Så som ny inden for marsvin kan jeg godt forstå hvis man bliver overrumplet og finder det svært at navigere i. Da jeg startede med marsvin for lidt over 17 år siden, der var alle rådene at man skulle bruge et rent pillefoder til marsvin så de ikke kunne sortere i foderet. For marsvin skulle være ligesom børn, og spise det farvestralene og lade de kedelige men gode ting ligge.

Og nu 17 år efter så fodre rigtig mange faktisk med blandinger, dog ikke supermarked blandinger men nogle de selv sammensætter. Dette gælder også mange opdrættere. Så måske det er gået op for mange at en optimal fodring ikke nødvendigvis er rene piller som grundfoder.

Forholdet i mellem tørfoder, hø og grønt

Marsvin bør altid leve primært af hø, derefter varieret grønt og til sidst skal tørfoder være et tilskud. Jeg ved der findes mange steder der står marsvin skal leve af 80 % hø, men helt ærligt hvor mange marsvin tror du selv der har læst det ? Der hersker ingen tvivl om at marsvin primært bør leve af godt kvalitets hø, men om det lige er 80 % eller 50 % det betvivler jeg på har nogen betydning.

Hvad er godt hø ?

Godt hø dufter godt, det støver ikke. Hvis høet er kunsttørret eller det er enghø vil du ofte opleve det er meget grønt, hvilket kun er en god ting. Hø tørret på marken og som er alm. markgræs vil dog oftes være bleget af solen mens det tørre. Gult hø er ikke nødvendigvis = dårligt hø.

Hø bør aldrig opbevares i lukket plastik da det skal have mulighed for at ånde, og plastik er vejen til mug, og den slags. Det kan anbefales at bruge et dynbetræk eller lign, til at opbevare sit hø i.

Der er desværre nogle som på nettet påstår at det meste hø der sælges er lucerne hø (alfalfa) også selvom det sælges som værende enghø eller alpe hø. Dette er ikke korrekt. Der er meget strenge krav i DK til varedeklerationer på alt dyrefoder inklusiv hø. Det godt være de ikke liste alle græsser der er i høet, men de må altså ikke bare kalde det enghø og så er der lucerne hø i stedet. Det ville være falsk være betegnelse og er imod loven.

Hvis du har et marsvin med urinvejsproblemer af den ene eller anden art, kan du med fordel bruge timote hø. Det skyldes at timote hø er meget lav på calcium indholdet. Timote hø er egentligt bare et fint navn for græs arten Engrottehale.

Hvad grønt bør jeg give og hvor meget ?

Marsvin har godt af grønt, og de har meget godt af meget grønt. Nøglen til sund trivsel ved marsvin er varieret grønt. Nogle grønsager indeholder mange c vitaminer hvor andre grønt emner indeholder mere kalk eller mere fosfor. Ved at varierer grønt emnerne så får marsvinene et bredt udsnit af de forskellige vitaminer og mineraler. Desuden tror jeg bestemt marsvin vil elsker varieret grønt ligesom vi andre heller ikke gider kartoffler og sovs hver dag.

Hvor meget grønt du kan give dine marsvin kommer an på dyrene. Nogle marsvin spiser alt grønt de får ned i buret, mens andre spiser mindre. Når du får marsvin så start op med lidt grønt, så øger du mængden hen af vejen. Og når/hvis du kommer dertil hvor dyrene har grønt liggende dagen efter du har givet det, ja så har du givet for meget (for det er jo spild at skulle smide det ud fordi det ikke bliver spist). Og så kan du jo trappe lidt ned. Skulle du opleve problemer med smattede pøller eller dårlig mave, så er det tegn på for meget grønt, især hvis også grøntet er meget vand holdigt såsom agurk, salat og tomat.

Grønt med meget vand i er ikke egnet til andet end godbider, hvor grønt såsom gulerødder, rødbede, broccoli, og alle typer kål er gode fiberrige og ikke særlig vandholdige. Du kan se en lang liste over grønt på listen her listen er i pdf udgave og er printervenlig. Listen opdateres jævnligt med ny viden og nye grønt emner.

Tørfoder

Der findes mange typer foder på markedet. Der er de rene pillemærker såsom Mifuma, Berkel, Cavia korrel, og Cavia Grass. Fælles for dem alle er at de har et enormt højt indhold af c vitamin. Hvis man fodre varieret med grønt, og ofte (hver dag eller hver anden) så har man ikke brug for den høje mængde c vitamin i pillerne, og man kan komme ud for at dyrene får problemer med urinvejssten grundet for meget c vitamin. Bla. ligger Mifuma på 2020 mg c vitamin pr. kg. og Berkel ligger på 3000 mg. c vitamin pr kg. Cavia Korrel ligger på 4000 mg. c vitamin pr kg.

Marsvin har når de ikke er drægtige brug for 500 mg. c vitamin pr. kg. Så som man kan se på tallene er der meget c vitamin i pille mærkerne.

Derfor kan det anbefales at kigge på fodermærker som har et lidt lavere indhold af c vitamin.

Foder findes i mange prisklasser, også foder som indeholder mindre c vitamin. Bla. så indeholder Cavia Complete 750 mg. c vitamin pr. kg og det er jo nok, også til drægtige marsvin, Emotion Beauty Selection fra Vita kraft inderholder 725 mg. c vitamin pr. kg som jo også er nok. Noget relativt nyt foder i DK er Beaphar Care + Marsvin, det er foder som dufter helt vildt godt og er farverigt, det indeholder nok c vitamin og dyrene er vilde med det.

Et andet produkt som også er rigtig godt er Nature Fiberfood Cavia, det indeholder dog kun 250 mg. c vitamin pr. kg og dermed ikke nok, men det er et lækkert foder, som man jo kan blande jo med et af de 2 andre herover og derved komme op på nok c vitamin pr. kg.

Hvordan fodre jeg selv ?

Jeg har mange dyr, men det afholder mig ikke fra at fodre med godt kvalitets hø. Dyrene lever primært af hø, dog har jeg ikke spurgt dem om de spiser 80 % hø ud af deres daglige kost. Om vinteren får de en del foder gulerødder da de er billige. Udover gulerødderne får de masser af varieret grønt. Om vinteren er det købegrønt, om sommeren er det primært græs og natur grønt.

Af tørfoder blander jeg mit eget. Supermarkedes blandinger er oftes dårlige kvalitet og jeg kan godt li jeg kan sammensætte det jeg finder bedst ud fra min erfaring. Jeg blander mifuma op med flere forskellige typer müsli bla. Rabbit royale. Derudover tilsætter jeg en masse tørret blomster, tørret blade, og andre tørret urter. Jeg køber alle overstående ting via www.foderhulen.dk som har et bredt udvalg af tørret urter, blomster, og blade.

Dyrene er vilde med alle de tørrede ting, og de guffer løs. Rigtig mange af de tørrede urter, blomster og blade har forskellige gavnlige effekter. Nogle er gode til at styrke immunforsvaret, andre er gode f.eks i forbindelse med drægtighed. Hindbærblade kan f.eks hjælper på veer hos et marsvin. Birkeblade er vandrivende og kan rense urinvejene. Og på den måde er der rigtig mange forskellige gavninge effekter ved naturens egne blomster, blade og urter, og de er alle sunde og fulde af vitaminer og mineraler til dyrene.

Jeg vil generelt siger at jeg mener ikke man kan fodre sine marsvin med for meget grønt, så længe deres pøller har fast form, og maven er god. Jeg er helt sikker på en optimal fodring består af masser af grønt.

Indlægget Optimal fodring blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Marsvin lever gennemsnitligt omkring 4-7 år. Alderen afhænger dog bl.a. af opvækst, levevilkår, avl og lignende, så det er også normalt med både kortere og længere levetid. Et marsvin er fuldvoksent omkring 1½ års alderen, og vejer gennemsnitligt omkring 900-1400g. Marsvin kan dog sagtens veje mere uden at være fede, hvis blot størrelse og vægt hænger sammen.

Kønsmodning:

Marsvin regnes som kønsmoden når de er 4 uger og vejer 300g. og det er på det tidspunkt, de bør kønsopdeles. Hanner begynder ofte på et tidspunkt at brumme, vugge og forsøge at parre andre i buret. Dette betyder dog ikke at de kan lave unger og/eller forsøger på det. Det er en del af deres opvækst og leg, og derfor bør man ikke tage dem fra moren med mindre de er 4 uger og vejer 300g. Vægten bestemmer dog ofte mere over kønsmodenhed, end alderen gør. Dvs. en hanunge på 6 uger og 250g. er næppe i stand til at lave unger, mens en hanunge på 3 uger og 370g. har større sandsynlighed for at have held med det og kan bedre forsvares at fravænne før tid. Dog skal det siges at man også skal se på om der er hun unger i kuldet. Er eneste hun moren i buret, så har ungerne bedst af at blive i buret selvom de vejer 370 gram og ikke er 4 uger. Odds for de gør moren drægtige er ikke store.

Marsvineunger bør dog aldrig forlade hjemmet før de er min. 4 uger og vejer min. 300g.

Avl:

Marsvinehunner bør være omkring 1 år, og veje min. 900g. før de sættes i avl for første gang. Der har tidligere været en myte om at hunner skulle føde deres første kuld før de var 1 år da deres bækken ellers voksede sammen, samt at de ikke måtte veje over 1000g. da de ellers ville udvikle drægtighedssyge. Ny viden viser dog at hunner klarer drægtighed, fødsel og pasningen af ungerne bedre, hvis man venter med at sætte hende i avl til hun er omkring 1 år gammel. Hun bør samtidig have en god fast krop med en god vægt – gerne over 1000g. men uden at være fed.

Drægtighed:

Marsvinehunner kommer i brunst hver 16.-18. dag i få timer af gangen, og går drægtige i 68-72 dage. Kuldene består i gennemsnit af 2-4 unger med en fødselsvægt på omkring 100g. hver. Ungerne er fuldt udviklede og vil i løbet af de første timer allerede begynde at nippe til hø og foder, selv om de dier ved moren.

Fravænning:

Marsvin bør, som tidligere fortalt, ikke fravænnes før de er 4 uger og vejer 300g. De bør under alle omstændigheder aldrig forlade hjemmet før de er min. 4 uger og vejer min. 300g.

Fodring af marsvin:

Marsvin producerer ikke selv c-vitamin og har derfor behov for at få det tilført gennem kosten. Det kan gøres gennem et c-vitamin beriget tørfoder, og/eller gennem grøntfodring. Vil man gerne være sikker på at marsvinene får hvad de skal have af vitaminer mm. kan det anbefales at vælge et pelleteret tørfoder med c-vitamin, som f.eks. Mifuma, Berkel, Cavia Grass eller Cavia Complete. Det er ensartet pillefoder så marsvinene ikke kan sortere, og samtidig indeholder de hvad marsvinene har brug for, så man er sikker på, de er dækket ind. Marsvin har brug for min. 500 mg c vitamin pr kg. foder for at være dækket ind. Derfor kan man sagtens blande overstående mærker foder med en müsli f.eks rabbit royal. Eller blande det med diverse tørret urter, blomster, og blade som fåes ved diverse online shops (bla. hos www.foderhulen.dk )

Marsvin har desuden godt af at få varieret grønt, og skal derudover altid have adgang til hø, som er vigtigt for deres fordøjelse og trivsel. Ud over dette, skal marsvinene selvfølgelig altid have adgang til frisk vand.

Grønttyper marsvin har godt af er f.eks. alle former for kål, gulerødder, peberfrugt og rodfrugter samt grønt fra naturen som græs, mælkebøtter og skvalderkål.

Giftigt grønt:

Der findes nogle ting som er giftige eller frarådes til marsvin. Under giftige ting er bl.a. kartofler (både rå og kogte), avokado, bønner, porrer, hyld og smørblomster.

Som ting der frarådes kan nævnes frugter og grene fra alle stenfrugttræer (pga. indhold af blåsyre), spinat og rabarber (pga. højt indhold af oxalsyre).

Du finder en grøntliste her og en liste over naturensplanter her

Man bør dog altid starte langsomt op med nye typer af grønt, da man ellers kan risikere diarré og/eller trommesyge.

C-vitamin dråber til vandet eller pulver til at strø på maden må frarådes, da fælles for disse er, at marsvinene ikke får noget særligt udbytte af disse, og man derfor heller ikke kan være sikker på at marsvinene er dækket tilstrækkeligt ind gennem disse.

Et eller to marsvin?

Marsvin er flokdyr, og bør derfor altid bo mindst 2 sammen. 2 marsvin kræver ikke mere pleje end 1 marsvin, og ved at have 2 marsvin sammen, har de altid hinanden og føler sig derved også mere trygge og bliver lettere tamme. Mange tror, at man kan nøjes med 1 marsvin hvis bare dette marsvin får menneskekontakt nok. Det kan ikke siges klart nok, at menneskekontakt aldrig vil være nok for at sikre et marsvin trives og man derfor altid bør holde mindst 2 marsvin sammen.

Hvis ikke man ønsker unger, bør det være to marsvin af samme køn, eller en kastreret han med en hun. Hunner går ofte sammen uden problemer, hvor hanner kan være lidt sværere – dog kan to hanner ofte enes uden problemer hvis der er lidt aldersforskel på dem, så de har en naturlig rangorden imellem sig.

For råd om sammensætning af hanner se min artikel om emnet her

Marsvin og kaniner sammen:

Det kan på ingen måde anbefales at holde marsvin og kaniner sammen. De er to forskellige dyrearter, der ikke taler samme sprog eller spiser samme mad. De kan derudover forvolde stor skade på hinanden og bør aldrig forefindes i samme bur.

For yderligere info se min artikel om emnet her

Buret:

Det kan altid anbefales med jo mere plads jo bedre. Samtidig er det dog vigtigt at se på de individuelle marsvin for hvad de har behov for. Et bur på 100 cm. * 50 cm. er en god størrelse til 2 marsvin. Er det hanner, kan et større bur dog være en god idé. Buret bør indeholde mindst 1 madskål og drikkeflaske. Samtidig kan man have huler, huse, rør, sten, høhæk eller hvad man kan finde på. Marsvin elsker at undersøge ting, så nogle har stor glæde ud af rør, sten og andet. Mine marsvin har stor glæde af deres hængekøjehuse. De ligger både i køjerne, og under dem.

Der findes mange forskellige typer strøelse på markedet – træspåner, hørstrøelse, hemp, fleece er blot nogle af typerne. Hvad man vælger, er smag og behag, men uanset bør buret rengøres jævntligt. Hvor ofte der er behov for det afhænger bl.a. af antal marsvin i buret, type af bundlag og dyrenes aktivitetsniveau.

Buret bør placeres et sted hvor der er forholdsvist roligt, og fri for træk og direkte sol. De bør desuden stå indenfor, da marsvin ikke tåler temperaturer lavere end 10 grader og derfor ikke kan bo udenfor året rundt.

Anden pasning:

Marsvin skal have klippet kløer jævntligt. Det gøres nemt med en almindelig negleklipper og bør gøres mindst 1 gang om måneden, da kløerne ellers kan begynde at kroge og til sidst genere marsvinets poter. Lyse kløer er nemme at klippe, da man der kan se blodårerne igennem, mens mørke kløer kan være sværere. Er det svært, så er det bedre at nippe lidt af gangen og ofte.

Langhårede marsvin bør friseres og klippes jævntligt, for at pelsen ikke filtrer og generer marsvinet. Pelsen på et langhåret marsvin vokser hele livet og de kræver derfor lidt ekstra pelspleje.

Marsvin kan vaskes efter behov. De fleste marsvin holder dog selv deres pels ren og fin, mens nogle har behov for at blive vasket en gang imellem. Det er dog ikke nogen man bør gøre hele tiden, men kun hvis de trænger. Man kan vaske dem i en almindelig uparfumeret shampoo, eller en hundeshampoo. Man skal blot huske at al shampoo skal skylles ud igen og pelsen derefter tørres med håndklæde eller føntørrer.

Indlægget Pasningsvejledning – Marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Det er meget fristende så snart solen skinner og vejret er godt her om foråret at sætte marsvin på græs. Men man skal huske selvom vejret er godt, og luften er lun så er jorden altså lidt længere tid om at blive varm.

Marsvin går jo altså nede i jord højde og bliver let kolde hvis de bliver sat på græs for tidligt, også selvom det kun er for en times tid eller lign. Prøv du at sætte dig på jorden på rumpen og se hvor lang tid der går inden din rumpe bliver kold.

Der er en tommefinger regel der siger at kan du sidde på jorden i 10 minutter eller mere uden at blive kold i rumpen så kan marsvinene komme ud, forudsat de står i ly for nedbør og vind.

Med skinnyer skal man være endnu mere varsom da de jo ingen pels har, og de bliver lettere syge ved lavere temperature.

I stedet for at være så opsat på at sætte marsvin på græs i det tidlige forår når solen skinner så lad græsset og grøntet kommer til marsvinene indenfor. Allerede nu kan man finde fine mælkebøtter og spæde kvalderkål rundt omkring.

Marsvinene bliver ikke mindre glade for grøntet ved at det bliver serveret i buret fremfor at de bliver sat på græs. Til gengæld risikere du ikke nogle syge marsvin bagefter.

Mængden af grønt

Når du giver natur grønt her om foråret så husk at grøntet om foråret er særdeles kraftigt  og det indeholde rigtig meget sukker, det er vigtigt at vænne dyrene til mere og mere da man ellers risikere trommesyge (trommesyge er en luftudspiling af tarmsystemet).  Marsvin kan også udvikle trommesyge om vinteren når man begynder og fodre med kål. Generelt set bør man altid give en lille smule af et grønt emne hvis ikke marsvinene er vant til det og stille og roligt øge mængden, så undgår man trommesyge.

Derfor vær varsom med mængden og start forsigtig ud og øg mængden stille og roligt hen mod sommeren, selvom det er fristende og smide en hel bunke ind til dyrene når de står der og ser så sultne ud.

Når først vi når hen på sommeren så kan marsvinene tåle rigtig meget naturgrønt hvis man har øget mængden hen af vejen siden foråret, og de elsker det.

Fodnote: Billederne i artiklen her er freepics

Indlægget Marsvin på græs blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Mange stiller ofte spørgsmålet hvordan feder jeg mit marsvin op?

Ofte kommer der en masse svar såsom banan, müsli blandinger mv. fra folk som ikke ved bedre.

Men når det kommer til opfedning eller mere sul på kroppen skal man tænke på at der både er en måde som er hurtig og måske knap så sund og så en måde som tager lidt længere tid men som til gengæld er mere sund for dyret.

Det er vigtigt først og fremmest inden man tænker opfedning og tænke over hvorfor dyret skal fedes op/have mere sul på kroppen.  Et vægttab kan skyldes sygdom, eller f.eks tand problemer og det er vigtig man derfor tænker over hvorfor huldet mangler for det hjælper ikke at forsøge at fede marsvinet op hvis man overse f.eks problemer med tænderne eller sygdom ved marsvin.

Der er jo stor forskel på om det er vægttab ved en hun som lige har født eller som har passer unger i 4 uger og derved har malket alt huld af eller om det er en han som ikke ser ud til at have nogen synlig grund til at tabe sig.

Der er også stor forskel på om opfedningen sker akut eller ikke akut, altså om det er livsvigtigt at marsvinet kommer op i vægt her og nu eller om det er knapt så vigtigt det sker her om nu. Et akut tilfælde kan f.eks være et marsvin der har tabt sig drastisk efter f.eks slibning af tænder eller anden sygdom hvor vægten er kritisk lav, hvorimod et ikke kritisk tilfælde er hvis marsvinet egentligt bare godt kunne trænge til lidt mere huld på kroppen.

Men udover at have styr på hvorfor man ønsker mere huld på marsvinet og at man er sikker et eventuelt vægttab ikke skyldes sygdom eller lign. Så skal man mærke/tjekke sit marsvin igennem, der er stor forskel på hvordan marsvin er bygget. Nogle er bygget til en stor kropsvægt mens andre er bygget mindre, og her mener jeg knogle og skelet mæssigt.

Hvis man f.eks ser på marsvin som f.eks købes i dyrehandlerne eller via private på den blå avis og lign. Så er de generelt set ikke bygget lige så store som de marsvin man kan gå til en opdrætter og købe. (når jeg bla. Står på Hjallerup marked hver år for Dansk marsvineklub så kommer mange hen til mig og er overrasket over vore marsvin er så store og siger gud skal de være så store).

Opdrætterne avler jo både efter sunde dyr, til udstilling, avl mv. men også efter størrelse, så udover at de får godt foder mv. så avles de også hos opdrætterne til at være store og ”flotte”.

Så derfor er det ikke sikkert de marsvin du har der hjemme som måske kommer fra private eller fra den lokale dyrehandel ligger på en vægt på 1200 gram som 1 årig som mange af mine gør. Det betyder ikke nødvendigvis du fodre forkert eller dit marsvin er tyndt, men muligvis bare at dit marsvin ikke er bygget til at være lige så stor og robust som mine er.

Men tilbage til det med at mærke på dit marsvin, hvis du mærker dit marsvin igennem med hånden så skulle du gerne kunne bedømme om dit marsvin føles tynd, og du kan mærke rygraden og eventuelt ribben og lign. Hvis huden og pelsen virker som en jakke der er for stor til selve kroppen så kan det være et tegn på at marsvinet er tyndt og trænger til mere sul på kroppen. Hvis dit marsvin derimod føles fast og som om skellet og ”frakke” passer til hinanden så er det ikke sikkert marsvinet bliver større ej heller med opfedning.

Når man så er kommet dertil hvor man konkludere at opfedning/mere sul på kroppen er nødvendigt så skal man have fundet ud af hvad man kan servere for marsvinet for det tager på i vægt.

Mange forslår hurtigt banan og müsli blandinger, men man skal være varsom med det. Det kan godt være f.eks banan giver en hurtig opfedning, men det er ikke ensbetydende med det en varig opfedning eller sund opfedning.

Det jeg betegner som en ”sund” opfedning og varig opfedning er en opfedning som tager tid og som stille får marsvinet til at tage på stille og roligt og det er egentligt ret simpelt.

Marsvinet skal simpelthen i alt sin enkelthed have adgang til hø 24 timer i døgnet (det skal marsvin under alle omstændigheder), og det skal være lækker dejligt hø som indbyder til at spise af det. Derudover varieret grønt, og her er grønt emner som gulerødder, alle slags kål, broccoli, selleri, og persillerod mv. gode. Altså grønsager med gode fibre, og med god foderværdi og nærringsindhold. De mere værdiløse grønt emner som salat, agurk, tomat mv. er der ikke meget foderværdi (hvis i det hele taget nogen) i og der er ikke meget der hedder fibre i.

Og sidst men ikke mindst skal de have et godt tørfoder (f.eks Mifuma, Cavia grass, Cavia korrel, eller Berkel).  Det gør ikke noget man spæder tørfoderet op med lidt guf såsom ærtefager, gulerodsflager, majsflager, eller rødbedeflager. Eller f.eks køber lidt Rabbit Royal   som blander i tørfoderet som lidt ekstra guf.

Da jeg opdrætter skinny marsvin (de hårløse) så fodre jeg med en del guf til mine marsvin (da de alle får det samme) og det mine marsvin får er: Mifuma c vitamin piller,mintguf og frugtguf, og så får de ærteflager, majsflager, og rødbedeflager.

Du kan finde alle de nævnte, chips, flager og andre godt tørret på www.foderhulen.dk du er velkommen til at skrive hvis du har spørgsmål til det.

Så alt I alt er opskriften på mere sul på en god måde til marsvin, tålmodighed, masser af dejligt lækker hø, godt med varieret grønt med fibre og god foderværdi I, et godt tørfoder og sidst men ikke mindst lidt godt guf.

Og husk det er ikke alle marsvin som vil blive større selvom man forsøger og fede dem op. Nogle vil bare forblive små, men de kan jo være mindst lige så dejlige af den grund.

Indlægget Mere sul på kroppen blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Marsvin er en af de dyrearter, der ikke danner sit eget c-vitamin. Derfor er det vigtigt at ejerne er klar over dette og er opmærksom på at netop dette vitamin er livsvigtigt at tilføre marsvinet, gennem dets kost mv.

Dette skal dog ikke skræmme folk til at overdosere dette vitamin (da det i sig selv også kan give problemer). Blot ved en sund og nærende kost kan man sikre vitamin tilførslen så alle vitaminer bliver dækket.

C-vitaminet bliver brugt til marsvinets knoglebygning og er især meget vigtigt for drægtige hunner samt unger (men alle marsvin skal have vitaminet tilført).

• Et voksent marsvin har brug for 10 mg. C-vitamin dagligt.
• Drægtige hunner/hunner der ammer, har brug for 2-3 gange så meget mens små unger i vækst har brug for 5-15 mg. C-vitamin dagligt.

For lidt c vitamin

Får marsvinet ikke dette vitamin, opstår c-vitamin mangel, også kaldet skørbug (Skørbug er en kraftigere slags c-vitamin mangel). Symptomerne på denne sygdom, kan være nogle som nedsat vækst, nedsat livskraft (herunder appetit og opførsel), forhøjet dødelighed blandt unger, kortere levetid.

Ved blot en solid sund kost af masser af hø, masser af varieret grønt samt et godt tørfoder med tilsat c-vitamin er marsvinets c-vitamin dækket ind.

Det kan ikke anbefales at bruge c vitamin dråber til at putte i drikkevandet. Dette virker som en let løsning, men mange marsvin drikker ikke særlig meget vand, og derfor når c-vitaminet  at fordampe inden marsvinet indtaget vandet.

Marsvins kost bør består af følgende i den nævnte rækkefølge:

• Hø, masser af frisk nærende hø
• Grønt, masser af varieret frisk grønt både fra naturen men også gerne købegrønt
• Tørfoder, et godt tørfoder som ikke er en gængs gnaverblanding (hvorfor kommer jeg tilbage til)
• 

Gnaverblandinger

Herover ses et billede af en gængs “gnaverblanding”

Opfylder ikke af arternes foderbehov

Utrolig mange dyrebutikker sælger det de kalder “gnaverblandinger” de kendetegnes ved at de i følge producenten kan bruges til en lang række dyr såsom: Marsvin, Kaniner, Hamster, chinchillaer.

I princippet har producenten også ret, der er bare det ved det at forskellige dyrearter har forskellige foderbehov. F.eks skal hamster have animalsk protein, hvilket der ikke er i en gnaverblanding. Marsvin skal have c vitamin, men det skal kaniner ikke. Så uanset hvordan man vender og drejer det og anskuer en “gnaverblanding” så opfylder den ikke en eneste af arternes foderbehov til fulde.

For marsvinene vedkommende indeholder “gnaverblandingerne” ofte alt for lidt c vitamin. Det kan man selvfølgelig kompensere for ved at fodre godt med varieret grønt eller blande pille foder med c vitamin i “gnaverblandingen”. Men der er flere ting i sådan en “gnaverblanding” som ikke er optimal for marsvin.

Fyldstof i foderet

F.eks solsikkefrø, for det første feder de til marsvin, men derudover og egentligt værre er at de ofte er med skal på, hvilket gør marsvin forbavsende let kan få dem til at sidde fast på fortænderne. Jeg har oplevet marsvin der har gået rundt med en solsikke kerne der sad fast på en fortand, og marsvinet synes bestemt ikke det var sjovt.

Herover ses korn i kerneform

En anden ting er at der altid i disse “gnaverblandingerne” er masser af korn i kerneform. Min erfaring er at marsvin ikke optager korn i kerneform. Det er derfor i bund og grund bare fylde at putte korn i kerneform i “gnaverblandingerne” og det er ofte kornkernerne der ligger tilbage eller spredt uden for madskålen. Korn i kerneform puttes ofte i blandingerne som billig fyldstof.

Men valser man derimod korn er min erfaring at marsvin kan optage det og gøre brug af det. Ment på den måde at valset korn kan være en god ting at benytte (i begrænset mængde) til f.eks at give lidt ekstra huld på marsvin eller bare som ekstra guf. Nogle bruger også havregryn, det kan man også men vil dog mene at valset korn er sundere end havregryn og så skal man passe på med for meget kalk hvis man benytter havregryn.

Herover ses korn der er valset

Udover de overstående ting som alle taler imod at benytte en “gnaverblanding” så er det faktisk også ret dyrt i længden.

Hvad tørfoder skal jeg så bruge..

Når jeg nu så forklare hvorfor man ikke skal benytte en “gnaverblanding” jamen hvad skal/bør man så bruge som tørfoder for at give sine marsvin optimalt tørfoder.

I bund og grund er der nok ikke noget tørfoder som er det eneste rigtige at bruge. Der er et par mærker inden for tørfoder som kan anbefales og som er rigtig gode.

Hvis du har mange dyr, eventuel er opdrætter

Mange opdrættere bruger rent pille foder, de mest populære mærker er Mifuma, Cavia grass, eller Berkel,

Fordelen for opdrætterene ved at bruge disse mærker tørfoder er at de alle indeholder mere end rigeligt c vitamin. Således at man er sikker på marsvinene er dækket ind med c vitamin uanset hvor meget eller lidt grønt man giver dyrene. I forhold til c vitamin skal man ikke nødvendigvis tænke over hvor varieret man fodre med grønt.

Mifuma indeholder f.eks 2020 mg c vitamin pr. kg.  og Berkel på 3000 mg pr. kg.

