Mellemørebetændelse

Utroligt nok har jeg opdaget at marsvin også kan få mellemørebetændelse. Jeg troede faktisk ikke marsvin kunne få det, da jeg aldrig har hørt det nævnt. Men det kan masvin altså godt, har jeg måttet erfare mere end en gang.

Symptomerne på mellemørebetændelse er stort set de samme som hos mennesker.

Der kommer væske i øret, det luger og flyder ud af øret. Marsvinet ryster på hovedet fordi væsken irritere dem og de forsøger at ryste det væk.

Marsvinet vil hælde på hovedet, og det øre der er væske i vil “pege” nedad.

Ligesom ved mennesker givet det ørepine og kan derfor resultere i at dyret går fra maden, og derfor bliver yderligere svækket. Derfor er det vigtigt man undervejs i sygdomsforløbet er obs på hvor meget dyret indtager af mad, og eventuelt overvejer om man skal give Critical care hvis dyret ikke spiser/spiser nok.

Mellemørebetændelse
På billedet herover ses en skinny hvor man tydeligt kan se den hvidlige væske i øret

 

Behandlingen er antibiotika over nogle dage. Typisk vil dyrlægen starte med 5 dage da antibiotika som Baytrill kan være hårdt for maven. Det er ikke sikkert 5 dage er nok, så det kan være man skal give et par omgange med antibiotika før det virker. Og desværre er der ingen garanti for det virker og dyret bliver helbredt. De omkring 5 marsvin jeg gennem årene har oplevet det på, de er desværre alle endt med aflivning efter behandlinger med baytrill som har virket lidt eller slet ikke.

Om andet antibiotika er bedre til behandlingen ved jeg ikke, mine dyrlæger har altid foretrukket baytrill. Men det er værd at overveje hvis Baytrill ikke virker.

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.