Jeg har valgt at lave en artikel omkring forskellen på hø, wraphø, ensilage, halm og frøgræs halm, da jeg gang på gang støder på folk, både indenfor marsvin, men også indenfor kaniner, som ikke kender forskellen på disse forskellige termer.

Min viden omkring disse termer har jeg tilegnet mig i kraft af min landbrugsuddannelse, min far, som i mange år har kørt på maskinstation (og presset, og pakket disse forskellige græsser osv. ), samt samlet fra diverse artikler, som er fundet på nettet.

Jeg tager dem fra en ende af.

Hø:

Når der tales hø, er der ofte tale om 1. slæt[1] og 2. slæt. Det er meget normalt at en græsmark slås (med en slåmaskine) 2 gange om året, altså 1. slæt og 2. slæt (og eventuelt et 3.slæt).

1. slæt tages ofte i juni måned lige før Skt. Hans, afhængig af vejret. 1. slæt har et højere indhold af næringsstoffer i forhold til 2. og 3. slæt. Lige før Skt. Hans springer græssernes blomster ud, og på det tidspunkt er indholdet af vitaminer, mineraler og kulhydrater højest.

Når græsset er slået og ligger på marken, skal det vendes for at græsset tørrer og bliver til hø. Jo mere græsset vendes, jo hurtigere tørrer det, og jo oftere det vendes jo mere grønt bliver høet når græsset går fra at være græs til det bliver til hø.

En stor fordom er, at gult hø er mindre godt/ ligefrem dårligt i forhold til grønt hø. Det er langt fra korrekt. Farven på hø afhænger bl.a. af hvor mange gange i løbet af en dag at græsset er blevet vendt, ligesom at høet bliver afbleget af solen. Så hø, der har ligget og er blevet tørret mens vejret har været overskyet vil ofte være grønnere, end hvis det har ligget og tørret mens solen har bagt ned fra en skyfri himmel.

Enghø eller kulturgræs

Derudover er der forskel på om vi taler enghø eller kulturgræs. Enghø kommer af enggræs og indeholder som regel mindre sukker og er mere vådtolerant.

Høet skal være så tørt at det har under 15 % vandindhold for at undgå mugdannelse, og dette gøres som sagt ved at vende høet og lade det tørre på marken.

I det danske vejr kan det være svært at få lavet alm. hø da det kræver 4-7 dage med godt vejr således at høet er godt tørt. Et godt alternativ er derfor wraphø.

Teknologien er for nogle kommer så langt at der findes steder som kunsttørret høet i stedet for at tørre det på marken. Når man kunsttørre det så køre man det ind i et tørre anlæg hvor høet tørres ved hjælp af varme og på den måde bevare høet bla. sin grønne farve på modsat hvis solen tørre det så bliver høet ofte gult.

Men der er dog langt i mellem steder som kunsttørre høet, og derfor kan det i nogle år være svært at finde godt kvalitets hø. Derfor kan mærker som Vita krafs vita verde hø anbefales, ligesom JR’s farms hø sortiment også er godt. Du kan finde begge typer hø hos foderhulen

Wraphø:

Wraphø slås efter blomstreringen ligesom alm. hø, og presses ligesom alm. hø. Det pakkes derefter ind i lufttæt plastik. Wraphø har et tørstofindhold ca. 60 % eller mere.

I særdeles tørt wraphø, finder ensileringsprocessen ikke sted, og der er intet der beskytter wraphøet hvis der går hul på ballen under opbevaring.

Ved wraphø, som ligger på 60-80 % i tørstofindhold sker der en ensilering, ligesom ved ensilage, men fordi wraphøet har et meget højere tørstofindhold sker der ikke den samme gæring som ved ensilage.

Om vinteren kan en åbnet wraphøballe holde sig omkring 7 dage, og om sommeren ofte kun 2 dage, men det afhænger af temperaturen, fugtigheden i ballen, og fugtigheden i luften. Hvis man forsøger at mindske luften der kommer ind i ballen f.eks ved at dække den godt til osv. kan det forlænge holdbarheden.

Til marsvin og kaniner skal man være opmærksom på, at man får det wraphø som mindst har et tørstofindhold på 60 % og meget gerne højere. Det er det, jeg kalder hestewrap. Heste kan nemlig heller ikke tåle wraphø som er for vådt, og skal derfor helst have wraphø med et tørstofindhold på 60-80 %. Dette kan marsvin og kaniner også godt spise.

Man skal dog være opmærksom på at wraphø ikke bare er wraphø. Det findes både mindre tørt og mere tørt, og det skal som sagt være den tørre udgave til heste, marsvin og kaniner.

Ensilage:

Ensilage slås før blomstringen og ligger ½-1 dage på marken før det presses i baller, som pakkes ind i lufttæt plastik. Det har et højt proteinindhold og et lavt fiberindhold, og har en fugtighed på 60-65 %.

Under ensileringen fjerner man ilten fra græsset og skaber derved et anaerobt[2] miljø. I det miljø dør de bakterier der har behov for ilt, og derved forhindrer man direkte forrådnelse.  Under ensileringen har man kun brug en bestemt bakterietype, nemlig mælkesyrebakterien, da andre bakterietyper blot skader gæringsprocessen. Under ensileringen skal mælkesyrebakterierne udnytte glukosen (druesukkeret) fra planterne og omdanne den til mælkesyre.

Efterhånden som mælkesyre dannes, sker ensileringen, og ph-værdien falder. Når ph-værdien kommer ned på 3-3,5 (der er lidt uenigheder omkring hvor den eksakte ph grænse, hvor gæringen stopper, er) stopper gæringen og ideelt set er ensileringsfasen nu slut.

Ensilage har en ph værdi på omkring 3-4 (eksperterne er lidt uenige om den optimale ph-værdi)

Det bruges udelukkende til kvæg, da bl.a. heste ikke kan tåle det, da det er meget surt.

Halm:

Halm er de strå, som bliver til overs, når kornet er høstet. Korn bruges til foder, brændsel og lignende. Et restprodukt fra når kornaksen er høstet, er så halmen. Halmen bruges bl.a. til co2 neutral forbrænding såsom i halmfyr, bioethanol[3], eller til strøelse ved forskellige dyr som heste, grise, køer osv.

Frøgræs halm:

Frøgræs er en sort, der plantes for at høste frøene, og det er så planten man bruger til fodring. Der er ikke den store næringsværdi i det, og desuden står frøgræs længere på marken for at frøene modnes, ligesom med korn. Derfor er der endnu færre næringsstoffer i frøgræs end i andet.

Rigtig mange af det vaccumpakkede hø man kan købe sig til i diverse brugser, købmandsforretninger osv. er faktisk frøgræs selvom der står enghø på pakken.

Frøgræs koster ikke særlig meget at fremstille og det er heller ikke meget værd som foder, men sælges desværre ofte som værende enghø. Det skal man altid være opmærksom på, hvis man skal ud og købe hø, så man ikke bliver snydt.

Equsana grass ( før kaldet Green Power grass fra Dangrønt) og lignende:

Der findes flere forskellige produkter bl.a.  Equsana

Jeg har brugt både den der hedder Equsana Grass, Equsana Alfa Blend og Equsana Alfa Gold til mine marsvin.

Equsana Grass  er snittet og varmlufttørre græs tilsat melasse ( sukker) og kan ifølge nogle erstatte hø til heste, bla. Heste med luftvejs allergi. Jeg har brugt Equsana Grass i lang tid til marsvinene, og det er godt til marsvin som skal ha ekstra huld.

Equsana Alfa Blend er snittet lucerne, snittet grønthø, tilsat melasse, og soja olie. Jeg har fundet denne særlig anvendelig til skinny marsvin da den indeholder olie også som efter min erfaringer giver noget til huden på skinnyerne. Den er også god til at give ekstra huld på marsvin.

Equsana Alfa Gold er lucerne tilsat soja olie. Denne giver også godt huld på marsvinene.

Kan de erstattet hø til marsvin ?

Der er en del hestefolk som mener disse grass produkter kan erstatte hø hos heste, men dette er der delte meninger om. Jeg er også stødt på folk, som mener at disse produkter kan erstatte hø ved marsvin – dette er jeg bestemt ikke enig i.

Fælles for disse grass produkter er, at de er meget findelte, da de er snittet, og desuden tilsat mange forskellige ting såsom melasse, og sojaolie. Og disse bør heller ikke gives på daglig basis pga. bla. Melassen i dem.

Marsvin bør i min verden have fri adgang til hø hele tiden, og dermed spise primært hø. Udfra de ting der er puttet i de forskellige grass typer og konsistensen på det, mener jeg ikke at grass produkterne kan erstatte hø.

Der er ting i alm. hø, som ikke er i grass typerne, og marsvin bruger bl.a. hø til at holde godt gang i maven og i tarmfloraen og det mener jeg ikke kan erstattes ved hjælp af grass produkterne.

Udover de nævne grass typer ovenover findes der også en Oil version, som er tilsat olie (vist nok hør olie) den er på ligefod med overstående. Ligesom der findes adskillige andre lign produkter fra andre producenter.

[1] Når der er tale om 1. slæt er det første gang det år at græsset slåes, når der er tale om 2. slæt er det anden gang på samme år at græsset slåes.

[2] Iltfri

[3] Som erstatning for benzin

Til denne artikel er nedenstående kilder fra nettet brugt:

http://www.landogliv.dk/Tema/Klargoering-af-hest-2008/Hoe+eller+wrap.htm

http://faxiposten.wordpress.com/2009/09/17/hvad-er-t%C3%B8rstof-procenten-pa-mit-h%C3%B8wrap/

http://www.hippolyt.dk/files/Muggent_graes.pdf

http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oeko-kvaeg-faar-ged/ladetoerret-hoe-og-hoemaelk/fodring/tab-ved-konservering-og-lagring.aspx

http://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8

http://horseconsult.com/articles/showfaq.asp?FaqID=280

Derudover er min far Preben Jensen, benyttet som kilde han har mange årring erfaring med at lave hø, samt køre på maskinstation og presse og pakke ensilage, hø, halm osv.

http://pj-rechnology.dk/ensilageballer.htm

Indlægget Hø, wraphø, ensilage, halm, frøgræs halm, samt grass blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Når det kommer til hanmarsvin sammen, så vil jeg i artiklen her skipper ret let hen over og i stedet henvise til artiklen hanmarsvin sammen fra 2015. Artiklen fra 2015 han primært om konstellationen mellem de 2 hanner hvad der fungere bedst.

Generelle forberedelser inden sammensætningen

Generelt set mener jeg egentligt ikke det er nødvendigt at gøre de helt store armbevægelser før sammensætningen. Min erfaring er det ikke er nødvendigt.

Når jeg skal sammensætte marsvin, så gør jeg altså ikke buret rent eller lader dyrene mødes i løbegård eller lign. At lade dyrene mødes i en løbegård eller lign. giver ikke et realistisk billede på om de kan enes når de kommer ind i buret. Jeg har heller aldrig oplevet det gjorde en forskel om buret var rent eller ej.

Dog oplever jeg at især hvordan husene marsvinene har, kan spille en stor rolle. Især hvis det er dyr som ikke er pot og pande lige med det samme. Utroligt mange marsvinehuse er lavet med kun 1 indgang og eventuelt et lille vindue i. Det vil sige hvis det ene marsvin jagter det andet ind i huset, så er det første marsvin i huset fanget i huset. Det duer simpelthen ikke og får ikke marsvinene til at enes. Derfor kan jeg varmt anbefale hængekøje huse i stedet. Disse kan købes ved foderhulen.dk

Ved hængekøje husene kan marsvinene ikke fange hinanden med kun en udgang, så det er meget bedre. Desuden så kan marsvinene både benytte køjen samt underneden altså 2 huse i 1 i princippet.

Man kan derudover sørge for der er fyldt op i høhækken med dejligt hø, madskålen er fyldt op og der er grønt i buret. Så vil dyrene ofte gå i gang med at guffe. Dog er det ikke altid de bare sætter sig til at spise.

Hvordan gør jeg

Jo jeg sætter bare dyrene der skal gå sammen ind i buret sammen. Kort og godt. Generelt set går det oftes uden problemer for mig. Men i ny og næ sker det ved hunnerne at de skal have noget tid til at finde deres plads og falde til ro. Nogle gange jagter de hinanden, napper ud efter hinanden og skriger som de var betalt for det. Men man er som ejer nød til at have is i maven. De falder næsten altid til ro igen.

Hvor gå grænsen for hvad er ok

Ja hvor går grænse for hvor voldsomt det må være når de skal finde deres plads ?

For mig og mange andre går vi efter at så længe der ikke er blod eller bidsår, så skal man have is i maven. Personligt fare jeg ikke til at skille marsvinene ad hvis den ene har fået givet den anden et hak i øret eller et lille hak på næsen. Den slags sker. Men er der desideret bidsår så skiller jeg dem ad. Nogle gange ruller 2 marsvin også rundt som en stor bold, men ofte sker der ikke noget ved dette selvom det ser voldsomt ud.

Man er nød til at have is i maven, for marsvinene skal selv finde ud af det. Man gør dem en bjørnetjeneste ved at fare til at skille dem unødigt ad og konkludere de ikke kan sammen. Det er desværre ikke et sær syn at privat i en misforstået godhed og skiller dem ad utidigt fordi det kan se voldsomt ud når de finder rangorden.

Hvornår konkludere man marsvinet ikke kan med andre marsvin

Desværre sker det lidt for ofte at uerfarene marsvineejere konkludere at marsvinene ikke kan med andre så de er nød til at gå alene. Det vil jeg meget gerne slå et slag for man ikke bare konkludere fordi første forsøg ikke lykkedes. Det er uhyr sjældent marsvin ikke kan med andre marsvin. Og i kraft af at marsvin er flokdyr (dette kan ikke debatteres, det er fakta) så er det simpelthen så vigtig at man gør alt for at opfylde marsvinenes flokdyrsbehov. Og dermed ment at man prøver alt af inden man konkludere marsvinene ikke kan sammen.

Når det kommer til hanner så handler det rigtig meget om kemi, alder og temperament som kan læses i artiklen jeg gav linket til i starten af dette indlæg. Hanner og hunner kan være lige vanskelige at sammensætte. Med hunner spiller det dog sjældent nogen rolle om det er unger eller voksne du sammensætter, modsat hanner.

Hvor kan jeg få hjælp

Du kan få hjælp ved erfarene marsvine opdrættere hvis du er i tvivl om hvordan du skal sammensætte dine marsvin. Du kan finde dem bla. i diverse marsvinegrupper på facebook såsom grupperne herunder:

Alt om marsvin

For alle os der elsker vores mutter 

Marsvin i DK

Ligesom du naturligvis også kan finde dem på Dansk Marsvineklubs hjemmeside

Indlægget Sammensætning af marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Denne artikel hører sammen med artiklerne:

Avlsvejledning: http://sortfodsgnavercorner.dk/2015/10/19/avlsvejledning-for-marsvin/

Når marsvinehunnen skal have unger: http://sortfodsgnavercorner.dk/2015/10/20/naar-marsvinehunnen-skal-have-unger/

I denne artikel vil jeg udelukkende have fokus på når hunnen er drægtig, hvordan man giver hunnen den bedst mulige drægtighed samt hvad man må og ikke må med drægtige marsvin.

Marsvin går drægtig i 68-72 dage og hvis man er lidt garvet vil man kunne mærke spark og bevægelse i ungerne ca. 3-4 uger før hunnen nedkommer. Og ved f.eks skinny marsvin vil man faktisk ofte kunne se ungerne bevæge sig i morens mave.

Som udgangspunkt skal et drægtigt marsvin behandles som ethvert andet marsvin, det skal have masser af godt hø, varieret grønt og godt tørfoder.

 I starten af drægtigheden vil der ikke rigtig være noget at mærke på det drægtige marsvin, det opføre sig som normalt. Jo længere marsvinet kommer hen i drægtigheden vil det ofte hvile mere og tage den mere med ro, dog er der højdrægtige hunner som både benytter sin sædvanlige hængekøje og står og tigger langs burkanten sevom maven er stor og i vejen.

Under hele drægtigheden må du gerne gøre bur rent som normalt, burrengøring er jo nødvendig. Dog kan det være en rigtig god ide at tage marsvinehunnen og løfte ud af buret og over f.eks i en kasse hvor hun så sidder mens du gør bur rent, hvorefter du løfter hende retur til buret. Husk at støtte maven underneden marsvinet når du løfter, og hold godt fast i hende.

Når marsvinehunnen først er blevet stor og rund om maven, så lad hende blive i buret (burskifte undtaget) og lad være med at tage hende ud for at nusse og hygge med eller for at veje hende mv. Der er simpelthen ingen grund til unødigt at tage hende ud af buret for at pille, nusse, mærke og veje. Det risikerer at stresse hende især hvis hun er første gangs fødende og hun har i sidste ende meget bedre af at blive i buret i fred og ro, selvom det er super hyggeligt at nusse med et marsvin.

Og selvom det kan være svært at vente på at ungerne ser dagens lys, så behøver man ikke gå og tjekke til hunnen hele tiden og så igen, marsvin føder ofte når de føler der er mest ro og fred f.eks om natten. Og langt de fleste marsvin klare selv fødslen mv. uden problemer.

Der er ikke så meget mere at tage hensyn til eller lign. Undervejs i drægtigheden.

Christina

Indlægget Den bedst mulige drægtighed blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Herover ses et af mine skinny marsvin

For mange folk, er første reaktion når de ser en skinny (udover at udbryde den er grim eller den ligner en lille gris): ”Den har ingen pels, den må være allergivenlig!”…

Men svaret er faktisk ikke så simpelt som man måske skulle tro. Det kommer nemlig helt og holdent an på hvad det præsist er man har allergi overfor.

Allergi overfor marsvin er en overfølsomhedsreaktion hvor den ramte person danner allergi antistoffer mod marsvinets allergener. Allergenerne kan både forekomme i pels, skæl, sved, spyt og urin. Dermed giver det sig selv at selv pelsløse marsvin kan afgive allergener fra deres skæl, sved, spyt eller lignende og dermed ikke nødvendigvis er allergivenlige.

Det er derfor meget svært at rådgive allergikere eller ej, for det kommer helt an på hvad de reelt er allergiske overfor. Er det kun pelsen man er allergisk overfor, kan det godt være at man kan tåle skinnymarsvin, men reagerer man f.eks. også på allergener fra skæl – så er de ikke nødvendigvis nogen løsning.

Samtidig er der også allergikere der reagerer på omgivelserne såsom støvet fra bundlaget eller høet. Bundlaget findes der selvfølgelig støvfrie alternativer til (der findes fleece, hør, spåner, hemp, biobase, carefresh, og mange andre), men høet kan marsvin ikke leve uden, og især ikke skinnyer, så kan man ikke tåle hø, er det endnu sværere at holde marsvin.

Samtidigt kommer det jo også rigtig meget an på om man er super allergisk eller man er det mild grad. Hvis man kun er allergisk i mild grad kan man hjælpe sig selv lidt med at undgå det bliver et problem bla. ved ikke at sove i samme rum som marsvinenes bur stå, og eventuelt at skifte trøje/bluse når man har haft dyrene ud og nusse med.

Som opsummering kan man sige at skinnymarsvin altså ikke nødvendigvis er allergivenlige.

Det kommer helt og holdent an på hvad man er allergisk overfor, så det er altid en god ide at få det undersøgt før man anskaffer sig kæledyr.

Og hvis man er i tvivl om hvorvidt man tåler skinnyer, så kan det være en fordel eventuelt at kontakte en opdrætter i nærheden med henblik på kunne “låne” et par skinnyer for en periode og se om det går. Eller med aftale om man kan returnere dyrene og annullere handlen hvis det viser sig det ikke går alligevel.

Jeg har et par gange lavet aftale om at købere der har været i tvivl har kunnet returnerer (inden for 14 dage efter salget) skinnyerne de har købt hvis det viser sig de ikke kan tåle dem alligevel.

Christina

Indlægget Skinnymarsvin = Allergivenlige blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Marsvin er en af de dyrearter, der ikke danner sit eget c-vitamin. Derfor er det vigtigt at ejerne er klar over dette og er opmærksom på at netop dette vitamin er livsvigtigt at tilføre marsvinet, gennem dets kost mv.

Dette skal dog ikke skræmme folk til at overdosere dette vitamin (da det i sig selv også kan give problemer). Blot ved en sund og nærende kost kan man sikre vitamin tilførslen så alle vitaminer bliver dækket.

C-vitaminet bliver brugt til marsvinets knoglebygning og er især meget vigtigt for drægtige hunner samt unger (men alle marsvin skal have vitaminet tilført).

• Et voksent marsvin har brug for 10 mg. C-vitamin dagligt.
• Drægtige hunner/hunner der ammer, har brug for 2-3 gange så meget mens små unger i vækst har brug for 5-15 mg. C-vitamin dagligt.

For lidt c vitamin

Får marsvinet ikke dette vitamin, opstår c-vitamin mangel, også kaldet skørbug (Skørbug er en kraftigere slags c-vitamin mangel). Symptomerne på denne sygdom, kan være nogle som nedsat vækst, nedsat livskraft (herunder appetit og opførsel), forhøjet dødelighed blandt unger, kortere levetid.

Ved blot en solid sund kost af masser af hø, masser af varieret grønt samt et godt tørfoder med tilsat c-vitamin er marsvinets c-vitamin dækket ind.

Det kan ikke anbefales at bruge c vitamin dråber til at putte i drikkevandet. Dette virker som en let løsning, men mange marsvin drikker ikke særlig meget vand, og derfor når c-vitaminet  at fordampe inden marsvinet indtaget vandet.

Marsvins kost bør består af følgende i den nævnte rækkefølge:

• Hø, masser af frisk nærende hø
• Grønt, masser af varieret frisk grønt både fra naturen men også gerne købegrønt
• Tørfoder, et godt tørfoder som ikke er en gængs gnaverblanding (hvorfor kommer jeg tilbage til)
• 

Gnaverblandinger

Herover ses et billede af en gængs “gnaverblanding”

Opfylder ikke af arternes foderbehov

Utrolig mange dyrebutikker sælger det de kalder “gnaverblandinger” de kendetegnes ved at de i følge producenten kan bruges til en lang række dyr såsom: Marsvin, Kaniner, Hamster, chinchillaer.

I princippet har producenten også ret, der er bare det ved det at forskellige dyrearter har forskellige foderbehov. F.eks skal hamster have animalsk protein, hvilket der ikke er i en gnaverblanding. Marsvin skal have c vitamin, men det skal kaniner ikke. Så uanset hvordan man vender og drejer det og anskuer en “gnaverblanding” så opfylder den ikke en eneste af arternes foderbehov til fulde.

For marsvinene vedkommende indeholder “gnaverblandingerne” ofte alt for lidt c vitamin. Det kan man selvfølgelig kompensere for ved at fodre godt med varieret grønt eller blande pille foder med c vitamin i “gnaverblandingen”. Men der er flere ting i sådan en “gnaverblanding” som ikke er optimal for marsvin.

Fyldstof i foderet

F.eks solsikkefrø, for det første feder de til marsvin, men derudover og egentligt værre er at de ofte er med skal på, hvilket gør marsvin forbavsende let kan få dem til at sidde fast på fortænderne. Jeg har oplevet marsvin der har gået rundt med en solsikke kerne der sad fast på en fortand, og marsvinet synes bestemt ikke det var sjovt.

Herover ses korn i kerneform

En anden ting er at der altid i disse “gnaverblandingerne” er masser af korn i kerneform. Min erfaring er at marsvin ikke optager korn i kerneform. Det er derfor i bund og grund bare fylde at putte korn i kerneform i “gnaverblandingerne” og det er ofte kornkernerne der ligger tilbage eller spredt uden for madskålen. Korn i kerneform puttes ofte i blandingerne som billig fyldstof.

Men valser man derimod korn er min erfaring at marsvin kan optage det og gøre brug af det. Ment på den måde at valset korn kan være en god ting at benytte (i begrænset mængde) til f.eks at give lidt ekstra huld på marsvin eller bare som ekstra guf. Nogle bruger også havregryn, det kan man også men vil dog mene at valset korn er sundere end havregryn og så skal man passe på med for meget kalk hvis man benytter havregryn.

Herover ses korn der er valset

Udover de overstående ting som alle taler imod at benytte en “gnaverblanding” så er det faktisk også ret dyrt i længden.

Hvad tørfoder skal jeg så bruge..

Når jeg nu så forklare hvorfor man ikke skal benytte en “gnaverblanding” jamen hvad skal/bør man så bruge som tørfoder for at give sine marsvin optimalt tørfoder.

I bund og grund er der nok ikke noget tørfoder som er det eneste rigtige at bruge. Der er et par mærker inden for tørfoder som kan anbefales og som er rigtig gode.

Hvis du har mange dyr, eventuel er opdrætter

Mange opdrættere bruger rent pille foder, de mest populære mærker er Mifuma, Cavia grass, eller Berkel,

Fordelen for opdrætterene ved at bruge disse mærker tørfoder er at de alle indeholder mere end rigeligt c vitamin. Således at man er sikker på marsvinene er dækket ind med c vitamin uanset hvor meget eller lidt grønt man giver dyrene. I forhold til c vitamin skal man ikke nødvendigvis tænke over hvor varieret man fodre med grønt.

Mifuma indeholder f.eks 2020 mg c vitamin pr. kg.  og Berkel på 3000 mg pr. kg.

Pille foderet den fordel at det er relativt billigt i forhold til at man kan købe større mængder af det, f.eks omkring 180-200 kr. for en sæk med 25 kg.

De 2 pille foder typer ligner hinanden i opbygningen, Mifuma er bygget på lucerne grønmel, samme er Berkel.

Er du opdrætter med en del dyr, er pillefoder en fin ide som basis. Men det skader ikke at overveje at lave din egen blanding ud af flere ting.

Forskel på at have få marsvin og mange marsvin

Men jeg vil som opdrætter sige der er stor forskel på at fodre 2 marsvin eller 100 marsvin. Pililefoderet er praktisk og billigt når man har mange marsvin. Hvis du som privat har få marsvin vil jeg helt klart anbefale dig at se bort fra pille foderet og satse på noget langt bedre.

Fordelen som opdrætter ved at bruge pille foder er at det er billigt, man skal ikke tænke på hvor varieret man fodre med grønt for at dyrene er dækket ind med c vitamin. Men efter 17 år som opdrætter må jeg også ærligt sige det er ikke det bedste at fodre med.

Hvis du har få dyr

Som ejer af få dyr, der uden tvivl fodre med masser af lækkert varieret grønt skal man også tænke på at alt grønt indeholder c vitamin, og læg det oven i det høje c vitamin indhold der er i pille foder (ofte min. 2000 mg. c vitamin pr kg.) så får dyrene jo et stort indtag af c vitamin da de kun max har brug for 700 mg c vitamin pr. kg. For meget c vitamin kan give urinvejsproblemer da urinvejene udleder den overskydende c vitamin, plus nyrerne sættes på arbejde for at udskille det.

Til dig som har få marsvin kan jeg anbefale at kigge på Burgess Excel foder. Det findes i en udgave med mint og en med solbær og oregano

Det er rigtig godt foder, det inderholder nok c vitamin til dyrene er dækket ind (ca 1000 mg c vitamin pr. kg). Der er korn i burgess excel, men ikke i kerne form. Burgess Excel er bygget på græs modsat de andre mærker. Og er ikke i piller, men ligner lidt mere marsvinepøller i måneform kan man vel sige

Hvis man er på jagt efter et kornfrit foder kan jeg anbefale cavia complete det er kornfrit og er på samme måde som burges excel i marsvinpølle form. Cavia Complete indeholder 750 mg c vitamin pr. kg hvilket er nok til dyrene er dækket ind.

Et andet godt foder, som er relativt nyt i danmark er fra Beaphar. Det hedder Beaphar + marsvin. Det er nogle små kugler i forskellige farver. Det dufter helt vildt godt af urter. Foderet indeholder 1000 mg. c vitamin pr kg. Mine dyr er helt syge med det. De kan finde på at rode alt andet ud af skålen for at finde foderet i bunden af skålen.

Konklusionen 

Så alt i alt vil min klare anbefaling være lad være med at hoppe på dyrebutikkens dyre og dårlige “gnaverblanding” men køb i stedet nogle af overstående mærker. Det er både bedre, og sundere for dyrene.

Dog skal man altid tænke over at de 2 primære foderkilder til marsvin skal/bør være hø og varieret grønt og derefter kommer tørfoderet som et tilskud. Marsvin behøver derfor ikke at have madskålen fyldt med tørfoder døgnet rundt. Marsvin skal ganske vist altid have noget at spise i buret, men det bør være hø de altid har i buret.

Hvis du skulle stå og mangle inspiration til hvilke grønt emner du kan servere for dine marsvin, så kan du med fordel læse her: http://www.von-sortfod.dk/Artikler/fodring/Grontliste.pdf

Og skulle du være usikker på hvilke grønt emner fra naturen marsvinene kan spise så kan du læse her: https://foderhulen.dk/gode-raad-og-information/info-naturens-planter/

Som fodnote hvordan fodre jeg så mine marsvin

Mine marsvin får tørfoder en gang i døgnet. De har adgang til hø hele døgnet og de får grønt en gang om dagen.

Da jeg boede i byen med 50 marsvin var deres grønt mængde ikke så stor. Det indrømmer jeg gerne, det var ikke hver dag de fik varieret købe grønt. Men de fik fodergulerødder hver dag. Da jeg flyttede på landet med adgang til naturgrønt så får de masser af dejlig naturgrønt.

Da jeg startede i 2002 med marsvin og opdræt, der blev jeg “oplært” af andre opdrættere om at foder piller var det eneste rigtige at fodre med. Gennem flere år var det så det jeg gjorde. Men den dag i dag er jeg ikke enig i den filosofi mere. Jeg har oplevet flere dyr med urinvejsproblemer da jeg kun brugte rene foder piller. Men efter jeg laver min egen blanding så oplever jeg sjældent det mere. Langt de fleste marsvin hos mig får 1/4 del mifuma blandet med musli, deri blander jeg alverden af tørret urter, blomster, blade, stilke, og chips. Alt sammen naturlige produkter som er tørret. Alle tingene kan fåes hos www.foderhulen.dk 

På den måde oplever jeg dyrene får en lækker pels, godt huld. De er alle store og flotte og stor trives. Det kan endda ses på formidlingsmarsvinene som vi får ind i formidlingen.

Mine skinnyer, og ældre kæledyr bor i en anden afdeling, og de får det samme, dog med den ændring af de får Beaphar + marsvin. Det gør de fordi de elsker det, og fordi de trives ekstra godt på det. De er lidt mere forkælet end resten af min “bestand” er.

