Symptomerne på mellemørebetændelse er stort set de samme som hos mennesker.

Der kommer væske i øret, det luger og flyder ud af øret. Marsvinet ryster på hovedet fordi væsken irritere dem og de forsøger at ryste det væk.

Marsvinet vil hælde på hovedet, og det øre der er væske i vil “pege” nedad.

Ligesom ved mennesker givet det ørepine og kan derfor resultere i at dyret går fra maden, og derfor bliver yderligere svækket. Derfor er det vigtigt man undervejs i sygdomsforløbet er obs på hvor meget dyret indtager af mad, og eventuelt overvejer om man skal give Critical care hvis dyret ikke spiser/spiser nok.

Behandlingen er antibiotika over nogle dage. Typisk vil dyrlægen starte med 5 dage da antibiotika som Baytrill kan være hårdt for maven. Det er ikke sikkert 5 dage er nok, så det kan være man skal give et par omgange med antibiotika før det virker. Og desværre er der ingen garanti for det virker og dyret bliver helbredt. De omkring 5 marsvin jeg gennem årene har oplevet det på, de er desværre alle endt med aflivning efter behandlinger med baytrill som har virket lidt eller slet ikke.

Om andet antibiotika er bedre til behandlingen ved jeg ikke, mine dyrlæger har altid foretrukket baytrill. Men det er værd at overveje hvis Baytrill ikke virker.

Indlægget Mellemørebetændelse blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

I artiklen her kan du læse om mine erfaringer med marsvin og kat under samme tag igennem mange år og med mange forskellige katte.

Baggrunden for min viden

Jeg startede i sin tid i 2004 ud med en killing på 11 uger, Mulle hed hun (hun er den sorte herover). Hun havde aldrig set marsvin før i sit liv.  Jeg havde hende som eneste kat i ca et ½ år. Hun sov i burene hos marsvinene, og synes de var vildt spændende. Hun gjorde dem aldrig noget. Marsvinene vænnede sig til hende og frygtede hende ikke. Mulle blev aflivet i 2018 og har aldrig nogen sinde gjort et marsvin noget.

I 2005 fik jeg Mivser som på daværende tidspunkt var 2 år gammel. Han havde heller aldrig set marsvin før. Han sov aldrig i deres bure, men gjorde aldrig dyrene noget. Han blev aflivet i 2019.

Med begge katte boede jeg i en lejlighed i 53kvm. hvor marsvinene stod i stuen i åbne skabsbure (og lidt ekstra bure.

Så kom der flere til

I 2015 flyttede jeg på landet i et lejet hus på 85 kvm.

I landsbyen fodrede vi ude kattene der kom og gik i haven. Den ene af kattene fik killinger af 2 omgange. Den første gang var der kun 1, han flyttede ind i huset til os. Og året efter flyttede hans ½søster og 1 bror ind. Plus vi tog en ældre hankat til os som også var ude kat.

Chilli som den første killing hedder er ham den gråstribet som er øverst i artiklen her. Han sov meget som lille killing inde i burene. Og som lille killing elskede han at hente marsvinene ungerne i buret. Ikke for at gøre dem noget, men fordi han var vældig fascineret af ungerne. Han var rigtig dygtig til at hente dem ud, uden at gøre dem noget. Så da det selvfølgelig ikke er optimalt så sørgede vi ret hurtigt for unger gik i en højde hvor han ikke kunne hoppe ind og hente dem ud.

Efterfølgende har jeg/vi hentet 5 (vi har sagt farvel til de 3 ældste) fra 2 forskellige internater, alle voksne katte. Og min. 1 af dem som tidligere udekat. Og igen ingen af dem har gjort marsvinene noget.

Skræk historier er der nok af

Hver gang folk spørger i en marsvinefacebookgruppe om de kan have marsvin når de har kat, så begynder skrækhistorier at melde sig. Ja katte er rovdyr, men langt hen af vejen så udgør de ikke en risiko for marsvin da marsvin er ret så store dyr. Har man marsvineunger eller forvener man unger, så vil jeg anbefale at sikre buret. Det kan man f.eks gøre ved at lukke det, hvis det er et alm. tremmebur. Har du et åbent skabsbur, så sæt ungerne/den drægtige op i højden så kattene ikke kan hoppe derop.

Marsvin og katte sammen hvordan starter jeg ?

Mit råd er at starte ud med at observere din kat når den er i nærheden af marsvinene. Hvordan reagere katten på marsvinene ? Er den super interesseret og ligner den har lyst til at æde marsvinene? Eller ser den bare ud til at være nysgerrig og undersøgende overfor marsvinene?

Der er stor forskel på om katten ser ud til at ville æde marsvinene eller om den blot er nysgerrig og undersøgende.  Jeg kan ikke fortælle dig hvordan du ser forskel, men jeg kan fortælle dig at du ikke er i tvivl når du kigger på katten.

Så mit råd er kig på din kat, observer den. Og eventuelt indtil du er tryg ved at efterlade den uden opsyn ved marsvinene, så sørg for marsvinene er sikre. Luk døren til rummet, eller luk buret osv.

God fornøjelse.

Indlægget Marsvin og katte blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Man kan sagtens vaske sit marsvin, men man skal nøjes med at gøre det når det vitterlig trænger til det. De fleste marsvin holder sig nemlig fint rene og behøver derfor ikke at blive badet.  Men få marsvin kan trænge til et bad i ny og næ.

Mine bliver generelt set kun vasket hvis de er meget beskidte eller hvis de skal udstilles.

Til vask af marsvin skal du normalt kun bruge tré ting: Shampoo, håndklæde og føntørrer. Føntørren skal dog kun bruges ved langhårede og/eller generelt pelsede dyr – til skinnyer er det nok at tørre dem med håndklædet.

Hvordan gør man

Når man skal vaske et marsvin, er det en god idé at bruge en køkkenvask med flad bund, da det så er lettere for marsvinet at stå fast deri.

Jeg gør det, at jeg stiller marsvinet i vasken, og så sætter jeg min venstre hånd ind under marsvinets mave med håndfladen opad, så marsvinet står med forpoterne op af min venstre underarm og står på bagpoterne i vasken. På den måde føler marsvinet sig trygt og jeg har styr på det. Samtidig har jeg min højre hånd fri.

Med min højre hånd gør jeg så marsvinets pels/krop våd, men kun fra nakken og ned. Hovede, ører, ansigt mm. skal ikke gøres våd. Vandet skal være tempereret “babyvarmt”.

Hvis det er en Skinny, jeg skal vaske, starter jeg som regel med at affedte selve huden med en affedtende shampoo (groomers goop eller grimeinator). Shampooen masseres ind på tør hud hvor jeg samtidig kan gnubbe de fedtede døde hudceller, som ofte samler sig midt på ryggen, af og derefter skylle shampooen af. Derefter går den egentlige vask i gang.

Pelsen/huden gøres våd, og derefter masseres en smule shampoo blidt ind i pelsen/huden.

Bagefter skylles alt shampooen ud igen. På pelsede dyr, skylles der grundigt indtil jeg er sikker på ALT shampooen er ude igen da der kan sidde en del shampoo i sådan en pels.

Valg af shampoo

Af shampooer er der masser at vælge imellem, generelt set er det en god ide at vælge en hunde shampoo. Hunde har samme Ph værdi som marsvin. B&B har en masse lækre økologiske hundeshampooer som kan bruges du kan se et stort udvalg hos www.foderhulen.dk

B&B har lanceret en gnavershampoo som faktisk er rigtig god til marsvin, den er med Hyben og Jamin.

Når marsvinet er vasket

Når shampooen er skyllet ud, pakker jeg marsvinet ind i et håndklæde og frotterer pelsen/tørrer huden blidt. Hvis det er et pelset marsvin, føntørres pelsen tør. Marsvin bliver let forkølede, så vær sikker på at al pelsen er tør igen, også på maven, før det sættes ind i sit bur igen.

Fedtplet

Nogle marsvin danner en såkaldt fedtplet på numsen, lige ved halebenet. Dette skyldes en kirtel de har der. Det er langtfra alle der danner fedtplet, og det optræder oftest hos hanner.

Pletten kan blive utrolig fedtet og ikke specielt lækker. Til udstilling skal fedtpletten fjernes, og det kan gøres med flere midler.

Man kan købe en affedtende shampoo (bla. hos foderhulen.dk)  og ellers kan noget så simpelt som Vel opvaskemiddel eller Swarfega/Plum håndrens bruges.

Man masserer bare midlet ind på pletten og lader det sidde 10-15 minutter afhængigt af hvor slem pletten er, og derefter skyller man det ud. Er pletten ikke væk efter det kan man give en tur mere. Derefter føntørrer man grisen helt tør.

Indlægget Bad af marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Hvornår kønsopdeler man ?

Man skiller normalt ungerne fra moderen når de er 4 uger gamle, og vejer 300 g. Og begge kriterier er opfyldt (både 4 uger og 300 gram) Det gør man fordi de kan klare sig selv på det tidspunkt, og for at de ikke skal parre sig med moderen (eller andre i kuldet).

Hvis jeg har et kuld unger som er meget små ved fødslen (hvilket man kan komme ud for), så er det ikke sikkert de når 300 gram i en alder af 4 uger. Når det sker lader jeg ungerne gå ved moren til de vejer 300 gram eller mere.

Hanungen brummer og vugger

Når marsvinehan ungerne når 3 uger eller eventuelt lidt før vil en del af dem ofte begynde og brumme og lave han adfærd. Såsom at brumme, og vugge af sine søskende/mor og eventuelt klumpet hoppe på moren/søskende. Dette er ikke ensbetydende med at han ungerne kan lave unger, men derimod ganske naturlig adfærd at hanungerne nu er ved at udvikle sig imod at blive hanner.  Derfor ”øver” de sig i at være store og voksne. De kan ikke lave unger af den grund, men der er simpelthen tale om at de små hanunger gerne vil være voksne og ”øver” sig på sin voksenadfærd. Så panik ikke og tro at de kan lave unger.

Der er selvfølgelig tilfælde hvor han unger bliver kønsmodne tidligere end 4 uger, det handler ofte om hvis der kun er 1 unge i kuldet og den derfor når over de 300 gram før 4 uger, og her mener jeg i nærheden af 350 eller 400 gram. For der skal alligevel en del til for at 350-400 grams unge for at parre moren. Hvis der er hununger i kuldet er der naturligvis en risiko, men hun ungen skal jo så også have nået min. 300 gram før hun kan lave unger og for der derfor er en risiko.

Meget store/tunge hanunger

Det jeg gør ved han unger som når 350-400 før de er 4 uger og begynder at brumme og lave han adfærd, er at jeg observerer dem og ser om jeg synes det er leg eller alvor. Hvis det er hele tiden og så igen og ligner alvor så fravænner jeg hanungen. Men det er kun hvis man er på 350 gram eller mere. Derefter lukker ham ind til nogle andre hanner, f. eks en voksen han eller en anden han unge. Således han ikke skal gå alene, da det kan være meget hårdt for sådan en lille baby at flytte fra sin mor og helt alene. Heldigvis er det sjældent at han unger er så fremme i skoen, at de vejer 350-400 gram før de er 4 uger også.

Hvornår må de flytte ?

Jeg sælger dog aldrig marsvineunger før de er 4 uger og vejer mindst lidt over 300 gram. Marsvineunger taber ofte noget af vægten når de bliver taget fra moren, og især når de skal transporteres til nyt hjem. Derfor lader jeg dem altid komme et stykke over 300 gram vægtmæssigt inden de flytter.

Og ved skinny unger sælger jeg dem ikke før de er 6 uger og vejer 400 gram. Netop for at sikre de får en god start i det nye hjem.

Kønsbestemmelse

Billederne herunder viser en han og en hun når de er unge. Når marsvinene bliver ældre, hvis det ændrer sig lidt.

Når først man får det lært, er kønsbestemmelse slet ikke så svært.

Indlægget Kønsbestemmelse blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Da jeg kom hjem kiggede jeg nærmere på det og de unger havde godt nok lus. Så jeg måtte tjekke hele bestanden af marsvin igennem. Fandt dog ingen lus på nogen af de andre, men behandlede dem alle alligevel bare for at være sikker, og for der ikke skulle være nogen luseæg på nogen af dyrene.  Lus er nogen meget små dyr, de er ikke ret meget større end lopper, de er lidt gullie i det og så hopper de ikke men piler rundt. De kan ses med det blotte øje hvis dyret sidder stille. Men ellers er en lup lampe en god ting.

Hvis man ikke opdager lus med det samme, kan marsvin får et meget karakteristisk V i pelsen hen over ryggen hvor de mister pelsen i V’et. Pelsen vokser ud igen og er ofte ikke synlig når først lusene er væk igen.

Behandling af lus

Du sprøjter dyret med frontline Vet i spray form, spray form er mildere end pipetterne og lettere og dosere. Du følger doseringen som der stå på flasken (antal sprøjt varierer fra den lille frontline flaske til den store flaske). Det er vigtigt du følger antal pust i forhold til vægt på dyrene, og heller et pust for meget end et for lidt. Ellers risikere du at lusene bliver resistente, og at de ikke forsvinder.

Der er forskel på hvor mange pust dyrene skal have i forhold til om du køber flasken på 100 ml eller den på 250 ml.

Det er ikke nødvendigt at genbehandle da frontline bliver i fedtlaget i op til 4 uger efter behandlingen. Frontline Vet spray fåes i støre dyrebutikker, på apoteket og ved dyrlægen, det er uden recept.

Lus kan også behandles med skabs/sellnick medicin, men det er som at skyde gråspurve med kanoner, og frontline er ikke nær på krads som skabsmedicin er. Så det er bedst at bruge frontline.

Alle dyr der går i samme bur bør behandles, da de kan smitte hinanden. Lusene vil være væk ca. 24 timer efter du har behandlet dyrene.

Marsvin tåler fint frontline vet, men kaniner tåler IKKE frontline vet.

Indlægget Lus blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor marsvin, men også indenfor kaniner, som ikke kender forskellen på disse forskellige termer.

