Skinnymarsvin = Allergivenlige

 

Sortfods Gnavercorner - artikel med hvorvidt skinnyer er allergivenlige - Et skinny marsvin

Herover ses et af mine skinny marsvin

For mange folk, er første reaktion når de ser en skinny (udover at udbryde den er grim eller den ligner en lille gris): ”Den har ingen pels, den må være allergivenlig!”…

Men svaret er faktisk ikke så simpelt som man måske skulle tro. Det kommer nemlig helt og holdent an på hvad det præsist er man har allergi overfor.

Allergi overfor marsvin er en overfølsomhedsreaktion hvor den ramte person danner allergi antistoffer mod marsvinets allergener. Allergenerne kan både forekomme i pels, skæl, sved, spyt og urin. Dermed giver det sig selv at selv pelsløse marsvin kan afgive allergener fra deres skæl, sved, spyt eller lignende og dermed ikke nødvendigvis er allergivenlige.

Det er derfor meget svært at rådgive allergikere eller ej, for det kommer helt an på hvad de reelt er allergiske overfor. Er det kun pelsen man er allergisk overfor, kan det godt være at man kan tåle skinnymarsvin, men reagerer man f.eks. også på allergener fra skæl – så er de ikke nødvendigvis nogen løsning.

Samtidig er der også allergikere der reagerer på omgivelserne såsom støvet fra bundlaget eller høet. Bundlaget findes der selvfølgelig støvfrie alternativer til (der findes fleece, hør, spåner, hemp, biobase, carefresh, og mange andre), men høet kan marsvin ikke leve uden, og især ikke skinnyer, så kan man ikke tåle hø, er det endnu sværere at holde marsvin.

Samtidigt kommer det jo også rigtig meget an på om man er super allergisk eller man er det mild grad. Hvis man kun er allergisk i mild grad kan man hjælpe sig selv lidt med at undgå det bliver et problem bla. ved ikke at sove i samme rum som marsvinenes bur stå, og eventuelt at skifte trøje/bluse når man har haft dyrene ud og nusse med.

Som opsummering kan man sige at skinnymarsvin altså ikke nødvendigvis er allergivenlige.

Det kommer helt og holdent an på hvad man er allergisk overfor, så det er altid en god ide at få det undersøgt før man anskaffer sig kæledyr.

Og hvis man er i tvivl om hvorvidt man tåler skinnyer, så kan det være en fordel eventuelt at kontakte en opdrætter i nærheden med henblik på kunne “låne” et par skinnyer for en periode og se om det går. Eller med aftale om man kan returnere dyrene og annullere handlen hvis det viser sig det ikke går alligevel.

Jeg har et par gange lavet aftale om at købere der har været i tvivl har kunnet returnerer (inden for 14 dage efter salget) skinnyerne de har købt hvis det viser sig de ikke kan tåle dem alligevel.

Christina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *