Urinvejslidelser ved Marsvin

 

Artiklen her er egentligt bare et “genoptryk” af min artikel som ligge på min hjemmeside men da emnet stadig er meget aktuelt vælger jeg at bringe den her også.

Urinvejsproblemer ved marsvin

Urinvejslidelser ses relativet ofte hos marsvin, dette skyldes bl.a. at marsvin udskiller overskydende kalk via nyrerne og ud via urinvejene (modsat andre pattedyr, som udskiller det via afføringen) samt at de har et rigtigt effektivt kalk optag. Hannerne er ofte mere udsatte for urinvejslidelser da disse har smallere urinveje end hunnerne. Blæresten består af mineraler, oftest er det calcium (kalk) eller magnesium, ammonium, og fosfor. Marsvins kalk optag er uhyr effektivt, og reguleres ikke efter hvor meget kalk de har behov for. Og det overskydende kalk bliver udskilt via urinen.

Urinvejsproblemer kommer ofte til udtryk ved grisen krummer sig og piver hver gang den skal tisse, skal tisse ofte, og i nogle tilfælde også rødlig urin. Blærebetændelse er en infektion hvor der er bakterier i blæren. Symptomerne er ofte piverri når dyret tisser, rødlig urin ( grundet blod i urinen), og marsvinet tisser ofte. Ved blære betændelse opsøger man dyrlægen og medbringer en frisk urinprøve, som dyrlægen så undersøger. En vaskebalje eller en klodskasse kan bruges til at sætte dyret ned i. Kassen/baljen skal være helt ren, både for bakterier og vaskemiddel osv. og urinen kan suges op i engangssprøjte (kan købes på apoteket). Man kan dog ofte også ringe til dyrlægen for at få udlevere små pipette lign. ting til at opsuge urinen med samt en beholder til at transportere det i, og samtidigt få gode råd til hvordan man bedst får en så god urin prøve så muligt.

Ellers kan det også lade sig gøre at fodre dyret godt med agurk eller salat inden man skal til dyrlægen i håb om marsvinet så er villig til at tisse ved dyrlægen. Dyrlægen undersøger urinen for bakterier og lign. og er der tegn på infektion kan det behandles med antibiotika og eventuelt smertestillende.

Når antibiotika kuren er forbi bør man få tjekket urinen igen for at være sikker på det er helt væk. Hvis samme marsvin oplever tilbagevende blærebetændelse er det en god ide at få dyrlægen til at tage et røntgenbillede af dyret, det kan nemlig skyldes at der er urinsten. Små sten eller grus kan i nogle tilfælde opløses ved at gøre urinen mere sur ( urinen er generelt set basisk) bl.a. ved at fodre med grønt som indeholder større mængder c vitamin.

Jeg personligt har haft held ved at skære ned på c vitamin foderet som indeholder en del kalk, samt at fodre med rigtig mange gulerødder som indeholder en del fosfor. Og så samtidigt give dyrene en hel del ærteflager som også indeholder en del fosfor. Ved at fodre med masser af gulerødder og ærteflager har jeg til dato fået 5-6 marsvin over urinvejsproblemer uden antibiotika og smertestillende. I løbet af 3-4 dage er de gået fra at krumme ryggen og pive når de tissede til at være helt normale igen når de skulle tisse.

Sortfods Gnavercorner - Artikel om urinvejlidelser hos marsvin - ÆrteflagerÆrteflager

Efterfølgende har jeg dog skulle tænke over deres fodring da jeg har erfaret at de efterfølgende vil være ekstra sensitive overfor for meget kalk. Og derfor har de efterfølgende fået godt med gulerødder og mængde af c vitamin foder (som er bygget på lucerne og derfor indeholde en del kalk) er blevet skåret lidt ned(dog ikke mere end de stadig får deres c vitamin behov dække via tørfoderet) således jeg ikke tilføre så store mængder kalk via deres foder til dem. Dette har virket for mig, og har gjort jeg har kunnet klare tilfældene helt uden om dyrlægen. Og det er klart noget jeg vil anbefale andre der oplever problemer. Men hvis ikke det hjælper efter 3 max 4 dage så vil jeg klart opsøge dyrlæge og få hjælp fra den kant, især da det kan ske det er store urinsten som ikke kan opløses og skal klares ved operation. Og store sten som blokere urinvejene kan være meget smertefuldt og farligt så derfor hvis ikke mit råd om gulerødder og ærteflager hjælper relativt hurtigt eller der sker en forværring af dyret tilstand så opsøg straks dyrlæge.

Kilder:

http://www.falkedyreklinik.dk/artikler/blaeresten-hos-marsvin

Artikel: Urinvejslidelser ved marsvin skrevet af Veterinær sygeplejerske Christina Vildershøj, bragt i Dansk MarsvineKlubs medlemsblad Agurketidende Juni 2014.

Christina

3 thoughts on “Urinvejslidelser ved Marsvin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *