Hvad er ungerne udover nuttet ?

Marsvineunger er utrolig hurtige, og det sammenlangt med de er små (de vejer jo kun ca. 300-350 gram når de tages fra moren) gør at de især for børn er svære at holde styr på og sidde med. Marsvineungerne er simpelthen så hurtige at børn let får klemt ungerne i deres iver/forsøg på at holde fast i ungerne. Derudover er der stor risiko for at marsvineungerne hopper/springer ud af favnen på børnene.

Derudover med marsvineunger skal man altså gøre alt arbejdet selv med at gøre dem tamme og rolige. Uanset hvor godt opdrætter er og avler på godt temperament og håndtere ungerne fra de er små, så skal de stadig vænne sig til jer; jeres lyde, jeres lugte, jeres bevægelser og jeres stemmer. De kan være rolige og kendte med opdrætternes lyde, lugt, bevægelse mv. men I er fremmede, alt ved jer er fremmed.

I starter ligesom fra 0 ud fra hvad dyret kender til jer. Det tager tid, og tålmodighed. Noget især små børn ikke forstår, og derfor let kan miste interessen for marsvineunger som bare piler væk hele tiden.

Marsvin lever let 4-5 år og en del nogle år mere end det. Børn er meget flygtige, deres interesse og fokus skiftet lyn hurtigt. Det ses ofte at forældre køber marsvin til deres børn som lover de aldrig mister interessen. For nogle børn går der 14 dage så er marsvinene ikke interessante mere, andre vare interesseres dog ved noget længere men falmer med tiden.

Derfor er det igen en uden mærket ting at hvis man som forældre ikke vil overtage pasning mv. af marsvinene at man så ikke vælger unger som dermed jo vil leve længere tid end hvis I starter ud med 2 marsvin på 2 år.

Hvad er fordelen ved de voksne marsvin ?

Ved langt de fleste voksne marsvin er det sådan at dels har de mere krop, vægt, fylde at holde om end unger. Det vil sige det er ikke så let for børn at komme til at klemme dem. Derudover er langt de fleste voksne marsvin allerede rolig til en vis grænse. Dette skyldes at marsvin falder mere til ro med alderen. Og sidst men ikke mindst den familie der har ejet marsvinene før jer, de har jo brugt tid på at gøre dyrene tamme og rolige. De har nusser med dyrene og elsket dem. Selvfølgelig skal voksne marsvin også lære jer at kende. Men for voksne marsvin er nye mennesker og steder ikke helt så skræmmende som for små unger.

Der er også det i det, at voksne marsvin de jo allerede har levet noget af deres tid. Det vil sige der er overodnet set mindre levetid i dem end ved små unger. Det kan være en fordel hvis det er til børn og man som forældre ikke ønsker at overtage dem når børnene mister interessen (selvom projekt marsvin altid bør være et forældre ansvar og fælles beslutning).

Hvor skal jeg købe marsvinene ?

Aldrig i en dyrehandel. Desværre tegner der sig et skræmmende billedet i DK om at langt de fleste dyrehandlere ikke ved noget eller i hvertfald lidt omkring marsvin. De rådgiver helt forkert når det kommer til fodring, og trivsel. Ligesom du let kommer ud for at købe marsvin af forkert køn og eventuelt syge eller drægtige marsvin i dyrehandlen. Det kan let blive en meget dyr fornøjelse med marsvin fra dyrehandlen.

Derfor generelt set, gå til en opdrætter. En opdrætter registeret i Dansk MarsvineKlub eller Dansk Marsvinforening har generelt set ikke marsvin for profit (da godt foder, gode leve vilkår mv. koster langt mere end dyrene sælges for) men for passionens skyld. Opdrætterne elsker generelt set dyrene og vil dyrene det bedste. Opdrætterne besidder også stor viden om fodring, sygdom, mv. så du kan stort set altid få hjælp hos dem.

Både Dansk MarsvineKlub og Dansk Marsvinforening har opdrætterlister på deres hjemmesider hvor du kan finde opdrættere i dit område. Du kan også lede efter en godkendt (godkendt af fødevarestyrelsen) formidling. I Jylland dækker Marsvineformidling.dk umiddelbart kender jeg ikke til andre godkendte. Men man kan tjekke listen på Dansk Marsvine Klubs hjemmeside.

Opsumering – fordelen ved at vælge voksne marsvin

Alt i alt vil jeg altid anbefale voksne marsvin når der er tale om børn. Netop fordi de let mister interessen og fordi voksne dyr sjældent er så vimse som unger er. Derudover synes jeg det er utroligt smukt at tage et voksent dyr til sig som fortjener et ny chance og en ny familie her i livet.

Der er mange som siger de ønsker unger fordi de kan de præge dem hele livet. Jovist, men du kan præge voksne marsvin lige så meget. Det er jo ikke fordi du skal lave en dressur hest ud af dem. Kæledyr kan altid sættes sit præg på uanset alder. Og det er aldrig for sent at elske et voksent marsvin.

Indlægget Fordelen ved at vælge voksne marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

I artiklen her kan du læse om mine erfaringer med marsvin og kat under samme tag igennem mange år og med mange forskellige katte.

Baggrunden for min viden

Jeg startede i sin tid i 2004 ud med en killing på 11 uger, Mulle hed hun (hun er den sorte herover). Hun havde aldrig set marsvin før i sit liv.  Jeg havde hende som eneste kat i ca et ½ år. Hun sov i burene hos marsvinene, og synes de var vildt spændende. Hun gjorde dem aldrig noget. Marsvinene vænnede sig til hende og frygtede hende ikke. Mulle blev aflivet i 2018 og har aldrig nogen sinde gjort et marsvin noget.

I 2005 fik jeg Mivser som på daværende tidspunkt var 2 år gammel. Han havde heller aldrig set marsvin før. Han sov aldrig i deres bure, men gjorde aldrig dyrene noget. Han blev aflivet i 2019.

Med begge katte boede jeg i en lejlighed i 53kvm. hvor marsvinene stod i stuen i åbne skabsbure (og lidt ekstra bure.

Så kom der flere til

I 2015 flyttede jeg på landet i et lejet hus på 85 kvm.

I landsbyen fodrede vi ude kattene der kom og gik i haven. Den ene af kattene fik killinger af 2 omgange. Den første gang var der kun 1, han flyttede ind i huset til os. Og året efter flyttede hans ½søster og 1 bror ind. Plus vi tog en ældre hankat til os som også var ude kat.

Chilli som den første killing hedder er ham den gråstribet som er øverst i artiklen her. Han sov meget som lille killing inde i burene. Og som lille killing elskede han at hente marsvinene ungerne i buret. Ikke for at gøre dem noget, men fordi han var vældig fascineret af ungerne. Han var rigtig dygtig til at hente dem ud, uden at gøre dem noget. Så da det selvfølgelig ikke er optimalt så sørgede vi ret hurtigt for unger gik i en højde hvor han ikke kunne hoppe ind og hente dem ud.

Efterfølgende har jeg/vi hentet 5 (vi har sagt farvel til de 3 ældste) fra 2 forskellige internater, alle voksne katte. Og min. 1 af dem som tidligere udekat. Og igen ingen af dem har gjort marsvinene noget.

Skræk historier er der nok af

Hver gang folk spørger i en marsvinefacebookgruppe om de kan have marsvin når de har kat, så begynder skrækhistorier at melde sig. Ja katte er rovdyr, men langt hen af vejen så udgør de ikke en risiko for marsvin da marsvin er ret så store dyr. Har man marsvineunger eller forvener man unger, så vil jeg anbefale at sikre buret. Det kan man f.eks gøre ved at lukke det, hvis det er et alm. tremmebur. Har du et åbent skabsbur, så sæt ungerne/den drægtige op i højden så kattene ikke kan hoppe derop.

Marsvin og katte sammen hvordan starter jeg ?

Mit råd er at starte ud med at observere din kat når den er i nærheden af marsvinene. Hvordan reagere katten på marsvinene ? Er den super interesseret og ligner den har lyst til at æde marsvinene? Eller ser den bare ud til at være nysgerrig og undersøgende overfor marsvinene?

Der er stor forskel på om katten ser ud til at ville æde marsvinene eller om den blot er nysgerrig og undersøgende.  Jeg kan ikke fortælle dig hvordan du ser forskel, men jeg kan fortælle dig at du ikke er i tvivl når du kigger på katten.

Så mit råd er kig på din kat, observer den. Og eventuelt indtil du er tryg ved at efterlade den uden opsyn ved marsvinene, så sørg for marsvinene er sikre. Luk døren til rummet, eller luk buret osv.

God fornøjelse.

Indlægget Marsvin og katte blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Hvornår kønsopdeler man ?

Man skiller normalt ungerne fra moderen når de er 4 uger gamle, og vejer 300 g. Og begge kriterier er opfyldt (både 4 uger og 300 gram) Det gør man fordi de kan klare sig selv på det tidspunkt, og for at de ikke skal parre sig med moderen (eller andre i kuldet).

Hvis jeg har et kuld unger som er meget små ved fødslen (hvilket man kan komme ud for), så er det ikke sikkert de når 300 gram i en alder af 4 uger. Når det sker lader jeg ungerne gå ved moren til de vejer 300 gram eller mere.

Hanungen brummer og vugger

Når marsvinehan ungerne når 3 uger eller eventuelt lidt før vil en del af dem ofte begynde og brumme og lave han adfærd. Såsom at brumme, og vugge af sine søskende/mor og eventuelt klumpet hoppe på moren/søskende. Dette er ikke ensbetydende med at han ungerne kan lave unger, men derimod ganske naturlig adfærd at hanungerne nu er ved at udvikle sig imod at blive hanner.  Derfor ”øver” de sig i at være store og voksne. De kan ikke lave unger af den grund, men der er simpelthen tale om at de små hanunger gerne vil være voksne og ”øver” sig på sin voksenadfærd. Så panik ikke og tro at de kan lave unger.

Der er selvfølgelig tilfælde hvor han unger bliver kønsmodne tidligere end 4 uger, det handler ofte om hvis der kun er 1 unge i kuldet og den derfor når over de 300 gram før 4 uger, og her mener jeg i nærheden af 350 eller 400 gram. For der skal alligevel en del til for at 350-400 grams unge for at parre moren. Hvis der er hununger i kuldet er der naturligvis en risiko, men hun ungen skal jo så også have nået min. 300 gram før hun kan lave unger og for der derfor er en risiko.

Meget store/tunge hanunger

Det jeg gør ved han unger som når 350-400 før de er 4 uger og begynder at brumme og lave han adfærd, er at jeg observerer dem og ser om jeg synes det er leg eller alvor. Hvis det er hele tiden og så igen og ligner alvor så fravænner jeg hanungen. Men det er kun hvis man er på 350 gram eller mere. Derefter lukker ham ind til nogle andre hanner, f. eks en voksen han eller en anden han unge. Således han ikke skal gå alene, da det kan være meget hårdt for sådan en lille baby at flytte fra sin mor og helt alene. Heldigvis er det sjældent at han unger er så fremme i skoen, at de vejer 350-400 gram før de er 4 uger også.

Hvornår må de flytte ?

Jeg sælger dog aldrig marsvineunger før de er 4 uger og vejer mindst lidt over 300 gram. Marsvineunger taber ofte noget af vægten når de bliver taget fra moren, og især når de skal transporteres til nyt hjem. Derfor lader jeg dem altid komme et stykke over 300 gram vægtmæssigt inden de flytter.

Og ved skinny unger sælger jeg dem ikke før de er 6 uger og vejer 400 gram. Netop for at sikre de får en god start i det nye hjem.

Kønsbestemmelse

Billederne herunder viser en han og en hun når de er unge. Når marsvinene bliver ældre, hvis det ændrer sig lidt.

Når først man får det lært, er kønsbestemmelse slet ikke så svært.

Indlægget Kønsbestemmelse blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Hvorfor vil jeg avle?

1. Fordi jeg vil tjene penge.

– Hvis dette er dit svar, så glem alt om marsvineavl. Når man medregner udgifter til spåner, foder, grønt, stamtavler, dyrlæger mm. så er der absolut ingen fortjeneste ved salget af unger.

2. Fordi det kunne være sjovt/spændende at få unger.

– Hvis dette udelukkende er grunden, bør du tænke dig om en ekstra gang. Der sidder utrolig mange uønskede marsvin rundt omkring i landet, og der er ingen grund til at lave flere bare fordi det kunne være sjovt. Der er også så mange risikofaktorer man skal medregne. Der er altid en risiko ved at sætte en hun til han.

3. Fordi jeg gerne vil avle efter specifikke farver/aftegninger.

– Hvis dette er dit svar, skal du tænke dig grundigt om. Grunden er god nok, men det kræver meget at avle på noget (farver/aftegninger) som der ikke er mange herhjemme der avler på. Det giver udfordringer i forhold til at få avlsdyr hjem og måske også i forhold til afsætning på unger. Men er man frisk på en udfordring og sætter man sig grundigt ind i racerne/farverne/aftegningerne, så skal det ikke være en hindring.

4. Fordi jeg ønsker at bidrage til at forbedre marsvinenes helbred, temperament, størrelse, pels, type (og/eller andre eksempler).

– Hvis dette er dit svar, er du godt på vej til en god start som marsvineopdrætter. Det er altid ønskeligt med avl efter bedre temperament, størrelse, helbred mm. Da det giver bedre dyr med bedre livskvalitet.

 Har jeg råd til at avle?

Inden man begynder på marsvineavl, bør man først og fremmest kigge godt på sin økonomi. Dyr har en tendens til de altid bliver syge eller får brug for dyrlæge, uden for de billige takster – dvs. om aftenen, i weekenden osv. Det kan hurtigt blive en bekostelig affære. Man er nødt til at have råd til eventuelle akutte dyrlægebesøg, da man har pligt til at søge dyrlæge hvis det bliver nødvendigt.

Salg af ungerne:

Inden man begynder at avle, skal man gøre op med sig selv hvad der skal ske med ungerne der kommer. Marsvin nedkommer som regel med 1-6 unger, gennemsnittet er på 3-4 i et kuld. Hanunger er som regel lidt sværere at komme af med end hununger. Hvis man ikke selv skal beholde alle ungerne, skal man være klar på hvad der skal ske. Man kan være uheldig at det netop er 5 hanunger man får, og hvad skal der så ske. Det er op til hver enkelt hvor man vil annoncere sine unger, om man vil aflevere i dyrehandel mv. men det er en rigtig god ting at have tænkt over det på forhånd.

 Avlsdyrene:

Når man skal vælge sine avlsdyr, er det vigtigt at man vælger med fornuften og ikke bare med hjertet. Det er vigtigt at dyrene har en ordentlig størrelse, da man avler efter solide og robuste dyr. Jo mere man ved om sine dyrs baggrund, jo bedre da man så ved mere om hvad der ligger bag i linjerne af eventuelle skavanker, dårligt temperament, sygdomme mm.

Der er ingen decideret vejledninger for hvornår hanner må bruges i avl, men for at de skal have en god størrelse til avl bør de være min. 6 mdr. og have en god kropsstørrelse.

Hunmarsvin bør være mindst 8-12 mdr. når de parres første gang, gerne ældre. Gamle myter lyder på at hunnen SKAL have født sit første kuld inden hun bliver 1 år, men nyere viden viser at dette ikke nødvendigvis er korrekt. Faktisk kan det være bedre at lade hunner vente længere. De er først udvoksede når de er omkring 1½ år gamle.

En tommelfingerregel har altid lydt at de samtidig skal veje mellem 700 – 950. Men i takt med at man avler marsvin større, er den vægtgrænse også blevet mere flydende. Jeg personligt mener 1 kg. er en god vægt for hunnen når hun bliver sat til han. Mht. hunnens størrelse handler det om at mærke på hunnens kondition. Hun skal være solid og fast. Hun må ikke blive fed, da det giver større risiko for drægtighedssyge. Det er forskelligt hvor lang pause hunnen bør have fra fravænning af kuld til hun kan parres igen. Nogle hunner malker alt fedt af unger amning og andre slet ikke taber noget. Men man bør ikke tage adskillige kuld lige i rap på hunnen, da hendes krop ikke kan holde til det i længden.

Parringen:

Det er uden betydning om parret sættes sammen i hannens eller hunnens bur, men de bør gå sammen i 5 uger for at sikre parring da de så har gået sammen i 2 brunstperioder.

Drægtigheden:

Hunmarsvin går drægtige i 68-72 dage, gennemsnitligt 70 dage. Det er forskellige på hunner hvor let de stresses, men de fleste kan sagtens gå sammen med hannen, eller med hungruppe i det meste af drægtigheden. Et stykke tid før fødslen bør hun flyttes for sig selv for ikke at blive stresset. Hun kan evt. få en enkelt hun at gå sammen med. En erfaren hun er ofte en god hjælp for en førstegangsfødende hun. Som altid bør også den højdrægtige hun få hø i buret.

Fødslen:

Det er meget forskelligt på hunnerne hvor meget man hører til dem når de føder. Nogle opdager man slet ikke mens andre piver eller er rastløse lige op til. Man bør ikke forstyrre hunnen mens hun føder, med mindre man kender sin hun meget godt. Og derfor ved hvor meget hun kan tåle at blive forstyrret undervejs. Er man så heldig at opleve fødslen, er det en god idé at holde øje, da nogle hunner sommetider glemmer at åbne fosterhinden til ungen, og den bliver derved kvalt hvis man ikke åbner for den. Hinden er ikke særlig svar at få åben og behøver bare lige åbnes om munden. Ungerne skal komme som perler på en snor, der må ikke være for lang tid imellem de kommer. Hele fødslen bør være overstået i løbet af kort tid.

Går fødslen i stå

Går fødslen i stå kan man mærke efter om man kan mærke flere unger i hunnen og om de er i live. Kan hun ikke selv føde dem, skal man akut til dyrlægen og have dem ud enten ved vefremkaldende eller kejsersnit. Ungerne vil forgifte hende indefra hvis de dør i hende. Når hunnen er færdig og har spist moderkagerne skal eventuelle døde unger fjernes. Nogle hunner spiser hele eller dele af døde unger. Dette er ganske naturligt da marsvin i naturen er byttedyr, og hunner vil derfor prøve at rydde op efter sig for ikke at tiltrække rovdyr.

