Der er ingen tvivl om at det at få marsvineunger er en stor oplevelse for hele familien, og oplevelsen og glæden bliver ikke mindre fordi man som opdrætter måske har fået 30 kuld om året de sidste 10 år.

Det er altid en oplevelse. Men oplevelsen er ikke risikofri det skal man være klar over.

Denne artikel vil hænge en del sammen med artiklen som hedder Avlsvejledning. Artiklen finder du her: http://sortfodsgnavercorner.dk/2015/10/19/avlsvejledning-for-marsvin/

Jeg vil anbefale dig at læse artiklen avlsvejledning før du forsætter med at læse denne artikel da avlsvejledningen dækker meget af basis overvejelserne med hvorfor du vil lave et kuld unger, hvad der skal ske med ungerne osv.

Men nu tilbage til denne artikel, denne artikel tager udgangspunkt i at du er kommet så vidt så du vil lave et kuld unger og hun marsvinet sættes til han.

Når hunnen sættes til han

Hunnen og hannen skal gå sammen i 5 uger ca. før du kan være sikker på hun er drægtig (helt sikker kan du aldrig være), for så har hunnen været i brunst 2 gange og der er stor chance for hun er drægtig.

Altid noterer ned hvilken dato du satte hunnen samen med hannen og altid notere ned hvilken dato du tog hannen og hunnen fra hinanden. Med datoen for hvornår du satte dem sammen kan du nemlig udregne en dato for hvornår hunnen tidligst kan nedkomme, og med en dato for hvornår du skilte hannen og hunnen ad har du en dato for hvornår hun senest kan nedkomme.

Hannen SKAL fjernes fra hunnen INDEN hun føder, da hunnen kommer i brunst kort tid efter fødslen og hun ville blive genparret med det samme hvis hannen går hos hende. Og det er for hårdt for hunnens krop at gøre det generelt set når hun både skal give mælk, og passe unger samt bære et nyt kuld i maven.

Når hunnen er drægtig

Så kan hun i bund og grund ”bare” behandles som ethvert andet marsvin, hun skal selvfølgelig skånes for stress og når hun er høj drægtig skal man undgå at løfte for meget på hende. I forbindelse med bur rengøring kan man godt flytte hende, det er vigtigt man holder godt ved hende og støtter under maven.

Du kan sagtens gøre rent ved marsvinemor helt op til fødslen, det sker der ikke noget ved. Det duer jo ikke at hun skal føde i et beskidt bur.  Så længe du er rolig når du flytter hende, og ellers håndterer hende så sker der ikke noget ved at gøre bur rent lige op til fødslen.

Under drægtigheden skal hun selvfølgelig have godt med foder, det gælder alt fra tørfoder, grønt og til hø. Hun skal jo spise for mere end sig selv, og alt det foder hun ikke selv bruger går jo direkte til de små marsvinebabyer.

Når hun føder

Når hun så går i fødsel vil man ofte kunne se hun sidder og har veer, hvis man har set eller hørt om hvordan mennesker har veer så kan man godt forestille sig hvordan det ser ud på marsvin. Man kan tydeligt se hun sidder og presser en gang i mellem og har veer. Nogle gange så sidder marsvinemor også og kommer med et par kny ligesom mange kvinder skriger når de har veer.

Som hovedregel klare marsvinemor selv fødslen presser ungerne ud en efter en, pakker ungerne ud af fosterhinderne. Der er fosterhinde omkring alle ungerne, og den skal marsvinemor pakke ungen ud af ved at bide hul på hinden og spise den. Hvis marsvinemor er for langsom eller glemmer at pakke ungerne ud, så dør ungerne. De kan ikke trække vejret i fosterhinden når, først de er kommet ud.

Det sker desværre at marsvinemødre ikke altid får pakket ungerne ud af fosterhinden tidsnok eller glemmer det hvis de er første gangs fødende og derfor er lidt overvældet.

Hvis du er til stede under fødslen og du kan se marsvinemor ikke helt har styr på det, og hun glemmer at pakke ungen ud så kan du træde til, og med neglene eller en saks hurtigt lige lave hul på fosterhinden, således du kan trække næsen af ungen fri af hinden. Så plejer marsvinemor at klare resten selv, og ungen kan få luft når du har fjernet hinden fra næsen.

Hunnen vil efter at have født ungerne rydde op efter sig, det vil sige hun spiser normalt alt hvad der hedder moderkager og fosterhinder. Nogle hunner kan dog godt finde på at efterlade lidt, som du så må fjerne.

Kommer der dødfødte unger, hvilket der godt kan komme så kan du fjerne dem straks efter navlestrengen til moren er bidt over. Det kan være en fordel at fjerne dem, så mormarsvinet ikke skal spekulerer på den/de døde unger. Nogle gange kan de nemlig godt finde på at forsætte med at rengøre døde unger i håb om de kommer til live. Og der er jo ingen grund til at mormarsvinet spilder tiden med det.

Men hvis mormarsvinet virker stresset og er urolig så lad den/de døde unger ligge (medmindre hun har fokus på at tage sig af de døde), så du undgår at stresse hende.

De små nyfødte levende unger kan du tage op stort set med det samme, det er ikke ligesom med andre dyrearter hvor du ikke må røre ved dem det første stykke tid. Marsvineunger føder med pels, og åbne øjne fuldt ud klar til at løbe rundt i buret. Så du kan tage ungerne op og kigge på dem kort tid efter fødslen.

Efter fødslen

Efter fødslen bør marsvinemor sammen med sine unger ligge og putte og ungerne dier ved hende. Det kan sagtens ske hun virker lidt træt, det er især hvis det har været en hård eller lang fødsel.

En marsvinemor har altid brug for rigtig godt foder, hun skal jo producerer mælk til sine unger og det kræver ressourcer. Så husk altid at give din marsvinemor godt med foder, og du må meget gerne kræse om hende og forkæle hende.

Ungerne vil i løbet af nogle dage også begynde at nippe til både tørfoderet, høet og til de grønne du giver marsvinemor. Hen af vejen vil de også begynde at drikke vand.

Hvornår skal ungerne tages fra?

Ungerne skal blive hos deres mor til de er 4 uger gamle og vejer 300 gram. Begge dele skal være opfyldt, og de må gerne blive hos moren til de vejer lidt mere end 300gram.

Det er meget normalt at unger taber sig lidt når de bliver taget fra moren, og især hvis de straks efter de tages fra moren skal flytte til helt nyt hjem.

Derfor er det en god ide at lade ungerne gå ved sin mor til vejer 325-350 gram. Og når de så tages fra moren at han ungerne f. eks kommer over til et voksent han marsvin at gå (f.eks. faren til kuldet) og hun ungerne eventuelt over til en anden hun.

Man skal være opmærksom på at marsvineunger igennem opvæksten godt kan finde på at brumme og vrikke med måsen som om de er i brunst/vil parre de andre.

Især hanungerne vil når de nærmer sig 3 uger gerne begynde og brumme og vugge, og i nogle tilfælde også hoppe lidt op på moren.

Det er en udbredt fejl fortolkning at folk straks tror at han ungerne er i gang med at parre moren. Moren kommer i brunst kort tid efter fødslen og så kommer hun ikke i brunst før efter 14-16 dage efter, og der er ungerne jo kun 14 dage gamle. Så når ungerne er 3 uger gamle ca. så er moren ikke i brunst.

Marsvineungerne øver sig også bare i at spille voksne, og dette sker der ikke noget ved. Så længe hanungerne ikke vejer 300 gram eller over når de er 3 uger gamle.

Hvis du oplever at få et kuld unger hvor hannerne når 300 gram eller mere i en alder af 3 uger, så vil jeg kun være bekymret hvis der også er hun unger i kuldet. Hvis der er hununger i kuldet og hannerne i kuldet vejer omkring 350 gram i en alder af 3 uger, bør du holde øje med hanungenes adfærd. Ofte så øver de sig bare uden der sker noget ved det. Hvis både hun ungerne vejer 300-350 gram og han ungerne også gør det vil jeg holde et vågent øje og vurdere om det er øvelse eller alvor. Hvis han ungerne virkelig render rundt og brummer og parre og jeg vurdere det ikke bare er leg så fravænner jeg dem. Jeg sætter dem over til en voksen han, men de får ikke lov til at flytte før de er 4 uger gamle. Jeg forsøger altid at undgå at fravænne unger før de er 4 uger og 300 gram og det er sjældent jeg er nød til at gøre det før (heldigvis).

Til slut

Til slut vil jeg sige at det kan være svært at forberede sig på alt hvad man kan komme ud for når man taler avl med marsvin. Men man kan i hvert fald gøre et forsøg på at forberede sig så godt så muligt ved at læse så meget om de dejlige dyr som man kan komme til.

Jeg vil gerne opfodre til at man søger godt og grundigt efter alt den information man kan finde overhovedet. Nettet bugner af informationer, og rigtig mange opdrættere har gode hjemmesider. Der findes også rigtig mange gode informationssider samt rigtig mange gode facebook grupper I kan se et udvalg af links på min hjemmeside her: http://www.von-sortfod.dk/links_blandet.php

Held og lykke med familie forøgelsen