Symptomerne på mellemørebetændelse er stort set de samme som hos mennesker.

Der kommer væske i øret, det luger og flyder ud af øret. Marsvinet ryster på hovedet fordi væsken irritere dem og de forsøger at ryste det væk.

Marsvinet vil hælde på hovedet, og det øre der er væske i vil “pege” nedad.

Ligesom ved mennesker givet det ørepine og kan derfor resultere i at dyret går fra maden, og derfor bliver yderligere svækket. Derfor er det vigtigt man undervejs i sygdomsforløbet er obs på hvor meget dyret indtager af mad, og eventuelt overvejer om man skal give Critical care hvis dyret ikke spiser/spiser nok.

Behandlingen er antibiotika over nogle dage. Typisk vil dyrlægen starte med 5 dage da antibiotika som Baytrill kan være hårdt for maven. Det er ikke sikkert 5 dage er nok, så det kan være man skal give et par omgange med antibiotika før det virker. Og desværre er der ingen garanti for det virker og dyret bliver helbredt. De omkring 5 marsvin jeg gennem årene har oplevet det på, de er desværre alle endt med aflivning efter behandlinger med baytrill som har virket lidt eller slet ikke.

Om andet antibiotika er bedre til behandlingen ved jeg ikke, mine dyrlæger har altid foretrukket baytrill. Men det er værd at overveje hvis Baytrill ikke virker.

Indlægget Mellemørebetændelse blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Ved skinnyer synes jeg det er et udbredt problem, eller i hvertfald større problem end ved de pelsede marsvin. Jeg personligt har en teori om at det skyldes at skinnyer sover meget ved at stå og hvile på alle 4 poter. Hvorimod marsvin med pels ofte smider sig ned på siden i strøelsen. For skinnyerne som ingen pels har så er strøelsen nok bare ikke behagelig at ligge i

I bogen Marsvin skrevet af Peter Gurney [1] så er symptomerne på bumblefoot (Pododermatitis) hævede trædepudder på fødderne, sommetider med sår. Og i følge ham virker det også smertefuldt for dyret i de tidlige stadier af bumblefoot, men at dyret ligesom vænner sig til tilstanden og derefter tilpasser sig situationen. Ud fra hvad Peter Gurney skriver findes der tilsyneladende kun en kur, som virker og den virker kun i tilfælde hvor dyret er plaget generelt af svampe. Så i tilfælde hvor dyret ikke er plaget generelt af svampe, så findes der umiddelbart ingen kur.

Jeg har personligt aldrig haft særlig godt held med at at kurrer det med antibiotika, det siges det skyldes at der skal en betydelig mængde til før det når ud i poterne.

Hvad kan man gøre ?

Jeg har dog til gengæld ved et rent tilfælde fundet noget andet som jeg faktisk synes virker 9 ud af 10 gange.  Greenish Epsom salt til at bade poterne i.

Greenish Epsom fodbadsalt skal blandes op med vand – 50 g. fodbadsalt til en mængde lunt vand der svarer til at marsvinet kan stå i en balje med fødderne dækket. Lad marsvinet stå der og bade poterne i min. 15 minutter. For nogle er ét fodbad nok, hvorefter betændelsestilstanden over de næste dage vil mindskes for at forsvinde. Andre skal have flere fodbade gentaget over nogle uger.

Overstående med Epsom salt er mine egne personlige erfaring som opdrætter. Der er ikke noget videnskabeligt dokumenteret omkring dette. Men jeg vil sige jeg efterhånden har haft 7-10 stk. marsvin gennem tiden hvor det har virker på. Poten er hver gang blevet fin igen. Den er stoppet med at være varm som er tegn på infektion, og hævelsen er faldet og dyret går normalt på poten igen.

Trædepoten bliver dog lidt deform bagefter hævelse, men altså hævelsen forsvinder og dyret har ikke længere smerter.

Min erfaring er at til skinnyer er det godt med nogle blødt, især huler, hyggeposer eller lign. af fleece. Det elsker de at ligge og putte i. Det er min klare opfattelse af skinnyer som har fleece huler mv. har bedre odds for ikke at uvikle bumblefoot. Men det er blot min egen erfaring som opdrætter af skinnyer gennem en del år. Og naturligvis spiller det også ind at hvis ikke man er flink til at rengøre buret tit nok så udgør det også en risiko.

For inspiration til hyggeposer, og andet fleece putte ting til skinnyer der kan jeg anbefale foderhulen.dk der har masser af dejlige bløde putteting til skinnyer.

[1] ISBN nr.: 87-11-26436-6

Indlægget Bumblefoot blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Svamp ved marsvin ses lidt forskelligt, afhængig af om det er tale om alm. marsvin med pels eller om der er tale om skinnyer.
Ved alm. marsvin med pels ses svamp ved pletter/områder med pelstab, skællet hud, eventuelt med hvide flager/skæl på huden. Marsvinet vil ofte kradse i pletterne da de kløer.
Ved langhåret marsvin kan det være svært og se det i starten da pletterne med manglede pels ofte er under alt det lange pels. Derfor opdager man dem først når de bliver slemme, eller man reder pelsen igennem.
Ved skinnyer ses svamp som pletter/områder med skællet og lidt hævet hud, hvor der er skæl i. Skællene kan være hvid eller rød afhængig af stadiet svampen er i. Pletterne vil ofte virke tørre.
Mange skinny opdrættere forveksler ringorm om svamp, og går derfor nærmest i panik når der opstår svamp ved deres skinnyer. Hvilket ikke er nødvendigt.

Svamp kan se forskelligt ud alt efter hvilket stadie det er i, nogle gange vil det blot være små plettet med pelstab og minimalt hvidt skæl andre gange vil det være med fortykning i huden, hvid skæl og eventuelt sår.

Ved svamp skal man være opmærksom på at det kan gå i sig selv igen hvis ikke det behandles, eller ikke behandles korrekt. Men det blusser altid op igen før eller siden.

Ringorm

Ringorm er en svampeinfektion, og er zoonose dvs. det kan smitte til mennesker.
Ringorm symptomerne er lette at se. De kendes ofte ved hårtab, huden hæver, og ser hvidskorpet ud, men ringorm ses også som en rød ring oftest på snude, og ben.
Ved alm. marsvin med pels vil ringorm ofte ligne alm. svamp fordi man ikke kan se den røde ring. Derfor kan det være svært og vide om det er alm. svamp eller ringorm dyrene har. Medmindre man tager til dyrlægen og får lavet en dermatofytt test. Det er dog langt fra nødvendigt at tage forbi dyrlægen og finde ud af om det er ringorm eller svamp da behandlingen er den sammen.
Derimod på skinnyer så er det noget lettere at se ringorm, da det ofte vil vise sig som en rund rød ring i huden.

Behandling af både svamp og ringorm

Behandlingen af svamp og ringorm er ens, i hvert fald hvis man gør som jeg gør.

Jeg bruger Imaverol vet , det skal blandes op i en spand vand. Dyret dyppes så i spanden med vand, og vandet med Imaverol vet gnubbes godt ind i huden på dyret. Derefter tages dyret op og tørres godt og grundigt. Imaverol vet skal IKKE skylles ud igen.
Det er ikke unormalt at de angrebne områder ser værre ud et par dage efter dyret er behandlet med imaverol vet, men derefter skulle der gerne komme bedring.
Mange tror at man bare kan lokal behandle med brentan creme, cannesten creme, eller lamisil på de angrebne områder. Det kan man også godt men det løser ikke problematikken med svampespore i pelsen/på huden. Ringorm og svamp har nemlig svampespore disse er i luften, og i pelsen/på huden og svampesporene forsvinder ikke ved at lokalbehandle de angrebene områder. Hvorimod de forsvinder ved t hele dyret bades i imaverol vet.

Angående bure og andet tilbehør i buret, så vil jeg kun ved ringorm anbefale at alt vaskes ned og disinficeres. Min erfaring er at hvis der er tale om alm. svamp så nytter det alligevel ikke noget. Dette skyldes der er svampespore i vores omgivelser så det kan ikke helt undgåes i burene også.  Ved ringorm kan det være en fordel, især hvis ikke man kan komme smitten til livs.
En høj luftfugtighed i dyrene omgivelser kan også være med til at gøre at svampesporene trives ekstra godt, derfor er det ønskværdigt at man ikke har en alt for høj luftfugtighed ved dyrene.
Det skal dog siges at hvis du har skinnyer, så oplever jeg personligt at det er umuligt at holde omgivelserne svampefri. Og derfor råder jeg kun til at desinficere bure, omgivelser osv. Hvis det viser sig at være ringorm dine marsvin har. Hvis det blot er alm. Svamp så vil det når du har skinnyer dukke op igen før eller siden er min erfaring (og det er også det flere andre med skinnyer oplever).
Imaverol vet kan købes i håndkøb på apoteket. Desværre oplever nogle at apotekerne ikke er klar over det er håndkøb. Hvis det er tilfældet med dit apoteket, kan kan det købes online ved webapoteket

