Alder og størrelse:

Marsvin lever gennemsnitligt omkring 4-7 år. Alderen afhænger dog bl.a. af opvækst, levevilkår, avl og lignende, så det er også normalt med både kortere og længere levetid. Et marsvin er fuldvoksent omkring 1½ års alderen, og vejer gennemsnitligt omkring 900-1400g. Marsvin kan dog sagtens veje mere uden at være fede, hvis blot størrelse og vægt hænger sammen.

Kønsmodning:

Marsvin regnes som kønsmoden når de er 4 uger og vejer 300g. og det er på det tidspunkt, de bør kønsopdeles. Hanner begynder ofte på et tidspunkt at brumme, vugge og forsøge at parre andre i buret. Dette betyder dog ikke at de kan lave unger og/eller forsøger på det. Det er en del af deres opvækst og leg, og derfor bør man ikke tage dem fra moren med mindre de er 4 uger og vejer 300g. Vægten bestemmer dog ofte mere over kønsmodenhed, end alderen gør. Dvs. en hanunge på 6 uger og 250g. er næppe i stand til at lave unger, mens en hanunge på 3 uger og 370g. har større sandsynlighed for at have held med det og kan bedre forsvares at fravænne før tid. Dog skal det siges at man også skal se på om der er hun unger i kuldet. Er eneste hun moren i buret, så har ungerne bedst af at blive i buret selvom de vejer 370 gram og ikke er 4 uger. Odds for de gør moren drægtige er ikke store.

Marsvineunger bør dog aldrig forlade hjemmet før de er min. 4 uger og vejer min. 300g.

Avl:

Marsvinehunner bør være omkring 1 år, og veje min. 900g. før de sættes i avl for første gang. Der har tidligere været en myte om at hunner skulle føde deres første kuld før de var 1 år da deres bækken ellers voksede sammen, samt at de ikke måtte veje over 1000g. da de ellers ville udvikle drægtighedssyge. Ny viden viser dog at hunner klarer drægtighed, fødsel og pasningen af ungerne bedre, hvis man venter med at sætte hende i avl til hun er omkring 1 år gammel. Hun bør samtidig have en god fast krop med en god vægt – gerne over 1000g. men uden at være fed.

Drægtighed:

Marsvinehunner kommer i brunst hver 16.-18. dag i få timer af gangen, og går drægtige i 68-72 dage. Kuldene består i gennemsnit af 2-4 unger med en fødselsvægt på omkring 100g. hver. Ungerne er fuldt udviklede og vil i løbet af de første timer allerede begynde at nippe til hø og foder, selv om de dier ved moren.

Fravænning:

Marsvin bør, som tidligere fortalt, ikke fravænnes før de er 4 uger og vejer 300g. De bør under alle omstændigheder aldrig forlade hjemmet før de er min. 4 uger og vejer min. 300g.

Fodring af marsvin:

Marsvin producerer ikke selv c-vitamin og har derfor behov for at få det tilført gennem kosten. Det kan gøres gennem et c-vitamin beriget tørfoder, og/eller gennem grøntfodring. Vil man gerne være sikker på at marsvinene får hvad de skal have af vitaminer mm. kan det anbefales at vælge et pelleteret tørfoder med c-vitamin, som f.eks. Mifuma, Berkel, Cavia Grass eller Cavia Complete. Det er ensartet pillefoder så marsvinene ikke kan sortere, og samtidig indeholder de hvad marsvinene har brug for, så man er sikker på, de er dækket ind. Marsvin har brug for min. 500 mg c vitamin pr kg. foder for at være dækket ind. Derfor kan man sagtens blande overstående mærker foder med en müsli f.eks rabbit royal. Eller blande det med diverse tørret urter, blomster, og blade som fåes ved diverse online shops (bla. hos www.foderhulen.dk )

Marsvin har desuden godt af at få varieret grønt, og skal derudover altid have adgang til hø, som er vigtigt for deres fordøjelse og trivsel. Ud over dette, skal marsvinene selvfølgelig altid have adgang til frisk vand.

Grønttyper marsvin har godt af er f.eks. alle former for kål, gulerødder, peberfrugt og rodfrugter samt grønt fra naturen som græs, mælkebøtter og skvalderkål.

Giftigt grønt:

Der findes nogle ting som er giftige eller frarådes til marsvin. Under giftige ting er bl.a. kartofler (både rå og kogte), avokado, bønner, porrer, hyld og smørblomster.

