Jeg har købt mig 2 modul bure hos Lux shoppen og dem har jeg nu haft i nogen tid og vil derfor anmelde dem.
Billedet viser kun 1, men jeg har 2 som står oven på hinanden
Burene her bruger jeg på mit værelset. Jeg bor i hus, og marsvinene står i mutteværelset i hjemmelavede skabsbure. Men da jeg i 11 år har boet i lejlighed hvor marsvinene boede i stuen så savnede jeg marsvin tæt på mig. Jeg ville derfor gerne have nogle på værelset, men uden at jeg havde bundlag og hø over det hele og uden det så grimt eller voldsomt ud.
Jeg købte derfor 2 lux modul skabe og i dem går alle mine skinnyer (pånær mine 2 skinny hanner)
Det er super hyggeligt med dem på værelset. og jeg har ikke strøelse og lign. udover det hele.
Jeg synes burene ser rigtig flotte ud, stilrene, og de er super lette og rimelig nemme og samle. Jeg kunne godt bruge en printet vejledning der blev sendt med skabet i kassen, ligesom det fif at give rørene madolie inden man skal banke dem sammen, da de altså ikke altid lige er så lette og samle som det ser ud på videoen der ligger på lux-shoppens hjemmeside.
Derudover når man køber samlemuffer/skruer til at stable dem, så ville det være dejligt med en lidt mere udførlig vejledning af hvordan de rent faktisk skal bruges.
Bunden på det øverste skab når man stabler dem kunne dog godt have brugt en tvær stiver da skaber giver sig en del når man har nogle tykke marsvin som popcorner en del rundt. Det er ikke noget der udgør nogen sikkerhedsrisiko at der ikke er en, men det kunne have gjort skabet endnu mere stabilt hvis der lige havde været en pind mere.
Plexiglasset bliver holdt godt på plads af metal listen, og gør det super stabilt, jeg ville dog ønske der lige var skåret hak i bunden af plexiglasset til midter klodsen forpå, således plexiglasset sluttede tæt i bunden, bundstrøelsen kan nemlig godt klemme sig ud underneden, især hvis man som jeg bruger hør. Men jeg har fikset det med en stribe gaffatape.
Skabene er i den dyre ende, men jeg forstår også godt det er lidt nødvendigt. Men stadig lidt pebret…
Men alt i alt så er det nogle gode, flotte og solide skabe. Som jeg bestemt tror jeg vil have meget glæde af fremadrettet.
Så alt i alt 4/5 muttepoter herfra.
Opdatering 2017: Lux shoppen eksistere ikke mere og laver derfor ikke modulskabe mere, men du kan være heldig at finde dem brugt.