Min viden omkring disse termer har jeg tilegnet mig i kraft af min landbrugsuddannelse, min far, som i mange år har kørt på maskinstation (og presset, og pakket disse forskellige græsser osv. ), samt samlet fra diverse artikler, som er fundet på nettet.

Jeg tager dem fra en ende af.

Hø:

Når der tales hø, er der ofte tale om 1. slæt[1] og 2. slæt. Det er meget normalt at en græsmark slås (med en slåmaskine) 2 gange om året, altså 1. slæt og 2. slæt (og eventuelt et 3.slæt).

1. slæt tages ofte i juni måned lige før Skt. Hans, afhængig af vejret. 1. slæt har et højere indhold af næringsstoffer i forhold til 2. og 3. slæt. Lige før Skt. Hans springer græssernes blomster ud, og på det tidspunkt er indholdet af vitaminer, mineraler og kulhydrater højest.

Når græsset er slået og ligger på marken, skal det vendes for at græsset tørrer og bliver til hø. Jo mere græsset vendes, jo hurtigere tørrer det, og jo oftere det vendes jo mere grønt bliver høet når græsset går fra at være græs til det bliver til hø.

En stor fordom er, at gult hø er mindre godt/ ligefrem dårligt i forhold til grønt hø. Det er langt fra korrekt. Farven på hø afhænger bl.a. af hvor mange gange i løbet af en dag at græsset er blevet vendt, ligesom at høet bliver afbleget af solen. Så hø, der har ligget og er blevet tørret mens vejret har været overskyet vil ofte være grønnere, end hvis det har ligget og tørret mens solen har bagt ned fra en skyfri himmel.

Enghø eller kulturgræs

Derudover er der forskel på om vi taler enghø eller kulturgræs. Enghø kommer af enggræs og indeholder som regel mindre sukker og er mere vådtolerant.

Høet skal være så tørt at det har under 15 % vandindhold for at undgå mugdannelse, og dette gøres som sagt ved at vende høet og lade det tørre på marken.

I det danske vejr kan det være svært at få lavet alm. hø da det kræver 4-7 dage med godt vejr således at høet er godt tørt. Et godt alternativ er derfor wraphø.

Teknologien er for nogle kommer så langt at der findes steder som kunsttørret høet i stedet for at tørre det på marken. Når man kunsttørre det så køre man det ind i et tørre anlæg hvor høet tørres ved hjælp af varme og på den måde bevare høet bla. sin grønne farve på modsat hvis solen tørre det så bliver høet ofte gult.

Men der er dog langt i mellem steder som kunsttørre høet, og derfor kan det i nogle år være svært at finde godt kvalitets hø. Derfor kan mærker som Vita krafs vita verde hø anbefales, ligesom JR’s farms hø sortiment også er godt. Du kan finde begge typer hø hos foderhulen

Wraphø:

Wraphø slås efter blomstreringen ligesom alm. hø, og presses ligesom alm. hø. Det pakkes derefter ind i lufttæt plastik. Wraphø har et tørstofindhold ca. 60 % eller mere.

I særdeles tørt wraphø, finder ensileringsprocessen ikke sted, og der er intet der beskytter wraphøet hvis der går hul på ballen under opbevaring.

Ved wraphø, som ligger på 60-80 % i tørstofindhold sker der en ensilering, ligesom ved ensilage, men fordi wraphøet har et meget højere tørstofindhold sker der ikke den samme gæring som ved ensilage.

Om vinteren kan en åbnet wraphøballe holde sig omkring 7 dage, og om sommeren ofte kun 2 dage, men det afhænger af temperaturen, fugtigheden i ballen, og fugtigheden i luften. Hvis man forsøger at mindske luften der kommer ind i ballen f.eks ved at dække den godt til osv. kan det forlænge holdbarheden.

Til marsvin og kaniner skal man være opmærksom på, at man får det wraphø som mindst har et tørstofindhold på 60 % og meget gerne højere. Det er det, jeg kalder hestewrap. Heste kan nemlig heller ikke tåle wraphø som er for vådt, og skal derfor helst have wraphø med et tørstofindhold på 60-80 %. Dette kan marsvin og kaniner også godt spise.

Man skal dog være opmærksom på at wraphø ikke bare er wraphø. Det findes både mindre tørt og mere tørt, og det skal som sagt være den tørre udgave til heste, marsvin og kaniner.

Ensilage:

Ensilage slås før blomstringen og ligger ½-1 dage på marken før det presses i baller, som pakkes ind i lufttæt plastik. Det har et højt proteinindhold og et lavt fiberindhold, og har en fugtighed på 60-65 %.