Lidt fakta om c vitamin

C-vitamin er også kendt som askorbinsyre. Allerede omkring 1907-1910 blev det kendt at mangel på c-vitamin var en alvorlig ting, og at det kunne give skørbug. Først i 1934 fandt man ud af at man kunne fremstille c-vitamin kemisk og dermed bekæmpe c-vitamin mangel. C-vitamin optages, når foderet passerer tarmen, dermed kan sygdomme i tarmsystemet ødelægge optagelsen af c-vitamin.  Dyr der f.eks. lider af diarré, gennem noget tid kan komme til at lide af c-vitamin mangel (hvilket man skal være opmærksom på).

Marsvin er ikke de eneste der ikke selv kan fremstille c-vitamin. Mennesker og aber kan f.eks. heller ikke fremstille netop dette vitamin. Mange gange vil c-vitamin mangel vise sig ved blødning fra tandkødet, løse tænder og diarré.

Artiklen er revideret d. 8/12-19

Indlægget Fodring af marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Utroligt mange nye marsvinene ejere køber en saltsten/kalksten til deres marsvin, fordi de har læst eller hørt marsvinene skal have sådan en. Og ofte hvis de spørger i dyrhandlen får de også at vide at sådan en saltsten skal marsvinene have.

Det er IKKE korrekt. Saltsten/kalksten er for det første totalt unødvendligt hvis man giver et ordentligt foder til sine marsvin da marsvinene så vil være dækket ind med vitaminer, og mineraler (og salt) via foderet. Dernæst er saltsten/kalksten kendt for at skabe nyreproblemer ved både marsvin og kaniner og derfor frarådes de både til kaniner og marsvin af utroligt mange opdrætter af begge arter.

Jeg er ikke dyrlæge udannet og det er derfor svært at forklare hvad helt præsis det er salt sten og kalk sten gør ved marsvin. Men i følge det kan jeg finde på google fra pålidelige kilder er at marsvin og kaniner for den sags skyld ikke bare optager det kalk de har brug for og så kommer resten ud med afføringen lige som det gør ved vi mennesker. Men i stedet så optager kaniner og marsvin alt kalken i kosten og det de ikke har brug for sendes igennem nyrerne som fungere som et renseri og det udskilles via urinen. Nyrerne opgave er at fjerne affaldsstoffer fra blodet og regulere de forskellige kropsvæsker såsom vand, elektrolytter, og sukker har den rigtige mængde/koncentration.

Hvis nyrerne skal udskille/rense rigtig meget kalk så kan der for det første kommer kalk aflejringer i nyrerne som kan nedsætte nyrernes funktion, derudover så anstrenger det også nyrerne hvis de gennem lang tid skal rense/udskille rigtig meget kalk.

I daglig tale kalder man det der sker med nyrerne for “utætte” nyre.

Samtidigt med nyrerne belastet så øger for meget kalk også risikoen både for krystaller og sten i urinen som kan give blæresten og urinvejsproblemer.

Jeg har i forvejen skrevet en artikel om urinvejsproblemer i forbindelse med for meget kalk som ligger på bloggen her, eller på min hjemmeside.

Symptomerne på nyreproblemer er:

• Marsvinet taber sig og bliver ved med det selvom dyret spiser som det plejer (eller spiser mere)
• Drikker markant mere vand
• Øget urinering
• Nedstemthed

Symptomerne viser sig oftest først når nyreproblemerne er meget fremskreden, og det kan ikke behandles. Før eller siden vil dyret enten stopper med at spise selv og dø eller kræve en aflivning fordi dyret simpelthen bliver for afmagret til det er forsvarligt at holde det i live.

Angående salt, så er det ved marsvin ligesom ved mennesker, for meget salt hæver blodtrykket og påvirker forskellige ting som øger risikoen for hjertekar sygdomme.

En god marsvinekost bør bestå af:

• Frisk lækkert, velduftende hø
• Frisk varieret grønt, både købe grønt og naturgrønt kan bruges
• Et godt pillefoder af god kvalitet, her kan mærkerne Mifuma, Cavia korrel, Burgess Excell nævnes.

Overstående i den nævnte rækkefølge. Husk på tørfoderet er kun et tilskud, høet samt grøntet skal være det primære for marsvinene at leve af.

Hvis man fodre på den måde og eventuelt med de forslået tørfoder mærker så er en saltsten/kalksten ikke nødvendig, og man undgår derfor den skadelige effekt af dem.

Mifuma kan bla. købes ved: Foderhulen.dk

Burgess Excell kan købes billigt ved: Vetuk

Indlægget Saltsten/kalksten eller ej blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.