Artiklen her er et genoptryk af artiklen på min hjemmeside (som i samme omgang fik en opdatering).
Marsvin er flokdyr Marsvin er flokdyr, og dette er fakta og det kan der ikke laves om på.
Desværre høre det ikke til sjældenhederne at jeg høre folk som fortæller at de har 1 marsvin og ikke 2 (eller flere) både når jeg er ude på PR (for DMK) og online i diverse marsvinegrupper.
Ofte skyldes det uvidenhed eller forkert rådgivning (f. eks fra dyrehandlen eller lign.) så ofte er det ikke fordi folk gør det i en ond mening. Men desværre findes der også de marsvineejere som vælger at overhøre hvad vi erfarende marsvineejere kommer med af gode argumenter for hvorfor det er marsvin bør være mindst 2 sammen.
Argumenterne for kun at have 1 marsvin er ofte følgende:
”Det koster mere at have 2 marsvin end kun 1 marsvin”
” Jamen jeg bruger meget tid på at snakke med mit marsvin”
”Han marsvin kan ikke enes og derfor kan mit marsvin ikke få en ven”
“Mit marsvin går alene og han/hun har det godt, trives og er glad”
Især de 2 første argumenter er meget brugt.
Til udsagn 1 er der at sige: Det koster ikke betydeligt mere at have 2 marsvin i forhold til at have 1 marsvin. Det er så forsvindende lidt ekstra foder eller bundlag der skal købes når man har 2 marsvin. Så det er måske max 100 kr. ekstra om mdr. afhængig af hvad man fodrer med og bruger som bundlag (oftest meget mindre).
Til udsagn 2 er der at sige: Menneskekontakt vil aldrig kunne erstatte kontakten fra en artsfælle. Jeg er ret sikker de fleste mennesker også vil mene de også ville blive ensomme på et tidspunkt hvis de kun havde en ged at være sammen med. Marsvin og mennesker snakker bare ikke samme sprog og sender ikke de samme signaler ligesom ejeren af marsvinet jo ikke kan bruge alt sin tid sammen med marsvinet.
Det er faktisk i sidste ende lettest for ejeren at have mindst 2 marsvin sammen, for så længe marsvin bare er mindst 2 sammen så behøver man faktisk ikke at bruge ret meget tid på at snakke og kæle med marsvinene. Så længe de har en ven, så er de lykkelige og behøver ikke menneskekontakt hele dagen osv. Så har du dage hvor du kommer sent hjem eller ikke lige har tid til at nusse og kæle med dit marsvin i nogle timer jamen så behøver du ikke have dårlig samvittighed overfor marsvinet når bare det har en ven.
Til udsagn 3 er der at sige: Han marsvin kan godt enes, og kan leve lykkeligt sammen. Det handler blot om at tænke sig lidt om med de hanner man vælger. Min erfaring gennem mine 12 år som opdrætter, er at vælger man 2 hanner med en aldersforskel så går det godt i 99,99 % af tilfældene.
Jeg sælger ofte hanner i par hvor den ene f. eks er alt fra 4-5 mdr. og op efter og hvor den anden del af parret er en unge på 4-8 uger. Og det virker, næsten alle jeg sælger han par til går det godt resten af livet. Men det er klart at går man ud og køber 2 hanner som er lige gamle eller er 1 og 2 år gamle så vil der meget let være problemer. Det handler nemlig om at når der er en naturlig størrelsesforskel på hannerne, hvilket der jo er når den ene er 4-5 mdr. eller ældre og den anden er en unge på 4-8 uger så er det ret meget givet på forhånd hvem der skal bestemme.
Den lille indordner sig som oftest under den store fordi den er naturlig størst og i den alder også mest dominant. Jeg har skrevet en artikel om hvordan jeg råder til at sætte han marsvin sammen, så der er større odds for det lykkedes
Den kan findes her: http://www.von-sortfod.dk/Artikler/almenpasning/Flerehannersammen.pdf
Til udsagn 4 er der at sige: Marsvin der går alene har 2 valg, det ene er at ligge sig til at dø eller det andet er at overleve og “leve” med at være alene. Man kan tvinge marsvin til at vænne sig til meget; At bo i et meget lille bur hvor det ikke kan vende sig, kun at leve af salat, bo i mørke, mv. samt at bo alene. De fleste kan godt selv se det ikke er ok at tvinge marsvin til at bo i et bur hvor det ikke kan vende sig, eller til at bo i mørke hele tiden mv. men af en eller anden grund kan mange ikke se det er lige så slemt at tvinge et marsvin til at bo alene. De kan heller ikke følge argumentet for hvordan de mon selv ville have det hvis de altid var alene, og kun havde en giraf at omgåes.
