Klamydia ved marsvin er ikke en kønssygdom, som vi kender den fra mennesker. Ved marsvin er det en potentielt dødelig sygdom, som smitter via dråber – altså f.eks. nys, snot, savl mv.
Den kan slå hele og halve bestande ihjel og er dødelig via en række forskellige følgesygdomme. Selve sygdommen skal ”brænde ud” og kan kun behandles ved at behandle alle eventuelle følgesygdomme den optræder ved, som beskrevet i næste afsnit om tegn på sygdommen.
Sygdommen skal tages alvorligt. Den er ikke særlig kendt, men virker til at optræde oftere nu end tidligere, selv om den stadig langtfra optræder ofte, heldigvis.
Tegn på klamydia ved marsvin
Jeg har heldigvis (7-9-13) til dato aldrig selv haft klamydia ved mine dyr, så mine personlige erfaringer med denne sygdom er ikke eksisterende. Derfor er alt der er skrevet i artiklen her om klamydia baseret på hvad andre med personlig erfaring med sygdommen beretter og fortæller om deres forløb. Kilde henvisninger kommer til sidst i indlægget.
Symptomerne er alt fra ingenting til flere ting. Det kan være én eller flere af følgende:
- Dyr der dør uden nogen synlig grund
- Hunner der lige har født der dør uden at vise tegn på drægtighedssyge
- Vandlig øjenflod
- Kraftig gullig øjenbetændelse
- Snot, hosten, nysen, forkølelse
- Lungebetændelse
- Drægtige hunner der pludselig dør
Det kan være så lidt som dyr med øjenbetændelse kun, der behøver ikke være flere ting galt på samme dyr.
Behandlingen af klamydia
Jeg har personlig ingen erfaring har med denne sygdom hos marsvin. Derfor vil jeg ikke gøre mig klog på den eksakte behandling af det. Ud fra hvad opdrættere der har haft sygdommen hos bestanden beskriver så skal der behandles med midlet Ronoxan og der skal benyttes en øjensavle/øjendråber indeholdende hydrocortison med terramycin.
Der kan foretages tests for at finde ud af om der er tale om klamydia. Man skal dog være opmærksom på at en test kan komme tilbage falsk negativ. Derfor er en negativ test er ikke altid en garanti. Det er vigtigt at sygdommen ikke bare slås hen som banale sygdomme, så er man i tvivl bør man få testet.
Dyrlæger med relevant viden
Umiddelbart er der 3 dyrlæger som minimum som har viden omkring klamydia ved marsvin. Bo Andersen, ansat ved Dyrehospitalet City syd i Aalborg, Mette Lybek Rueløkke, ansat ved KU i København samt Maria Hjort, ansat ved Albertslund dyreklinik. Om der er flere kompetente dyrlæger med viden inden for området ved jeg ikke, det kan sagtens ske.
Kilde henvisning samt hvor der kan findes mere information
Mine oplysninger til denne artikel er hentet fra opdrættere der har fortalt og søgt vejledning til hvordan de skulle håndtere sygdommen.
Der kan hentes en del information i de 2 facebook grupper hvor dette er foregået:
Man kan søge i de 2 grupper på klamydia. Der er flere tråde og indlæg hvor der står meget mere om sygdommen end fortalt her. Vær opmærksom på at klamydia kan staves på flere måder, f.eks. chlamydia, clamydia og klamydia