Man kan sagtens vaske sit marsvin, men man skal nøjes med at gøre det når det vitterlig trænger til det. De fleste marsvin holder sig nemlig fint rene og behøver derfor ikke at blive badet.  Men få marsvin kan trænge til et bad i ny og næ.

Mine bliver generelt set kun vasket hvis de er meget beskidte eller hvis de skal udstilles.

Til vask af marsvin skal du normalt kun bruge tré ting: Shampoo, håndklæde og føntørrer. Føntørren skal dog kun bruges ved langhårede og/eller generelt pelsede dyr – til skinnyer er det nok at tørre dem med håndklædet.

Hvordan gør man

Når man skal vaske et marsvin, er det en god idé at bruge en køkkenvask med flad bund, da det så er lettere for marsvinet at stå fast deri.

Jeg gør det, at jeg stiller marsvinet i vasken, og så sætter jeg min venstre hånd ind under marsvinets mave med håndfladen opad, så marsvinet står med forpoterne op af min venstre underarm og står på bagpoterne i vasken. På den måde føler marsvinet sig trygt og jeg har styr på det. Samtidig har jeg min højre hånd fri.

Med min højre hånd gør jeg så marsvinets pels/krop våd, men kun fra nakken og ned. Hovede, ører, ansigt mm. skal ikke gøres våd. Vandet skal være tempereret “babyvarmt”.

Hvis det er en Skinny, jeg skal vaske, starter jeg som regel med at affedte selve huden med en affedtende shampoo (groomers goop eller grimeinator). Shampooen masseres ind på tør hud hvor jeg samtidig kan gnubbe de fedtede døde hudceller, som ofte samler sig midt på ryggen, af og derefter skylle shampooen af. Derefter går den egentlige vask i gang.

Pelsen/huden gøres våd, og derefter masseres en smule shampoo blidt ind i pelsen/huden.

Bagefter skylles alt shampooen ud igen. På pelsede dyr, skylles der grundigt indtil jeg er sikker på ALT shampooen er ude igen da der kan sidde en del shampoo i sådan en pels.

Valg af shampoo

Af shampooer er der masser at vælge imellem, generelt set er det en god ide at vælge en hunde shampoo. Hunde har samme Ph værdi som marsvin. B&B har en masse lækre økologiske hundeshampooer som kan bruges du kan se et stort udvalg hos www.foderhulen.dk

B&B har lanceret en gnavershampoo som faktisk er rigtig god til marsvin, den er med Hyben og Jamin.

Når marsvinet er vasket

Når shampooen er skyllet ud, pakker jeg marsvinet ind i et håndklæde og frotterer pelsen/tørrer huden blidt. Hvis det er et pelset marsvin, føntørres pelsen tør. Marsvin bliver let forkølede, så vær sikker på at al pelsen er tør igen, også på maven, før det sættes ind i sit bur igen.

Fedtplet

Nogle marsvin danner en såkaldt fedtplet på numsen, lige ved halebenet. Dette skyldes en kirtel de har der. Det er langtfra alle der danner fedtplet, og det optræder oftest hos hanner.

Pletten kan blive utrolig fedtet og ikke specielt lækker. Til udstilling skal fedtpletten fjernes, og det kan gøres med flere midler.

Man kan købe en affedtende shampoo (bla. hos foderhulen.dk)  og ellers kan noget så simpelt som Vel opvaskemiddel eller Swarfega/Plum håndrens bruges.

Man masserer bare midlet ind på pletten og lader det sidde 10-15 minutter afhængigt af hvor slem pletten er, og derefter skyller man det ud. Er pletten ikke væk efter det kan man give en tur mere. Derefter føntørrer man grisen helt tør.

Indlægget Bad af marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Hvornår kønsopdeler man ?

Man skiller normalt ungerne fra moderen når de er 4 uger gamle, og vejer 300 g. Og begge kriterier er opfyldt (både 4 uger og 300 gram) Det gør man fordi de kan klare sig selv på det tidspunkt, og for at de ikke skal parre sig med moderen (eller andre i kuldet).

Hvis jeg har et kuld unger som er meget små ved fødslen (hvilket man kan komme ud for), så er det ikke sikkert de når 300 gram i en alder af 4 uger. Når det sker lader jeg ungerne gå ved moren til de vejer 300 gram eller mere.

Hanungen brummer og vugger

Når marsvinehan ungerne når 3 uger eller eventuelt lidt før vil en del af dem ofte begynde og brumme og lave han adfærd. Såsom at brumme, og vugge af sine søskende/mor og eventuelt klumpet hoppe på moren/søskende. Dette er ikke ensbetydende med at han ungerne kan lave unger, men derimod ganske naturlig adfærd at hanungerne nu er ved at udvikle sig imod at blive hanner.  Derfor ”øver” de sig i at være store og voksne. De kan ikke lave unger af den grund, men der er simpelthen tale om at de små hanunger gerne vil være voksne og ”øver” sig på sin voksenadfærd. Så panik ikke og tro at de kan lave unger.

Der er selvfølgelig tilfælde hvor han unger bliver kønsmodne tidligere end 4 uger, det handler ofte om hvis der kun er 1 unge i kuldet og den derfor når over de 300 gram før 4 uger, og her mener jeg i nærheden af 350 eller 400 gram. For der skal alligevel en del til for at 350-400 grams unge for at parre moren. Hvis der er hununger i kuldet er der naturligvis en risiko, men hun ungen skal jo så også have nået min. 300 gram før hun kan lave unger og for der derfor er en risiko.

Meget store/tunge hanunger

Det jeg gør ved han unger som når 350-400 før de er 4 uger og begynder at brumme og lave han adfærd, er at jeg observerer dem og ser om jeg synes det er leg eller alvor. Hvis det er hele tiden og så igen og ligner alvor så fravænner jeg hanungen. Men det er kun hvis man er på 350 gram eller mere. Derefter lukker ham ind til nogle andre hanner, f. eks en voksen han eller en anden han unge. Således han ikke skal gå alene, da det kan være meget hårdt for sådan en lille baby at flytte fra sin mor og helt alene. Heldigvis er det sjældent at han unger er så fremme i skoen, at de vejer 350-400 gram før de er 4 uger også.

Hvornår må de flytte ?

Jeg sælger dog aldrig marsvineunger før de er 4 uger og vejer mindst lidt over 300 gram. Marsvineunger taber ofte noget af vægten når de bliver taget fra moren, og især når de skal transporteres til nyt hjem. Derfor lader jeg dem altid komme et stykke over 300 gram vægtmæssigt inden de flytter.

Og ved skinny unger sælger jeg dem ikke før de er 6 uger og vejer 400 gram. Netop for at sikre de får en god start i det nye hjem.

Kønsbestemmelse

Billederne herunder viser en han og en hun når de er unge. Når marsvinene bliver ældre, hvis det ændrer sig lidt.

Når først man får det lært, er kønsbestemmelse slet ikke så svært.

Indlægget Kønsbestemmelse blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Da jeg kom hjem kiggede jeg nærmere på det og de unger havde godt nok lus. Så jeg måtte tjekke hele bestanden af marsvin igennem. Fandt dog ingen lus på nogen af de andre, men behandlede dem alle alligevel bare for at være sikker, og for der ikke skulle være nogen luseæg på nogen af dyrene.  Lus er nogen meget små dyr, de er ikke ret meget større end lopper, de er lidt gullie i det og så hopper de ikke men piler rundt. De kan ses med det blotte øje hvis dyret sidder stille. Men ellers er en lup lampe en god ting.

Hvis man ikke opdager lus med det samme, kan marsvin får et meget karakteristisk V i pelsen hen over ryggen hvor de mister pelsen i V’et. Pelsen vokser ud igen og er ofte ikke synlig når først lusene er væk igen.

Behandling af lus

Du sprøjter dyret med frontline Vet i spray form, spray form er mildere end pipetterne og lettere og dosere. Du følger doseringen som der stå på flasken (antal sprøjt varierer fra den lille frontline flaske til den store flaske). Det er vigtigt du følger antal pust i forhold til vægt på dyrene, og heller et pust for meget end et for lidt. Ellers risikere du at lusene bliver resistente, og at de ikke forsvinder.

Der er forskel på hvor mange pust dyrene skal have i forhold til om du køber flasken på 100 ml eller den på 250 ml.

Det er ikke nødvendigt at genbehandle da frontline bliver i fedtlaget i op til 4 uger efter behandlingen. Frontline Vet spray fåes i støre dyrebutikker, på apoteket og ved dyrlægen, det er uden recept.

Lus kan også behandles med skabs/sellnick medicin, men det er som at skyde gråspurve med kanoner, og frontline er ikke nær på krads som skabsmedicin er. Så det er bedst at bruge frontline.

Alle dyr der går i samme bur bør behandles, da de kan smitte hinanden. Lusene vil være væk ca. 24 timer efter du har behandlet dyrene.

Marsvin tåler fint frontline vet, men kaniner tåler IKKE frontline vet.

Indlægget Lus blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Når det kommer til hanmarsvin sammen, så vil jeg i artiklen her skipper ret let hen over og i stedet henvise til artiklen hanmarsvin sammen fra 2015. Artiklen fra 2015 han primært om konstellationen mellem de 2 hanner hvad der fungere bedst.

Generelle forberedelser inden sammensætningen

Generelt set mener jeg egentligt ikke det er nødvendigt at gøre de helt store armbevægelser før sammensætningen. Min erfaring er det ikke er nødvendigt.

Når jeg skal sammensætte marsvin, så gør jeg altså ikke buret rent eller lader dyrene mødes i løbegård eller lign. At lade dyrene mødes i en løbegård eller lign. giver ikke et realistisk billede på om de kan enes når de kommer ind i buret. Jeg har heller aldrig oplevet det gjorde en forskel om buret var rent eller ej.

Dog oplever jeg at især hvordan husene marsvinene har, kan spille en stor rolle. Især hvis det er dyr som ikke er pot og pande lige med det samme. Utroligt mange marsvinehuse er lavet med kun 1 indgang og eventuelt et lille vindue i. Det vil sige hvis det ene marsvin jagter det andet ind i huset, så er det første marsvin i huset fanget i huset. Det duer simpelthen ikke og får ikke marsvinene til at enes. Derfor kan jeg varmt anbefale hængekøje huse i stedet. Disse kan købes ved foderhulen.dk

Ved hængekøje husene kan marsvinene ikke fange hinanden med kun en udgang, så det er meget bedre. Desuden så kan marsvinene både benytte køjen samt underneden altså 2 huse i 1 i princippet.

Man kan derudover sørge for der er fyldt op i høhækken med dejligt hø, madskålen er fyldt op og der er grønt i buret. Så vil dyrene ofte gå i gang med at guffe. Dog er det ikke altid de bare sætter sig til at spise.

Hvordan gør jeg

Jo jeg sætter bare dyrene der skal gå sammen ind i buret sammen. Kort og godt. Generelt set går det oftes uden problemer for mig. Men i ny og næ sker det ved hunnerne at de skal have noget tid til at finde deres plads og falde til ro. Nogle gange jagter de hinanden, napper ud efter hinanden og skriger som de var betalt for det. Men man er som ejer nød til at have is i maven. De falder næsten altid til ro igen.

Hvor gå grænsen for hvad er ok

Ja hvor går grænse for hvor voldsomt det må være når de skal finde deres plads ?

For mig og mange andre går vi efter at så længe der ikke er blod eller bidsår, så skal man have is i maven. Personligt fare jeg ikke til at skille marsvinene ad hvis den ene har fået givet den anden et hak i øret eller et lille hak på næsen. Den slags sker. Men er der desideret bidsår så skiller jeg dem ad. Nogle gange ruller 2 marsvin også rundt som en stor bold, men ofte sker der ikke noget ved dette selvom det ser voldsomt ud.

Man er nød til at have is i maven, for marsvinene skal selv finde ud af det. Man gør dem en bjørnetjeneste ved at fare til at skille dem unødigt ad og konkludere de ikke kan sammen. Det er desværre ikke et sær syn at privat i en misforstået godhed og skiller dem ad utidigt fordi det kan se voldsomt ud når de finder rangorden.

Hvornår konkludere man marsvinet ikke kan med andre marsvin

Desværre sker det lidt for ofte at uerfarene marsvineejere konkludere at marsvinene ikke kan med andre så de er nød til at gå alene. Det vil jeg meget gerne slå et slag for man ikke bare konkludere fordi første forsøg ikke lykkedes. Det er uhyr sjældent marsvin ikke kan med andre marsvin. Og i kraft af at marsvin er flokdyr (dette kan ikke debatteres, det er fakta) så er det simpelthen så vigtig at man gør alt for at opfylde marsvinenes flokdyrsbehov. Og dermed ment at man prøver alt af inden man konkludere marsvinene ikke kan sammen.

Når det kommer til hanner så handler det rigtig meget om kemi, alder og temperament som kan læses i artiklen jeg gav linket til i starten af dette indlæg. Hanner og hunner kan være lige vanskelige at sammensætte. Med hunner spiller det dog sjældent nogen rolle om det er unger eller voksne du sammensætter, modsat hanner.

Hvor kan jeg få hjælp

Du kan få hjælp ved erfarene marsvine opdrættere hvis du er i tvivl om hvordan du skal sammensætte dine marsvin. Du kan finde dem bla. i diverse marsvinegrupper på facebook såsom grupperne herunder:

Alt om marsvin

For alle os der elsker vores mutter 

Marsvin i DK

Ligesom du naturligvis også kan finde dem på Dansk Marsvineklubs hjemmeside

Indlægget Sammensætning af marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

1. Fordi jeg vil tjene penge.

– Hvis dette er dit svar, så glem alt om marsvineavl. Når man medregner udgifter til spåner, foder, grønt, stamtavler, dyrlæger mm. så er der absolut ingen fortjeneste ved salget af unger.

2. Fordi det kunne være sjovt/spændende at få unger.

 – Hvis dette udelukkende er grunden, bør du tænke dig om en ekstra gang. Der sidder utrolig mange uønskede marsvin rundt omkring i landet, og der er ingen grund til at lave flere bare fordi det kunne være sjovt eller spændende. Der er også så mange risikofaktorer man skal medregne. Der er altid en risiko ved at sætte en hun til han.

3. Fordi jeg gerne vil avle efter specifikke farver/aftegninger.

 – Hvis dette er dit svar, skal du tænke dig grundigt om. Grunden er god nok, men det kræver meget at avle på noget (farver/aftegninger) som der ikke er mange herhjemme der avler på. Det giver udfordringer i forhold til at få avlsdyr hjem og måske også i forhold til afsætning på unger. Men er man frisk på en udfordring og sætter man sig grundigt ind i racerne/farverne/aftegningerne, så skal det ikke være en hindring.

4. Fordi jeg ønsker at bidrage til at forbedre marsvinenes helbred, temperament, størrelse, pels, type (og/eller andre eksempler).

 – Hvis dette er dit svar, er du godt på vej til en god start som marsvineopdrætter. Det er altid ønskeligt med avl efter bedre temperament, størrelse, helbred mm. Da det giver bedre dyr med bedre livskvalitet.

 Har jeg råd til at avle? 

Inden man begynder på marsvineavl, bør man først og fremmest kigge godt på sin økonomi. Dyr har en tendens til de altid bliver syge eller får brug for dyrlæge, uden for de billige takster – dvs. om aftenen, i weekenden osv. og det kan hurtigt blive en bekostelig affære. Man er nødt til at have råd til eventuelle akutte dyrlægebesøg, da man har pligt til at søge dyrlæge hvis det bliver nødvendigt.

