Hvad er ungerne udover nuttet ?

Marsvineunger er utrolig hurtige, og det sammenlangt med de er små (de vejer jo kun ca. 300-350 gram når de tages fra moren) gør at de især for børn er svære at holde styr på og sidde med. Marsvineungerne er simpelthen så hurtige at børn let får klemt ungerne i deres iver/forsøg på at holde fast i ungerne. Derudover er der stor risiko for at marsvineungerne hopper/springer ud af favnen på børnene.

Derudover med marsvineunger skal man altså gøre alt arbejdet selv med at gøre dem tamme og rolige. Uanset hvor godt opdrætter er og avler på godt temperament og håndtere ungerne fra de er små, så skal de stadig vænne sig til jer; jeres lyde, jeres lugte, jeres bevægelser og jeres stemmer. De kan være rolige og kendte med opdrætternes lyde, lugt, bevægelse mv. men I er fremmede, alt ved jer er fremmed.

I starter ligesom fra 0 ud fra hvad dyret kender til jer. Det tager tid, og tålmodighed. Noget især små børn ikke forstår, og derfor let kan miste interessen for marsvineunger som bare piler væk hele tiden.

Marsvin lever let 4-5 år og en del nogle år mere end det. Børn er meget flygtige, deres interesse og fokus skiftet lyn hurtigt. Det ses ofte at forældre køber marsvin til deres børn som lover de aldrig mister interessen. For nogle børn går der 14 dage så er marsvinene ikke interessante mere, andre vare interesseres dog ved noget længere men falmer med tiden.

Derfor er det igen en uden mærket ting at hvis man som forældre ikke vil overtage pasning mv. af marsvinene at man så ikke vælger unger som dermed jo vil leve længere tid end hvis I starter ud med 2 marsvin på 2 år.

Hvad er fordelen ved de voksne marsvin ?

Ved langt de fleste voksne marsvin er det sådan at dels har de mere krop, vægt, fylde at holde om end unger. Det vil sige det er ikke så let for børn at komme til at klemme dem. Derudover er langt de fleste voksne marsvin allerede rolig til en vis grænse. Dette skyldes at marsvin falder mere til ro med alderen. Og sidst men ikke mindst den familie der har ejet marsvinene før jer, de har jo brugt tid på at gøre dyrene tamme og rolige. De har nusser med dyrene og elsket dem. Selvfølgelig skal voksne marsvin også lære jer at kende. Men for voksne marsvin er nye mennesker og steder ikke helt så skræmmende som for små unger.

Der er også det i det, at voksne marsvin de jo allerede har levet noget af deres tid. Det vil sige der er overodnet set mindre levetid i dem end ved små unger. Det kan være en fordel hvis det er til børn og man som forældre ikke ønsker at overtage dem når børnene mister interessen (selvom projekt marsvin altid bør være et forældre ansvar og fælles beslutning).

Hvor skal jeg købe marsvinene ?

Aldrig i en dyrehandel. Desværre tegner der sig et skræmmende billedet i DK om at langt de fleste dyrehandlere ikke ved noget eller i hvertfald lidt omkring marsvin. De rådgiver helt forkert når det kommer til fodring, og trivsel. Ligesom du let kommer ud for at købe marsvin af forkert køn og eventuelt syge eller drægtige marsvin i dyrehandlen. Det kan let blive en meget dyr fornøjelse med marsvin fra dyrehandlen.

Derfor generelt set, gå til en opdrætter. En opdrætter registeret i Dansk MarsvineKlub eller Dansk Marsvinforening har generelt set ikke marsvin for profit (da godt foder, gode leve vilkår mv. koster langt mere end dyrene sælges for) men for passionens skyld. Opdrætterne elsker generelt set dyrene og vil dyrene det bedste. Opdrætterne besidder også stor viden om fodring, sygdom, mv. så du kan stort set altid få hjælp hos dem.

Både Dansk MarsvineKlub og Dansk Marsvinforening har opdrætterlister på deres hjemmesider hvor du kan finde opdrættere i dit område. Du kan også lede efter en godkendt (godkendt af fødevarestyrelsen) formidling. I Jylland dækker Marsvineformidling.dk umiddelbart kender jeg ikke til andre godkendte. Men man kan tjekke listen på Dansk Marsvine Klubs hjemmeside.

Opsumering – fordelen ved at vælge voksne marsvin

Alt i alt vil jeg altid anbefale voksne marsvin når der er tale om børn. Netop fordi de let mister interessen og fordi voksne dyr sjældent er så vimse som unger er. Derudover synes jeg det er utroligt smukt at tage et voksent dyr til sig som fortjener et ny chance og en ny familie her i livet.

Der er mange som siger de ønsker unger fordi de kan de præge dem hele livet. Jovist, men du kan præge voksne marsvin lige så meget. Det er jo ikke fordi du skal lave en dressur hest ud af dem. Kæledyr kan altid sættes sit præg på uanset alder. Og det er aldrig for sent at elske et voksent marsvin.

Indlægget Fordelen ved at vælge voksne marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Levende dyr høre bare ikke til i en butik hvor det handler om penge, og indtjening. Dyr høre til hos folk som går op i dem med liv og sjæl, hos folk som har sat sig ind i dyrenes tarv.

Alle de dårlige ting ved at købe dyr i dyrehandlen

Som opdrætter af marsvin igennem ca. 18 år har jeg og er jeg medlem af rigtig mange Facebook grupper. I disse grupper kommer rigtig mange private mennesker ind igennem tiden i deres søgen på informationer. Rigtig mange søger ind i grupperne når de mangler info om hvad de gør når de pludselig står med drægtige dyr. Eller de står med dyr der måske ikke lige er det køn de blev lovet de var.

Fælles for 9 ud af 10 private som kommer ind i grupperne med historier som disse er at de har købt dyrene i dyrehandlen.  Jeg er 100 % med på at man skulle tro dyrehandlen var et sted hvor der er styr på tingene. Man bør kunne stole på den råd og vejledning man får, og man bør kunne stole på de dyr man køber er sunde, raske, korrekt køn mv. Men sådan er det desværre ikke. Det er ikke i krav lovmæssigt at dyrehandlen og dens ansatte har sat sig specifikt ind i god pasning og pleje samt levevis for de dyr de har. Det er ikke et krav at de er passioneret omkring de dyr de sælger. Kort sagt en dyrehandlen er en forretning akkurat ligesom hvis du går ned og handler mælk, ost og brød i Netto.

Er der ingen gode dyrehandler med styr på tingene ?

Jo det er der da. Men der er langt i mellem dem. Som jeg skrev i foregående afsnit er der ingen lovmæssige krav om at dyrehandlen ved noget specifikt om de dyrearter de sælger. De skal blot have nogle ansatte som har en dyre uddannelse (sådan har det i hvert fald været)

Langt de fleste mennesker vil kunne nikke genkendende til at man som menneske ikke kan være ekspert i alt. Man kan ikke vide alt om alt. Dermed også sagt man kan ikke vide alt om f.eks dyrearter. Men man kan være drøn god inden for et par stykker.

Personligt ved jeg at min viden er størst inden for marsvin, og derefter kommer kaniner. Jeg ved f.eks det basale inden for ørkenrotter og en har en ok viden om fedthalemus.

Det jeg vil frem til er, at det er sundt at erkende man ikke ved alt om alle dyrearter.

Etik – en mangelvare

Dyrehandlerne rundt om i DK burde bare have mere fokus på at vide mere end det basale om de forskellige dyr. De burde bare sætte en ære i at folk der derfra glade og er glade i lang tid derefter for dyrene de tog med hjem. Dyrehandlen burde bare sætte en ære i at folk der køber dyr hos dem forbliver glade. Men i stedet kommer alt for mange hjem med syge dyr, drægtige hunner, en af hver køn osv. Det betyder for familierne ekstra udgifter, ekstra dyr, og ofte mange tåre. Det er bare ikke ok.

Hvor skal jeg så købe kaniner og gnavere henne ?

Du skal lede efter en opdrætter af den dyreart du ønsker. Jeg må tilstå lige når det kommer til f.eks. akvariefisk så tror jeg ikke der er decideret opdrættere (måske jeg tager fejl) men indenfor fugle, kaniner, marsvin, mus, hamster, osv. er der opdrættere.

Opdrættere er folk der har dyrene som hobby, de er i 9 ud af 10 tilfælde meget passioneret omkring dyrene. De ønsker det bedste for de dyr de avler. De går op i god ernæring, plads, sociale behov osv. for dyrene.

Med andre ord de vil dyrene det bedste. Og i hvertfald indenfor marsvin så hjælper de gerne hvis du er nybegynder og usikker eller der er noget du gerne vil vide.

Jeg ligger nogle links her i bunden til hvor du kan finde opdrættere henne.

Findes der ingen dårligere opdrættere ?

Jo det gør der. Min primære viden er inden for marsvin, så det er den kategori jeg bedst kan svare for. Det er set gennem tiden der i ny og næ dukker nogle op som ikke er de bedste. Men det er faktisk ikke så ofte. Hvis man tjekker opdrætternes hjemmesider, og Facebook sider ud og ellers søger lidt rundt i grupperne på Facebook, så vil man let kunne danne sig et billede af opdrættet og forholdene hos opdrætteren.

Og igen brug din sunde fornuft, kig dig omkring. Ser dyrene sunde og raske ud. Ser de velpasset ud osv. Hos nogle opdrættere af marsvin bla. hos mig, der får man en mappe med som indeholder info materiale omkring pasning og pleje af dyrene. Ligesom man får at mine kontakt oplysninger i mappen så man altid kan kontakte mig hvis der er noget man får brug for råd og vejledning om.

Hvorfor koster dyr hos opdrættere ofte mere end i dyrehandlen ?

Nogle steder koster dyr i dyrehandlen faktisk mere end hos en opdrættet. Og det kan godt undre mig når man nogle gange ser at dyrene i dyrehandlen får en vilkårlig gnaverblanding hevet ned fra hylden.

Opdrætterne går som tidligere nævnt op i god ernæring hos dyrene, at de får et godt kvalitetsfoder, kvalitets hø mv. Og kvalitet koster modsat en gnaverblanding på 20 kr. fra Netto. Derudover så ligger opdrætterne også et stort arbejde i avlen af dyrene. De avler f.eks ikke på dyr med dårligt temperament, eller med skavanker, små og usle dyr. Og gode avlsdyr koster også for opdrætterne.

Så alt i alt kan man sige kort, kvalitet koster.

Links til hvor du finder opdrættere:

Dansk MarsvineKlub

Dansk MarsvinForning

Kaninforeningerne ser ikke ud til at have en samlet liste, så der er man umiddelbart nød til at google kanin opdrættere.

Mus & Gerbil foreningen

Dansk Hamster forening

Dansk Tamrotte forening

Indlægget Hvorfor du ikke bør køber dyr i dyrehandlen blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Symptomerne på mellemørebetændelse er stort set de samme som hos mennesker.

Der kommer væske i øret, det luger og flyder ud af øret. Marsvinet ryster på hovedet fordi væsken irritere dem og de forsøger at ryste det væk.

Marsvinet vil hælde på hovedet, og det øre der er væske i vil “pege” nedad.

Ligesom ved mennesker givet det ørepine og kan derfor resultere i at dyret går fra maden, og derfor bliver yderligere svækket. Derfor er det vigtigt man undervejs i sygdomsforløbet er obs på hvor meget dyret indtager af mad, og eventuelt overvejer om man skal give Critical care hvis dyret ikke spiser/spiser nok.

