Symptomerne på mellemørebetændelse er stort set de samme som hos mennesker.

Der kommer væske i øret, det luger og flyder ud af øret. Marsvinet ryster på hovedet fordi væsken irritere dem og de forsøger at ryste det væk.

Marsvinet vil hælde på hovedet, og det øre der er væske i vil “pege” nedad.

Ligesom ved mennesker givet det ørepine og kan derfor resultere i at dyret går fra maden, og derfor bliver yderligere svækket. Derfor er det vigtigt man undervejs i sygdomsforløbet er obs på hvor meget dyret indtager af mad, og eventuelt overvejer om man skal give Critical care hvis dyret ikke spiser/spiser nok.

Behandlingen er antibiotika over nogle dage. Typisk vil dyrlægen starte med 5 dage da antibiotika som Baytrill kan være hårdt for maven. Det er ikke sikkert 5 dage er nok, så det kan være man skal give et par omgange med antibiotika før det virker. Og desværre er der ingen garanti for det virker og dyret bliver helbredt. De omkring 5 marsvin jeg gennem årene har oplevet det på, de er desværre alle endt med aflivning efter behandlinger med baytrill som har virket lidt eller slet ikke.

Om andet antibiotika er bedre til behandlingen ved jeg ikke, mine dyrlæger har altid foretrukket baytrill. Men det er værd at overveje hvis Baytrill ikke virker.

Indlægget Mellemørebetændelse blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Da jeg kom hjem kiggede jeg nærmere på det og de unger havde godt nok lus. Så jeg måtte tjekke hele bestanden af marsvin igennem. Fandt dog ingen lus på nogen af de andre, men behandlede dem alle alligevel bare for at være sikker, og for der ikke skulle være nogen luseæg på nogen af dyrene.  Lus er nogen meget små dyr, de er ikke ret meget større end lopper, de er lidt gullie i det og så hopper de ikke men piler rundt. De kan ses med det blotte øje hvis dyret sidder stille. Men ellers er en lup lampe en god ting.

Hvis man ikke opdager lus med det samme, kan marsvin får et meget karakteristisk V i pelsen hen over ryggen hvor de mister pelsen i V’et. Pelsen vokser ud igen og er ofte ikke synlig når først lusene er væk igen.

Behandling af lus

Du sprøjter dyret med frontline Vet i spray form, spray form er mildere end pipetterne og lettere og dosere. Du følger doseringen som der stå på flasken (antal sprøjt varierer fra den lille frontline flaske til den store flaske). Det er vigtigt du følger antal pust i forhold til vægt på dyrene, og heller et pust for meget end et for lidt. Ellers risikere du at lusene bliver resistente, og at de ikke forsvinder.

Der er forskel på hvor mange pust dyrene skal have i forhold til om du køber flasken på 100 ml eller den på 250 ml.

Det er ikke nødvendigt at genbehandle da frontline bliver i fedtlaget i op til 4 uger efter behandlingen. Frontline Vet spray fåes i støre dyrebutikker, på apoteket og ved dyrlægen, det er uden recept.

Lus kan også behandles med skabs/sellnick medicin, men det er som at skyde gråspurve med kanoner, og frontline er ikke nær på krads som skabsmedicin er. Så det er bedst at bruge frontline.

Alle dyr der går i samme bur bør behandles, da de kan smitte hinanden. Lusene vil være væk ca. 24 timer efter du har behandlet dyrene.

Marsvin tåler fint frontline vet, men kaniner tåler IKKE frontline vet.

Indlægget Lus blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Hvad er læbesvamp

Det menes at læbesvamps fremkaldes af en encellet gærsvamp deres findes i munden på marsvinene.
Unger og ungdyr er mest udsatte for at få læbesvamp, men selv voksne marsvin kan få det.  Det skal lige siges læbesvamp kan smitte fra mennesker til dyr og fra dyr til mennesker.  En lille rift eller et lille sær i læben på marsvinet er svampens indgang til at fodfæste sig i læben.

Den lille rift eller det lille sår kan skyldes et skarpt strå eller den har været i en lille kamp med et andet marsvin.  Hvis marsvinene går sammen og den ene får læbesvamp, smitter det ofte til de andre, da de spiser af det samme foder og derved spredes svampen.  Svampen kan også spredes hvis man når man fylder vandflasker op, ikke får sat den samme flaske på alle steder, men får byttet rundt på dem.

Hvor starter læbesvamp ofte?

Læbevamp begynder ofte i hareskåret, eller i mundvigen, huden fortykkes og sprækker (revner) og bliver skorpet.
I de milde tilfælde skal du være ekstra opmærksom på det for du i det hele taget opdager det, men det er også for det meste i de tilfælde det går i sig selv igen.  Men som oftest vil læbesvamp udvikle sig og det kræver behandling. Læbesvampen til brede sig til hele læben, og give store og grimme fortykkelser, det er grimt at se på og det generer dyret.

Når du opdager læbesvamp bør du straks tage dit dyr til dyrlægen og få en salve der kan behandle det. Salven du skal have skal være bakterie og svampedræbende medikamenter samtidig med binyrebarkhormon.  Det viser sig nemlig at når læbesvampen har ødelagt læbe huden inficeres den med bakterier.  Behandlingen består i at smøre de angrebne hud områder 2 gange dagligt, men det er en lang og sejt behandling, da det tager tid at behandle læbesvamp.

Lidt efter lidt vil den ødelagte hud på læben blive erstattet af ny og sund hud indefra.  Hvis der er løse skorper på læben bør du fjerne dem inden du smøre læben. Behandlingen af læbesvampen forsættes en uge efter hud forandringerne er forsvundet og mindst 2-4 uger i alt. Hvis du stopper behandlingen for tidligt, kan du risikere det blusser op igen og du må starte forfra.  Når først, du har haft læbesvamp i din marsvinestald en gang, så behold salven, den kan holde sig i flere år.  Så kan du hurtigt behandle dine dyr hvis der kommer et nyt tilfælde en gang.

Indlægget Læbesvamp blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Den kan slå hele og halve bestande ihjel og er dødelig via en række forskellige følgesygdomme. Selve sygdommen skal ”brænde ud” og kan kun behandles ved at behandle alle eventuelle følgesygdomme den optræder ved, som beskrevet i næste afsnit om tegn på sygdommen.

Sygdommen skal tages alvorligt. Den er ikke særlig kendt, men virker til at optræde oftere nu end tidligere, selv om den stadig langtfra optræder ofte, heldigvis.

Tegn på klamydia ved marsvin

Jeg har heldigvis (7-9-13) til dato aldrig selv haft klamydia ved mine dyr, så mine personlige erfaringer med denne sygdom er ikke eksisterende. Derfor er alt der er skrevet i artiklen her om klamydia baseret på hvad andre med personlig erfaring med sygdommen beretter og fortæller om deres forløb. Kilde henvisninger kommer til sidst i indlægget.

Symptomerne er alt fra ingenting til flere ting. Det kan være én eller flere af følgende:

• Dyr der dør uden nogen synlig grund
• Hunner der lige har født der dør uden at vise tegn på drægtighedssyge
• Vandlig øjenflod
• Kraftig gullig øjenbetændelse
• Snot, hosten, nysen, forkølelse
• Lungebetændelse
• Drægtige hunner der pludselig dør

Det kan være så lidt som dyr med øjenbetændelse kun, der behøver ikke være flere ting galt på samme dyr.

Behandlingen af klamydia

Jeg har personlig ingen erfaring har med denne sygdom hos marsvin. Derfor vil jeg ikke gøre mig klog på den eksakte behandling af det. Ud fra hvad opdrættere der har haft sygdommen hos bestanden beskriver så skal der behandles med midlet Ronoxan og der skal benyttes en øjensavle/øjendråber indeholdende hydrocortison med terramycin.

Der kan foretages tests for at finde ud af om der er tale om klamydia. Man skal dog være opmærksom på at en test kan komme tilbage falsk negativ. Derfor er en negativ test er ikke altid en garanti. Det er vigtigt at sygdommen ikke bare slås hen som banale sygdomme, så er man i tvivl bør man få testet.

Dyrlæger med relevant viden

Umiddelbart er der 3 dyrlæger som minimum som har viden omkring klamydia ved marsvin. Bo Andersen, ansat ved Dyrehospitalet City syd i Aalborg,  Mette Lybek Rueløkke, ansat ved KU i København samt Maria Hjort, ansat ved Albertslund dyreklinik. Om der er flere kompetente dyrlæger med viden inden for området ved jeg ikke, det kan sagtens ske.

Kilde henvisning samt hvor der kan findes mere information

Mine oplysninger til denne artikel er hentet fra opdrættere der har fortalt og søgt vejledning til hvordan de skulle håndtere sygdommen.

Der kan hentes en del information i de 2 facebook grupper hvor dette er foregået:

Marsvin i DK

Marsvineinfo

Man kan søge i de 2 grupper på klamydia. Der er flere tråde og indlæg hvor der står meget mere om sygdommen end fortalt her. Vær opmærksom på at klamydia kan staves på flere måder, f.eks.  chlamydia, clamydia og klamydia

Indlægget Sygdom: Klamydia hos marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Hvorfor karantæne ?

I forbindelse med dyrehold især større dyrehold er karantæne et vigtigt redskab for at undgå at få sygdom ind i dit dyrehold. Ligeledes også i forhold til ikke at sende smitte videre til andre hvis man oplever sygdom i ens bestand. Det er alt andet lige lettere at undgå sygdom end at skulle behandle 100 eller 200 dyr for noget. Samtidigt er det også lette at undgå man mister nogle af sine dyr.

I artiklen her vil jeg tage udgangspunkt i marsvinehold, og i marsvinesygdomme da dette er mit hovedinteresse område. De fleste grundlæggende principper i karantæne og smittekilde/risiko kan dog med lethed overføres til andre sygdomme og andre former for dyrehold.

Nyindkøbte dyr

Når man køber nye dyr ind til sit dyrehold, så kan man aldrig vide om afsenderen har sygdom i sin bestand. I princippet burde vi alle kunne gå ud fra at har man sygdom er man ærlig. At ingen sender dyr ud til nye hjem hvis man har sygdom i sin bestand. Men sådan forholder det sig desværre ikke altid. Der vil altid være folk som enten er ligeglad med andres dyr og den smitterisiko de udgør, eller er simpelthen uvidende. Ved rigtig mange sygdomme kan dyrene være raske smittebærere. Dette vil sige, at dyrene ser raske ud og udviser intet tegn på sygdom, men kan have smitten med sig. Når de har smitten med sig kan de så overføre den til de andre dyr og så kommer det måske i udbrud hos et andet dyr.

Det er derfor vigtigt man sætter ny indkøbte dyr i karantæne for at undgå at der kan komme nogen form for smitte ind i den faste bestand man har. Hvordan kommer jeg ind på senere i indlægget her.

Når du har sygdom i din bestand

Når du har sygdom i din bestand bør du holde 100 % karantæne. Det vil sige du sender ikke dyr ud til andre. Du deltager ikke i udstillinger med dine dyr.  Du tilfører ikke nye dyr til dit dyrehold da dette stresser dit dyrehold.

Med andre ord; ingen dyr ud og ingen dyr ind. Venner, bekendte mv. som har marsvin derhjemme må heller ikke komme på besøg og nusse marsvin eller lignende. Hvis du bor småt kan det være svært med karantæne, men så starter karantæne linjen altså ved din hoveddør. Dette vil sige at alle der færdes i dit hjem skal være klar over karantænen, og har de selv marsvin bør de skifte tøj og vaske/desinficere hænder inden de rører ved egne marsvin efter dine.

Bor du i en større bolig hvor dyrene har sit eget værelse, og hvor du kan lukke døren til så er det muligt at undgå at være så skrap overfor besøgende, men det forudsætter så at de besøgende ikke besøger marsvinenes areal.

Hvad så hvis jeg vil ud af “huset”?

Hvis du gerne vil besøge andre i karantæne perioden, så kan du selvfølgelig det. Det kræver at du tager dine forholdsregler for de andres skyld. Hvis det er meget smitssomt det du har i bestanden som f.eks klamydia (ved marsvin er dette en potentielt dødelig sygdom og ikke en kønssygdom som kendt fra mennesker) eller ringorm så bør du bade, tage rent tøj på og være sikker på hænder og arme er sprittet af inden du går ud af hoveddøren. Du må ikke have været i kontakt med dine dyr efter badet.

