Let genetik

På denne side vil jeg give andre et indblik i noget let genetik omkring marsvin.

Jeg lærer selv hele tiden mere, så siden vil nok udvide sig med tiden.

På nuværende tidspunkt indeholder siden viden om agouti/argente oversigt samt lidt basal viden omkring crest+crest, crest+ikke crest osv.

 

Agouti/argente oversigt

Agouti og argente har den ting tilfælles, at de består af en bundfarve og en anden prikningsfarve. Bundfarven er fra den mørke skala mens prikningsfarven (farven yderst på hårstrået) er fra den lyse skala.

Er øjenfarven mørk (sort) kaldes det agouti, men hvis øjenfarven er rubin eller rød, kaldes det argente.
Nedenunder er der et skema for hver øjenfarve.

  • Mørke øjne
Bundfarve: Sort Chokolade
Buff prikning: Buff agouti Kakao agouti
Creme prikning: Lemon agouti Creme agouti
Gylden prikning: Gylden agouti Orange agouti
Hvid prikning: Sølv agouti Cinnamon agouti
Rød prikning: Gylden agouti Findes ikke.
Mørk Zobel agouti: Blanding af sølv agouti & sort himalaya = Sølv agouti med brunt skær med maske

Lys Zobel agouti: Blanding af cinnamon agouti & chokolade himalaya = Lysere version af den mørke Zobel agouti

  • Rubin øjne
Bundfarve: Skiffergrå Carob
Buff prikning: Buff rubin argente Kakao rubin argente
Creme prikning: Lemon rubin argente Creme rubin argente
Gylden prikning: Gylden rubin argente Orange rubin argente
Hvid prikning: Sølv rubin argente Cinnamon rubin argente
Rød prikning: Gylden rubin argente Findes ikke.
  • Røde øjne
Bundfarve: Skiffergrå Carob
Buff prikning: Buff argente Kakao argente
Creme prikning: Lemon argente Creme argente
Gylden prikning: Gylden argente Orange argente
Hvid prikning: Sølv argente Cinnamon argente
Rød prikning: Gylden argente Findes ikke.

 

Ovenstående tre tabeller viser de forskellige navne ved forskellige bund- og prikningsfarver.
Det vil sige, har man f.eks. et mørkøjet dyr med sort bundfarve og prikningen er buff, så er farven buff agouti.

Ligeledes ved de andre kombinationer

 

Crest/ikke crest mv.

Mange spørgsmål går ofte på, hvad kan man få ud af en Coronet+Coronet parring eller lignende, og det har jeg valgt at skrive en smule om herunder.

 

Crest + Crest = Crest, ikke-Crest

Crest + Ikke-Crest = Crest, ikke-Crest

Ikke-Crest + Ikke-Crest = Ikke-Crest

 

Crest er dyr med crest, indenfor langhårsracerne er dette Coronet eller Merino

Ikke-Crest er dyr uden crest, indenfor langhårsracerne er dette Sheltie eller Texel.

 

Dette er som sagt let genetik, jeg håber du har kunnet følge med.

Gengivet med tilladelse fra  www.von-fancy.dk

 

Let genetik

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *