Avlsvejledning

Der er mange spørgsmål man bør stille sig selv inden man kaster sig ud i avl, så derfor denne avlsvejledning.

Hvorfor vil jeg avle?

  1. Fordi jeg vil tjene penge.

– Hvis dette er dit svar, så glem alt om marsvineavl. Når man medregner udgifter til spåner, foder, grønt, stamtavler, dyrlæger mm. så er der absolut ingen fortjeneste ved salget af unger.

  1. Fordi det kunne være sjovt/spændende at få unger.

– Hvis dette udelukkende er grunden, bør du tænke dig om en ekstra gang. Der sidder utrolig mange uønskede marsvin rundt omkring i landet, og der er ingen grund til at lave flere bare fordi det kunne være sjovt. Der er også så mange risikofaktorer man skal medregne. Der er altid en risiko ved at sætte en hun til han.

  1. Fordi jeg gerne vil avle efter specifikke farver/aftegninger.

– Hvis dette er dit svar, skal du tænke dig grundigt om. Grunden er god nok, men det kræver meget at avle på noget (farver/aftegninger) som der ikke er mange herhjemme der avler på. Det giver udfordringer i forhold til at få avlsdyr hjem og måske også i forhold til afsætning på unger. Men er man frisk på en udfordring og sætter man sig grundigt ind i racerne/farverne/aftegningerne, så skal det ikke være en hindring.

  1. Fordi jeg ønsker at bidrage til at forbedre marsvinenes helbred, temperament, størrelse, pels, type (og/eller andre eksempler).

– Hvis dette er dit svar, er du godt på vej til en god start som marsvineopdrætter. Det er altid ønskeligt med avl efter bedre temperament, størrelse, helbred mm. Da det giver bedre dyr med bedre livskvalitet.

 Har jeg råd til at avle?

Inden man begynder på marsvineavl, bør man først og fremmest kigge godt på sin økonomi. Dyr har en tendens til de altid bliver syge eller får brug for dyrlæge, uden for de billige takster – dvs. om aftenen, i weekenden osv. Det kan hurtigt blive en bekostelig affære. Man er nødt til at have råd til eventuelle akutte dyrlægebesøg, da man har pligt til at søge dyrlæge hvis det bliver nødvendigt.

Salg af ungerne:

Inden man begynder at avle, skal man gøre op med sig selv hvad der skal ske med ungerne der kommer. Marsvin nedkommer som regel med 1-6 unger, gennemsnittet er på 3-4 i et kuld. Hanunger er som regel lidt sværere at komme af med end hununger. Hvis man ikke selv skal beholde alle ungerne, skal man være klar på hvad der skal ske. Man kan være uheldig at det netop er 5 hanunger man får, og hvad skal der så ske. Det er op til hver enkelt hvor man vil annoncere sine unger, om man vil aflevere i dyrehandel mv. men det er en rigtig god ting at have tænkt over det på forhånd.

 Avlsdyrene:

Når man skal vælge sine avlsdyr, er det vigtigt at man vælger med fornuften og ikke bare med hjertet. Det er vigtigt at dyrene har en ordentlig størrelse, da man avler efter solide og robuste dyr. Jo mere man ved om sine dyrs baggrund, jo bedre da man så ved mere om hvad der ligger bag i linjerne af eventuelle skavanker, dårligt temperament, sygdomme mm.

Der er ingen decideret vejledninger for hvornår hanner må bruges i avl, men for at de skal have en god størrelse til avl bør de være min. 6 mdr. og have en god kropsstørrelse.

Hunmarsvin bør være mindst 8-12 mdr. når de parres første gang, gerne ældre. Gamle myter lyder på at hunnen SKAL have født sit første kuld inden hun bliver 1 år, men nyere viden viser at dette ikke nødvendigvis er korrekt. Faktisk kan det være bedre at lade hunner vente længere. De er først udvoksede når de er omkring 1½ år gamle.

En tommelfingerregel har altid lydt at de samtidig skal veje mellem 700 – 950. Men i takt med at man avler marsvin større, er den vægtgrænse også blevet mere flydende. Jeg personligt mener 1 kg. er en god vægt for hunnen når hun bliver sat til han. Mht. hunnens størrelse handler det om at mærke på hunnens kondition. Hun skal være solid og fast. Hun må ikke blive fed, da det giver større risiko for drægtighedssyge. Det er forskelligt hvor lang pause hunnen bør have fra fravænning af kuld til hun kan parres igen. Nogle hunner malker alt fedt af unger amning og andre slet ikke taber noget. Men man bør ikke tage adskillige kuld lige i rap på hunnen, da hendes krop ikke kan holde til det i længden.

 

Parringen:

Det er uden betydning om parret sættes sammen i hannens eller hunnens bur, men de bør gå sammen i 5 uger for at sikre parring da de så har gået sammen i 2 brunstperioder.

Drægtigheden:

Hunmarsvin går drægtige i 68-72 dage, gennemsnitligt 70 dage. Det er forskellige på hunner hvor let de stresses, men de fleste kan sagtens gå sammen med hannen, eller med hungruppe i det meste af drægtigheden. Et stykke tid før fødslen bør hun flyttes for sig selv for ikke at blive stresset. Hun kan evt. få en enkelt hun at gå sammen med. En erfaren hun er ofte en god hjælp for en førstegangsfødende hun. Som altid bør også den højdrægtige hun få hø i buret.

Fødslen:

Det er meget forskelligt på hunnerne hvor meget man hører til dem når de føder. Nogle opdager man slet ikke mens andre piver eller er rastløse lige op til. Man bør ikke forstyrre hunnen mens hun føder, med mindre man kender sin hun meget godt. Og derfor ved hvor meget hun kan tåle at blive forstyrret undervejs. Er man så heldig at opleve fødslen, er det en god idé at holde øje, da nogle hunner sommetider glemmer at åbne fosterhinden til ungen, og den bliver derved kvalt hvis man ikke åbner for den. Hinden er ikke særlig svar at få åben og behøver bare lige åbnes om munden. Ungerne skal komme som perler på en snor, der må ikke være for lang tid imellem de kommer. Hele fødslen bør være overstået i løbet af kort tid.

Går fødslen i stå

Går fødslen i stå kan man mærke efter om man kan mærke flere unger i hunnen og om de er i live. Kan hun ikke selv føde dem, skal man akut til dyrlægen og have dem ud enten ved vefremkaldende eller kejsersnit. Ungerne vil forgifte hende indefra hvis de dør i hende. Når hunnen er færdig og har spist moderkagerne skal eventuelle døde unger fjernes. Nogle hunner spiser hele eller dele af døde unger. Dette er ganske naturligt da marsvin i naturen er byttedyr, og hunner vil derfor prøve at rydde op efter sig for ikke at tiltrække rovdyr.

 Ungernes opvækst:

De fleste hunner har intet imod at man kigger og låner hendes unger lidt når hun er færdig med at føde, så man kan godt tage dem ud og tjekke køn osv. I løbet af kort tid efter fødslen. Allerede kort tid efter fødslen render de rundt og begynder at udforske verdenen i buret selv. I løbet af deres første 4 uger bør man have dem ude jævnligt for at vænne dem til menneskehænder.Når ungerne bliver 4 uger skal man kigge på om ungerne skal fravænnes og hanner skilles fra hunner. De bliver kønsmodne ved 4 uger og 300g. men mange er enige om at vægten betyder mere end alderen. Mange opdrættere har ungerne til at gå ved moren til de vejer 350 gram. En han unge som brummer og vrikker betyder ikke andet end at han øver sig, ikke at han kan lave noget.

Medlem af DMK mm.

 

Hvis du ønsker at opdrætte marsvin af grund 3 og/eller 4 i toppen, vil det være en god idé at blive medlem af DMK. Derved kan du stambogsføre unger du får, og derved føre et mere registreret og ordnet opdræt. Det vil være lettere at se hvem der er i familie, hvilke kombinationer der vil være gode og dårlige mm. hvis der er stamtavler på dyrene.

Du kan se mere om DMK på www.marsvineklub.dk

 

Lavet i samarbejde med Benedikte, von Fancy opdræt

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.