Hvis vi snakker knapt så “farlige” sygdomme som alm. svamp eller skab så vil jeg som minimum sige man vasker hænder, arme og spritter af samt skifter tøj inden man tager ud.

Hvilken karantæneperiode ved hvilken sygdom

Marsvin får heldigvis ikke ret mange “slemme” sygdomme, og de er stort set alle ret nemme at komme til livs.

Generelt er rettesnoren ved sygdom ved marsvin at man holder karantæne min. 14 dage efter endt behandling (dette er også Dansk Marsvineklubs retningslinje for opdrættere).

Ved lus (som ikke er en sygdom som sådan) vil jeg dog sige at når dyrene først er sprøjtet med frontline vet og der ingen lus er tilbage levende i pelsen, så kan dyret godt sendes ud. Men ellers er det 14 dage efter behandlingen.

Ved svamp og ringorm bør det som min. være 14 dage efter end behandling og der hverken er symptomer eller tegn efter svamp. Med tegn mener jeg bare pletter, fortykket hud eller skællet hud og pelsen bør være kommet retur.

Ved Skab/sellnick igen 14 dage efter end behandling, og ingen synlige tegn på der har været skab. Her igen ment som bare pletter, skæl, sår, rødmen eller lign.

Klamydia er en anden snak. Det er en rigtig slem sygdom som man ikke en gang ønsker sin værste fjende skal opleve. Det er heldigvis ikke ret ofte sygdommen optræder, men det kunne virke til at sygdommen optræder oftere nu end tidligere. Desværre findes der ikke ret meget nedskrevet materiale om den, og der er ikke mange dyrlæger som kender til den. Klamydia hos marsvin er også kendt hos rotter under navnet SDA. Tegnene på klamydia vil jeg komme ind på i næste blogindlæg, som omhandler Klamydia.

Klamydia har den ulempe at det kan blusse op igen, når man tror, man er kommet den til livs. Der kan nemt gå en måned uden nogen symptomer og man tænker at så er man fri! Og så på dag 35 bum så er der symptomer igen. Hvilket er derfor der kan gå rigtig længe inden man slipper af med den. Nogle vælger faktisk at aflive hele bestanden i de tilfælde hvor sygdommen blusser op igen og igen.

Ved klamydia anbefaler man derfor at man holder 3 måneders karantæne (som minimum!) efter man sidst har haft symptomer og oplever man symptomer så starter man forfra på de 3 måneder. Dette skal tages yderst seriøst.

Indlægget Karantæne ved sygdom – hvordan, hvorfor og hvornår? blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Mange stiller ofte spørgsmålet hvordan feder jeg mit marsvin op?

Ofte kommer der en masse svar såsom banan, müsli blandinger mv. fra folk som ikke ved bedre.

Men når det kommer til opfedning eller mere sul på kroppen skal man tænke på at der både er en måde som er hurtig og måske knap så sund og så en måde som tager lidt længere tid men som til gengæld er mere sund for dyret.

Det er vigtigt først og fremmest inden man tænker opfedning og tænke over hvorfor dyret skal fedes op/have mere sul på kroppen.  Et vægttab kan skyldes sygdom, eller f.eks tand problemer og det er vigtig man derfor tænker over hvorfor huldet mangler for det hjælper ikke at forsøge at fede marsvinet op hvis man overse f.eks problemer med tænderne eller sygdom ved marsvin.

Der er jo stor forskel på om det er vægttab ved en hun som lige har født eller som har passer unger i 4 uger og derved har malket alt huld af eller om det er en han som ikke ser ud til at have nogen synlig grund til at tabe sig.

Der er også stor forskel på om opfedningen sker akut eller ikke akut, altså om det er livsvigtigt at marsvinet kommer op i vægt her og nu eller om det er knapt så vigtigt det sker her om nu. Et akut tilfælde kan f.eks være et marsvin der har tabt sig drastisk efter f.eks slibning af tænder eller anden sygdom hvor vægten er kritisk lav, hvorimod et ikke kritisk tilfælde er hvis marsvinet egentligt bare godt kunne trænge til lidt mere huld på kroppen.