Indlægget Svamp/ringorm blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Hvad er læbesvamp

Det menes at læbesvamps fremkaldes af en encellet gærsvamp deres findes i munden på marsvinene.
Unger og ungdyr er mest udsatte for at få læbesvamp, men selv voksne marsvin kan få det.  Det skal lige siges læbesvamp kan smitte fra mennesker til dyr og fra dyr til mennesker.  En lille rift eller et lille sær i læben på marsvinet er svampens indgang til at fodfæste sig i læben.

Den lille rift eller det lille sår kan skyldes et skarpt strå eller den har været i en lille kamp med et andet marsvin.  Hvis marsvinene går sammen og den ene får læbesvamp, smitter det ofte til de andre, da de spiser af det samme foder og derved spredes svampen.  Svampen kan også spredes hvis man når man fylder vandflasker op, ikke får sat den samme flaske på alle steder, men får byttet rundt på dem.

Hvor starter læbesvamp ofte?

Læbevamp begynder ofte i hareskåret, eller i mundvigen, huden fortykkes og sprækker (revner) og bliver skorpet.
I de milde tilfælde skal du være ekstra opmærksom på det for du i det hele taget opdager det, men det er også for det meste i de tilfælde det går i sig selv igen.  Men som oftest vil læbesvamp udvikle sig og det kræver behandling. Læbesvampen til brede sig til hele læben, og give store og grimme fortykkelser, det er grimt at se på og det generer dyret.

Når du opdager læbesvamp bør du straks tage dit dyr til dyrlægen og få en salve der kan behandle det. Salven du skal have skal være bakterie og svampedræbende medikamenter samtidig med binyrebarkhormon.  Det viser sig nemlig at når læbesvampen har ødelagt læbe huden inficeres den med bakterier.  Behandlingen består i at smøre de angrebne hud områder 2 gange dagligt, men det er en lang og sejt behandling, da det tager tid at behandle læbesvamp.

Lidt efter lidt vil den ødelagte hud på læben blive erstattet af ny og sund hud indefra.  Hvis der er løse skorper på læben bør du fjerne dem inden du smøre læben. Behandlingen af læbesvampen forsættes en uge efter hud forandringerne er forsvundet og mindst 2-4 uger i alt. Hvis du stopper behandlingen for tidligt, kan du risikere det blusser op igen og du må starte forfra.  Når først, du har haft læbesvamp i din marsvinestald en gang, så behold salven, den kan holde sig i flere år.  Så kan du hurtigt behandle dine dyr hvis der kommer et nyt tilfælde en gang.

Indlægget Læbesvamp blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Den kan slå hele og halve bestande ihjel og er dødelig via en række forskellige følgesygdomme. Selve sygdommen skal ”brænde ud” og kan kun behandles ved at behandle alle eventuelle følgesygdomme den optræder ved, som beskrevet i næste afsnit om tegn på sygdommen.

Sygdommen skal tages alvorligt. Den er ikke særlig kendt, men virker til at optræde oftere nu end tidligere, selv om den stadig langtfra optræder ofte, heldigvis.

Tegn på klamydia ved marsvin

Jeg har heldigvis (7-9-13) til dato aldrig selv haft klamydia ved mine dyr, så mine personlige erfaringer med denne sygdom er ikke eksisterende. Derfor er alt der er skrevet i artiklen her om klamydia baseret på hvad andre med personlig erfaring med sygdommen beretter og fortæller om deres forløb. Kilde henvisninger kommer til sidst i indlægget.

Symptomerne er alt fra ingenting til flere ting. Det kan være én eller flere af følgende:

• Dyr der dør uden nogen synlig grund
• Hunner der lige har født der dør uden at vise tegn på drægtighedssyge
• Vandlig øjenflod
• Kraftig gullig øjenbetændelse
• Snot, hosten, nysen, forkølelse
• Lungebetændelse
• Drægtige hunner der pludselig dør

Det kan være så lidt som dyr med øjenbetændelse kun, der behøver ikke være flere ting galt på samme dyr.

Behandlingen af klamydia

Jeg har personlig ingen erfaring har med denne sygdom hos marsvin. Derfor vil jeg ikke gøre mig klog på den eksakte behandling af det. Ud fra hvad opdrættere der har haft sygdommen hos bestanden beskriver så skal der behandles med midlet Ronoxan og der skal benyttes en øjensavle/øjendråber indeholdende hydrocortison med terramycin.

Der kan foretages tests for at finde ud af om der er tale om klamydia. Man skal dog være opmærksom på at en test kan komme tilbage falsk negativ. Derfor er en negativ test er ikke altid en garanti. Det er vigtigt at sygdommen ikke bare slås hen som banale sygdomme, så er man i tvivl bør man få testet.

Dyrlæger med relevant viden

Umiddelbart er der 3 dyrlæger som minimum som har viden omkring klamydia ved marsvin. Bo Andersen, ansat ved Dyrehospitalet City syd i Aalborg,  Mette Lybek Rueløkke, ansat ved KU i København samt Maria Hjort, ansat ved Albertslund dyreklinik. Om der er flere kompetente dyrlæger med viden inden for området ved jeg ikke, det kan sagtens ske.

Kilde henvisning samt hvor der kan findes mere information

Mine oplysninger til denne artikel er hentet fra opdrættere der har fortalt og søgt vejledning til hvordan de skulle håndtere sygdommen.

Der kan hentes en del information i de 2 facebook grupper hvor dette er foregået:

Marsvin i DK

Marsvineinfo

Man kan søge i de 2 grupper på klamydia. Der er flere tråde og indlæg hvor der står meget mere om sygdommen end fortalt her. Vær opmærksom på at klamydia kan staves på flere måder, f.eks.  chlamydia, clamydia og klamydia

Indlægget Sygdom: Klamydia hos marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Hvorfor karantæne ?

I forbindelse med dyrehold især større dyrehold er karantæne et vigtigt redskab for at undgå at få sygdom ind i dit dyrehold. Ligeledes også i forhold til ikke at sende smitte videre til andre hvis man oplever sygdom i ens bestand. Det er alt andet lige lettere at undgå sygdom end at skulle behandle 100 eller 200 dyr for noget. Samtidigt er det også lette at undgå man mister nogle af sine dyr.

I artiklen her vil jeg tage udgangspunkt i marsvinehold, og i marsvinesygdomme da dette er mit hovedinteresse område. De fleste grundlæggende principper i karantæne og smittekilde/risiko kan dog med lethed overføres til andre sygdomme og andre former for dyrehold.

Nyindkøbte dyr

Når man køber nye dyr ind til sit dyrehold, så kan man aldrig vide om afsenderen har sygdom i sin bestand. I princippet burde vi alle kunne gå ud fra at har man sygdom er man ærlig. At ingen sender dyr ud til nye hjem hvis man har sygdom i sin bestand. Men sådan forholder det sig desværre ikke altid. Der vil altid være folk som enten er ligeglad med andres dyr og den smitterisiko de udgør, eller er simpelthen uvidende. Ved rigtig mange sygdomme kan dyrene være raske smittebærere. Dette vil sige, at dyrene ser raske ud og udviser intet tegn på sygdom, men kan have smitten med sig. Når de har smitten med sig kan de så overføre den til de andre dyr og så kommer det måske i udbrud hos et andet dyr.

Det er derfor vigtigt man sætter ny indkøbte dyr i karantæne for at undgå at der kan komme nogen form for smitte ind i den faste bestand man har. Hvordan kommer jeg ind på senere i indlægget her.

Når du har sygdom i din bestand

Når du har sygdom i din bestand bør du holde 100 % karantæne. Det vil sige du sender ikke dyr ud til andre. Du deltager ikke i udstillinger med dine dyr.  Du tilfører ikke nye dyr til dit dyrehold da dette stresser dit dyrehold.

Med andre ord; ingen dyr ud og ingen dyr ind. Venner, bekendte mv. som har marsvin derhjemme må heller ikke komme på besøg og nusse marsvin eller lignende. Hvis du bor småt kan det være svært med karantæne, men så starter karantæne linjen altså ved din hoveddør. Dette vil sige at alle der færdes i dit hjem skal være klar over karantænen, og har de selv marsvin bør de skifte tøj og vaske/desinficere hænder inden de rører ved egne marsvin efter dine.

Bor du i en større bolig hvor dyrene har sit eget værelse, og hvor du kan lukke døren til så er det muligt at undgå at være så skrap overfor besøgende, men det forudsætter så at de besøgende ikke besøger marsvinenes areal.

Hvad så hvis jeg vil ud af “huset”?

Hvis du gerne vil besøge andre i karantæne perioden, så kan du selvfølgelig det. Det kræver at du tager dine forholdsregler for de andres skyld. Hvis det er meget smitssomt det du har i bestanden som f.eks klamydia (ved marsvin er dette en potentielt dødelig sygdom og ikke en kønssygdom som kendt fra mennesker) eller ringorm så bør du bade, tage rent tøj på og være sikker på hænder og arme er sprittet af inden du går ud af hoveddøren. Du må ikke have været i kontakt med dine dyr efter badet.

Hvis vi snakker knapt så “farlige” sygdomme som alm. svamp eller skab så vil jeg som minimum sige man vasker hænder, arme og spritter af samt skifter tøj inden man tager ud.

Hvilken karantæneperiode ved hvilken sygdom

Marsvin får heldigvis ikke ret mange “slemme” sygdomme, og de er stort set alle ret nemme at komme til livs.

Generelt er rettesnoren ved sygdom ved marsvin at man holder karantæne min. 14 dage efter endt behandling (dette er også Dansk Marsvineklubs retningslinje for opdrættere).

Ved lus (som ikke er en sygdom som sådan) vil jeg dog sige at når dyrene først er sprøjtet med frontline vet og der ingen lus er tilbage levende i pelsen, så kan dyret godt sendes ud. Men ellers er det 14 dage efter behandlingen.

Ved svamp og ringorm bør det som min. være 14 dage efter end behandling og der hverken er symptomer eller tegn efter svamp. Med tegn mener jeg bare pletter, fortykket hud eller skællet hud og pelsen bør være kommet retur.

Ved Skab/sellnick igen 14 dage efter end behandling, og ingen synlige tegn på der har været skab. Her igen ment som bare pletter, skæl, sår, rødmen eller lign.

Klamydia er en anden snak. Det er en rigtig slem sygdom som man ikke en gang ønsker sin værste fjende skal opleve. Det er heldigvis ikke ret ofte sygdommen optræder, men det kunne virke til at sygdommen optræder oftere nu end tidligere. Desværre findes der ikke ret meget nedskrevet materiale om den, og der er ikke mange dyrlæger som kender til den. Klamydia hos marsvin er også kendt hos rotter under navnet SDA. Tegnene på klamydia vil jeg komme ind på i næste blogindlæg, som omhandler Klamydia.

Klamydia har den ulempe at det kan blusse op igen, når man tror, man er kommet den til livs. Der kan nemt gå en måned uden nogen symptomer og man tænker at så er man fri! Og så på dag 35 bum så er der symptomer igen. Hvilket er derfor der kan gå rigtig længe inden man slipper af med den. Nogle vælger faktisk at aflive hele bestanden i de tilfælde hvor sygdommen blusser op igen og igen.

Ved klamydia anbefaler man derfor at man holder 3 måneders karantæne (som minimum!) efter man sidst har haft symptomer og oplever man symptomer så starter man forfra på de 3 måneder. Dette skal tages yderst seriøst.

Indlægget Karantæne ved sygdom – hvordan, hvorfor og hvornår? blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Artiklen her er egentligt bare et “genoptryk” af min artikel som ligge på min hjemmeside men da emnet stadig er meget aktuelt vælger jeg at bringe den her også.

Urinvejsproblemer ved marsvin

Urinvejslidelser ses relativet ofte hos marsvin, dette skyldes bl.a. at marsvin udskiller overskydende kalk via nyrerne og ud via urinvejene (modsat andre pattedyr, som udskiller det via afføringen) samt at de har et rigtigt effektivt kalk optag. Hannerne er ofte mere udsatte for urinvejslidelser da disse har smallere urinveje end hunnerne. Blæresten består af mineraler, oftest er det calcium (kalk) eller magnesium, ammonium, og fosfor. Marsvins kalk optag er uhyr effektivt, og reguleres ikke efter hvor meget kalk de har behov for. Og det overskydende kalk bliver udskilt via urinen.

Urinvejsproblemer kommer ofte til udtryk ved grisen krummer sig og piver hver gang den skal tisse, skal tisse ofte, og i nogle tilfælde også rødlig urin. Blærebetændelse er en infektion hvor der er bakterier i blæren. Symptomerne er ofte piverri når dyret tisser, rødlig urin ( grundet blod i urinen), og marsvinet tisser ofte. Ved blære betændelse opsøger man dyrlægen og medbringer en frisk urinprøve, som dyrlægen så undersøger. En vaskebalje eller en klodskasse kan bruges til at sætte dyret ned i. Kassen/baljen skal være helt ren, både for bakterier og vaskemiddel osv. og urinen kan suges op i engangssprøjte (kan købes på apoteket). Man kan dog ofte også ringe til dyrlægen for at få udlevere små pipette lign. ting til at opsuge urinen med samt en beholder til at transportere det i, og samtidigt få gode råd til hvordan man bedst får en så god urin prøve så muligt.

Ellers kan det også lade sig gøre at fodre dyret godt med agurk eller salat inden man skal til dyrlægen i håb om marsvinet så er villig til at tisse ved dyrlægen. Dyrlægen undersøger urinen for bakterier og lign. og er der tegn på infektion kan det behandles med antibiotika og eventuelt smertestillende.

Når antibiotika kuren er forbi bør man få tjekket urinen igen for at være sikker på det er helt væk. Hvis samme marsvin oplever tilbagevende blærebetændelse er det en god ide at få dyrlægen til at tage et røntgenbillede af dyret, det kan nemlig skyldes at der er urinsten. Små sten eller grus kan i nogle tilfælde opløses ved at gøre urinen mere sur ( urinen er generelt set basisk) bl.a. ved at fodre med grønt som indeholder større mængder c vitamin.

Jeg personligt har haft held ved at skære ned på c vitamin foderet som indeholder en del kalk, samt at fodre med rigtig mange gulerødder som indeholder en del fosfor. Og så samtidigt give dyrene en hel del ærteflager som også indeholder en del fosfor. Ved at fodre med masser af gulerødder og ærteflager har jeg til dato fået 5-6 marsvin over urinvejsproblemer uden antibiotika og smertestillende. I løbet af 3-4 dage er de gået fra at krumme ryggen og pive når de tissede til at være helt normale igen når de skulle tisse.

Ærteflager

Efterfølgende har jeg dog skulle tænke over deres fodring da jeg har erfaret at de efterfølgende vil være ekstra sensitive overfor for meget kalk. Og derfor har de efterfølgende fået godt med gulerødder og mængde af c vitamin foder (som er bygget på lucerne og derfor indeholde en del kalk) er blevet skåret lidt ned(dog ikke mere end de stadig får deres c vitamin behov dække via tørfoderet) således jeg ikke tilføre så store mængder kalk via deres foder til dem. Dette har virket for mig, og har gjort jeg har kunnet klare tilfældene helt uden om dyrlægen. Og det er klart noget jeg vil anbefale andre der oplever problemer. Men hvis ikke det hjælper efter 3 max 4 dage så vil jeg klart opsøge dyrlæge og få hjælp fra den kant, især da det kan ske det er store urinsten som ikke kan opløses og skal klares ved operation. Og store sten som blokere urinvejene kan være meget smertefuldt og farligt så derfor hvis ikke mit råd om gulerødder og ærteflager hjælper relativt hurtigt eller der sker en forværring af dyret tilstand så opsøg straks dyrlæge.

Kilder:

http://www.falkedyreklinik.dk/artikler/blaeresten-hos-marsvin

Artikel: Urinvejslidelser ved marsvin skrevet af Veterinær sygeplejerske Christina Vildershøj, bragt i Dansk MarsvineKlubs medlemsblad Agurketidende Juni 2014.

Christina

Indlægget Urinvejslidelser ved Marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.