Kamille blomsten

 

Kamille blomsten er helt tilbage fra gammel tid kendt som en nyttig naturplante. Der findes forskellige “arter” af kamille planten og her har jeg fokus på vellugtende kamille da det primært er den som skulle have god effekt på flere sygdomme mv.

Vellugtende kamille (Matricaria recutita) er en enårig plante som bliver mellem 20-60 cm høj, plante blomstre i Juli-September. Midten af blomsten er gul og er samtidig hul hvis man skære den over. Vellugtende kamille vokser oftes i områder som har godt med vand, f.eks vandholdige marker, moser, fugtige enge mv.

Kamille indeholder en række æteriske olier bla. stofferne alfa bisabolol og chamazulen. Forskere har undersøgt de 2 stoffer og flere forsøg har vist at stofferne har en betændelseshæmmende effekt samt at de også har en antibakteriel og antifungal effekt, hvilket vil sige at kamille har en effekt og kan bekæmpe bakterier og svampe (hvilket gør kamille kan bekæmpe mindre infektioner som for eksempel forkølelse og ondt i halsen, og kan have en effekt på visse hudlidelser).

Forskere har derudover lavet forsøg der viser at kamilles indhold af flavonoider er gode for fordøjelsen og har en krampeløsneeffekt, hvilket bla. gør at kamille er godt til spædbørn med kollik.

Kamille har desuden en smertestillende effekt som skyldes plantes indhold af salicylsyre (samme stof som i piletræer).

Overordnet set har kamille mange virkninger, lige fra at kunne benyttes som beroligende, smertestillende, krampeløsende, febersænkende, fordøjelsesfremmende, bakteriedræbende, sårheling og ved mave problemer såsom diarre og urolig mave.

 

Kamille til marsvin

 

Til marsvin kan kamille blomsten bruges i tørret form. (du kan enten købe det online hos Foderhulen.dk eller tørre dem selv i ovnen ved 30 grader til de er 100% tørre hvorefter de skal opbevares i et lufttæt glas eller lign. for ikke at suge fugt)

De kan give til dyr som har brug at falde til ro, f.eks unge dyr som er stresset over flytning, udstilling eller lign. da kamille virker beroligende. Derudover kan kamille bruges til at lave kamillete som kan gives afkølet til dyrene enten i vandflasken eller via en engangssprøjte hvis dyrene er forkølet.

I det store hele bør man kunne bruge kamille blomster både som tørret og i te form til marsvin på ligefod med til mennesker dermed ment som: beroligende, smertestillende, krampeløsende, febersænkende, fordøjelsesfremmende, bakteriedræbende, sårheling samt ved f.eks maveproblemer såsom diarre.

En ting som de langt de fleste tror er at kamille te kan bruges til at rense øjne på kattekillinger, marsvin og kaniner mv. dette kan IKKE anbefales. Kamille te indeholde mikro partikler som kan ridse hornhinden og derfor kan det ikke anbefales. Det er en gammel husråd, men man er blevet klogere på det punkt siden da. Brug i stedet saltvandspipetter som fåes på apoteket.

OBS: Vær opmærksom på at ikke alt kan klares med kamille og er man i tvivl bør man altid opsøge en dyrlæge. 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.