Salg af ungerne: 

Inden man begynder at avle, skal man gøre op med sig selv hvad der skal ske med ungerne der kommer. Marsvin nedkommer som regel med 1-6 unger, gennemsnittet er på 3-4 i et kuld. Hanunger er som regel lidt sværere at komme af med end hununger, og hvis man ikke selv skal beholde alle ungerne, skal man være klar på hvad der skal ske. Man kan være uheldig at det netop er 5 hanunger man får, og hvad skal der så ske. Det er op til hver enkelt hvor man vil annoncere sine unger, om man vil aflevere i dyrehandel mv. men det er en rigtig god ting at have tænkt over det på forhånd.

Avlsdyrene: 

Når man skal vælge sine avlsdyr, er det vigtigt at man vælger med fornuften og ikke bare med hjertet. Det er vigtigt at dyrene har en ordentlig størrelse, da man avler efter solide og robuste dyr. Jo mere man ved om sine dyrs baggrund, jo bedre da man så ved mere om hvad der ligger bag i linjerne af eventuelle skavanker, dårligt temperament, sygdomme mm.

Der er ingen decideret vejledninger for hvornår hanner må bruges i avl, men for at de skal have en god størrelse til avl bør de være min. 6 mdr. og have en god kropsstørrelse.

Hunmarsvin bør være mindst 7-9 mdr. når de parres første gang, gerne ældre. Gamle myter lyder på at hunnen SKAL have født sit første kuld inden hun bliver 1 år, men nyere viden viser at dette ikke nødvendigvis er korrekt. Faktisk kan det være bedre at lade hunner vente længere, før de sættes i avl da de først er udvoksede når de er omkring 1½ år gamle.

En tommelfingerregel har altid lydt at de samtidig skal veje mellem 700 – 950. men i takt med at man avler marsvin større, er den vægtgrænse også blevet mere flydende, især da nogle racer generelt er større uden at være fede. Mht. hunnens størrelse handler det om at mærke på hunnens kondition. Hun skal være solid og fast. Hun må ikke blive fed, da det giver større risiko for drægtighedssyge. Det er forskelligt hvor lang pause hunnen bør have fra fravænning af kuld til hun kan parres igen, da nogle hunner malker alt fedt af unger amning og andre slet ikke taber noget. Men man bør ikke tage adskillige kuld lige i rap på hunnen, da hendes krop ikke kan holde til det i længden.

Parringen: 

Det er uden betydning om parret sættes sammen i hannens eller hunnens bur, men de bør gå sammen i 5 uger for at sikre parring da de så har gået sammen i 2 brunstperioder.

Drægtigheden:

Hunmarsvin går drægtige i 68-72 dage, gennemsnitligt 70 dage. Det er forskellige på hunner hvor let de stresses, men de fleste kan sagtens gå sammen med hannen, eller med hungruppe i det meste af drægtigheden. Et stykke tid før fødslen bør hun flyttes for sig selv for ikke at blive stresset. Hun kan evt. få en enkelt hun at gå sammen med. En erfaren hun er ofte en god hjælp for en førstegangsfødende hun. Som altid bør også den højdrægtige hun få hø i buret.

Fødslen: 

 Det er meget forskelligt på hunnerne hvor meget man hører til dem når de føder. Nogle opdager man slet ikke mens andre piver eller er rastløse lige op til. Man bør ikke forstyrre hunnen mens hun føder, med mindre man kender sin hun meget godt og ved hvor meget hun kan tåle at blive forstyrret undervejs. Er man så heldig at opleve fødslen, er det en god idé at holde øje, da nogle hunner sommetider glemmer at åbne fosterhinden til ungen, og den bliver derved kvalt hvis man ikke åbner for den. Hinden er ikke særlig svar at få åben og behøver bare lige åbnes om munden. Ungerne skal komme som perler på en snor, der må ikke være for lang tid imellem de kommer. Hele fødslen bør være overstået i løbet af kort tid. Går fødslen i stå kan man mærke efter om man kan mærke flere unger i hunnen og om de er i live. Kan hun ikke selv føde dem, skal man akut til dyrlægen og have dem ud enten ved vefremkaldende eller kejsersnit, da de vil forgifte hende indefra hvis de dør i hende. Når hunnen er færdig og har spist moderkagerne skal eventuelle døde unger fjernes. Nogle hunner spiser hele eller dele af døde unger, dette er ganske naturligt da marsvin i naturen er byttedyr, og hunner vil derfor prøve at rydde op efter sig for ikke at tiltrække rovdyr.