Under ensileringen fjerner man ilten fra græsset og skaber derved et anaerobt[2] miljø. I det miljø dør de bakterier der har behov for ilt, og derved forhindrer man direkte forrådnelse.  Under ensileringen har man kun brug en bestemt bakterietype, nemlig mælkesyrebakterien, da andre bakterietyper blot skader gæringsprocessen. Under ensileringen skal mælkesyrebakterierne udnytte glukosen (druesukkeret) fra planterne og omdanne den til mælkesyre.

Efterhånden som mælkesyre dannes, sker ensileringen, og ph-værdien falder. Når ph-værdien kommer ned på 3-3,5 (der er lidt uenigheder omkring hvor den eksakte ph grænse, hvor gæringen stopper, er) stopper gæringen og ideelt set er ensileringsfasen nu slut.

Ensilage har en ph værdi på omkring 3-4 (eksperterne er lidt uenige om den optimale ph-værdi)

Det bruges udelukkende til kvæg, da bl.a. heste ikke kan tåle det, da det er meget surt.

Halm:

Halm er de strå, som bliver til overs, når kornet er høstet. Korn bruges til foder, brændsel og lignende. Et restprodukt fra når kornaksen er høstet, er så halmen. Halmen bruges bl.a. til co2 neutral forbrænding såsom i halmfyr, bioethanol[3], eller til strøelse ved forskellige dyr som heste, grise, køer osv.

Frøgræs halm:

Frøgræs er en sort, der plantes for at høste frøene, og det er så planten man bruger til fodring. Der er ikke den store næringsværdi i det, og desuden står frøgræs længere på marken for at frøene modnes, ligesom med korn. Derfor er der endnu færre næringsstoffer i frøgræs end i andet.

Rigtig mange af det vaccumpakkede hø man kan købe sig til i diverse brugser, købmandsforretninger osv. er faktisk frøgræs selvom der står enghø på pakken.

Frøgræs koster ikke særlig meget at fremstille og det er heller ikke meget værd som foder, men sælges desværre ofte som værende enghø. Det skal man altid være opmærksom på, hvis man skal ud og købe hø, så man ikke bliver snydt.

Equsana grass ( før kaldet Green Power grass fra Dangrønt) og lignende:

Der findes flere forskellige produkter bl.a.  Equsana

Jeg har brugt både den der hedder Equsana Grass, Equsana Alfa Blend og Equsana Alfa Gold til mine marsvin.

Equsana Grass  er snittet og varmlufttørre græs tilsat melasse ( sukker) og kan ifølge nogle erstatte hø til heste, bla. Heste med luftvejs allergi. Jeg har brugt Equsana Grass i lang tid til marsvinene, og det er godt til marsvin som skal ha ekstra huld.

Equsana Alfa Blend er snittet lucerne, snittet grønthø, tilsat melasse, og soja olie. Jeg har fundet denne særlig anvendelig til skinny marsvin da den indeholder olie også som efter min erfaringer giver noget til huden på skinnyerne. Den er også god til at give ekstra huld på marsvin.

Equsana Alfa Gold er lucerne tilsat soja olie. Denne giver også godt huld på marsvinene.

Kan de erstattet hø til marsvin ?

Der er en del hestefolk som mener disse grass produkter kan erstatte hø hos heste, men dette er der delte meninger om. Jeg er også stødt på folk, som mener at disse produkter kan erstatte hø ved marsvin – dette er jeg bestemt ikke enig i.

Fælles for disse grass produkter er, at de er meget findelte, da de er snittet, og desuden tilsat mange forskellige ting såsom melasse, og sojaolie. Og disse bør heller ikke gives på daglig basis pga. bla. Melassen i dem.

Marsvin bør i min verden have fri adgang til hø hele tiden, og dermed spise primært hø. Udfra de ting der er puttet i de forskellige grass typer og konsistensen på det, mener jeg ikke at grass produkterne kan erstatte hø.

Der er ting i alm. hø, som ikke er i grass typerne, og marsvin bruger bl.a. hø til at holde godt gang i maven og i tarmfloraen og det mener jeg ikke kan erstattes ved hjælp af grass produkterne.

Udover de nævne grass typer ovenover findes der også en Oil version, som er tilsat olie (vist nok hør olie) den er på ligefod med overstående. Ligesom der findes adskillige andre lign produkter fra andre producenter.

[1] Når der er tale om 1. slæt er det første gang det år at græsset slåes, når der er tale om 2. slæt er det anden gang på samme år at græsset slåes.

[2] Iltfri

[3] Som erstatning for benzin

Til denne artikel er nedenstående kilder fra nettet brugt:

http://www.landogliv.dk/Tema/Klargoering-af-hest-2008/Hoe+eller+wrap.htm

http://faxiposten.wordpress.com/2009/09/17/hvad-er-t%C3%B8rstof-procenten-pa-mit-h%C3%B8wrap/

http://www.hippolyt.dk/files/Muggent_graes.pdf

http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oeko-kvaeg-faar-ged/ladetoerret-hoe-og-hoemaelk/fodring/tab-ved-konservering-og-lagring.aspx

http://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8

http://horseconsult.com/articles/showfaq.asp?FaqID=280

Derudover er min far Preben Jensen, benyttet som kilde han har mange årring erfaring med at lave hø, samt køre på maskinstation og presse og pakke ensilage, hø, halm osv.

http://pj-rechnology.dk/ensilageballer.htm

Indlægget Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Så som ny inden for marsvin kan jeg godt forstå hvis man bliver overrumplet og finder det svært at navigere i. Da jeg startede med marsvin for lidt over 17 år siden, der var alle rådene at man skulle bruge et rent pillefoder til marsvin så de ikke kunne sortere i foderet. For marsvin skulle være ligesom børn, og spise det farvestralene og lade de kedelige men gode ting ligge.

Og nu 17 år efter så fodre rigtig mange faktisk med blandinger, dog ikke supermarked blandinger men nogle de selv sammensætter. Dette gælder også mange opdrættere. Så måske det er gået op for mange at en optimal fodring ikke nødvendigvis er rene piller som grundfoder.

Forholdet i mellem tørfoder, hø og grønt

Marsvin bør altid leve primært af hø, derefter varieret grønt og til sidst skal tørfoder være et tilskud. Jeg ved der findes mange steder der står marsvin skal leve af 80 % hø, men helt ærligt hvor mange marsvin tror du selv der har læst det ? Der hersker ingen tvivl om at marsvin primært bør leve af godt kvalitets hø, men om det lige er 80 % eller 50 % det betvivler jeg på har nogen betydning.

Hvad er godt hø ?

Godt hø dufter godt, det støver ikke. Hvis høet er kunsttørret eller det er enghø vil du ofte opleve det er meget grønt, hvilket kun er en god ting. Hø tørret på marken og som er alm. markgræs vil dog oftes være bleget af solen mens det tørre. Gult hø er ikke nødvendigvis = dårligt hø.

Hø bør aldrig opbevares i lukket plastik da det skal have mulighed for at ånde, og plastik er vejen til mug, og den slags. Det kan anbefales at bruge et dynbetræk eller lign, til at opbevare sit hø i.

Der er desværre nogle som på nettet påstår at det meste hø der sælges er lucerne hø (alfalfa) også selvom det sælges som værende enghø eller alpe hø. Dette er ikke korrekt. Der er meget strenge krav i DK til varedeklerationer på alt dyrefoder inklusiv hø. Det godt være de ikke liste alle græsser der er i høet, men de må altså ikke bare kalde det enghø og så er der lucerne hø i stedet. Det ville være falsk være betegnelse og er imod loven.

Hvis du har et marsvin med urinvejsproblemer af den ene eller anden art, kan du med fordel bruge timote hø. Det skyldes at timote hø er meget lav på calcium indholdet. Timote hø er egentligt bare et fint navn for græs arten Engrottehale.

Hvad grønt bør jeg give og hvor meget ?

Marsvin har godt af grønt, og de har meget godt af meget grønt. Nøglen til sund trivsel ved marsvin er varieret grønt. Nogle grønsager indeholder mange c vitaminer hvor andre grønt emner indeholder mere kalk eller mere fosfor. Ved at varierer grønt emnerne så får marsvinene et bredt udsnit af de forskellige vitaminer og mineraler. Desuden tror jeg bestemt marsvin vil elsker varieret grønt ligesom vi andre heller ikke gider kartoffler og sovs hver dag.

Hvor meget grønt du kan give dine marsvin kommer an på dyrene. Nogle marsvin spiser alt grønt de får ned i buret, mens andre spiser mindre. Når du får marsvin så start op med lidt grønt, så øger du mængden hen af vejen. Og når/hvis du kommer dertil hvor dyrene har grønt liggende dagen efter du har givet det, ja så har du givet for meget (for det er jo spild at skulle smide det ud fordi det ikke bliver spist). Og så kan du jo trappe lidt ned. Skulle du opleve problemer med smattede pøller eller dårlig mave, så er det tegn på for meget grønt, især hvis også grøntet er meget vand holdigt såsom agurk, salat og tomat.

Grønt med meget vand i er ikke egnet til andet end godbider, hvor grønt såsom gulerødder, rødbede, broccoli, og alle typer kål er gode fiberrige og ikke særlig vandholdige. Du kan se en lang liste over grønt på listen her listen er i pdf udgave og er printervenlig. Listen opdateres jævnligt med ny viden og nye grønt emner.

