Hvad er hømider (Static lice)
Det skal lige siges at ordet hømider faktisk er misvisende, i Sverige kaldes de static lice. Static lice er en pels mide som lever af pelsen og i pelsen af marsvinet.
Det hjælper ikke at du ikke giver marsvinet hø eller du fryser høet ned da det ikke har noget med høet at gøre.
I Sverige er static lice afvisnings grund (til udstillinger) ved indtjek men i Danmark er det ikke da static lice ikke er en sygdom eller noget alvorligt for marsvinene.
Dog kan det være meget generende for marsvinet hvis der er mange static lice f. eks omkring øjnene. Static lice sidder tæt, små sorte prikker, som perler på en snor.
Normalt vil static lice ikke være den store gene for marsvinet, medmindre der er rigtig mange af dem. Men er der mange af dem bør de behandles. De anses generelt set som nyttedyr som holder huden sund og ordner ting som døde hudceller på marsvinene. Dog er nogle få opdrættere uenig i den betragtning, langt de fleste er dog enige.
Hvordan ser hømider så ud
Hvis du har et hvidt marsvin, vil de ses meget tydeligt, som små sorte prikker i pelsen, det ser ret træls ud. Hvis du kommer til en udstilling og der findes static lice på marsvinet, vil dyret ikke blive afvist under indtjek(på udstillingerne), men static lice i pelsen vil dog oftest trække ned i bedømmelsen af marsvinet.
Hvordan fjerner man hømider
Frontline Vet er et af midlerne du kan bruge mod static lice. Det virker kun på nogen static lice, flere opdrættere mener at nogen static lice er blevet resistente over for frontline. Men du kan dog sprøjte marsvinet med frontline, kun lidt under maven og gnide det lidt ind. Frontline skal ind i marsvinet blodbane og det kommer den på den måde. Frontline vil jeg ikke anbefale du sprayer med i til den store guld medalje, det er trods alt noget krads noget.
Jeg personligt har stor succes med at bruge aromatic shampoo fra groomer’s edge. Jeg plejer til udstilling at gøre marsvinene våde, og så sæbe dem ind i aromatic og så sætte dem, rullet ind i et håndklæde i sofaen i ca. 10-15 min. Derefter skyller jeg shampooen ud og føntørre marsvinene til de er tørre.
Det plejer at virker rigtig godt, og gør at dyrene slipper af med static lice. Det skal dog siges at jeg ikke gør noget ved at dyrene har static lice medmindre de udstilles. De er jo uskadelige og har kun noget at sige i forbindelse med udstilling.