 Ungernes opvækst:

De fleste hunner har intet imod at man kigger og låner hendes unger lidt når hun er færdig med at føde, så man kan godt tage dem ud og tjekke køn osv. I løbet af kort tid efter fødslen. Allerede kort tid efter fødslen render de rundt og begynder at udforske verdenen i buret selv. I løbet af deres første 4 uger bør man have dem ude jævnligt for at vænne dem til menneskehænder.Når ungerne bliver 4 uger skal man kigge på om ungerne skal fravænnes og hanner skilles fra hunner. De bliver kønsmodne ved 4 uger og 300g. men mange er enige om at vægten betyder mere end alderen. Mange opdrættere har ungerne til at gå ved moren til de vejer 350 gram. En han unge som brummer og vrikker betyder ikke andet end at han øver sig, ikke at han kan lave noget.

Medlem af DMK mm.

Hvis du ønsker at opdrætte marsvin af grund 3 og/eller 4 i toppen, vil det være en god idé at blive medlem af DMK. Derved kan du stambogsføre unger du får, og derved føre et mere registreret og ordnet opdræt. Det vil være lettere at se hvem der er i familie, hvilke kombinationer der vil være gode og dårlige mm. hvis der er stamtavler på dyrene.

Du kan se mere om DMK på www.marsvineklub.dk

Lavet i samarbejde med Benedikte, von Fancy opdræt

Indlægget Avlsvejledning blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Marsvin lever gennemsnitligt omkring 4-7 år. Alderen afhænger dog bl.a. af opvækst, levevilkår, avl og lignende, så det er også normalt med både kortere og længere levetid. Et marsvin er fuldvoksent omkring 1½ års alderen, og vejer gennemsnitligt omkring 900-1400g. Marsvin kan dog sagtens veje mere uden at være fede, hvis blot størrelse og vægt hænger sammen.

Kønsmodning:

Marsvin regnes som kønsmoden når de er 4 uger og vejer 300g. og det er på det tidspunkt, de bør kønsopdeles. Hanner begynder ofte på et tidspunkt at brumme, vugge og forsøge at parre andre i buret. Dette betyder dog ikke at de kan lave unger og/eller forsøger på det. Det er en del af deres opvækst og leg, og derfor bør man ikke tage dem fra moren med mindre de er 4 uger og vejer 300g. Vægten bestemmer dog ofte mere over kønsmodenhed, end alderen gør. Dvs. en hanunge på 6 uger og 250g. er næppe i stand til at lave unger, mens en hanunge på 3 uger og 370g. har større sandsynlighed for at have held med det og kan bedre forsvares at fravænne før tid. Dog skal det siges at man også skal se på om der er hun unger i kuldet. Er eneste hun moren i buret, så har ungerne bedst af at blive i buret selvom de vejer 370 gram og ikke er 4 uger. Odds for de gør moren drægtige er ikke store.

Marsvineunger bør dog aldrig forlade hjemmet før de er min. 4 uger og vejer min. 300g.

Avl:

Marsvinehunner bør være omkring 1 år, og veje min. 900g. før de sættes i avl for første gang. Der har tidligere været en myte om at hunner skulle føde deres første kuld før de var 1 år da deres bækken ellers voksede sammen, samt at de ikke måtte veje over 1000g. da de ellers ville udvikle drægtighedssyge. Ny viden viser dog at hunner klarer drægtighed, fødsel og pasningen af ungerne bedre, hvis man venter med at sætte hende i avl til hun er omkring 1 år gammel. Hun bør samtidig have en god fast krop med en god vægt – gerne over 1000g. men uden at være fed.

Drægtighed:

Marsvinehunner kommer i brunst hver 16.-18. dag i få timer af gangen, og går drægtige i 68-72 dage. Kuldene består i gennemsnit af 2-4 unger med en fødselsvægt på omkring 100g. hver. Ungerne er fuldt udviklede og vil i løbet af de første timer allerede begynde at nippe til hø og foder, selv om de dier ved moren.

Fravænning:

Marsvin bør, som tidligere fortalt, ikke fravænnes før de er 4 uger og vejer 300g. De bør under alle omstændigheder aldrig forlade hjemmet før de er min. 4 uger og vejer min. 300g.

Fodring af marsvin:

Marsvin producerer ikke selv c-vitamin og har derfor behov for at få det tilført gennem kosten. Det kan gøres gennem et c-vitamin beriget tørfoder, og/eller gennem grøntfodring. Vil man gerne være sikker på at marsvinene får hvad de skal have af vitaminer mm. kan det anbefales at vælge et pelleteret tørfoder med c-vitamin, som f.eks. Mifuma, Berkel, Cavia Grass eller Cavia Complete. Det er ensartet pillefoder så marsvinene ikke kan sortere, og samtidig indeholder de hvad marsvinene har brug for, så man er sikker på, de er dækket ind. Marsvin har brug for min. 500 mg c vitamin pr kg. foder for at være dækket ind. Derfor kan man sagtens blande overstående mærker foder med en müsli f.eks rabbit royal. Eller blande det med diverse tørret urter, blomster, og blade som fåes ved diverse online shops (bla. hos www.foderhulen.dk )

Marsvin har desuden godt af at få varieret grønt, og skal derudover altid have adgang til hø, som er vigtigt for deres fordøjelse og trivsel. Ud over dette, skal marsvinene selvfølgelig altid have adgang til frisk vand.

Grønttyper marsvin har godt af er f.eks. alle former for kål, gulerødder, peberfrugt og rodfrugter samt grønt fra naturen som græs, mælkebøtter og skvalderkål.

Giftigt grønt:

Der findes nogle ting som er giftige eller frarådes til marsvin. Under giftige ting er bl.a. kartofler (både rå og kogte), avokado, bønner, porrer, hyld og smørblomster.

Som ting der frarådes kan nævnes frugter og grene fra alle stenfrugttræer (pga. indhold af blåsyre), spinat og rabarber (pga. højt indhold af oxalsyre).

Du finder en grøntliste her og en liste over naturensplanter her

Man bør dog altid starte langsomt op med nye typer af grønt, da man ellers kan risikere diarré og/eller trommesyge.

C-vitamin dråber til vandet eller pulver til at strø på maden må frarådes, da fælles for disse er, at marsvinene ikke får noget særligt udbytte af disse, og man derfor heller ikke kan være sikker på at marsvinene er dækket tilstrækkeligt ind gennem disse.

Et eller to marsvin?

Marsvin er flokdyr, og bør derfor altid bo mindst 2 sammen. 2 marsvin kræver ikke mere pleje end 1 marsvin, og ved at have 2 marsvin sammen, har de altid hinanden og føler sig derved også mere trygge og bliver lettere tamme. Mange tror, at man kan nøjes med 1 marsvin hvis bare dette marsvin får menneskekontakt nok. Det kan ikke siges klart nok, at menneskekontakt aldrig vil være nok for at sikre et marsvin trives og man derfor altid bør holde mindst 2 marsvin sammen.

Hvis ikke man ønsker unger, bør det være to marsvin af samme køn, eller en kastreret han med en hun. Hunner går ofte sammen uden problemer, hvor hanner kan være lidt sværere – dog kan to hanner ofte enes uden problemer hvis der er lidt aldersforskel på dem, så de har en naturlig rangorden imellem sig.

For råd om sammensætning af hanner se min artikel om emnet her

Marsvin og kaniner sammen:

Det kan på ingen måde anbefales at holde marsvin og kaniner sammen. De er to forskellige dyrearter, der ikke taler samme sprog eller spiser samme mad. De kan derudover forvolde stor skade på hinanden og bør aldrig forefindes i samme bur.

For yderligere info se min artikel om emnet her

Buret:

Det kan altid anbefales med jo mere plads jo bedre. Samtidig er det dog vigtigt at se på de individuelle marsvin for hvad de har behov for. Et bur på 100 cm. * 50 cm. er en god størrelse til 2 marsvin. Er det hanner, kan et større bur dog være en god idé. Buret bør indeholde mindst 1 madskål og drikkeflaske. Samtidig kan man have huler, huse, rør, sten, høhæk eller hvad man kan finde på. Marsvin elsker at undersøge ting, så nogle har stor glæde ud af rør, sten og andet. Mine marsvin har stor glæde af deres hængekøjehuse. De ligger både i køjerne, og under dem.

Der findes mange forskellige typer strøelse på markedet – træspåner, hørstrøelse, hemp, fleece er blot nogle af typerne. Hvad man vælger, er smag og behag, men uanset bør buret rengøres jævntligt. Hvor ofte der er behov for det afhænger bl.a. af antal marsvin i buret, type af bundlag og dyrenes aktivitetsniveau.

Buret bør placeres et sted hvor der er forholdsvist roligt, og fri for træk og direkte sol. De bør desuden stå indenfor, da marsvin ikke tåler temperaturer lavere end 10 grader og derfor ikke kan bo udenfor året rundt.

Anden pasning:

Marsvin skal have klippet kløer jævntligt. Det gøres nemt med en almindelig negleklipper og bør gøres mindst 1 gang om måneden, da kløerne ellers kan begynde at kroge og til sidst genere marsvinets poter. Lyse kløer er nemme at klippe, da man der kan se blodårerne igennem, mens mørke kløer kan være sværere. Er det svært, så er det bedre at nippe lidt af gangen og ofte.

Langhårede marsvin bør friseres og klippes jævntligt, for at pelsen ikke filtrer og generer marsvinet. Pelsen på et langhåret marsvin vokser hele livet og de kræver derfor lidt ekstra pelspleje.

Marsvin kan vaskes efter behov. De fleste marsvin holder dog selv deres pels ren og fin, mens nogle har behov for at blive vasket en gang imellem. Det er dog ikke nogen man bør gøre hele tiden, men kun hvis de trænger. Man kan vaske dem i en almindelig uparfumeret shampoo, eller en hundeshampoo. Man skal blot huske at al shampoo skal skylles ud igen og pelsen derefter tørres med håndklæde eller føntørrer.

Indlægget Pasningsvejledning – Marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Denne artikel hører sammen med artiklerne:

Avlsvejledning: http://sortfodsgnavercorner.dk/2015/10/19/avlsvejledning-for-marsvin/

Når marsvinehunnen skal have unger: http://sortfodsgnavercorner.dk/2015/10/20/naar-marsvinehunnen-skal-have-unger/

I denne artikel vil jeg udelukkende have fokus på når hunnen er drægtig, hvordan man giver hunnen den bedst mulige drægtighed samt hvad man må og ikke må med drægtige marsvin.

Marsvin går drægtig i 68-72 dage og hvis man er lidt garvet vil man kunne mærke spark og bevægelse i ungerne ca. 3-4 uger før hunnen nedkommer. Og ved f.eks skinny marsvin vil man faktisk ofte kunne se ungerne bevæge sig i morens mave.

Som udgangspunkt skal et drægtigt marsvin behandles som ethvert andet marsvin, det skal have masser af godt hø, varieret grønt og godt tørfoder.

 I starten af drægtigheden vil der ikke rigtig være noget at mærke på det drægtige marsvin, det opføre sig som normalt. Jo længere marsvinet kommer hen i drægtigheden vil det ofte hvile mere og tage den mere med ro, dog er der højdrægtige hunner som både benytter sin sædvanlige hængekøje og står og tigger langs burkanten sevom maven er stor og i vejen.

Under hele drægtigheden må du gerne gøre bur rent som normalt, burrengøring er jo nødvendig. Dog kan det være en rigtig god ide at tage marsvinehunnen og løfte ud af buret og over f.eks i en kasse hvor hun så sidder mens du gør bur rent, hvorefter du løfter hende retur til buret. Husk at støtte maven underneden marsvinet når du løfter, og hold godt fast i hende.

Når marsvinehunnen først er blevet stor og rund om maven, så lad hende blive i buret (burskifte undtaget) og lad være med at tage hende ud for at nusse og hygge med eller for at veje hende mv. Der er simpelthen ingen grund til unødigt at tage hende ud af buret for at pille, nusse, mærke og veje. Det risikerer at stresse hende især hvis hun er første gangs fødende og hun har i sidste ende meget bedre af at blive i buret i fred og ro, selvom det er super hyggeligt at nusse med et marsvin.

Og selvom det kan være svært at vente på at ungerne ser dagens lys, så behøver man ikke gå og tjekke til hunnen hele tiden og så igen, marsvin føder ofte når de føler der er mest ro og fred f.eks om natten. Og langt de fleste marsvin klare selv fødslen mv. uden problemer.

Der er ikke så meget mere at tage hensyn til eller lign. Undervejs i drægtigheden.

Christina

Indlægget Den bedst mulige drægtighed blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Det er altid en oplevelse. Men oplevelsen er ikke risikofri det skal man være klar over.

Denne artikel vil hænge en del sammen med artiklen som hedder Avlsvejledning. Artiklen finder du her: http://sortfodsgnavercorner.dk/2015/10/19/avlsvejledning-for-marsvin/

Jeg vil anbefale dig at læse artiklen avlsvejledning før du forsætter med at læse denne artikel da avlsvejledningen dækker meget af basis overvejelserne med hvorfor du vil lave et kuld unger, hvad der skal ske med ungerne osv.

Men nu tilbage til denne artikel, denne artikel tager udgangspunkt i at du er kommet så vidt så du vil lave et kuld unger og hun marsvinet sættes til han.

Når hunnen sættes til han

Hunnen og hannen skal gå sammen i 5 uger ca. før du kan være sikker på hun er drægtig (helt sikker kan du aldrig være), for så har hunnen været i brunst 2 gange og der er stor chance for hun er drægtig.

Altid noterer ned hvilken dato du satte hunnen samen med hannen og altid notere ned hvilken dato du tog hannen og hunnen fra hinanden. Med datoen for hvornår du satte dem sammen kan du nemlig udregne en dato for hvornår hunnen tidligst kan nedkomme, og med en dato for hvornår du skilte hannen og hunnen ad har du en dato for hvornår hun senest kan nedkomme.

Hannen SKAL fjernes fra hunnen INDEN hun føder, da hunnen kommer i brunst kort tid efter fødslen og hun ville blive genparret med det samme hvis hannen går hos hende. Og det er for hårdt for hunnens krop at gøre det generelt set når hun både skal give mælk, og passe unger samt bære et nyt kuld i maven.

Når hunnen er drægtig

Så kan hun i bund og grund ”bare” behandles som ethvert andet marsvin, hun skal selvfølgelig skånes for stress og når hun er høj drægtig skal man undgå at løfte for meget på hende. I forbindelse med bur rengøring kan man godt flytte hende, det er vigtigt man holder godt ved hende og støtter under maven.

Du kan sagtens gøre rent ved marsvinemor helt op til fødslen, det sker der ikke noget ved. Det duer jo ikke at hun skal føde i et beskidt bur.  Så længe du er rolig når du flytter hende, og ellers håndterer hende så sker der ikke noget ved at gøre bur rent lige op til fødslen.

Under drægtigheden skal hun selvfølgelig have godt med foder, det gælder alt fra tørfoder, grønt og til hø. Hun skal jo spise for mere end sig selv, og alt det foder hun ikke selv bruger går jo direkte til de små marsvinebabyer.

Når hun føder

Når hun så går i fødsel vil man ofte kunne se hun sidder og har veer, hvis man har set eller hørt om hvordan mennesker har veer så kan man godt forestille sig hvordan det ser ud på marsvin. Man kan tydeligt se hun sidder og presser en gang i mellem og har veer. Nogle gange så sidder marsvinemor også og kommer med et par kny ligesom mange kvinder skriger når de har veer.

Som hovedregel klare marsvinemor selv fødslen presser ungerne ud en efter en, pakker ungerne ud af fosterhinderne. Der er fosterhinde omkring alle ungerne, og den skal marsvinemor pakke ungen ud af ved at bide hul på hinden og spise den. Hvis marsvinemor er for langsom eller glemmer at pakke ungerne ud, så dør ungerne. De kan ikke trække vejret i fosterhinden når, først de er kommet ud.

Det sker desværre at marsvinemødre ikke altid får pakket ungerne ud af fosterhinden tidsnok eller glemmer det hvis de er første gangs fødende og derfor er lidt overvældet.

Hvis du er til stede under fødslen og du kan se marsvinemor ikke helt har styr på det, og hun glemmer at pakke ungen ud så kan du træde til, og med neglene eller en saks hurtigt lige lave hul på fosterhinden, således du kan trække næsen af ungen fri af hinden. Så plejer marsvinemor at klare resten selv, og ungen kan få luft når du har fjernet hinden fra næsen.

Hunnen vil efter at have født ungerne rydde op efter sig, det vil sige hun spiser normalt alt hvad der hedder moderkager og fosterhinder. Nogle hunner kan dog godt finde på at efterlade lidt, som du så må fjerne.

Kommer der dødfødte unger, hvilket der godt kan komme så kan du fjerne dem straks efter navlestrengen til moren er bidt over. Det kan være en fordel at fjerne dem, så mormarsvinet ikke skal spekulerer på den/de døde unger. Nogle gange kan de nemlig godt finde på at forsætte med at rengøre døde unger i håb om de kommer til live. Og der er jo ingen grund til at mormarsvinet spilder tiden med det.

Men hvis mormarsvinet virker stresset og er urolig så lad den/de døde unger ligge (medmindre hun har fokus på at tage sig af de døde), så du undgår at stresse hende.

De små nyfødte levende unger kan du tage op stort set med det samme, det er ikke ligesom med andre dyrearter hvor du ikke må røre ved dem det første stykke tid. Marsvineunger føder med pels, og åbne øjne fuldt ud klar til at løbe rundt i buret. Så du kan tage ungerne op og kigge på dem kort tid efter fødslen.

Efter fødslen

Efter fødslen bør marsvinemor sammen med sine unger ligge og putte og ungerne dier ved hende. Det kan sagtens ske hun virker lidt træt, det er især hvis det har været en hård eller lang fødsel.

En marsvinemor har altid brug for rigtig godt foder, hun skal jo producerer mælk til sine unger og det kræver ressourcer. Så husk altid at give din marsvinemor godt med foder, og du må meget gerne kræse om hende og forkæle hende.

Ungerne vil i løbet af nogle dage også begynde at nippe til både tørfoderet, høet og til de grønne du giver marsvinemor. Hen af vejen vil de også begynde at drikke vand.

Hvornår skal ungerne tages fra?

Ungerne skal blive hos deres mor til de er 4 uger gamle og vejer 300 gram. Begge dele skal være opfyldt, og de må gerne blive hos moren til de vejer lidt mere end 300gram.

Det er meget normalt at unger taber sig lidt når de bliver taget fra moren, og især hvis de straks efter de tages fra moren skal flytte til helt nyt hjem.

Derfor er det en god ide at lade ungerne gå ved sin mor til vejer 325-350 gram. Og når de så tages fra moren at han ungerne f. eks kommer over til et voksent han marsvin at gå (f.eks. faren til kuldet) og hun ungerne eventuelt over til en anden hun.

Man skal være opmærksom på at marsvineunger igennem opvæksten godt kan finde på at brumme og vrikke med måsen som om de er i brunst/vil parre de andre.

Især hanungerne vil når de nærmer sig 3 uger gerne begynde og brumme og vugge, og i nogle tilfælde også hoppe lidt op på moren.

Det er en udbredt fejl fortolkning at folk straks tror at han ungerne er i gang med at parre moren. Moren kommer i brunst kort tid efter fødslen og så kommer hun ikke i brunst før efter 14-16 dage efter, og der er ungerne jo kun 14 dage gamle. Så når ungerne er 3 uger gamle ca. så er moren ikke i brunst.

Marsvineungerne øver sig også bare i at spille voksne, og dette sker der ikke noget ved. Så længe hanungerne ikke vejer 300 gram eller over når de er 3 uger gamle.

Hvis du oplever at få et kuld unger hvor hannerne når 300 gram eller mere i en alder af 3 uger, så vil jeg kun være bekymret hvis der også er hun unger i kuldet. Hvis der er hununger i kuldet og hannerne i kuldet vejer omkring 350 gram i en alder af 3 uger, bør du holde øje med hanungenes adfærd. Ofte så øver de sig bare uden der sker noget ved det. Hvis både hun ungerne vejer 300-350 gram og han ungerne også gør det vil jeg holde et vågent øje og vurdere om det er øvelse eller alvor. Hvis han ungerne virkelig render rundt og brummer og parre og jeg vurdere det ikke bare er leg så fravænner jeg dem. Jeg sætter dem over til en voksen han, men de får ikke lov til at flytte før de er 4 uger gamle. Jeg forsøger altid at undgå at fravænne unger før de er 4 uger og 300 gram og det er sjældent jeg er nød til at gøre det før (heldigvis).

Til slut

Til slut vil jeg sige at det kan være svært at forberede sig på alt hvad man kan komme ud for når man taler avl med marsvin. Men man kan i hvert fald gøre et forsøg på at forberede sig så godt så muligt ved at læse så meget om de dejlige dyr som man kan komme til.

Jeg vil gerne opfodre til at man søger godt og grundigt efter alt den information man kan finde overhovedet. Nettet bugner af informationer, og rigtig mange opdrættere har gode hjemmesider. Der findes også rigtig mange gode informationssider samt rigtig mange gode facebook grupper I kan se et udvalg af links på min hjemmeside her: http://www.von-sortfod.dk/links_blandet.php

Held og lykke med familie forøgelsen

Indlægget Når marsvinehunnen skal have unger blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

1. Fordi jeg vil tjene penge.

– Hvis dette er dit svar, så glem alt om marsvineavl. Når man medregner udgifter til spåner, foder, grønt, stamtavler, dyrlæger mm. så er der absolut ingen fortjeneste ved salget af unger.

2. Fordi det kunne være sjovt/spændende at få unger.

 – Hvis dette udelukkende er grunden, bør du tænke dig om en ekstra gang. Der sidder utrolig mange uønskede marsvin rundt omkring i landet, og der er ingen grund til at lave flere bare fordi det kunne være sjovt eller spændende. Der er også så mange risikofaktorer man skal medregne. Der er altid en risiko ved at sætte en hun til han.

3. Fordi jeg gerne vil avle efter specifikke farver/aftegninger.

 – Hvis dette er dit svar, skal du tænke dig grundigt om. Grunden er god nok, men det kræver meget at avle på noget (farver/aftegninger) som der ikke er mange herhjemme der avler på. Det giver udfordringer i forhold til at få avlsdyr hjem og måske også i forhold til afsætning på unger. Men er man frisk på en udfordring og sætter man sig grundigt ind i racerne/farverne/aftegningerne, så skal det ikke være en hindring.

4. Fordi jeg ønsker at bidrage til at forbedre marsvinenes helbred, temperament, størrelse, pels, type (og/eller andre eksempler).

 – Hvis dette er dit svar, er du godt på vej til en god start som marsvineopdrætter. Det er altid ønskeligt med avl efter bedre temperament, størrelse, helbred mm. Da det giver bedre dyr med bedre livskvalitet.

 Har jeg råd til at avle? 

Inden man begynder på marsvineavl, bør man først og fremmest kigge godt på sin økonomi. Dyr har en tendens til de altid bliver syge eller får brug for dyrlæge, uden for de billige takster – dvs. om aftenen, i weekenden osv. og det kan hurtigt blive en bekostelig affære. Man er nødt til at have råd til eventuelle akutte dyrlægebesøg, da man har pligt til at søge dyrlæge hvis det bliver nødvendigt.

Salg af ungerne: 

Inden man begynder at avle, skal man gøre op med sig selv hvad der skal ske med ungerne der kommer. Marsvin nedkommer som regel med 1-6 unger, gennemsnittet er på 3-4 i et kuld. Hanunger er som regel lidt sværere at komme af med end hununger, og hvis man ikke selv skal beholde alle ungerne, skal man være klar på hvad der skal ske. Man kan være uheldig at det netop er 5 hanunger man får, og hvad skal der så ske. Det er op til hver enkelt hvor man vil annoncere sine unger, om man vil aflevere i dyrehandel mv. men det er en rigtig god ting at have tænkt over det på forhånd.

Avlsdyrene: 

Når man skal vælge sine avlsdyr, er det vigtigt at man vælger med fornuften og ikke bare med hjertet. Det er vigtigt at dyrene har en ordentlig størrelse, da man avler efter solide og robuste dyr. Jo mere man ved om sine dyrs baggrund, jo bedre da man så ved mere om hvad der ligger bag i linjerne af eventuelle skavanker, dårligt temperament, sygdomme mm.

Der er ingen decideret vejledninger for hvornår hanner må bruges i avl, men for at de skal have en god størrelse til avl bør de være min. 6 mdr. og have en god kropsstørrelse.

Hunmarsvin bør være mindst 7-9 mdr. når de parres første gang, gerne ældre. Gamle myter lyder på at hunnen SKAL have født sit første kuld inden hun bliver 1 år, men nyere viden viser at dette ikke nødvendigvis er korrekt. Faktisk kan det være bedre at lade hunner vente længere, før de sættes i avl da de først er udvoksede når de er omkring 1½ år gamle.

En tommelfingerregel har altid lydt at de samtidig skal veje mellem 700 – 950. men i takt med at man avler marsvin større, er den vægtgrænse også blevet mere flydende, især da nogle racer generelt er større uden at være fede. Mht. hunnens størrelse handler det om at mærke på hunnens kondition. Hun skal være solid og fast. Hun må ikke blive fed, da det giver større risiko for drægtighedssyge. Det er forskelligt hvor lang pause hunnen bør have fra fravænning af kuld til hun kan parres igen, da nogle hunner malker alt fedt af unger amning og andre slet ikke taber noget. Men man bør ikke tage adskillige kuld lige i rap på hunnen, da hendes krop ikke kan holde til det i længden.

Parringen: 

Det er uden betydning om parret sættes sammen i hannens eller hunnens bur, men de bør gå sammen i 5 uger for at sikre parring da de så har gået sammen i 2 brunstperioder.

Drægtigheden:

Hunmarsvin går drægtige i 68-72 dage, gennemsnitligt 70 dage. Det er forskellige på hunner hvor let de stresses, men de fleste kan sagtens gå sammen med hannen, eller med hungruppe i det meste af drægtigheden. Et stykke tid før fødslen bør hun flyttes for sig selv for ikke at blive stresset. Hun kan evt. få en enkelt hun at gå sammen med. En erfaren hun er ofte en god hjælp for en førstegangsfødende hun. Som altid bør også den højdrægtige hun få hø i buret.

Fødslen: 

 Det er meget forskelligt på hunnerne hvor meget man hører til dem når de føder. Nogle opdager man slet ikke mens andre piver eller er rastløse lige op til. Man bør ikke forstyrre hunnen mens hun føder, med mindre man kender sin hun meget godt og ved hvor meget hun kan tåle at blive forstyrret undervejs. Er man så heldig at opleve fødslen, er det en god idé at holde øje, da nogle hunner sommetider glemmer at åbne fosterhinden til ungen, og den bliver derved kvalt hvis man ikke åbner for den. Hinden er ikke særlig svar at få åben og behøver bare lige åbnes om munden. Ungerne skal komme som perler på en snor, der må ikke være for lang tid imellem de kommer. Hele fødslen bør være overstået i løbet af kort tid. Går fødslen i stå kan man mærke efter om man kan mærke flere unger i hunnen og om de er i live. Kan hun ikke selv føde dem, skal man akut til dyrlægen og have dem ud enten ved vefremkaldende eller kejsersnit, da de vil forgifte hende indefra hvis de dør i hende. Når hunnen er færdig og har spist moderkagerne skal eventuelle døde unger fjernes. Nogle hunner spiser hele eller dele af døde unger, dette er ganske naturligt da marsvin i naturen er byttedyr, og hunner vil derfor prøve at rydde op efter sig for ikke at tiltrække rovdyr.

Ungernes opvækst: 

De fleste hunner har intet imod at man kigger og låner hendes unger lidt når hun er færdig med at føde, så man kan godt tage dem ud og tjekke køn osv. I løbet af kort tid efter fødslen. Allerede kort tid efter fødslen render de rundt og begynder at udforske verdenen i buret selv. I løbet af deres første 4 uger bør man have dem ude jævnligt for at vænne dem til menneskehænder. Mange bruger at have hunner og deres unger gående sammen i såkaldte børnehaver, og der kan de komme ned allerede få dage efter fødslen. Det har den fordel at hunnerne så deles om arbejdet med ungerne, og ungerne får mere opdragelse af flere hunner.

Ungerne skal blive hos deres mor til de er 4 uger gamle og vejer 300 gram. Begge dele skal være opfyldt, og de må gerne blive hos moren til de vejer lidt mere end 300gram.

Det er meget normalt at unger taber sig lidt når de bliver taget fra moren, og især hvis de straks efter de tages fra moren skal flytte til helt nyt hjem.

Derfor er det en god ide at lade ungerne gå ved sin mor til vejer 325-350 gram. Og når de så tages fra moren at han ungerne f. eks kommer over til et voksent han marsvin at gå (f.eks. faren til kuldet) og hun ungerne eventuelt over til en anden hun.

Man skal være opmærksom på at marsvineunger igennem opvæksten godt kan finde på at brumme og vrikke med måsen som om de er i brunst/vil parre de andre.

Især hanungerne vil når de nærmer sig 3 uger gerne begynde og brumme og vugge, og i nogle tilfælde også hoppe lidt op på moren.

Det er en udbredt fejl fortolkning at folk straks tror at han ungerne er i gang med at parre moren. Moren kommer i brunst kort tid efter fødslen og så kommer hun ikke i brunst før efter 14-16 dage efter, og der er ungerne jo kun 14 dage gamle. Så når ungerne er 3 uger gamle ca. så er moren ikke i brunst.

Marsvineungerne øver sig også bare i at spille voksne, og dette sker der ikke noget ved. Så længe hanungerne ikke vejer 300 gram eller over når de er 3 uger gamle.

Hvis du oplever at få et kuld unger hvor hannerne når 300 gram eller mere i en alder af 3 uger, så vil jeg kun være bekymret hvis der også er hun unger i kuldet. Hvis der er hununger i kuldet og hannerne i kuldet vejer omkring 350 gram i en alder af 3 uger, så vil jeg der tage hanungerne fra og sætte dem sammen med en anden han (eller sætte hanungerne samme i et andet bur) men det er altså meget sjældent det sker. Og jeg vil kun i meget sjældne tilfælde tage marsvine hanunger fra før de er 4 uger.

Medlem af DMK mm. 

Hvis du ønsker at opdrætte marsvin af grund 3 og/eller 4 i toppen, vil det være en god idé at blive medlem af DMK. Derved kan du stambogsføre unger du får, og derved føre et mere registreret og ordnet opdræt. Det vil være lettere at se hvem der er i familie, hvilke kombinationer der vil være gode og dårlige mm. hvis der er stamtavler på dyrene.

Du kan se mere om DMK på www.marsvineklub.dk

Lavet i samarbejde med Benedikte, von Fancy opdræt

Christina

Indlægget Avlsvejledning for marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.