Marsvin der bor alene og hvor ejeren tror de har et rigtigt godt marsvineliv og trives, er i virkeligheden et meget misforstået marsvin og ikke et glad marsvin. Jeg har gentagende gange set hvordan marsvin der bliver holdt alene kvikker op når de får en eller flere artsfæller at gå sammen med.
Jeg solgte på et tidspunkt et marsvin til hvad jeg troede var et godt hjem hvor hun skulle have en veninde at gå med. Køberen ville dog købe et marsvin mere et andet sted da jeg ikke have flere, så jeg viste ikke at den nye ejer ikke ville finde en veninde til hende som hun ellers havde lovet mig. Ca. et halvt år senere køber jeg marsvinepigen retur igen da ejeren skulle af med hende. Marsvinepigen havde gået alene i de 6 mdr. hun havde haft hende og kun været ude på gulvet og løbe sammen med hendes chihuahua hund.
Da jeg fik marsvinepigen hjem og satte hende ind til de andre marsvin, sad hun for sig selv og hun så virkelig ud som om hun ikke anede hvad pokker hun skulle stille op med de andre i buret. Hun sad bum stille når de snusede til hende, og lå for sig selv. Efter noget tid fandt hun dog ud af at de var artsfæller og begyndte lige så stille at sove sammen med de andre og kom med tiden til at indgå i flokken som et normalt marsvin.
Jeg har også prøvet at modtage marsvin som har gået alene og som var paniske når de kom i buret sammen med andre fordi de var bange for andre marsvin fordi de aldrig havde set andre marsvin. Med tiden er disse marsvin blevet vant til andre marsvin og lever den dag i dag et normalt marsvineliv.
Desværre findes der dog sjældne tilfælde hvor skaden er sket og marsvin på 4-5 år(eller ældre) ikke kan forholde sig til artsfæller i samme bur pga. de altid har gået alene. Og i disse tilfælde kan det være nødvendigt at opgive håbet om at marsvinet kan omvendes til at være flokdyr igen, der kan man sige at der er sket uoprettelig skade. Jeg har også prøvet at tage imod en gammel marsvinedame som havde mistet sin makker, hun var simpelthen så deprimeret og ked af at være alene hun ikke ville spise.
Ejeren skulle ikke have flere marsvin, men kunne godt se marsvinedamen var deprimeret og ked af det. Så hun valgte at gøre det bedste for sit marsvin, nemlig at finde det et nyt hjem hvor der var andre marsvin. Jeg tilbød at give marsvinedamen på 5 år et nyt blivende hjem sammen med mine marsvin, og ejeren tog imod tilbuddet. Det var bestemt ikke let for ejeren af marsvinet, hun græd (her taler vi om en grand voksen dame) og var ked af det da hun afleverede marsvinet her, men hun kunne godt se det var det bedste for marsvinedamen som var deprimeret og ked af det.
Generelt set er mulighederne for mindst 2 marsvin sammen at vælge 2 af samme køn hvis ikke man ønsker unger, eller man kan vælge 1 hun og 1 kastreret han marsvin(kastreret så han ikke kan lave unger).
Og selvom man skulle ønske unger skal man være opmærksom på at 1 han og 1 hun ikke kan gå sammen hele tiden. De skal skilles ad inden hunnen skal nedkomme og kan ikke sættes sammen igen før hun er klar til et nyt kuld. Hunnen kan nemlig ikke tåle at gå drægtig hele sit liv og hun kommer i brunst få timer efter fødslen hvor hannen så vil parre hende.
Kombinationen med 1 marsvin og 1 kanin er heller IKKE en mulighed. Marsvin er flokdyr og kaniner kolonidyr, og de har ikke samme foderbehov. Ligeledes kan kaniner bære på en bakterie kaldet Bordetella som er dødelig for marsvin. Kaniner er desuden meget stærke i deres kønsdrift (meget voldsomme når de er i brunst og lign.) og de er ofte størrelsesmæssigt marsvinet meget overlegent også styrkemæssigt. Derfor kan en kanin meget let komme til at gøre skade på marsvinet. Så altså altid 2 marsvin af samme køn eller 1 hun og 1 kastrat sammen.
Til sidst vil jeg også gøre opmærksom på at der i dyreværnsloven står følgende: Dyreværnslovens kapitel 1, stk 2: ”§ 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.” Dette vil netop sige at marsvins flokdyrs behov går ind under fysiologiske og adfærdsmæssige behov.
– En video af Pan som var en meget opmærksomhedssøgende gris og som meget tydeligt savnede en ven (hvilket han også fik).
– En video af en formidlings dreng som tydeligt viser han ikke ønsker at bo alene og hungre efter selskab, så meget at han er villig til at stikke af fra buret for at finde selskab.
Christina
One thought on “Fakta: Marsvin ER flokdyr”