Behandlingen er antibiotika over nogle dage. Typisk vil dyrlægen starte med 5 dage da antibiotika som Baytrill kan være hårdt for maven. Det er ikke sikkert 5 dage er nok, så det kan være man skal give et par omgange med antibiotika før det virker. Og desværre er der ingen garanti for det virker og dyret bliver helbredt. De omkring 5 marsvin jeg gennem årene har oplevet det på, de er desværre alle endt med aflivning efter behandlinger med baytrill som har virket lidt eller slet ikke.

Om andet antibiotika er bedre til behandlingen ved jeg ikke, mine dyrlæger har altid foretrukket baytrill. Men det er værd at overveje hvis Baytrill ikke virker.

Indlægget Mellemørebetændelse blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

I artiklen her kan du læse om mine erfaringer med marsvin og kat under samme tag igennem mange år og med mange forskellige katte.

Baggrunden for min viden

Jeg startede i sin tid i 2004 ud med en killing på 11 uger, Mulle hed hun (hun er den sorte herover). Hun havde aldrig set marsvin før i sit liv.  Jeg havde hende som eneste kat i ca et ½ år. Hun sov i burene hos marsvinene, og synes de var vildt spændende. Hun gjorde dem aldrig noget. Marsvinene vænnede sig til hende og frygtede hende ikke. Mulle blev aflivet i 2018 og har aldrig nogen sinde gjort et marsvin noget.

I 2005 fik jeg Mivser som på daværende tidspunkt var 2 år gammel. Han havde heller aldrig set marsvin før. Han sov aldrig i deres bure, men gjorde aldrig dyrene noget. Han blev aflivet i 2019.

Med begge katte boede jeg i en lejlighed i 53kvm. hvor marsvinene stod i stuen i åbne skabsbure (og lidt ekstra bure.

Så kom der flere til

I 2015 flyttede jeg på landet i et lejet hus på 85 kvm.

I landsbyen fodrede vi ude kattene der kom og gik i haven. Den ene af kattene fik killinger af 2 omgange. Den første gang var der kun 1, han flyttede ind i huset til os. Og året efter flyttede hans ½søster og 1 bror ind. Plus vi tog en ældre hankat til os som også var ude kat.

Chilli som den første killing hedder er ham den gråstribet som er øverst i artiklen her. Han sov meget som lille killing inde i burene. Og som lille killing elskede han at hente marsvinene ungerne i buret. Ikke for at gøre dem noget, men fordi han var vældig fascineret af ungerne. Han var rigtig dygtig til at hente dem ud, uden at gøre dem noget. Så da det selvfølgelig ikke er optimalt så sørgede vi ret hurtigt for unger gik i en højde hvor han ikke kunne hoppe ind og hente dem ud.

Efterfølgende har jeg/vi hentet 5 (vi har sagt farvel til de 3 ældste) fra 2 forskellige internater, alle voksne katte. Og min. 1 af dem som tidligere udekat. Og igen ingen af dem har gjort marsvinene noget.

Skræk historier er der nok af

Hver gang folk spørger i en marsvinefacebookgruppe om de kan have marsvin når de har kat, så begynder skrækhistorier at melde sig. Ja katte er rovdyr, men langt hen af vejen så udgør de ikke en risiko for marsvin da marsvin er ret så store dyr. Har man marsvineunger eller forvener man unger, så vil jeg anbefale at sikre buret. Det kan man f.eks gøre ved at lukke det, hvis det er et alm. tremmebur. Har du et åbent skabsbur, så sæt ungerne/den drægtige op i højden så kattene ikke kan hoppe derop.

Marsvin og katte sammen hvordan starter jeg ?