Pille foderet den fordel at det er relativt billigt i forhold til at man kan købe større mængder af det, f.eks omkring 180-200 kr. for en sæk med 25 kg.

De 2 pille foder typer ligner hinanden i opbygningen, Mifuma er bygget på lucerne grønmel, samme er Berkel.

Er du opdrætter med en del dyr, er pillefoder en fin ide som basis. Men det skader ikke at overveje at lave din egen blanding ud af flere ting.

Forskel på at have få marsvin og mange marsvin

Men jeg vil som opdrætter sige der er stor forskel på at fodre 2 marsvin eller 100 marsvin. Pililefoderet er praktisk og billigt når man har mange marsvin. Hvis du som privat har få marsvin vil jeg helt klart anbefale dig at se bort fra pille foderet og satse på noget langt bedre.

Fordelen som opdrætter ved at bruge pille foder er at det er billigt, man skal ikke tænke på hvor varieret man fodre med grønt for at dyrene er dækket ind med c vitamin. Men efter 17 år som opdrætter må jeg også ærligt sige det er ikke det bedste at fodre med.

Hvis du har få dyr

Som ejer af få dyr, der uden tvivl fodre med masser af lækkert varieret grønt skal man også tænke på at alt grønt indeholder c vitamin, og læg det oven i det høje c vitamin indhold der er i pille foder (ofte min. 2000 mg. c vitamin pr kg.) så får dyrene jo et stort indtag af c vitamin da de kun max har brug for 700 mg c vitamin pr. kg. For meget c vitamin kan give urinvejsproblemer da urinvejene udleder den overskydende c vitamin, plus nyrerne sættes på arbejde for at udskille det.

Til dig som har få marsvin kan jeg anbefale at kigge på Burgess Excel foder. Det findes i en udgave med mint og en med solbær og oregano

Det er rigtig godt foder, det inderholder nok c vitamin til dyrene er dækket ind (ca 1000 mg c vitamin pr. kg). Der er korn i burgess excel, men ikke i kerne form. Burgess Excel er bygget på græs modsat de andre mærker. Og er ikke i piller, men ligner lidt mere marsvinepøller i måneform kan man vel sige

Hvis man er på jagt efter et kornfrit foder kan jeg anbefale cavia complete det er kornfrit og er på samme måde som burges excel i marsvinpølle form. Cavia Complete indeholder 750 mg c vitamin pr. kg hvilket er nok til dyrene er dækket ind.

Et andet godt foder, som er relativt nyt i danmark er fra Beaphar. Det hedder Beaphar + marsvin. Det er nogle små kugler i forskellige farver. Det dufter helt vildt godt af urter. Foderet indeholder 1000 mg. c vitamin pr kg. Mine dyr er helt syge med det. De kan finde på at rode alt andet ud af skålen for at finde foderet i bunden af skålen.

Konklusionen 

Så alt i alt vil min klare anbefaling være lad være med at hoppe på dyrebutikkens dyre og dårlige “gnaverblanding” men køb i stedet nogle af overstående mærker. Det er både bedre, og sundere for dyrene.

Dog skal man altid tænke over at de 2 primære foderkilder til marsvin skal/bør være hø og varieret grønt og derefter kommer tørfoderet som et tilskud. Marsvin behøver derfor ikke at have madskålen fyldt med tørfoder døgnet rundt. Marsvin skal ganske vist altid have noget at spise i buret, men det bør være hø de altid har i buret.

Hvis du skulle stå og mangle inspiration til hvilke grønt emner du kan servere for dine marsvin, så kan du med fordel læse her: http://www.von-sortfod.dk/Artikler/fodring/Grontliste.pdf

Og skulle du være usikker på hvilke grønt emner fra naturen marsvinene kan spise så kan du læse her: https://foderhulen.dk/gode-raad-og-information/info-naturens-planter/

Som fodnote hvordan fodre jeg så mine marsvin

Mine marsvin får tørfoder en gang i døgnet. De har adgang til hø hele døgnet og de får grønt en gang om dagen.

Da jeg boede i byen med 50 marsvin var deres grønt mængde ikke så stor. Det indrømmer jeg gerne, det var ikke hver dag de fik varieret købe grønt. Men de fik fodergulerødder hver dag. Da jeg flyttede på landet med adgang til naturgrønt så får de masser af dejlig naturgrønt.

Da jeg startede i 2002 med marsvin og opdræt, der blev jeg “oplært” af andre opdrættere om at foder piller var det eneste rigtige at fodre med. Gennem flere år var det så det jeg gjorde. Men den dag i dag er jeg ikke enig i den filosofi mere. Jeg har oplevet flere dyr med urinvejsproblemer da jeg kun brugte rene foder piller. Men efter jeg laver min egen blanding så oplever jeg sjældent det mere. Langt de fleste marsvin hos mig får 1/4 del mifuma blandet med musli, deri blander jeg alverden af tørret urter, blomster, blade, stilke, og chips. Alt sammen naturlige produkter som er tørret. Alle tingene kan fåes hos www.foderhulen.dk 

På den måde oplever jeg dyrene får en lækker pels, godt huld. De er alle store og flotte og stor trives. Det kan endda ses på formidlingsmarsvinene som vi får ind i formidlingen.

