Hvornår kønsopdeler man ?

Man skiller normalt ungerne fra moderen når de er 4 uger gamle, og vejer 300 g. Og begge kriterier er opfyldt (både 4 uger og 300 gram) Det gør man fordi de kan klare sig selv på det tidspunkt, og for at de ikke skal parre sig med moderen (eller andre i kuldet).

Hvis jeg har et kuld unger som er meget små ved fødslen (hvilket man kan komme ud for), så er det ikke sikkert de når 300 gram i en alder af 4 uger. Når det sker lader jeg ungerne gå ved moren til de vejer 300 gram eller mere.

Hanungen brummer og vugger

Når marsvinehan ungerne når 3 uger eller eventuelt lidt før vil en del af dem ofte begynde og brumme og lave han adfærd. Såsom at brumme, og vugge af sine søskende/mor og eventuelt klumpet hoppe på moren/søskende. Dette er ikke ensbetydende med at han ungerne kan lave unger, men derimod ganske naturlig adfærd at hanungerne nu er ved at udvikle sig imod at blive hanner.  Derfor ”øver” de sig i at være store og voksne. De kan ikke lave unger af den grund, men der er simpelthen tale om at de små hanunger gerne vil være voksne og ”øver” sig på sin voksenadfærd. Så panik ikke og tro at de kan lave unger.

Der er selvfølgelig tilfælde hvor han unger bliver kønsmodne tidligere end 4 uger, det handler ofte om hvis der kun er 1 unge i kuldet og den derfor når over de 300 gram før 4 uger, og her mener jeg i nærheden af 350 eller 400 gram. For der skal alligevel en del til for at 350-400 grams unge for at parre moren. Hvis der er hununger i kuldet er der naturligvis en risiko, men hun ungen skal jo så også have nået min. 300 gram før hun kan lave unger og for der derfor er en risiko.

Meget store/tunge hanunger

Det jeg gør ved han unger som når 350-400 før de er 4 uger og begynder at brumme og lave han adfærd, er at jeg observerer dem og ser om jeg synes det er leg eller alvor. Hvis det er hele tiden og så igen og ligner alvor så fravænner jeg hanungen. Men det er kun hvis man er på 350 gram eller mere. Derefter lukker ham ind til nogle andre hanner, f. eks en voksen han eller en anden han unge. Således han ikke skal gå alene, da det kan være meget hårdt for sådan en lille baby at flytte fra sin mor og helt alene. Heldigvis er det sjældent at han unger er så fremme i skoen, at de vejer 350-400 gram før de er 4 uger også.

Hvornår må de flytte ?

Jeg sælger dog aldrig marsvineunger før de er 4 uger og vejer mindst lidt over 300 gram. Marsvineunger taber ofte noget af vægten når de bliver taget fra moren, og især når de skal transporteres til nyt hjem. Derfor lader jeg dem altid komme et stykke over 300 gram vægtmæssigt inden de flytter.

Og ved skinny unger sælger jeg dem ikke før de er 6 uger og vejer 400 gram. Netop for at sikre de får en god start i det nye hjem.

Kønsbestemmelse

Billederne herunder viser en han og en hun når de er unge. Når marsvinene bliver ældre, hvis det ændrer sig lidt.

Når først man får det lært, er kønsbestemmelse slet ikke så svært.

Indlægget Kønsbestemmelse blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Jeg lærer selv hele tiden mere, så siden vil nok udvide sig med tiden.

På nuværende tidspunkt indeholder siden viden om agouti/argente oversigt samt lidt basal viden omkring crest+crest, crest+ikke crest osv.

Agouti/argente oversigt

Agouti og argente har den ting tilfælles, at de består af en bundfarve og en anden prikningsfarve. Bundfarven er fra den mørke skala mens prikningsfarven (farven yderst på hårstrået) er fra den lyse skala.

Er øjenfarven mørk (sort) kaldes det agouti, men hvis øjenfarven er rubin eller rød, kaldes det argente.
Nedenunder er der et skema for hver øjenfarve.

• Mørke øjne

• Rubin øjne

• Røde øjne

Ovenstående tre tabeller viser de forskellige navne ved forskellige bund- og prikningsfarver.
Det vil sige, har man f.eks. et mørkøjet dyr med sort bundfarve og prikningen er buff, så er farven buff agouti.

Ligeledes ved de andre kombinationer

Crest/ikke crest mv.

Mange spørgsmål går ofte på, hvad kan man få ud af en Coronet+Coronet parring eller lignende, og det har jeg valgt at skrive en smule om herunder.

Crest + Crest = Crest, ikke-Crest

Crest + Ikke-Crest = Crest, ikke-Crest

Ikke-Crest + Ikke-Crest = Ikke-Crest

Crest er dyr med crest, indenfor langhårsracerne er dette Coronet eller Merino

Ikke-Crest er dyr uden crest, indenfor langhårsracerne er dette Sheltie eller Texel.

Dette er som sagt let genetik, jeg håber du har kunnet følge med.

Gengivet med tilladelse fra  www.von-fancy.dk

Indlægget Let genetik blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Hvorfor vil jeg avle?

1. Fordi jeg vil tjene penge.

– Hvis dette er dit svar, så glem alt om marsvineavl. Når man medregner udgifter til spåner, foder, grønt, stamtavler, dyrlæger mm. så er der absolut ingen fortjeneste ved salget af unger.

2. Fordi det kunne være sjovt/spændende at få unger.

– Hvis dette udelukkende er grunden, bør du tænke dig om en ekstra gang. Der sidder utrolig mange uønskede marsvin rundt omkring i landet, og der er ingen grund til at lave flere bare fordi det kunne være sjovt. Der er også så mange risikofaktorer man skal medregne. Der er altid en risiko ved at sætte en hun til han.

3. Fordi jeg gerne vil avle efter specifikke farver/aftegninger.

– Hvis dette er dit svar, skal du tænke dig grundigt om. Grunden er god nok, men det kræver meget at avle på noget (farver/aftegninger) som der ikke er mange herhjemme der avler på. Det giver udfordringer i forhold til at få avlsdyr hjem og måske også i forhold til afsætning på unger. Men er man frisk på en udfordring og sætter man sig grundigt ind i racerne/farverne/aftegningerne, så skal det ikke være en hindring.

4. Fordi jeg ønsker at bidrage til at forbedre marsvinenes helbred, temperament, størrelse, pels, type (og/eller andre eksempler).

– Hvis dette er dit svar, er du godt på vej til en god start som marsvineopdrætter. Det er altid ønskeligt med avl efter bedre temperament, størrelse, helbred mm. Da det giver bedre dyr med bedre livskvalitet.

 Har jeg råd til at avle?

Inden man begynder på marsvineavl, bør man først og fremmest kigge godt på sin økonomi. Dyr har en tendens til de altid bliver syge eller får brug for dyrlæge, uden for de billige takster – dvs. om aftenen, i weekenden osv. Det kan hurtigt blive en bekostelig affære. Man er nødt til at have råd til eventuelle akutte dyrlægebesøg, da man har pligt til at søge dyrlæge hvis det bliver nødvendigt.

Salg af ungerne:

Inden man begynder at avle, skal man gøre op med sig selv hvad der skal ske med ungerne der kommer. Marsvin nedkommer som regel med 1-6 unger, gennemsnittet er på 3-4 i et kuld. Hanunger er som regel lidt sværere at komme af med end hununger. Hvis man ikke selv skal beholde alle ungerne, skal man være klar på hvad der skal ske. Man kan være uheldig at det netop er 5 hanunger man får, og hvad skal der så ske. Det er op til hver enkelt hvor man vil annoncere sine unger, om man vil aflevere i dyrehandel mv. men det er en rigtig god ting at have tænkt over det på forhånd.

 Avlsdyrene:

Når man skal vælge sine avlsdyr, er det vigtigt at man vælger med fornuften og ikke bare med hjertet. Det er vigtigt at dyrene har en ordentlig størrelse, da man avler efter solide og robuste dyr. Jo mere man ved om sine dyrs baggrund, jo bedre da man så ved mere om hvad der ligger bag i linjerne af eventuelle skavanker, dårligt temperament, sygdomme mm.

Der er ingen decideret vejledninger for hvornår hanner må bruges i avl, men for at de skal have en god størrelse til avl bør de være min. 6 mdr. og have en god kropsstørrelse.

Hunmarsvin bør være mindst 8-12 mdr. når de parres første gang, gerne ældre. Gamle myter lyder på at hunnen SKAL have født sit første kuld inden hun bliver 1 år, men nyere viden viser at dette ikke nødvendigvis er korrekt. Faktisk kan det være bedre at lade hunner vente længere. De er først udvoksede når de er omkring 1½ år gamle.

En tommelfingerregel har altid lydt at de samtidig skal veje mellem 700 – 950. Men i takt med at man avler marsvin større, er den vægtgrænse også blevet mere flydende. Jeg personligt mener 1 kg. er en god vægt for hunnen når hun bliver sat til han. Mht. hunnens størrelse handler det om at mærke på hunnens kondition. Hun skal være solid og fast. Hun må ikke blive fed, da det giver større risiko for drægtighedssyge. Det er forskelligt hvor lang pause hunnen bør have fra fravænning af kuld til hun kan parres igen. Nogle hunner malker alt fedt af unger amning og andre slet ikke taber noget. Men man bør ikke tage adskillige kuld lige i rap på hunnen, da hendes krop ikke kan holde til det i længden.

Parringen:

Det er uden betydning om parret sættes sammen i hannens eller hunnens bur, men de bør gå sammen i 5 uger for at sikre parring da de så har gået sammen i 2 brunstperioder.

Drægtigheden:

Hunmarsvin går drægtige i 68-72 dage, gennemsnitligt 70 dage. Det er forskellige på hunner hvor let de stresses, men de fleste kan sagtens gå sammen med hannen, eller med hungruppe i det meste af drægtigheden. Et stykke tid før fødslen bør hun flyttes for sig selv for ikke at blive stresset. Hun kan evt. få en enkelt hun at gå sammen med. En erfaren hun er ofte en god hjælp for en førstegangsfødende hun. Som altid bør også den højdrægtige hun få hø i buret.

Fødslen:

Det er meget forskelligt på hunnerne hvor meget man hører til dem når de føder. Nogle opdager man slet ikke mens andre piver eller er rastløse lige op til. Man bør ikke forstyrre hunnen mens hun føder, med mindre man kender sin hun meget godt. Og derfor ved hvor meget hun kan tåle at blive forstyrret undervejs. Er man så heldig at opleve fødslen, er det en god idé at holde øje, da nogle hunner sommetider glemmer at åbne fosterhinden til ungen, og den bliver derved kvalt hvis man ikke åbner for den. Hinden er ikke særlig svar at få åben og behøver bare lige åbnes om munden. Ungerne skal komme som perler på en snor, der må ikke være for lang tid imellem de kommer. Hele fødslen bør være overstået i løbet af kort tid.

Går fødslen i stå

Går fødslen i stå kan man mærke efter om man kan mærke flere unger i hunnen og om de er i live. Kan hun ikke selv føde dem, skal man akut til dyrlægen og have dem ud enten ved vefremkaldende eller kejsersnit. Ungerne vil forgifte hende indefra hvis de dør i hende. Når hunnen er færdig og har spist moderkagerne skal eventuelle døde unger fjernes. Nogle hunner spiser hele eller dele af døde unger. Dette er ganske naturligt da marsvin i naturen er byttedyr, og hunner vil derfor prøve at rydde op efter sig for ikke at tiltrække rovdyr.

 Ungernes opvækst:

De fleste hunner har intet imod at man kigger og låner hendes unger lidt når hun er færdig med at føde, så man kan godt tage dem ud og tjekke køn osv. I løbet af kort tid efter fødslen. Allerede kort tid efter fødslen render de rundt og begynder at udforske verdenen i buret selv. I løbet af deres første 4 uger bør man have dem ude jævnligt for at vænne dem til menneskehænder.Når ungerne bliver 4 uger skal man kigge på om ungerne skal fravænnes og hanner skilles fra hunner. De bliver kønsmodne ved 4 uger og 300g. men mange er enige om at vægten betyder mere end alderen. Mange opdrættere har ungerne til at gå ved moren til de vejer 350 gram. En han unge som brummer og vrikker betyder ikke andet end at han øver sig, ikke at han kan lave noget.

Medlem af DMK mm.

Hvis du ønsker at opdrætte marsvin af grund 3 og/eller 4 i toppen, vil det være en god idé at blive medlem af DMK. Derved kan du stambogsføre unger du får, og derved føre et mere registreret og ordnet opdræt. Det vil være lettere at se hvem der er i familie, hvilke kombinationer der vil være gode og dårlige mm. hvis der er stamtavler på dyrene.

Du kan se mere om DMK på www.marsvineklub.dk

Lavet i samarbejde med Benedikte, von Fancy opdræt

Indlægget Avlsvejledning blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Marsvin lever gennemsnitligt omkring 4-7 år. Alderen afhænger dog bl.a. af opvækst, levevilkår, avl og lignende, så det er også normalt med både kortere og længere levetid. Et marsvin er fuldvoksent omkring 1½ års alderen, og vejer gennemsnitligt omkring 900-1400g. Marsvin kan dog sagtens veje mere uden at være fede, hvis blot størrelse og vægt hænger sammen.

Kønsmodning:

Marsvin regnes som kønsmoden når de er 4 uger og vejer 300g. og det er på det tidspunkt, de bør kønsopdeles. Hanner begynder ofte på et tidspunkt at brumme, vugge og forsøge at parre andre i buret. Dette betyder dog ikke at de kan lave unger og/eller forsøger på det. Det er en del af deres opvækst og leg, og derfor bør man ikke tage dem fra moren med mindre de er 4 uger og vejer 300g. Vægten bestemmer dog ofte mere over kønsmodenhed, end alderen gør. Dvs. en hanunge på 6 uger og 250g. er næppe i stand til at lave unger, mens en hanunge på 3 uger og 370g. har større sandsynlighed for at have held med det og kan bedre forsvares at fravænne før tid. Dog skal det siges at man også skal se på om der er hun unger i kuldet. Er eneste hun moren i buret, så har ungerne bedst af at blive i buret selvom de vejer 370 gram og ikke er 4 uger. Odds for de gør moren drægtige er ikke store.

Marsvineunger bør dog aldrig forlade hjemmet før de er min. 4 uger og vejer min. 300g.

Avl:

Marsvinehunner bør være omkring 1 år, og veje min. 900g. før de sættes i avl for første gang. Der har tidligere været en myte om at hunner skulle føde deres første kuld før de var 1 år da deres bækken ellers voksede sammen, samt at de ikke måtte veje over 1000g. da de ellers ville udvikle drægtighedssyge. Ny viden viser dog at hunner klarer drægtighed, fødsel og pasningen af ungerne bedre, hvis man venter med at sætte hende i avl til hun er omkring 1 år gammel. Hun bør samtidig have en god fast krop med en god vægt – gerne over 1000g. men uden at være fed.

Drægtighed:

Marsvinehunner kommer i brunst hver 16.-18. dag i få timer af gangen, og går drægtige i 68-72 dage. Kuldene består i gennemsnit af 2-4 unger med en fødselsvægt på omkring 100g. hver. Ungerne er fuldt udviklede og vil i løbet af de første timer allerede begynde at nippe til hø og foder, selv om de dier ved moren.

Fravænning:

Marsvin bør, som tidligere fortalt, ikke fravænnes før de er 4 uger og vejer 300g. De bør under alle omstændigheder aldrig forlade hjemmet før de er min. 4 uger og vejer min. 300g.

Fodring af marsvin:

Marsvin producerer ikke selv c-vitamin og har derfor behov for at få det tilført gennem kosten. Det kan gøres gennem et c-vitamin beriget tørfoder, og/eller gennem grøntfodring. Vil man gerne være sikker på at marsvinene får hvad de skal have af vitaminer mm. kan det anbefales at vælge et pelleteret tørfoder med c-vitamin, som f.eks. Mifuma, Berkel, Cavia Grass eller Cavia Complete. Det er ensartet pillefoder så marsvinene ikke kan sortere, og samtidig indeholder de hvad marsvinene har brug for, så man er sikker på, de er dækket ind. Marsvin har brug for min. 500 mg c vitamin pr kg. foder for at være dækket ind. Derfor kan man sagtens blande overstående mærker foder med en müsli f.eks rabbit royal. Eller blande det med diverse tørret urter, blomster, og blade som fåes ved diverse online shops (bla. hos www.foderhulen.dk )

Marsvin har desuden godt af at få varieret grønt, og skal derudover altid have adgang til hø, som er vigtigt for deres fordøjelse og trivsel. Ud over dette, skal marsvinene selvfølgelig altid have adgang til frisk vand.

Grønttyper marsvin har godt af er f.eks. alle former for kål, gulerødder, peberfrugt og rodfrugter samt grønt fra naturen som græs, mælkebøtter og skvalderkål.

Giftigt grønt:

Der findes nogle ting som er giftige eller frarådes til marsvin. Under giftige ting er bl.a. kartofler (både rå og kogte), avokado, bønner, porrer, hyld og smørblomster.

Som ting der frarådes kan nævnes frugter og grene fra alle stenfrugttræer (pga. indhold af blåsyre), spinat og rabarber (pga. højt indhold af oxalsyre).

Du finder en grøntliste her og en liste over naturensplanter her

Man bør dog altid starte langsomt op med nye typer af grønt, da man ellers kan risikere diarré og/eller trommesyge.

C-vitamin dråber til vandet eller pulver til at strø på maden må frarådes, da fælles for disse er, at marsvinene ikke får noget særligt udbytte af disse, og man derfor heller ikke kan være sikker på at marsvinene er dækket tilstrækkeligt ind gennem disse.

Et eller to marsvin?

Marsvin er flokdyr, og bør derfor altid bo mindst 2 sammen. 2 marsvin kræver ikke mere pleje end 1 marsvin, og ved at have 2 marsvin sammen, har de altid hinanden og føler sig derved også mere trygge og bliver lettere tamme. Mange tror, at man kan nøjes med 1 marsvin hvis bare dette marsvin får menneskekontakt nok. Det kan ikke siges klart nok, at menneskekontakt aldrig vil være nok for at sikre et marsvin trives og man derfor altid bør holde mindst 2 marsvin sammen.

Hvis ikke man ønsker unger, bør det være to marsvin af samme køn, eller en kastreret han med en hun. Hunner går ofte sammen uden problemer, hvor hanner kan være lidt sværere – dog kan to hanner ofte enes uden problemer hvis der er lidt aldersforskel på dem, så de har en naturlig rangorden imellem sig.

For råd om sammensætning af hanner se min artikel om emnet her

Marsvin og kaniner sammen:

Det kan på ingen måde anbefales at holde marsvin og kaniner sammen. De er to forskellige dyrearter, der ikke taler samme sprog eller spiser samme mad. De kan derudover forvolde stor skade på hinanden og bør aldrig forefindes i samme bur.

For yderligere info se min artikel om emnet her

Buret:

Det kan altid anbefales med jo mere plads jo bedre. Samtidig er det dog vigtigt at se på de individuelle marsvin for hvad de har behov for. Et bur på 100 cm. * 50 cm. er en god størrelse til 2 marsvin. Er det hanner, kan et større bur dog være en god idé. Buret bør indeholde mindst 1 madskål og drikkeflaske. Samtidig kan man have huler, huse, rør, sten, høhæk eller hvad man kan finde på. Marsvin elsker at undersøge ting, så nogle har stor glæde ud af rør, sten og andet. Mine marsvin har stor glæde af deres hængekøjehuse. De ligger både i køjerne, og under dem.

Der findes mange forskellige typer strøelse på markedet – træspåner, hørstrøelse, hemp, fleece er blot nogle af typerne. Hvad man vælger, er smag og behag, men uanset bør buret rengøres jævntligt. Hvor ofte der er behov for det afhænger bl.a. af antal marsvin i buret, type af bundlag og dyrenes aktivitetsniveau.

Buret bør placeres et sted hvor der er forholdsvist roligt, og fri for træk og direkte sol. De bør desuden stå indenfor, da marsvin ikke tåler temperaturer lavere end 10 grader og derfor ikke kan bo udenfor året rundt.

Anden pasning:

Marsvin skal have klippet kløer jævntligt. Det gøres nemt med en almindelig negleklipper og bør gøres mindst 1 gang om måneden, da kløerne ellers kan begynde at kroge og til sidst genere marsvinets poter. Lyse kløer er nemme at klippe, da man der kan se blodårerne igennem, mens mørke kløer kan være sværere. Er det svært, så er det bedre at nippe lidt af gangen og ofte.

Langhårede marsvin bør friseres og klippes jævntligt, for at pelsen ikke filtrer og generer marsvinet. Pelsen på et langhåret marsvin vokser hele livet og de kræver derfor lidt ekstra pelspleje.

Marsvin kan vaskes efter behov. De fleste marsvin holder dog selv deres pels ren og fin, mens nogle har behov for at blive vasket en gang imellem. Det er dog ikke nogen man bør gøre hele tiden, men kun hvis de trænger. Man kan vaske dem i en almindelig uparfumeret shampoo, eller en hundeshampoo. Man skal blot huske at al shampoo skal skylles ud igen og pelsen derefter tørres med håndklæde eller føntørrer.

Indlægget Pasningsvejledning – Marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Efterhånden som jeg selv fik flere og flere marsvin samt mere og mere erfaring gik det op for mig at det ikke kunne være mere forkert.

Selvfølgelig er der forskel på hvor meget en opdrætter håndtere ungerne mv. Men ungernes sind og alder spiller ligeledes en stor rolle.

Som jeg den dag i dag plejer at sige til mine købere, unger har krudt i røven. De er lyn hurtige og der skal ske noget. De sidder ofte ikke stille og smutter let væk. For børn kan dette være et problem og de risikere at klemme marsvinene. Så til børn kan det være en fordel med voksne dyr eller større unger.

Voksne/større dyr har den fordel de har rendt deres krudt af og er faldet til ro. Det er svært at sige nogen bestemt alder for hvornår marsvin falder til ro, men i løbe af 6 måneder måske lidt mere vil jeg mene de er roligere end unger.

Nye mennesker, ny lyde, og lugte

I kraft af vi har formidling af marsvin (www.marsvineformidling.dk) i vores hjem så kommer der en del fremmede mennesker i vores hjem. Folk der kommer for at se vores marsvin tror ofte de kan stikke fingerne ind i burene og dyrene bliver siddende og vil nusses. Men det forholder sig sjældent sådan. Dette skyldes at de er vant til de mennesker der er omkring dem til hverdag. Til de lyde, bevægelser samt den lugt dem som er om de hver dag har. Når man kommer som fremmet lugter man anderledes, man bevæger sig anderledes og lyder anderledes. Dette er marsvin altså rigtig gode til at opfange. Det samme gør sig gældende når marsvin flytter hjem. De skal lige afkode det nye hjem, de nye omgivelser og de nye mennesker omkring dem.

For nogle marsvin går det hurtigt, mens andre er lidt længere tid om at falde ind i de nye omgivelser.

Det er derfor vigtigt man har tålmodigheden til at lade marsvinene falde til i deres tempo og respektere dette.

Skal jeg vælge en unge eller en voksen

Unger er meget nuttet og ofte er det dem rigtig mange mennesker gerne vil have. Blandt andet fordi så kan de følge den fra den er lille og selv præge den er argumenterne. Jeg kan godt se unger er nuttet, men de kræver også mere arbejde i at gøre tamme end voksne marsvin gør. Jeg synes for så vidt ikke der er den store forskel i at præge dem om de er voksne eller unger. Til gengæld med voksne får du ofte marsvin som er faldet til ro og som er lettere at knytte sig til fra start da de ikke først skal gøres tamme og trygge.

Som formidler af marsvin synes jeg det er en skam at alt for mange går efter unger, og mener de mennesker ikke ved hvad de går glip af med voksne marsvin. Heldigvis er der flere og flere der får øjnene op for de gode ved voksne marsvin.

Hvordan gør jeg marsvin tamme og trygge

Som start så placer dyrene bur så du kommmer fra siden af buret og ikke oppefra. Marsvin er byttedyr og bryder sig ikke om at man komme oppe fra. Dernæst rolige bevægelser. Marsvin er ikke altid glade for at blive fanget i buret. Men de er oftes rolige når først de er blevet fanget og taget op. Der er ikke noget unaturligt i at du ikke kan få marsvinene til at stå stille og blive taget op.

Dernæst er vejen til marsvinene hjerter via maven. Marsvin elsker mad, og godbidder. Til det formål kan bruges forskelligt lækkert grønt eller flager af forskellige slags. Bla. er ærterflager vældig populære. Du kan give lidt i madskålen og når marsvinene er blevet glade for ærteflager kan du forsøge dig med om du kan få dem til at spise dem fra hånden.

Derudover så er det bare at have tålmodighed, masser af tålmodighed. Jo mere du snakker og kæler med marsvinene jo mere tamme blive de. Det er især en god ide f.eks at sidde med marsvinene når man skal se tv eller lign. Vær obs på der kan ske uheld, marsvin pøller og tisser når de skal.

Indlægget Hvordan man gør marsvin tamme blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

1. Fordi jeg vil tjene penge.

– Hvis dette er dit svar, så glem alt om marsvineavl. Når man medregner udgifter til spåner, foder, grønt, stamtavler, dyrlæger mm. så er der absolut ingen fortjeneste ved salget af unger.

2. Fordi det kunne være sjovt/spændende at få unger.

 – Hvis dette udelukkende er grunden, bør du tænke dig om en ekstra gang. Der sidder utrolig mange uønskede marsvin rundt omkring i landet, og der er ingen grund til at lave flere bare fordi det kunne være sjovt eller spændende. Der er også så mange risikofaktorer man skal medregne. Der er altid en risiko ved at sætte en hun til han.

3. Fordi jeg gerne vil avle efter specifikke farver/aftegninger.

 – Hvis dette er dit svar, skal du tænke dig grundigt om. Grunden er god nok, men det kræver meget at avle på noget (farver/aftegninger) som der ikke er mange herhjemme der avler på. Det giver udfordringer i forhold til at få avlsdyr hjem og måske også i forhold til afsætning på unger. Men er man frisk på en udfordring og sætter man sig grundigt ind i racerne/farverne/aftegningerne, så skal det ikke være en hindring.

4. Fordi jeg ønsker at bidrage til at forbedre marsvinenes helbred, temperament, størrelse, pels, type (og/eller andre eksempler).

 – Hvis dette er dit svar, er du godt på vej til en god start som marsvineopdrætter. Det er altid ønskeligt med avl efter bedre temperament, størrelse, helbred mm. Da det giver bedre dyr med bedre livskvalitet.

 Har jeg råd til at avle? 

Inden man begynder på marsvineavl, bør man først og fremmest kigge godt på sin økonomi. Dyr har en tendens til de altid bliver syge eller får brug for dyrlæge, uden for de billige takster – dvs. om aftenen, i weekenden osv. og det kan hurtigt blive en bekostelig affære. Man er nødt til at have råd til eventuelle akutte dyrlægebesøg, da man har pligt til at søge dyrlæge hvis det bliver nødvendigt.

Salg af ungerne: 

Inden man begynder at avle, skal man gøre op med sig selv hvad der skal ske med ungerne der kommer. Marsvin nedkommer som regel med 1-6 unger, gennemsnittet er på 3-4 i et kuld. Hanunger er som regel lidt sværere at komme af med end hununger, og hvis man ikke selv skal beholde alle ungerne, skal man være klar på hvad der skal ske. Man kan være uheldig at det netop er 5 hanunger man får, og hvad skal der så ske. Det er op til hver enkelt hvor man vil annoncere sine unger, om man vil aflevere i dyrehandel mv. men det er en rigtig god ting at have tænkt over det på forhånd.

Avlsdyrene: 

Når man skal vælge sine avlsdyr, er det vigtigt at man vælger med fornuften og ikke bare med hjertet. Det er vigtigt at dyrene har en ordentlig størrelse, da man avler efter solide og robuste dyr. Jo mere man ved om sine dyrs baggrund, jo bedre da man så ved mere om hvad der ligger bag i linjerne af eventuelle skavanker, dårligt temperament, sygdomme mm.

Der er ingen decideret vejledninger for hvornår hanner må bruges i avl, men for at de skal have en god størrelse til avl bør de være min. 6 mdr. og have en god kropsstørrelse.

Hunmarsvin bør være mindst 7-9 mdr. når de parres første gang, gerne ældre. Gamle myter lyder på at hunnen SKAL have født sit første kuld inden hun bliver 1 år, men nyere viden viser at dette ikke nødvendigvis er korrekt. Faktisk kan det være bedre at lade hunner vente længere, før de sættes i avl da de først er udvoksede når de er omkring 1½ år gamle.

En tommelfingerregel har altid lydt at de samtidig skal veje mellem 700 – 950. men i takt med at man avler marsvin større, er den vægtgrænse også blevet mere flydende, især da nogle racer generelt er større uden at være fede. Mht. hunnens størrelse handler det om at mærke på hunnens kondition. Hun skal være solid og fast. Hun må ikke blive fed, da det giver større risiko for drægtighedssyge. Det er forskelligt hvor lang pause hunnen bør have fra fravænning af kuld til hun kan parres igen, da nogle hunner malker alt fedt af unger amning og andre slet ikke taber noget. Men man bør ikke tage adskillige kuld lige i rap på hunnen, da hendes krop ikke kan holde til det i længden.

Parringen: 

Det er uden betydning om parret sættes sammen i hannens eller hunnens bur, men de bør gå sammen i 5 uger for at sikre parring da de så har gået sammen i 2 brunstperioder.

Drægtigheden:

Hunmarsvin går drægtige i 68-72 dage, gennemsnitligt 70 dage. Det er forskellige på hunner hvor let de stresses, men de fleste kan sagtens gå sammen med hannen, eller med hungruppe i det meste af drægtigheden. Et stykke tid før fødslen bør hun flyttes for sig selv for ikke at blive stresset. Hun kan evt. få en enkelt hun at gå sammen med. En erfaren hun er ofte en god hjælp for en førstegangsfødende hun. Som altid bør også den højdrægtige hun få hø i buret.

Fødslen: 

 Det er meget forskelligt på hunnerne hvor meget man hører til dem når de føder. Nogle opdager man slet ikke mens andre piver eller er rastløse lige op til. Man bør ikke forstyrre hunnen mens hun føder, med mindre man kender sin hun meget godt og ved hvor meget hun kan tåle at blive forstyrret undervejs. Er man så heldig at opleve fødslen, er det en god idé at holde øje, da nogle hunner sommetider glemmer at åbne fosterhinden til ungen, og den bliver derved kvalt hvis man ikke åbner for den. Hinden er ikke særlig svar at få åben og behøver bare lige åbnes om munden. Ungerne skal komme som perler på en snor, der må ikke være for lang tid imellem de kommer. Hele fødslen bør være overstået i løbet af kort tid. Går fødslen i stå kan man mærke efter om man kan mærke flere unger i hunnen og om de er i live. Kan hun ikke selv føde dem, skal man akut til dyrlægen og have dem ud enten ved vefremkaldende eller kejsersnit, da de vil forgifte hende indefra hvis de dør i hende. Når hunnen er færdig og har spist moderkagerne skal eventuelle døde unger fjernes. Nogle hunner spiser hele eller dele af døde unger, dette er ganske naturligt da marsvin i naturen er byttedyr, og hunner vil derfor prøve at rydde op efter sig for ikke at tiltrække rovdyr.

Ungernes opvækst: 

De fleste hunner har intet imod at man kigger og låner hendes unger lidt når hun er færdig med at føde, så man kan godt tage dem ud og tjekke køn osv. I løbet af kort tid efter fødslen. Allerede kort tid efter fødslen render de rundt og begynder at udforske verdenen i buret selv. I løbet af deres første 4 uger bør man have dem ude jævnligt for at vænne dem til menneskehænder. Mange bruger at have hunner og deres unger gående sammen i såkaldte børnehaver, og der kan de komme ned allerede få dage efter fødslen. Det har den fordel at hunnerne så deles om arbejdet med ungerne, og ungerne får mere opdragelse af flere hunner.

Ungerne skal blive hos deres mor til de er 4 uger gamle og vejer 300 gram. Begge dele skal være opfyldt, og de må gerne blive hos moren til de vejer lidt mere end 300gram.

Det er meget normalt at unger taber sig lidt når de bliver taget fra moren, og især hvis de straks efter de tages fra moren skal flytte til helt nyt hjem.

Derfor er det en god ide at lade ungerne gå ved sin mor til vejer 325-350 gram. Og når de så tages fra moren at han ungerne f. eks kommer over til et voksent han marsvin at gå (f.eks. faren til kuldet) og hun ungerne eventuelt over til en anden hun.

Man skal være opmærksom på at marsvineunger igennem opvæksten godt kan finde på at brumme og vrikke med måsen som om de er i brunst/vil parre de andre.

Især hanungerne vil når de nærmer sig 3 uger gerne begynde og brumme og vugge, og i nogle tilfælde også hoppe lidt op på moren.

Det er en udbredt fejl fortolkning at folk straks tror at han ungerne er i gang med at parre moren. Moren kommer i brunst kort tid efter fødslen og så kommer hun ikke i brunst før efter 14-16 dage efter, og der er ungerne jo kun 14 dage gamle. Så når ungerne er 3 uger gamle ca. så er moren ikke i brunst.

Marsvineungerne øver sig også bare i at spille voksne, og dette sker der ikke noget ved. Så længe hanungerne ikke vejer 300 gram eller over når de er 3 uger gamle.

Hvis du oplever at få et kuld unger hvor hannerne når 300 gram eller mere i en alder af 3 uger, så vil jeg kun være bekymret hvis der også er hun unger i kuldet. Hvis der er hununger i kuldet og hannerne i kuldet vejer omkring 350 gram i en alder af 3 uger, så vil jeg der tage hanungerne fra og sætte dem sammen med en anden han (eller sætte hanungerne samme i et andet bur) men det er altså meget sjældent det sker. Og jeg vil kun i meget sjældne tilfælde tage marsvine hanunger fra før de er 4 uger.

Medlem af DMK mm. 

Hvis du ønsker at opdrætte marsvin af grund 3 og/eller 4 i toppen, vil det være en god idé at blive medlem af DMK. Derved kan du stambogsføre unger du får, og derved føre et mere registreret og ordnet opdræt. Det vil være lettere at se hvem der er i familie, hvilke kombinationer der vil være gode og dårlige mm. hvis der er stamtavler på dyrene.

Du kan se mere om DMK på www.marsvineklub.dk

Lavet i samarbejde med Benedikte, von Fancy opdræt

Christina

Indlægget Avlsvejledning for marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Hvornår skal jeg træde til og hjælpe?

Det kan være svært at skønne hvornår man skal skride ind og hjælpe med opflaskning helt/delvis, og hvornår man ikke bør træde til.

Marsvineunger taber sig ofte de første par døgn efter de er født, det er ganske normalt. Men så bør vægten også begynde at stige derefter.

Fødselsvægten på marsvineunger er utrolig forskellig, den afhænger bla. af race og køn, ligesom fodringen af moren under drægtigheden kan spille ind.

Generelt set vil jeg rigtig gerne ha marsvineunger til at ligge omkring 100 gram når de fødes, det kan dog være svært ved f. eks skinny unger, eller kuld hvor de har været 3-4 eller flere i kuldet.

En fødselsvægt er lav (synes jeg) når ungerne ligger på 50-60 gram, og der vil jeg holde meget nøje øje med om ungerne tager på og trives.

Et godt tegn er om ungerne ser ”rigtige” ud kropsmæssigt, bla. Ved skinnyerne bliver de hurtigt benet og knoglet i udseende hvis ikke de får mælk nok. Ved marsvin med pels kan det være en del svære at se, men man bør dog kunne mærke det hvis man mærker på ungerne.

Hvordan flasker man så unger op?

Jeg har i flere tilfælde haft held med at sætte moderløse unger ind til en anden hun med unger, og at ungerne så dier ved deres nye plejemor ligesom plejemorens egne unger. Det er dog langt fra, altid det er sikkert de moderløse unger vil die ved deres nye mor eller at plejemoren vil lade ungerne die. Men så kan plejemoren hjælpe med at passe ungerne på alle andre måde såsom at komme af med afføringen og den daglige pusse og nusse som marsvin foretager sig, hvor du så kan opflaske ungerne.

Når jeg helt eller delvis opflasker marsvineunger så bruger jeg KMR modermælkserstatning[1] til killinger. Jeg bruger den i flydende form på dåse. Da en dåse skal bruges ret hurtigt efter den er åbnet, så hælder jeg modermælkserstatningen i en isterningebakke, og så i fryseren. Så optør jeg et par terninger og af gangen i takt med jeg skal bruge dem. Det fungere rigtig godt for mig, og det er supert nemt og billigt.

I min tidlige start med marsvin og avl opflaskede jeg mit første skinny/bærer kuld på æble/pære/banan mos, hvilket også var en succes. Men efterfølgende er jeg gået over til at bruge modermælkserstatning, da jeg synes det fungere bedre.

Jeg bruger en engangssprøjte (uden kanyle) på 1 ml som jeg mader ungerne med. Jeg giver ungerne mad så mange gange om dagen som det er muligt for mig, og jeg giver ungerne så meget de vil ha at spise.

Ofte kan man mærke ungerne sultne, de bider i sprøjten og nærmest forsøger at suge mælken ud. I takt med de bliver mætte bliver de mindre og mindre interesseret i sprøjten.

Så som sagt så giver jeg dem så meget de ønsker at spise, det kan godt være de i starten lige skal tvinges lidt til at tage sprøjten men det går hurtig over.

Jeg har ikke et fast skema som jeg følger med at ungerne får mad hver 2. time eller lign. Jeg giver dem mad så tit som jeg fornemmer de er sultne og så tit det er mig muligt. Om natten står jeg ikke op for at made unger. De får som det sidste inden jeg går i seng, og som det første når jeg står op.

Når jeg har skole eller job er det ikke muligt for mig at stå op om natten og fodre unger, og derfor har jeg valgt at give ungerne mad lige inden jeg får i seng og så snart jeg står op. Og det har til dato fungere rigtig godt for mig.

Når jeg har flaskebabyer (marsvineunger som opflaskes) så forsøger jeg at finde en eller to hunner som gerne vil gå sammen med ungerne og tage sig af dem i buret når de ikke får mad af mig. Det hjælper bla. Til at ungerne holdes varme, og kommer af med afføringen og ellers ”lærer” at være marsvin.

Hvis der kommer en familiefødselsdag eller lign. Mens jeg har flaskebabyer så kommer flaskebabyerne ofte med, jeg har sågar haft flaskebabyer med til en eksamen fordi det ville være væk i 4-5 timer uden de kunne få mad.

Husk på det også er vigtigt at passe godt på mor marsvinet.

Hun skal ha godt med foder så hun ikke tære helt vildt på depoterne.

[1] KMR modermælkserstatning kan købes via nettet hos bla. www.loppetjansen.dk

Christina

Indlægget Opflaskning af marsvineunger blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.