Mit råd er at starte ud med at observere din kat når den er i nærheden af marsvinene. Hvordan reagere katten på marsvinene ? Er den super interesseret og ligner den har lyst til at æde marsvinene? Eller ser den bare ud til at være nysgerrig og undersøgende overfor marsvinene?

Der er stor forskel på om katten ser ud til at ville æde marsvinene eller om den blot er nysgerrig og undersøgende.  Jeg kan ikke fortælle dig hvordan du ser forskel, men jeg kan fortælle dig at du ikke er i tvivl når du kigger på katten.

Så mit råd er kig på din kat, observer den. Og eventuelt indtil du er tryg ved at efterlade den uden opsyn ved marsvinene, så sørg for marsvinene er sikre. Luk døren til rummet, eller luk buret osv.

God fornøjelse.

Indlægget Marsvin og katte blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Man kan sagtens vaske sit marsvin, men man skal nøjes med at gøre det når det vitterlig trænger til det. De fleste marsvin holder sig nemlig fint rene og behøver derfor ikke at blive badet.  Men få marsvin kan trænge til et bad i ny og næ.

Mine bliver generelt set kun vasket hvis de er meget beskidte eller hvis de skal udstilles.

Til vask af marsvin skal du normalt kun bruge tré ting: Shampoo, håndklæde og føntørrer. Føntørren skal dog kun bruges ved langhårede og/eller generelt pelsede dyr – til skinnyer er det nok at tørre dem med håndklædet.

Hvordan gør man

Når man skal vaske et marsvin, er det en god idé at bruge en køkkenvask med flad bund, da det så er lettere for marsvinet at stå fast deri.

Jeg gør det, at jeg stiller marsvinet i vasken, og så sætter jeg min venstre hånd ind under marsvinets mave med håndfladen opad, så marsvinet står med forpoterne op af min venstre underarm og står på bagpoterne i vasken. På den måde føler marsvinet sig trygt og jeg har styr på det. Samtidig har jeg min højre hånd fri.

Med min højre hånd gør jeg så marsvinets pels/krop våd, men kun fra nakken og ned. Hovede, ører, ansigt mm. skal ikke gøres våd. Vandet skal være tempereret “babyvarmt”.

Hvis det er en Skinny, jeg skal vaske, starter jeg som regel med at affedte selve huden med en affedtende shampoo (groomers goop eller grimeinator). Shampooen masseres ind på tør hud hvor jeg samtidig kan gnubbe de fedtede døde hudceller, som ofte samler sig midt på ryggen, af og derefter skylle shampooen af. Derefter går den egentlige vask i gang.

Pelsen/huden gøres våd, og derefter masseres en smule shampoo blidt ind i pelsen/huden.

Bagefter skylles alt shampooen ud igen. På pelsede dyr, skylles der grundigt indtil jeg er sikker på ALT shampooen er ude igen da der kan sidde en del shampoo i sådan en pels.

Valg af shampoo

Af shampooer er der masser at vælge imellem, generelt set er det en god ide at vælge en hunde shampoo. Hunde har samme Ph værdi som marsvin. B&B har en masse lækre økologiske hundeshampooer som kan bruges du kan se et stort udvalg hos www.foderhulen.dk

B&B har lanceret en gnavershampoo som faktisk er rigtig god til marsvin, den er med Hyben og Jamin.

Når marsvinet er vasket

Når shampooen er skyllet ud, pakker jeg marsvinet ind i et håndklæde og frotterer pelsen/tørrer huden blidt. Hvis det er et pelset marsvin, føntørres pelsen tør. Marsvin bliver let forkølede, så vær sikker på at al pelsen er tør igen, også på maven, før det sættes ind i sit bur igen.

Fedtplet

Nogle marsvin danner en såkaldt fedtplet på numsen, lige ved halebenet. Dette skyldes en kirtel de har der. Det er langtfra alle der danner fedtplet, og det optræder oftest hos hanner.

Pletten kan blive utrolig fedtet og ikke specielt lækker. Til udstilling skal fedtpletten fjernes, og det kan gøres med flere midler.

Man kan købe en affedtende shampoo (bla. hos foderhulen.dk)  og ellers kan noget så simpelt som Vel opvaskemiddel eller Swarfega/Plum håndrens bruges.

Man masserer bare midlet ind på pletten og lader det sidde 10-15 minutter afhængigt af hvor slem pletten er, og derefter skyller man det ud. Er pletten ikke væk efter det kan man give en tur mere. Derefter føntørrer man grisen helt tør.

Indlægget Bad af marsvin blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Hvornår kønsopdeler man ?

Man skiller normalt ungerne fra moderen når de er 4 uger gamle, og vejer 300 g. Og begge kriterier er opfyldt (både 4 uger og 300 gram) Det gør man fordi de kan klare sig selv på det tidspunkt, og for at de ikke skal parre sig med moderen (eller andre i kuldet).

Hvis jeg har et kuld unger som er meget små ved fødslen (hvilket man kan komme ud for), så er det ikke sikkert de når 300 gram i en alder af 4 uger. Når det sker lader jeg ungerne gå ved moren til de vejer 300 gram eller mere.

Hanungen brummer og vugger

Når marsvinehan ungerne når 3 uger eller eventuelt lidt før vil en del af dem ofte begynde og brumme og lave han adfærd. Såsom at brumme, og vugge af sine søskende/mor og eventuelt klumpet hoppe på moren/søskende. Dette er ikke ensbetydende med at han ungerne kan lave unger, men derimod ganske naturlig adfærd at hanungerne nu er ved at udvikle sig imod at blive hanner.  Derfor ”øver” de sig i at være store og voksne. De kan ikke lave unger af den grund, men der er simpelthen tale om at de små hanunger gerne vil være voksne og ”øver” sig på sin voksenadfærd. Så panik ikke og tro at de kan lave unger.

Der er selvfølgelig tilfælde hvor han unger bliver kønsmodne tidligere end 4 uger, det handler ofte om hvis der kun er 1 unge i kuldet og den derfor når over de 300 gram før 4 uger, og her mener jeg i nærheden af 350 eller 400 gram. For der skal alligevel en del til for at 350-400 grams unge for at parre moren. Hvis der er hununger i kuldet er der naturligvis en risiko, men hun ungen skal jo så også have nået min. 300 gram før hun kan lave unger og for der derfor er en risiko.

Meget store/tunge hanunger

Det jeg gør ved han unger som når 350-400 før de er 4 uger og begynder at brumme og lave han adfærd, er at jeg observerer dem og ser om jeg synes det er leg eller alvor. Hvis det er hele tiden og så igen og ligner alvor så fravænner jeg hanungen. Men det er kun hvis man er på 350 gram eller mere. Derefter lukker ham ind til nogle andre hanner, f. eks en voksen han eller en anden han unge. Således han ikke skal gå alene, da det kan være meget hårdt for sådan en lille baby at flytte fra sin mor og helt alene. Heldigvis er det sjældent at han unger er så fremme i skoen, at de vejer 350-400 gram før de er 4 uger også.

Hvornår må de flytte ?

Jeg sælger dog aldrig marsvineunger før de er 4 uger og vejer mindst lidt over 300 gram. Marsvineunger taber ofte noget af vægten når de bliver taget fra moren, og især når de skal transporteres til nyt hjem. Derfor lader jeg dem altid komme et stykke over 300 gram vægtmæssigt inden de flytter.

Og ved skinny unger sælger jeg dem ikke før de er 6 uger og vejer 400 gram. Netop for at sikre de får en god start i det nye hjem.

Kønsbestemmelse

Billederne herunder viser en han og en hun når de er unge. Når marsvinene bliver ældre, hvis det ændrer sig lidt.

Når først man får det lært, er kønsbestemmelse slet ikke så svært.

Indlægget Kønsbestemmelse blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Jeg lærer selv hele tiden mere, så siden vil nok udvide sig med tiden.

På nuværende tidspunkt indeholder siden viden om agouti/argente oversigt samt lidt basal viden omkring crest+crest, crest+ikke crest osv.

Agouti/argente oversigt

Agouti og argente har den ting tilfælles, at de består af en bundfarve og en anden prikningsfarve. Bundfarven er fra den mørke skala mens prikningsfarven (farven yderst på hårstrået) er fra den lyse skala.

Er øjenfarven mørk (sort) kaldes det agouti, men hvis øjenfarven er rubin eller rød, kaldes det argente.
Nedenunder er der et skema for hver øjenfarve.

• Mørke øjne

• Rubin øjne

• Røde øjne

Ovenstående tre tabeller viser de forskellige navne ved forskellige bund- og prikningsfarver.
Det vil sige, har man f.eks. et mørkøjet dyr med sort bundfarve og prikningen er buff, så er farven buff agouti.

Ligeledes ved de andre kombinationer

Crest/ikke crest mv.

Mange spørgsmål går ofte på, hvad kan man få ud af en Coronet+Coronet parring eller lignende, og det har jeg valgt at skrive en smule om herunder.

Crest + Crest = Crest, ikke-Crest

Crest + Ikke-Crest = Crest, ikke-Crest

Ikke-Crest + Ikke-Crest = Ikke-Crest

Crest er dyr med crest, indenfor langhårsracerne er dette Coronet eller Merino

Ikke-Crest er dyr uden crest, indenfor langhårsracerne er dette Sheltie eller Texel.

Dette er som sagt let genetik, jeg håber du har kunnet følge med.

Gengivet med tilladelse fra  www.von-fancy.dk

Indlægget Let genetik blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.

Da jeg kom hjem kiggede jeg nærmere på det og de unger havde godt nok lus. Så jeg måtte tjekke hele bestanden af marsvin igennem. Fandt dog ingen lus på nogen af de andre, men behandlede dem alle alligevel bare for at være sikker, og for der ikke skulle være nogen luseæg på nogen af dyrene.  Lus er nogen meget små dyr, de er ikke ret meget større end lopper, de er lidt gullie i det og så hopper de ikke men piler rundt. De kan ses med det blotte øje hvis dyret sidder stille. Men ellers er en lup lampe en god ting.

Hvis man ikke opdager lus med det samme, kan marsvin får et meget karakteristisk V i pelsen hen over ryggen hvor de mister pelsen i V’et. Pelsen vokser ud igen og er ofte ikke synlig når først lusene er væk igen.

Behandling af lus

Du sprøjter dyret med frontline Vet i spray form, spray form er mildere end pipetterne og lettere og dosere. Du følger doseringen som der stå på flasken (antal sprøjt varierer fra den lille frontline flaske til den store flaske). Det er vigtigt du følger antal pust i forhold til vægt på dyrene, og heller et pust for meget end et for lidt. Ellers risikere du at lusene bliver resistente, og at de ikke forsvinder.

Der er forskel på hvor mange pust dyrene skal have i forhold til om du køber flasken på 100 ml eller den på 250 ml.

Det er ikke nødvendigt at genbehandle da frontline bliver i fedtlaget i op til 4 uger efter behandlingen. Frontline Vet spray fåes i støre dyrebutikker, på apoteket og ved dyrlægen, det er uden recept.

Lus kan også behandles med skabs/sellnick medicin, men det er som at skyde gråspurve med kanoner, og frontline er ikke nær på krads som skabsmedicin er. Så det er bedst at bruge frontline.

Alle dyr der går i samme bur bør behandles, da de kan smitte hinanden. Lusene vil være væk ca. 24 timer efter du har behandlet dyrene.

Marsvin tåler fint frontline vet, men kaniner tåler IKKE frontline vet.

Indlægget Lus blev vist første gang den Sortfods Gnavercorner.