Som ting der frarådes kan nævnes frugter og grene fra alle stenfrugttræer (pga. indhold af blåsyre), spinat og rabarber (pga. højt indhold af oxalsyre).

Du finder en grøntliste her og en liste over naturensplanter her

Man bør dog altid starte langsomt op med nye typer af grønt, da man ellers kan risikere diarré og/eller trommesyge.

C-vitamin dråber til vandet eller pulver til at strø på maden må frarådes, da fælles for disse er, at marsvinene ikke får noget særligt udbytte af disse, og man derfor heller ikke kan være sikker på at marsvinene er dækket tilstrækkeligt ind gennem disse.

Et eller to marsvin?

Marsvin er flokdyr, og bør derfor altid bo mindst 2 sammen. 2 marsvin kræver ikke mere pleje end 1 marsvin, og ved at have 2 marsvin sammen, har de altid hinanden og føler sig derved også mere trygge og bliver lettere tamme. Mange tror, at man kan nøjes med 1 marsvin hvis bare dette marsvin får menneskekontakt nok. Det kan ikke siges klart nok, at menneskekontakt aldrig vil være nok for at sikre et marsvin trives og man derfor altid bør holde mindst 2 marsvin sammen.

Hvis ikke man ønsker unger, bør det være to marsvin af samme køn, eller en kastreret han med en hun. Hunner går ofte sammen uden problemer, hvor hanner kan være lidt sværere – dog kan to hanner ofte enes uden problemer hvis der er lidt aldersforskel på dem, så de har en naturlig rangorden imellem sig.

For råd om sammensætning af hanner se min artikel om emnet her

Marsvin og kaniner sammen:

Det kan på ingen måde anbefales at holde marsvin og kaniner sammen. De er to forskellige dyrearter, der ikke taler samme sprog eller spiser samme mad. De kan derudover forvolde stor skade på hinanden og bør aldrig forefindes i samme bur.

For yderligere info se min artikel om emnet her

Buret:

Det kan altid anbefales med jo mere plads jo bedre. Samtidig er det dog vigtigt at se på de individuelle marsvin for hvad de har behov for. Et bur på 100 cm. * 50 cm. er en god størrelse til 2 marsvin. Er det hanner, kan et større bur dog være en god idé. Buret bør indeholde mindst 1 madskål og drikkeflaske. Samtidig kan man have huler, huse, rør, sten, høhæk eller hvad man kan finde på. Marsvin elsker at undersøge ting, så nogle har stor glæde ud af rør, sten og andet. Mine marsvin har stor glæde af deres hængekøjehuse. De ligger både i køjerne, og under dem.

Der findes mange forskellige typer strøelse på markedet – træspåner, hørstrøelse, hemp, fleece er blot nogle af typerne. Hvad man vælger, er smag og behag, men uanset bør buret rengøres jævntligt. Hvor ofte der er behov for det afhænger bl.a. af antal marsvin i buret, type af bundlag og dyrenes aktivitetsniveau.

Buret bør placeres et sted hvor der er forholdsvist roligt, og fri for træk og direkte sol. De bør desuden stå indenfor, da marsvin ikke tåler temperaturer lavere end 10 grader og derfor ikke kan bo udenfor året rundt.

Anden pasning:

Marsvin skal have klippet kløer jævntligt. Det gøres nemt med en almindelig negleklipper og bør gøres mindst 1 gang om måneden, da kløerne ellers kan begynde at kroge og til sidst genere marsvinets poter. Lyse kløer er nemme at klippe, da man der kan se blodårerne igennem, mens mørke kløer kan være sværere. Er det svært, så er det bedre at nippe lidt af gangen og ofte.

Langhårede marsvin bør friseres og klippes jævntligt, for at pelsen ikke filtrer og generer marsvinet. Pelsen på et langhåret marsvin vokser hele livet og de kræver derfor lidt ekstra pelspleje.

Marsvin kan vaskes efter behov. De fleste marsvin holder dog selv deres pels ren og fin, mens nogle har behov for at blive vasket en gang imellem. Det er dog ikke nogen man bør gøre hele tiden, men kun hvis de trænger. Man kan vaske dem i en almindelig uparfumeret shampoo, eller en hundeshampoo. Man skal blot huske at al shampoo skal skylles ud igen og pelsen derefter tørres med håndklæde eller føntørrer.