Mine skinnyer, og ældre kæledyr bor i en anden afdeling, og de får det samme, dog med den ændring af de får Beaphar + marsvin. Det gør de fordi de elsker det, og fordi de trives ekstra godt på det. De er lidt mere forkælet end resten af min “bestand” er.

Lidt fakta om c vitamin

C-vitamin er også kendt som askorbinsyre. Allerede omkring 1907-1910 blev det kendt at mangel på c-vitamin var en alvorlig ting, og at det kunne give skørbug. Først i 1934 fandt man ud af at man kunne fremstille c-vitamin kemisk og dermed bekæmpe c-vitamin mangel. C-vitamin optages, når foderet passerer tarmen, dermed kan sygdomme i tarmsystemet ødelægge optagelsen af c-vitamin.  Dyr der f.eks. lider af diarré, gennem noget tid kan komme til at lide af c-vitamin mangel (hvilket man skal være opmærksom på).

Marsvin er ikke de eneste der ikke selv kan fremstille c-vitamin. Mennesker og aber kan f.eks. heller ikke fremstille netop dette vitamin. Mange gange vil c-vitamin mangel vise sig ved blødning fra tandkødet, løse tænder og diarré.

Artiklen er revideret d. 8/12-19

Indlægget Fodring af marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Utroligt mange nye marsvinene ejere køber en saltsten/kalksten til deres marsvin, fordi de har læst eller hørt marsvinene skal have sådan en. Og ofte hvis de spørger i dyrhandlen får de også at vide at sådan en saltsten skal marsvinene have.

Det er IKKE korrekt. Saltsten/kalksten er for det første totalt unødvendligt hvis man giver et ordentligt foder til sine marsvin da marsvinene så vil være dækket ind med vitaminer, og mineraler (og salt) via foderet. Dernæst er saltsten/kalksten kendt for at skabe nyreproblemer ved både marsvin og kaniner og derfor frarådes de både til kaniner og marsvin af utroligt mange opdrætter af begge arter.

Jeg er ikke dyrlæge udannet og det er derfor svært at forklare hvad helt præsis det er salt sten og kalk sten gør ved marsvin. Men i følge det kan jeg finde på google fra pålidelige kilder er at marsvin og kaniner for den sags skyld ikke bare optager det kalk de har brug for og så kommer resten ud med afføringen lige som det gør ved vi mennesker. Men i stedet så optager kaniner og marsvin alt kalken i kosten og det de ikke har brug for sendes igennem nyrerne som fungere som et renseri og det udskilles via urinen. Nyrerne opgave er at fjerne affaldsstoffer fra blodet og regulere de forskellige kropsvæsker såsom vand, elektrolytter, og sukker har den rigtige mængde/koncentration.

Hvis nyrerne skal udskille/rense rigtig meget kalk så kan der for det første kommer kalk aflejringer i nyrerne som kan nedsætte nyrernes funktion, derudover så anstrenger det også nyrerne hvis de gennem lang tid skal rense/udskille rigtig meget kalk.

I daglig tale kalder man det der sker med nyrerne for “utætte” nyre.

Samtidigt med nyrerne belastet så øger for meget kalk også risikoen både for krystaller og sten i urinen som kan give blæresten og urinvejsproblemer.

Jeg har i forvejen skrevet en artikel om urinvejsproblemer i forbindelse med for meget kalk som ligger på bloggen her, eller på min hjemmeside.

Symptomerne på nyreproblemer er:

• Marsvinet taber sig og bliver ved med det selvom dyret spiser som det plejer (eller spiser mere)
• Drikker markant mere vand
• Øget urinering
• Nedstemthed

Symptomerne viser sig oftest først når nyreproblemerne er meget fremskreden, og det kan ikke behandles. Før eller siden vil dyret enten stopper med at spise selv og dø eller kræve en aflivning fordi dyret simpelthen bliver for afmagret til det er forsvarligt at holde det i live.

Angående salt, så er det ved marsvin ligesom ved mennesker, for meget salt hæver blodtrykket og påvirker forskellige ting som øger risikoen for hjertekar sygdomme.

En god marsvinekost bør bestå af:

• Frisk lækkert, velduftende hø
• Frisk varieret grønt, både købe grønt og naturgrønt kan bruges
• Et godt pillefoder af god kvalitet, her kan mærkerne Mifuma, Cavia korrel, Burgess Excell nævnes.

Overstående i den nævnte rækkefølge. Husk på tørfoderet er kun et tilskud, høet samt grøntet skal være det primære for marsvinene at leve af.

Hvis man fodre på den måde og eventuelt med de forslået tørfoder mærker så er en saltsten/kalksten ikke nødvendig, og man undgår derfor den skadelige effekt af dem.

Mifuma kan bla. købes ved: Foderhulen.dk

Burgess Excell kan købes billigt ved: Vetuk

Indlægget Saltsten/kalksten eller ej blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.