ud en efter en, pakker ungerne ud af fosterhinderne. Der er fosterhinde omkring alle ungerne, og den skal marsvinemor pakke ungen ud af ved at bide hul på hinden og spise den. Hvis marsvinemor er for langsom eller glemmer at pakke ungerne ud, så dør ungerne. De kan ikke trække vejret i fosterhinden når, først de er kommet ud.

Det sker desværre at marsvinemødre ikke altid får pakket ungerne ud af fosterhinden tidsnok eller glemmer det hvis de er første gangs fødende og derfor er lidt overvældet.

Hvis du er til stede under fødslen og du kan se marsvinemor ikke helt har styr på det, og hun glemmer at pakke ungen ud så kan du træde til, og med neglene eller en saks hurtigt lige lave hul på fosterhinden, således du kan trække næsen af ungen fri af hinden. Så plejer marsvinemor at klare resten selv, og ungen kan få luft når du har fjernet hinden fra næsen.

Hunnen vil efter at have født ungerne rydde op efter sig, det vil sige hun spiser normalt alt hvad der hedder moderkager og fosterhinder. Nogle hunner kan dog godt finde på at efterlade lidt, som du så må fjerne.

Kommer der dødfødte unger, hvilket der godt kan komme så kan du fjerne dem straks efter navlestrengen til moren er bidt over. Det kan være en fordel at fjerne dem, så mormarsvinet ikke skal spekulerer på den/de døde unger. Nogle gange kan de nemlig godt finde på at forsætte med at rengøre døde unger i håb om de kommer til live. Og der er jo ingen grund til at mormarsvinet spilder tiden med det.

Men hvis mormarsvinet virker stresset og er urolig så lad den/de døde unger ligge (medmindre hun har fokus på at tage sig af de døde), så du undgår at stresse hende.

De små nyfødte levende unger kan du tage op stort set med det samme, det er ikke ligesom med andre dyrearter hvor du ikke må røre ved dem det første stykke tid. Marsvineunger føder med pels, og åbne øjne fuldt ud klar til at løbe rundt i buret. Så du kan tage ungerne op og kigge på dem kort tid efter fødslen.

Efter fødslen

Efter fødslen bør marsvinemor sammen med sine unger ligge og putte og ungerne dier ved hende. Det kan sagtens ske hun virker lidt træt, det er især hvis det har været en hård eller lang fødsel.

En marsvinemor har altid brug for rigtig godt foder, hun skal jo producerer mælk til sine unger og det kræver ressourcer. Så husk altid at give din marsvinemor godt med foder, og du må meget gerne kræse om hende og forkæle hende.

Ungerne vil i løbet af nogle dage også begynde at nippe til både tørfoderet, høet og til de grønne du giver marsvinemor. Hen af vejen vil de også begynde at drikke vand.

Hvornår skal ungerne tages fra?

Ungerne skal blive hos deres mor til de er 4 uger gamle og vejer 300 gram. Begge dele skal være opfyldt, og de må gerne blive hos moren til de vejer lidt mere end 300gram.

Det er meget normalt at unger taber sig lidt når de bliver taget fra moren, og især hvis de straks efter de tages fra moren skal flytte til helt nyt hjem.

Derfor er det en god ide at lade ungerne gå ved sin mor til vejer 325-350 gram. Og når de så tages fra moren at han ungerne f. eks kommer over til et voksent han marsvin at gå (f.eks. faren til kuldet) og hun ungerne eventuelt over til en anden hun.

Man skal være opmærksom på at marsvineunger igennem opvæksten godt kan finde på at brumme og vrikke med måsen som om de er i brunst/vil parre de andre.

Især hanungerne vil når de nærmer sig 3 uger gerne begynde og brumme og vugge, og i nogle tilfælde også hoppe lidt op på moren.

Det er en udbredt fejl fortolkning at folk straks tror at han ungerne er i gang med at parre moren. Moren kommer i brunst kort tid efter fødslen og så kommer hun ikke i brunst før efter 14-16 dage efter, og der er ungerne jo kun 14 dage gamle. Så når ungerne er 3 uger gamle ca. så er moren ikke i brunst.

Marsvineungerne øver sig også bare i at spille voksne, og dette sker der ikke noget ved. Så længe hanungerne ikke vejer 300 gram eller over når de er 3 uger gamle.