Ungernes opvækst: 

De fleste hunner har intet imod at man kigger og låner hendes unger lidt når hun er færdig med at føde, så man kan godt tage dem ud og tjekke køn osv. I løbet af kort tid efter fødslen. Allerede kort tid efter fødslen render de rundt og begynder at udforske verdenen i buret selv. I løbet af deres første 4 uger bør man have dem ude jævnligt for at vænne dem til menneskehænder. Mange bruger at have hunner og deres unger gående sammen i såkaldte børnehaver, og der kan de komme ned allerede få dage efter fødslen. Det har den fordel at hunnerne så deles om arbejdet med ungerne, og ungerne får mere opdragelse af flere hunner.

Ungerne skal blive hos deres mor til de er 4 uger gamle og vejer 300 gram. Begge dele skal være opfyldt, og de må gerne blive hos moren til de vejer lidt mere end 300gram.

Det er meget normalt at unger taber sig lidt når de bliver taget fra moren, og især hvis de straks efter de tages fra moren skal flytte til helt nyt hjem.

Derfor er det en god ide at lade ungerne gå ved sin mor til vejer 325-350 gram. Og når de så tages fra moren at han ungerne f. eks kommer over til et voksent han marsvin at gå (f.eks. faren til kuldet) og hun ungerne eventuelt over til en anden hun.

Man skal være opmærksom på at marsvineunger igennem opvæksten godt kan finde på at brumme og vrikke med måsen som om de er i brunst/vil parre de andre.

Især hanungerne vil når de nærmer sig 3 uger gerne begynde og brumme og vugge, og i nogle tilfælde også hoppe lidt op på moren.

Det er en udbredt fejl fortolkning at folk straks tror at han ungerne er i gang med at parre moren. Moren kommer i brunst kort tid efter fødslen og så kommer hun ikke i brunst før efter 14-16 dage efter, og der er ungerne jo kun 14 dage gamle. Så når ungerne er 3 uger gamle ca. så er moren ikke i brunst.

Marsvineungerne øver sig også bare i at spille voksne, og dette sker der ikke noget ved. Så længe hanungerne ikke vejer 300 gram eller over når de er 3 uger gamle.

Hvis du oplever at få et kuld unger hvor hannerne når 300 gram eller mere i en alder af 3 uger, så vil jeg kun være bekymret hvis der også er hun unger i kuldet. Hvis der er hununger i kuldet og hannerne i kuldet vejer omkring 350 gram i en alder af 3 uger, så vil jeg der tage hanungerne fra og sætte dem sammen med en anden han (eller sætte hanungerne samme i et andet bur) men det er altså meget sjældent det sker. Og jeg vil kun i meget sjældne tilfælde tage marsvine hanunger fra før de er 4 uger.

Medlem af DMK mm. 

Hvis du ønsker at opdrætte marsvin af grund 3 og/eller 4 i toppen, vil det være en god idé at blive medlem af DMK. Derved kan du stambogsføre unger du får, og derved føre et mere registreret og ordnet opdræt. Det vil være lettere at se hvem der er i familie, hvilke kombinationer der vil være gode og dårlige mm. hvis der er stamtavler på dyrene.

Du kan se mere om DMK på www.marsvineklub.dk

Lavet i samarbejde med Benedikte, von Fancy opdræt

Christina

Indlægget Avlsvejledning for marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

I min tid som opdrætter og formidler er jeg ofte støt på folk som ikke tror han marsvin kan gå sammen. Nogle har læst eller fået at vide at hanmarsvin sammen er no go.

