Mange stiller ofte spørgsmålet hvordan feder jeg mit marsvin op?
Ofte kommer der en masse svar såsom banan, müsli blandinger mv. fra folk som ikke ved bedre.
Men når det kommer til opfedning eller mere sul på kroppen skal man tænke på at der både er en måde som er hurtig og måske knap så sund og så en måde som tager lidt længere tid men som til gengæld er mere sund for dyret.
Det er vigtigt først og fremmest inden man tænker opfedning og tænke over hvorfor dyret skal fedes op/have mere sul på kroppen. Et vægttab kan skyldes sygdom, eller f.eks tand problemer og det er vigtig man derfor tænker over hvorfor huldet mangler for det hjælper ikke at forsøge at fede marsvinet op hvis man overse f.eks problemer med tænderne eller sygdom ved marsvin.
Der er jo stor forskel på om det er vægttab ved en hun som lige har født eller som har passer unger i 4 uger og derved har malket alt huld af eller om det er en han som ikke ser ud til at have nogen synlig grund til at tabe sig.
Der er også stor forskel på om opfedningen sker akut eller ikke akut, altså om det er livsvigtigt at marsvinet kommer op i vægt her og nu eller om det er knapt så vigtigt det sker her om nu. Et akut tilfælde kan f.eks være et marsvin der har tabt sig drastisk efter f.eks slibning af tænder eller anden sygdom hvor vægten er kritisk lav, hvorimod et ikke kritisk tilfælde er hvis marsvinet egentligt bare godt kunne trænge til lidt mere huld på kroppen.
Men udover at have styr på hvorfor man ønsker mere huld på marsvinet og at man er sikker et eventuelt vægttab ikke skyldes sygdom eller lign. Så skal man mærke/tjekke sit marsvin igennem, der er stor forskel på hvordan marsvin er bygget. Nogle er bygget til en stor kropsvægt mens andre er bygget mindre, og her mener jeg knogle og skelet mæssigt.
Hvis man f.eks ser på marsvin som f.eks købes i dyrehandlerne eller via private på den blå avis og lign. Så er de generelt set ikke bygget lige så store som de marsvin man kan gå til en opdrætter og købe. (når jeg bla. Står på Hjallerup marked hver år for Dansk marsvineklub så kommer mange hen til mig og er overrasket over vore marsvin er så store og siger gud skal de være så store).
Opdrætterne avler jo både efter sunde dyr, til udstilling, avl mv. men også efter størrelse, så udover at de får godt foder mv. så avles de også hos opdrætterne til at være store og ”flotte”.
Så derfor er det ikke sikkert de marsvin du har der hjemme som måske kommer fra private eller fra den lokale dyrehandel ligger på en vægt på 1200 gram som 1 årig som mange af mine gør. Det betyder ikke nødvendigvis du fodre forkert eller dit marsvin er tyndt, men muligvis bare at dit marsvin ikke er bygget til at være lige så stor og robust som mine er.
Men tilbage til det med at mærke på dit marsvin, hvis du mærker dit marsvin igennem med hånden så skulle du gerne kunne bedømme om dit marsvin føles tynd, og du kan mærke rygraden og eventuelt ribben og lign. Hvis huden og pelsen virker som en jakke der er for stor til selve kroppen så kan det være et tegn på at marsvinet er tyndt og trænger til mere sul på kroppen. Hvis dit marsvin derimod føles fast og som om skellet og ”frakke” passer til hinanden så er det ikke sikkert marsvinet bliver større ej heller med opfedning.
Når man så er kommet dertil hvor man konkludere at opfedning/mere sul på kroppen er nødvendigt så skal man have fundet ud af hvad man kan servere for marsvinet for det tager på i vægt.
Mange forslår hurtigt banan og müsli blandinger, men man skal være varsom med det. Det kan godt være f.eks banan giver en hurtig opfedning, men det er ikke ensbetydende med det en varig opfedning eller sund opfedning.
Det jeg betegner som en ”sund” opfedning og varig opfedning er en opfedning som tager tid og som stille får marsvinet til at tage på stille og roligt og det er egentligt ret simpelt.
Marsvinet skal simpelthen i alt sin enkelthed have adgang til hø 24 timer i døgnet (det skal marsvin under alle omstændigheder), og det skal være lækker dejligt hø som indbyder til at spise af det. Derudover varieret grønt, og her er grønt emner som gulerødder, alle slags kål, broccoli, selleri, og persillerod mv. gode. Altså grønsager med gode fibre, og med god foderværdi og nærringsindhold. De mere værdiløse grønt emner som salat, agurk, tomat mv. er der ikke meget foderværdi (hvis i det hele taget nogen) i og der er ikke meget der hedder fibre i.
Og sidst men ikke mindst skal de have et godt tørfoder (f.eks Mifuma, Cavia grass, Cavia korrel, eller Berkel). Det gør ikke noget man spæder tørfoderet op med lidt guf såsom ærtefager, gulerodsflager, majsflager, eller rødbedeflager. Eller f.eks køber lidt Rabbit Royal som blander i tørfoderet som lidt ekstra guf.
Da jeg opdrætter skinny marsvin (de hårløse) så fodre jeg med en del guf til mine marsvin (da de alle får det samme) og det mine marsvin får er: Mifuma c vitamin piller,mintguf og frugtguf, og så får de ærteflager, majsflager, og rødbedeflager.
Du kan finde alle de nævnte, chips, flager og andre godt tørret på www.foderhulen.dk du er velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål til det.
Så alt I alt er opskriften på mere sul på en god måde til marsvin, tålmodighed, masser af dejligt lækker hø, godt med varieret grønt med fibre og god foderværdi I, et godt tørfoder og sidst men ikke mindst lidt godt guf.
Og husk det er ikke alle marsvin som vil blive større selvom man forsøger og fede dem op. Nogle vil bare forblive små, men de kan jo være mindst lige så dejlige af den grund.
Hej
Sælger du cavia grass fuldfoder.
Er det rigtigt at Teddyer har bedst af dette foder
Hilsen eva
Hej
Nej foderhulen.dk har kun mifuma. Teddyer skal undgå kornholdigt foder. Men mig bekendt kan både mifuma og Berkel sagtens bruges til teddyer.
Mvh. Christina