Hvis du oplever at få et kuld unger hvor hannerne når 300 gram eller mere i en alder af 3 uger, så vil jeg kun være bekymret hvis der også er hun unger i kuldet. Hvis der er hununger i kuldet og hannerne i kuldet vejer omkring 350 gram i en alder af 3 uger, bør du holde øje med hanungenes adfærd. Ofte så øver de sig bare uden der sker noget ved det. Hvis både hun ungerne vejer 300-350 gram og han ungerne også gør det vil jeg holde et vågent øje og vurdere om det er øvelse eller alvor. Hvis han ungerne virkelig render rundt og brummer og parre og jeg vurdere det ikke bare er leg så fravænner jeg dem. Jeg sætter dem over til en voksen han, men de får ikke lov til at flytte før de er 4 uger gamle. Jeg forsøger altid at undgå at fravænne unger før de er 4 uger og 300 gram og det er sjældent jeg er nød til at gøre det før (heldigvis).

Til slut

Til slut vil jeg sige at det kan være svært at forberede sig på alt hvad man kan komme ud for når man taler avl med marsvin. Men man kan i hvert fald gøre et forsøg på at forberede sig så godt så muligt ved at læse så meget om de dejlige dyr som man kan komme til.

Jeg vil gerne opfodre til at man søger godt og grundigt efter alt den information man kan finde overhovedet. Nettet bugner af informationer, og rigtig mange opdrættere har gode hjemmesider. Der findes også rigtig mange gode informationssider samt rigtig mange gode facebook grupper I kan se et udvalg af links på min hjemmeside her: http://www.von-sortfod.dk/links_blandet.php

Held og lykke med familie forøgelsen

Indlægget Når marsvinehunnen skal have unger blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Marsvin er en af de dyrearter, der ikke danner sit eget c-vitamin. Derfor er det vigtigt at ejerne er klar over dette og er opmærksom på at netop dette vitamin er livsvigtigt at tilføre marsvinet, gennem dets kost mv.

Dette skal dog ikke skræmme folk til at overdosere dette vitamin (da det i sig selv også kan give problemer). Blot ved en sund og nærende kost kan man sikre vitamin tilførslen så alle vitaminer bliver dækket.

C-vitaminet bliver brugt til marsvinets knoglebygning og er især meget vigtigt for drægtige hunner samt unger (men alle marsvin skal have vitaminet tilført).

• Et voksent marsvin har brug for 10 mg. C-vitamin dagligt.
• Drægtige hunner/hunner der ammer, har brug for 2-3 gange så meget mens små unger i vækst har brug for 5-15 mg. C-vitamin dagligt.

For lidt c vitamin

Får marsvinet ikke dette vitamin, opstår c-vitamin mangel, også kaldet skørbug (Skørbug er en kraftigere slags c-vitamin mangel). Symptomerne på denne sygdom, kan være nogle som nedsat vækst, nedsat livskraft (herunder appetit og opførsel), forhøjet dødelighed blandt unger, kortere levetid.

Ved blot en solid sund kost af masser af hø, masser af varieret grønt samt et godt tørfoder med tilsat c-vitamin er marsvinets c-vitamin dækket ind.

Det kan ikke anbefales at bruge c vitamin dråber til at putte i drikkevandet. Dette virker som en let løsning, men mange marsvin drikker ikke særlig meget vand, og derfor når c-vitaminet  at fordampe inden marsvinet indtaget vandet.

Marsvins kost bør består af følgende i den nævnte rækkefølge:

• Hø, masser af frisk nærende hø
• Grønt, masser af varieret frisk grønt både fra naturen men også gerne købegrønt
• Tørfoder, et godt tørfoder som ikke er en gængs gnaverblanding (hvorfor kommer jeg tilbage til)
• 

Gnaverblandinger

Herover ses et billede af en gængs “gnaverblanding”

Opfylder ikke af arternes foderbehov

Utrolig mange dyrebutikker sælger det de kalder “gnaverblandinger” de kendetegnes ved at de i følge producenten kan bruges til en lang række dyr såsom: Marsvin, Kaniner, Hamster, chinchillaer.

I princippet har producenten også ret, der er bare det ved det at forskellige dyrearter har forskellige foderbehov. F.eks skal hamster have animalsk protein, hvilket der ikke er i en gnaverblanding. Marsvin skal have c vitamin, men det skal kaniner ikke. Så uanset hvordan man vender og drejer det og anskuer en “gnaverblanding” så opfylder den ikke en eneste af arternes foderbehov til fulde.

For marsvinene vedkommende indeholder “gnaverblandingerne” ofte alt for lidt c vitamin. Det kan man selvfølgelig kompensere for ved at fodre godt med varieret grønt eller blande pille foder med c vitamin i “gnaverblandingen”. Men der er flere ting i sådan en “gnaverblanding” som ikke er optimal for marsvin.