Men udover at have styr på hvorfor man ønsker mere huld på marsvinet og at man er sikker et eventuelt vægttab ikke skyldes sygdom eller lign. Så skal man mærke/tjekke sit marsvin igennem, der er stor forskel på hvordan marsvin er bygget. Nogle er bygget til en stor kropsvægt mens andre er bygget mindre, og her mener jeg knogle og skelet mæssigt.

Hvis man f.eks ser på marsvin som f.eks købes i dyrehandlerne eller via private på den blå avis og lign. Så er de generelt set ikke bygget lige så store som de marsvin man kan gå til en opdrætter og købe. (når jeg bla. Står på Hjallerup marked hver år for Dansk marsvineklub så kommer mange hen til mig og er overrasket over vore marsvin er så store og siger gud skal de være så store).

Opdrætterne avler jo både efter sunde dyr, til udstilling, avl mv. men også efter størrelse, så udover at de får godt foder mv. så avles de også hos opdrætterne til at være store og ”flotte”.

Så derfor er det ikke sikkert de marsvin du har der hjemme som måske kommer fra private eller fra den lokale dyrehandel ligger på en vægt på 1200 gram som 1 årig som mange af mine gør. Det betyder ikke nødvendigvis du fodre forkert eller dit marsvin er tyndt, men muligvis bare at dit marsvin ikke er bygget til at være lige så stor og robust som mine er.

Men tilbage til det med at mærke på dit marsvin, hvis du mærker dit marsvin igennem med hånden så skulle du gerne kunne bedømme om dit marsvin føles tynd, og du kan mærke rygraden og eventuelt ribben og lign. Hvis huden og pelsen virker som en jakke der er for stor til selve kroppen så kan det være et tegn på at marsvinet er tyndt og trænger til mere sul på kroppen. Hvis dit marsvin derimod føles fast og som om skellet og ”frakke” passer til hinanden så er det ikke sikkert marsvinet bliver større ej heller med opfedning.

Når man så er kommet dertil hvor man konkludere at opfedning/mere sul på kroppen er nødvendigt så skal man have fundet ud af hvad man kan servere for marsvinet for det tager på i vægt.

Mange forslår hurtigt banan og müsli blandinger, men man skal være varsom med det. Det kan godt være f.eks banan giver en hurtig opfedning, men det er ikke ensbetydende med det en varig opfedning eller sund opfedning.

Det jeg betegner som en ”sund” opfedning og varig opfedning er en opfedning som tager tid og som stille får marsvinet til at tage på stille og roligt og det er egentligt ret simpelt.

Marsvinet skal simpelthen i alt sin enkelthed have adgang til hø 24 timer i døgnet (det skal marsvin under alle omstændigheder), og det skal være lækker dejligt hø som indbyder til at spise af det. Derudover varieret grønt, og her er grønt emner som gulerødder, alle slags kål, broccoli, selleri, og persillerod mv. gode. Altså grønsager med gode fibre, og med god foderværdi og nærringsindhold. De mere værdiløse grønt emner som salat, agurk, tomat mv. er der ikke meget foderværdi (hvis i det hele taget nogen) i og der er ikke meget der hedder fibre i.

Og sidst men ikke mindst skal de have et godt tørfoder (f.eks Mifuma, Cavia grass, Cavia korrel, eller Berkel).  Det gør ikke noget man spæder tørfoderet op med lidt guf såsom ærtefager, gulerodsflager, majsflager, eller rødbedeflager. Eller f.eks køber lidt Rabbit Royal   som blander i tørfoderet som lidt ekstra guf.

Da jeg opdrætter skinny marsvin (de hårløse) så fodre jeg med en del guf til mine marsvin (da de alle får det samme) og det mine marsvin får er: Mifuma c vitamin piller,mintguf og frugtguf, og så får de ærteflager, majsflager, og rødbedeflager.

Du kan finde alle de nævnte, chips, flager og andre godt tørret på www.foderhulen.dk du er velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål til det.

Så alt I alt er opskriften på mere sul på en god måde til marsvin, tålmodighed, masser af dejligt lækker hø, godt med varieret grønt med fibre og god foderværdi I, et godt tørfoder og sidst men ikke mindst lidt godt guf.

Og husk det er ikke alle marsvin som vil blive større selvom man forsøger og fede dem op. Nogle vil bare forblive små, men de kan jo være mindst lige så dejlige af den grund.

Indlægget Mere sul på kroppen blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.