Tørfoder

Der findes mange typer foder på markedet. Der er de rene pillemærker såsom Mifuma, Berkel, Cavia korrel, og Cavia Grass. Fælles for dem alle er at de har et enormt højt indhold af c vitamin. Hvis man fodre varieret med grønt, og ofte (hver dag eller hver anden) så har man ikke brug for den høje mængde c vitamin i pillerne, og man kan komme ud for at dyrene får problemer med urinvejssten grundet for meget c vitamin. Bla. ligger Mifuma på 2020 mg c vitamin pr. kg. og Berkel ligger på 3000 mg. c vitamin pr kg. Cavia Korrel ligger på 4000 mg. c vitamin pr kg.

Marsvin har når de ikke er drægtige brug for 500 mg. c vitamin pr. kg. Så som man kan se på tallene er der meget c vitamin i pille mærkerne.

Derfor kan det anbefales at kigge på fodermærker som har et lidt lavere indhold af c vitamin.

Foder findes i mange prisklasser, også foder som indeholder mindre c vitamin. Bla. så indeholder Cavia Complete 750 mg. c vitamin pr. kg og det er jo nok, også til drægtige marsvin, Emotion Beauty Selection fra Vita kraft inderholder 725 mg. c vitamin pr. kg som jo også er nok. Noget relativt nyt foder i DK er Beaphar Care + Marsvin, det er foder som dufter helt vildt godt og er farverigt, det indeholder nok c vitamin og dyrene er vilde med det.

Et andet produkt som også er rigtig godt er Nature Fiberfood Cavia, det indeholder dog kun 250 mg. c vitamin pr. kg og dermed ikke nok, men det er et lækkert foder, som man jo kan blande jo med et af de 2 andre herover og derved komme op på nok c vitamin pr. kg.

Hvordan fodre jeg selv ?

Jeg har mange dyr, men det afholder mig ikke fra at fodre med godt kvalitets hø. Dyrene lever primært af hø, dog har jeg ikke spurgt dem om de spiser 80 % hø ud af deres daglige kost. Om vinteren får de en del foder gulerødder da de er billige. Udover gulerødderne får de masser af varieret grønt. Om vinteren er det købegrønt, om sommeren er det primært græs og natur grønt.

Af tørfoder blander jeg mit eget. Supermarkedes blandinger er oftes dårlige kvalitet og jeg kan godt li jeg kan sammensætte det jeg finder bedst ud fra min erfaring. Jeg blander mifuma op med flere forskellige typer müsli bla. Rabbit royale. Derudover tilsætter jeg en masse tørret blomster, tørret blade, og andre tørret urter. Jeg køber alle overstående ting via www.foderhulen.dk som har et bredt udvalg af tørret urter, blomster, og blade.

Dyrene er vilde med alle de tørrede ting, og de guffer løs. Rigtig mange af de tørrede urter, blomster og blade har forskellige gavnlige effekter. Nogle er gode til at styrke immunforsvaret, andre er gode f.eks i forbindelse med drægtighed. Hindbærblade kan f.eks hjælper på veer hos et marsvin. Birkeblade er vandrivende og kan rense urinvejene. Og på den måde er der rigtig mange forskellige gavninge effekter ved naturens egne blomster, blade og urter, og de er alle sunde og fulde af vitaminer og mineraler til dyrene.

Jeg vil generelt siger at jeg mener ikke man kan fodre sine marsvin med for meget grønt, så længe deres pøller har fast form, og maven er god. Jeg er helt sikker på en optimal fodring består af masser af grønt.

Indlægget Optimal fodring blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Marsvin er en af de dyrearter, der ikke danner sit eget c-vitamin, og derfor er det vigtigt at ejerne er klar over dette og er opmærksom på at netop dette vitamin er livsvigtigt at tilføre marsvinet, gennem dets kost mv. Dette skal dog ikke skræmme folk til at overdosere dette vitamin, blot ved en sund og nærende kost kan man sikre vitamin tilførslen så alle vitaminer bliver dækket.

C-vitaminet bliver brugt til marsvinets knoglebygning og er især meget vigtigt for drægtige hunner samt unger (men alle marsvin skal have vitaminet tilført). Et voksent marsvin har brug for 10 mg. C-vitamin dagligt.

Drægtige hunner/hunner der ammer, har brug for 2-3 gange så meget mens små unger i vækst har brug for 5-15 mg. C-vitamin dagligt.

Får marsvinet ikke dette vitamin, opstår c-vitamin mangel, også kaldet skørbug (Skørbug er en kraftigere slags c-vitamin mangel). Symptomerne på denne sygdom, kan være nogle som nedsat vækst, nedsat livskraft (herunder appetit og opførsel), forhøjet dødelighed blandt unger, kortere levetid.

Mange gange opstår c-vitamin mangel/skørbug om vinteren fordi der ikke er nær så meget frisk grønt, som om sommeren. Dette er dog en dum undskyldning for ikke at sørge for vitaminet til marsvinet.

Ved blot en solid kost af marsvinepiller med tilsat c-vitamin er marsvinets c-vitamin dækket ind. Af gode mærker kan anbefales Mifuma, Cavia Complete, Berkel, Emotion Beauty Selection, eller Beaphar Care +.  Hvis du blot har et par marsvin og derfor fodre med varieret grønt så vil jeg anbefale dig at kigge på Cavia Complete, Emotion Beauty Selection eller Beaphar Care +, disse produkter inderholder c vitamin men ikke i så store mængder som Mifuma og Berkel. Mifuma og Berkel egner sig bedre til opdrættere, som måske ikke fodre så varieret med grønt i så store mængder. Store mængder c vitamin kan nemlig også have en bagside.

Så til private som ofte fodre med meget grønt og varieret der er det bedre at vælge et foder med lidt mindre c vitamin i.

Et højt indhold af c vitamin kan give nogle problemer og derfor er det en god ide at have det i tankerne også når der vælges foder. Overdosering af c vitamin skal udskilles af nyrene og tisses ud. Derfor kan det sætte nyrene på overarbejde og resultere i det man kalder utættenyre og i andre tilfælde også medføre urinvejsproblemer. Derfor hvis man fodre med meget varieret grønt, kan det anbefales at vælge et tørfoder som har et c vitamin indhold på omkring 1000 mg. c vitamin og ikke som mange pillefoder mærker har på 2000 mg. eller højere.

Har man et marsvin med tendens til urinvejs problemer kan det desuden være en fordel at gå uden om tørfoder som er bygget på lucerne da lucerne indehold en del kalk som også kan give problemer med urinvejene.

Hvorfor ikke c vitamin i dråbeform

Det kan ikke anbefales at bruge c-vitamin dråber i drikkevandet.

Dette virker som en let løsning, men mange marsvin drikker ikke særlig meget vand, og der er derfor en god chance for at c-vitaminet når at blive nedbrudt af lyser inden marsvinet indtaget vandet.

Der er også mange c-vitaminholdige grøntsager man sagtens kan købe om vinteren.

C-vitamin er også kendt som askorbinsyre

Allerede omkring 1907-1910 blev det kendt at mangel på c-vitamin var en alvorlig ting, og at det kunne give skørbug.

Først i 1934 fandt man ud af at man kunne fremstille c-vitamin kemisk og dermed bekæmpe c-vitamin mangel. C-vitamin optages, når foderet passerer tarmen, dermed kan sygdomme i tarmsystemet ødelægge optagelsen af c-vitamin, så dyr der f.eks. lider af diarré gennem noget tid kan komme til at lide af c-vitamin mangel hvilket man skal være opmærksom på.

Marsvin er ikke de eneste der ikke selv kan fremstille c-vitamin.

Mennesker og aber kan f.eks. heller ikke fremstille netop dette vitamin. Mange gange vil c-vitamin mangel vise sig ved blødning fra tandkødet, løse tænder og diarré.

Frugt/ grønt med meget c-vitamin. ( mg c-vitamin pr. 100g grønt):

Hyben ( 840 mg)

Grønkål ( 185 mg )

Persille ( 182 mg)

Solbær ( 155 mg)
Peberfrugt ( 151 mg)
Rosen kål ( 122 mg)
Broccoli ( 120 mg, dog ikke stilken, stilken er 0 mg)
Rødbede ( 110 mg)
Blomkål ( 73 mg)
Rød/hvid kål og Kina kål ( 50 mg)
Tomat ( 20 mg)
Radise ( 33mg)
Ærter ( 43 mg)
Citron ( 49 mg)
Kiwi ( 98 mg)
Papaya ( 62 mg)
Grape frugt ( 47 mg)
Mandarin ( 31 mg)

Kun til godbidder:
Agurk
Banan ( det feder)
Salat
Jordbær
Rosiner
Vindruer

Forbudte ting at fodre med:

Bønner (både kogte og rå) da de indeholder giftstoffet Lectin.

Kartofler (kan være giftige, både kogte og rå) da de kan indeholde Solanin

Rabarber (De indeholder for meget oxalsyre)

Tomatplanten (de må godt få selve tomaterne men ikke planten den er giftig)

Kløver er ikke godt til drægtige da det kan forårsage abort, og sterilitet. Dog skal man have i mente der skal en meget stor mængde til før det udgør nogen risiko.

Ting de godt må få, med måde:

Æbler – Du må gerne fodre med æbler, dog kun i små mængder hvis de er sure.

Spinat – Indeholder ligeledes for meget oxalsyre, kan dog gives i små mængder, men ikke til voksende unger/ drægtige hunner.

Championer – Må godt gives til marsvinet, men kræver tit tilvænning. Dog er der ikke mange der gider at spise dem, jeg tror der skyldes konsistensen.

Stjernefrugt – Må godt gives, og i store mængder dog ikke hvis marsvinet ikke er vant til det.

Indlægget C-vitamin behov blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.