Fyldstof i foderet

F.eks solsikkefrø, for det første feder de til marsvin, men derudover og egentligt værre er at de ofte er med skal på, hvilket gør marsvin forbavsende let kan få dem til at sidde fast på fortænderne. Jeg har oplevet marsvin der har gået rundt med en solsikke kerne der sad fast på en fortand, og marsvinet synes bestemt ikke det var sjovt.

Herover ses korn i kerneform

En anden ting er at der altid i disse “gnaverblandingerne” er masser af korn i kerneform. Min erfaring er at marsvin ikke optager korn i kerneform. Det er derfor i bund og grund bare fylde at putte korn i kerneform i “gnaverblandingerne” og det er ofte kornkernerne der ligger tilbage eller spredt uden for madskålen. Korn i kerneform puttes ofte i blandingerne som billig fyldstof.

Men valser man derimod korn er min erfaring at marsvin kan optage det og gøre brug af det. Ment på den måde at valset korn kan være en god ting at benytte (i begrænset mængde) til f.eks at give lidt ekstra huld på marsvin eller bare som ekstra guf. Nogle bruger også havregryn, det kan man også men vil dog mene at valset korn er sundere end havregryn og så skal man passe på med for meget kalk hvis man benytter havregryn.

Herover ses korn der er valset

Udover de overstående ting som alle taler imod at benytte en “gnaverblanding” så er det faktisk også ret dyrt i længden.

Hvad tørfoder skal jeg så bruge..

Når jeg nu så forklare hvorfor man ikke skal benytte en “gnaverblanding” jamen hvad skal/bør man så bruge som tørfoder for at give sine marsvin optimalt tørfoder.

I bund og grund er der nok ikke noget tørfoder som er det eneste rigtige at bruge. Der er et par mærker inden for tørfoder som kan anbefales og som er rigtig gode.

Hvis du har mange dyr, eventuel er opdrætter

Mange opdrættere bruger rent pille foder, de mest populære mærker er Mifuma, Cavia grass, eller Berkel,

Fordelen for opdrætterene ved at bruge disse mærker tørfoder er at de alle indeholder mere end rigeligt c vitamin. Således at man er sikker på marsvinene er dækket ind med c vitamin uanset hvor meget eller lidt grønt man giver dyrene. I forhold til c vitamin skal man ikke nødvendigvis tænke over hvor varieret man fodre med grønt.

Mifuma indeholder f.eks 2020 mg c vitamin pr. kg.  og Berkel på 3000 mg pr. kg.

Pille foderet den fordel at det er relativt billigt i forhold til at man kan købe større mængder af det, f.eks omkring 180-200 kr. for en sæk med 25 kg.

De 2 pille foder typer ligner hinanden i opbygningen, Mifuma er bygget på lucerne grønmel, samme er Berkel.

Er du opdrætter med en del dyr, er pillefoder en fin ide som basis. Men det skader ikke at overveje at lave din egen blanding ud af flere ting.

Forskel på at have få marsvin og mange marsvin

Men jeg vil som opdrætter sige der er stor forskel på at fodre 2 marsvin eller 100 marsvin. Pililefoderet er praktisk og billigt når man har mange marsvin. Hvis du som privat har få marsvin vil jeg helt klart anbefale dig at se bort fra pille foderet og satse på noget langt bedre.

Fordelen som opdrætter ved at bruge pille foder er at det er billigt, man skal ikke tænke på hvor varieret man fodre med grønt for at dyrene er dækket ind med c vitamin. Men efter 17 år som opdrætter må jeg også ærligt sige det er ikke det bedste at fodre med.

Hvis du har få dyr

Som ejer af få dyr, der uden tvivl fodre med masser af lækkert varieret grønt skal man også tænke på at alt grønt indeholder c vitamin, og læg det oven i det høje c vitamin indhold der er i pille foder (ofte min. 2000 mg. c vitamin pr kg.) så får dyrene jo et stort indtag af c vitamin da de kun max har brug for 700 mg c vitamin pr. kg. For meget c vitamin kan give urinvejsproblemer da urinvejene udleder den overskydende c vitamin, plus nyrerne sættes på arbejde for at udskille det.

Til dig som har få marsvin kan jeg anbefale at kigge på Burgess Excel foder. Det findes i en udgave med mint og en med solbær og oregano

Det er rigtig godt foder, det inderholder nok c vitamin til dyrene er dækket ind (ca 1000 mg c vitamin pr. kg). Der er korn i burgess excel, men ikke i kerne form. Burgess Excel er bygget på græs modsat de andre mærker. Og er ikke i piller, men ligner lidt mere marsvinepøller i måneform kan man vel sige

Hvis man er på jagt efter et kornfrit foder kan jeg anbefale cavia complete det er kornfrit og er på samme måde som burges excel i marsvinpølle form. Cavia Complete indeholder 750 mg c vitamin pr. kg hvilket er nok til dyrene er dækket ind.

Et andet godt foder, som er relativt nyt i danmark er fra Beaphar. Det hedder Beaphar + marsvin. Det er nogle små kugler i forskellige farver. Det dufter helt vildt godt af urter. Foderet indeholder 1000 mg. c vitamin pr kg. Mine dyr er helt syge med det. De kan finde på at rode alt andet ud af skålen for at finde foderet i bunden af skålen.

Konklusionen 

Så alt i alt vil min klare anbefaling være lad være med at hoppe på dyrebutikkens dyre og dårlige “gnaverblanding” men køb i stedet nogle af overstående mærker. Det er både bedre, og sundere for dyrene.

Dog skal man altid tænke over at de 2 primære foderkilder til marsvin skal/bør være hø og varieret grønt og derefter kommer tørfoderet som et tilskud. Marsvin behøver derfor ikke at have madskålen fyldt med tørfoder døgnet rundt. Marsvin skal ganske vist altid have noget at spise i buret, men det bør være hø de altid har i buret.

Hvis du skulle stå og mangle inspiration til hvilke grønt emner du kan servere for dine marsvin, så kan du med fordel læse her: http://www.von-sortfod.dk/Artikler/fodring/Grontliste.pdf

Og skulle du være usikker på hvilke grønt emner fra naturen marsvinene kan spise så kan du læse her: https://foderhulen.dk/gode-raad-og-information/info-naturens-planter/

Som fodnote hvordan fodre jeg så mine marsvin

Mine marsvin får tørfoder en gang i døgnet. De har adgang til hø hele døgnet og de får grønt en gang om dagen.

Da jeg boede i byen med 50 marsvin var deres grønt mængde ikke så stor. Det indrømmer jeg gerne, det var ikke hver dag de fik varieret købe grønt. Men de fik fodergulerødder hver dag. Da jeg flyttede på landet med adgang til naturgrønt så får de masser af dejlig naturgrønt.

Da jeg startede i 2002 med marsvin og opdræt, der blev jeg “oplært” af andre opdrættere om at foder piller var det eneste rigtige at fodre med. Gennem flere år var det så det jeg gjorde. Men den dag i dag er jeg ikke enig i den filosofi mere. Jeg har oplevet flere dyr med urinvejsproblemer da jeg kun brugte rene foder piller. Men efter jeg laver min egen blanding så oplever jeg sjældent det mere. Langt de fleste marsvin hos mig får 1/4 del mifuma blandet med musli, deri blander jeg alverden af tørret urter, blomster, blade, stilke, og chips. Alt sammen naturlige produkter som er tørret. Alle tingene kan fåes hos www.foderhulen.dk 

På den måde oplever jeg dyrene får en lækker pels, godt huld. De er alle store og flotte og stor trives. Det kan endda ses på formidlingsmarsvinene som vi får ind i formidlingen.

Mine skinnyer, og ældre kæledyr bor i en anden afdeling, og de får det samme, dog med den ændring af de får Beaphar + marsvin. Det gør de fordi de elsker det, og fordi de trives ekstra godt på det. De er lidt mere forkælet end resten af min “bestand” er.

Lidt fakta om c vitamin

C-vitamin er også kendt som askorbinsyre. Allerede omkring 1907-1910 blev det kendt at mangel på c-vitamin var en alvorlig ting, og at det kunne give skørbug. Først i 1934 fandt man ud af at man kunne fremstille c-vitamin kemisk og dermed bekæmpe c-vitamin mangel. C-vitamin optages, når foderet passerer tarmen, dermed kan sygdomme i tarmsystemet ødelægge optagelsen af c-vitamin.  Dyr der f.eks. lider af diarré, gennem noget tid kan komme til at lide af c-vitamin mangel (hvilket man skal være opmærksom på).

Marsvin er ikke de eneste der ikke selv kan fremstille c-vitamin. Mennesker og aber kan f.eks. heller ikke fremstille netop dette vitamin. Mange gange vil c-vitamin mangel vise sig ved blødning fra tandkødet, løse tænder og diarré.

Artiklen er revideret d. 8/12-19

Indlægget Fodring af marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.