Det kan godt undre mig at man den dag i dag stadig støder på den opfattelse. Især når man tænker på hvor mange grupper der omhandler marsvin der findes på facebook. Information om marsvin er let tilgængelig på nettet. Jeg er naturligvis godt klar over at googler du om han marsvin kan sammen får du også svaret nej.

Nå men tilbage til det artiklen her handler om, nemlig om han marsvin kan gå sammen. Hvordan man optimere mulighederne for det at have hanner sammen lykkes.

Når jeg sætter hanner sammen

Når jeg sætter 2 hanner sammen så sætter jeg dem sammen som værende 1 unge (4-12 uger gammel) og 1 voksen han (6 måneder eller ældre). Jo yngre den voksne er jo yngre (ned til 4 uger) er den lille han unge jeg sætter ham sammen med.

Min erfaring på området er at der skal være en god aldersforskel imellem de 2 hanner, da en aldersforskel også er lig med størrelses forskel. Når der er aldersforskel og størrelseforskel så vil hierarkiet imellem de 2 hanner oftest være givet på forhånd. Det vil sige det automatisk giver sig selv, den store og ældste bestemmer, den lille indordner sig under dette.

Min erfaring er hvis man sørger for en god aldersforskel og sætter de 2 hanner sammen i god tid inden man sælger dem. Så man kan observere deres adfærd overfor hinanden inden de skal ud i nyt hjem, så har man rigtig god mulighed for at sikre sig at det er en sammensætning der vil ende lykkeligt resten af livet. Der er dog ingen garantier, det skal man være klar over. Men man kan gøre sit til at sammensætningen ender lykkeligt i 2 marsvinehanner som kan sammen resten af livet.

Aldersforskel og størrelsesforskel gør det ikke alene, et godt fif er at de har godt med plads. Til hanmarsvin sammen er min erfaring og vurdering at et bur på 100*60 cm er minimum og gerne større. De skal have plads til at komme væk fra hinanden, og have plads til huse og lign. i buret.

Huse i buret

Angående huse i bure med 2 hanner, så vil jeg anbefale man ikke bruger huse hvor den ene han kan “fange” den anden han i, det kan give problemer og kampe. Jeg vil klart anbefale Hængekøjehusene/carporthusene fra Foderhulen.dk. De er super gode, mine marsvin elsker dem. Det gør at hannerne ikke har mulighed for at fange hinanden i husene uden at kunne komme ud igen.

En af mine store kæpheste inden for marsvin er netop det at marsvin ikke bør gå alene. Desværre ses det alt for ofte at voksne hanner går alene hos private. Enten netop på grund af overstående opfattelse. Eller på grund af uvidenhed omkring at marsvin er flokdyr.

Hvorfor aldersforskel

I vores formidling får vi rigtig mange voksne hanner ind. Ret ofte er det hanner som har gået sammen men var  jævnaldrene og nu ikke kan enes mere. Familien ved ofte ikke hvad de nu skal stille op med dyrene og vælger derfor nyt hjem.

Ofte er grunden til hannerne er jævnaldrene fordi dyrehandleren hvor de er købt har solgt dem sammen og sagt at de sagtens kan enes bare de har gået sammen siden de var små.

Jeg synes det er synd og skam for dyrene og i bund og grund også for familierne som pludselig står i et dilemma omkring deres dyr.

Jeg er godt klar over at der er eksempler på at 2 jævnaldrene han unger kan vokse op og kunne sammen hele livet, men det er ud fra min erfaring et fåtal.

Ud fra overstående er det min klare anbefaling og erfaring at skal man have 2 hanner sammen så er der bedst odds for at de kan leve lykkeligt sammen resten af deres liv hvis der er en aldersforskel på dem.

Hvilket også er grunden til at alle hanner både fra mit opdræt samt vores formidling sælges parvis på den måde (medmindre man skal bruge dem til avl og har flere marsvin og lign.)

Jeg håber artiklen her kan være med til at kaste lidt mere lys på det at holde hanmarsvin sammen, og hvordan man kan gøre for at det skal ende lykkeligt med 2 hanner sammen.

Christina

Indlægget Hanmarsvin sammen blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.